Japanske Yusaku Maezawa bliver formentlig den 25. person, som oplever at flyve i kredsløb om Månen.
I hvert fald hvis SpaceX’s kommende opsendelse i 2023 af Big Falcon-rumfartøjet forløber efter planen. Her har Yusaku Maezawa nemlig booket en plads.
Det afslørede Elon Musk på et pressemøde kl. 03 natten til tirsdag dansk tid.
»Han er en meget modig person at ville gøre dette«, sagde Elon Musk, stifter og adm. direktør for Space Exploration Technologies (SpaceX).
Yusaku Maezawa er 42 år gammel, tidligere musiker i et japansk punkband og mangemilliardær takket være sit ejerskab af den største japanske tøjkæde, Zozo.
Præcis hvor stort et beløb Yusaku Maezawa har hostet op med for at sikre sig en plads på rumfartøjet er ikke offentliggjort. Elon Musk erklærede dog på pressemødet, at beløbet er så betragteligt, at det er udslagsgivende for realiseringen af projektet.
Artiklen fortsætter efter videoen fra nattens pressemøde:
Det russiske rumprogram har tidligere taget privatpersoner med til Den Internationale Rumstation mod betaling. Vi skal helt tilbage til 1972, hvor et menneske forlod Jordens beskyttende magnetiske skjold og fløj i kredsløb om Månen, for at finde en tur, der er sammenlignelig med den, SpaceX nu planlægger.
De bemandende rumrejser hændte i perioden fra 1968 til 1972, hvor sammenlagt 24 astronauter var en del af flyvninger i kredsløb om månen.
Drømmer du om samme oplevelse, men har du en noget mere presset økonomi, er der dog stadig en chance for at komme om bord på SpaceX's kommercielle kredsløbtur om månen. I hvert fald hvis du kan nå at komme i kreative omdrejninger. Således sagde Yusaku Maezawa, at han har booket hele rumfartøjet og vil udvælge seks til otte personer, som skal med om bord.
Fællesnævneren for disse ekstra passagerer er, at de skal være kreative personer - såsom filmskabere, dansere eller malere.
»Jeg ønsker ikke at have en så fantastisk oplevelse helt alene,« siger han.
Yusaku Maezawa ønsker, at turen i kredsløb om Månen skal inspirere udvalgte kunstnere til at lave nye værker.
Set med tekniske briller bød pressemødet på en række opsigtsvækkende designændringer for SpaceX's ambitiøse planer om bemandede ture omkring Månen og til Mars via raketten Big Falcon Rocket (BFR) – også kaldet for Big Fucking Rocket.
SpaceX står og falder med denne rakets formåen og evne til at indgå i planerne om rejser til Mars allerede omkring 2024.
Elon Musk har opskrevet lastmængden. Raketten skal angiveligt være i stand til at medbringe en nyttelast på 100 tonshele vejen til Mars og altså her igennem realisere planerne om kolonisering af den rustrøde planet.
Tidligere forlød det, at BFR ville have en højde på 106 meter, men nu er vi oppe på 117,9 meter. Til sammenligning målte den legendariske Saturn V, der hovedsageligt blev brugt til at sende astronauter til Månen i 1969-1972, 110,6 meter.
Big Falcon Rocket skal stadig drives af 31 Raptor-motorer med en løfteevne på 5.400 ton, også udviklet af SpaceX, og være led i et interplanetarisk transportsystem ved navn Big Falcon Spaceship (BFS).
Dette rumfartøj skal kunne huse 100 personer og være i stand til at foretage landinger overalt i solsystemet – altså i stil med, hvordan SpaceX's Falcon 9-raketter på nuværende tidspunkt lander på Jorden og kan genbruges.
De seneste detaljer om udformingen af BFR viser også øget vokseværk. Sidste år på The International Astronautical Congress viste Elon Musk, at BFR skulle være være udstyret med seks Raptor-motorer på selve fartøjet. To mindre motorer, der fungerer bedst ved atmosfærisk tryk på havniveau, og fire større, der opererer effektivt i rummets vakuum.
Det nye BFS-design omfatter nu syv Raptor-motorer og plads til last på bunden af selve rumfartøjet. Læg hertil en en tredje finne på bunden af rumfartøjet i stedet for to finner, hvilket tidligere har været på det design, som er blevet fremvist for offentligheden.
Elon Musk forklarede på pressemødet, at denne ændring hænger sammen med, at rumskibets tre landingsben vil strække sig fra spidsen af finnerne.
Foruden at være i stand til at foretage landinger på sine rejser rundt i solsystemet skal det intergalaktiske Big Falcon Spaceship (BFS)-system også være i stand til at foretage den vanskelige manøvre at få påfyldt nye mængder af brændstof i form af ilt og methan efter affyringen på Jorden.
Elon Musk uddybede på pressemødet, at han forestiller sig, at det kan ske i to led.
For det første med brændstoftanke, der affyres fra Jorden og tilkobles rumfartøjet i kredsløb. Herefter returnerer disse brændstoftanke til landjorden, mens rumfartøjet med påfyldte brændstoftanke med methan og ilt fortsætter sin rejse til eksempelvis Mars.
For det andet skal rumfartøjet nyde godt af nyt brændstof produceret ude i rummet. I tilfældet med Mars forestiller Elon Musk sig, at dette sker via brug af lokale ressourcer på planeten.
Da BFR-raketten anvender ilt og methan som brændstof, lægger Elon Musk op til, at den ikke-jordlige produktion af brændstof skal ske via den såkaldte Sabatier-reaktion. Her skal vand og kuldioxid fra atmosfæren konverteres til methan. En energikilde er dog nødvendig for konverteringen, og solenergi har tidligere været inde i billedet.
På pressemødet gik Elon Musk dog mest i detaljer om perspektiverne fremfor opbygningen af en sådan brændstof-produktion på Mars.
»Hvis vi har et brændstof-depot på Mars,vil vi være i stand til at rejse fra Mars videre til asteroidebæltet og til Jupiters måner og nærmest ligesom en planet måne-hoppe hele vejen til det ydre solsystem,« sagde Elon Musk på pressemødet natten til tirsdag.
Trods justeringerne af BFR fastholder SpaceX sine datoer om rejserne til Mars. Første opsendelse af en BFR til Mars til skal være i 2022, mens Elon Musk forventer, at en bemandet opsendelse til Mars allerede kan gennemføres i 2024.
På mødet erkendte Elon Musk imidlertid også, at firmaet tidligere har skudt over mål med sine forventninger til at efterleve sine egne tidsfrister. Således tog udviklingen af forgængeren Falcon Heavy dobbelt så lang tid, som SpaceX oprindeligt havde meldt ud.
Nu giver Elon Musk sig selv og sit hold af rumfartsingeniører en øget elastik, når det gælder om at efterleve de udmeldte datoer.
»Vi er helt sikkert ikke sikre. Vi har jo tidligere været yderst usikre om det tidligere udmeldte«, sagde Elon Musk.
At BFR skulle være klar til den første bemandende Mars-mission i midten af 2020’erne, er der heller ikke mange med forstand på rumfart i Danmark, der for alvor tror på.
»Det lyder helt urealistisk. Der er stor forskel på at opsende en raket og så sende mennesker ud og få dem sikkert hjem, og det er et kæmpeskridt at sende folk til Mars,« sagde Kristian Pedersen, der er direktør for DTU Space, til Ingeniøren i februar.
»Nasa vurderer, at de vil kunne sende mennesker til Mars i midten af 2030’erne, og jeg har svært ved at se, at andre skulle kunne gøre det hurtigere, Nasas erfaring med bemandet rumfart taget i betragtning.«.
