Sådan vil det grønlandske brandvæsen bekæmpe naturbranden

Illustration: Nasa

Siden slutningen af juli måned har en kæmpe naturbrand hærget et område cirka 150 km nordøst for Sisimiut på den grønlandske vestkyst.

Fredag i sidste uge gik redningsberedskab fra Ilulissat og Qasigiannguit ind i slukningsarbejdet for at forhindre, at branden spreder sig yderligere. Det skriver Qaasuitsup Kommune i en pressemeddelelsemandag.

Målet med indsatsen er at etablere brandbælter, så branden ikke spreder sig længere mod nord og syd.

En af udfordringerne har været, at branden er startet i højtliggende områder, hvor der ikke er i nærområdet. Beredskabet har ikke rådet over materiel, der har været i stand til at pumpe vand så højt op, oplyser kommunen.

Derfor vil man nu vente, til branden kommer til de områder, hvor mandskab og materiel kan indsættes, og hvor der er vand fra smeltevandssøer.

Læs også: Ekstremt vejr kan koste 152.000 europæere livet årligt i 2100

Der er lovet regn for det meste af området fra torsdag i denne uge og til og med søndag, men det vurderes, at regnen kun vil nedsætte brandudbredelsens hastighed.

Samtidig har Qaasuitsup Kommune indført forbud mod tobaksrygning og åben ild uden for by- og bymæssig bebyggelse i hele kommunen. Det skal her bemærkes, at kommunen dækker et areal på 659.999 km² og dækker det meste af Nordvestgrønland.

Forskere kalder den store naturbrand for usædvanlig

Siden branden i Grønland blev opdaget, har forskere diskuteret årsagen. Da der ikke er træer i området, næres branden af krat, buske, tørv og andet dødt plantemateriale.

Stef Lhermitte, der forsker i sne og is på Delft University of Technology i Holland, siger til Gizmodo, at branden sandsynligvis er startet på grund af lynnedslag. Det bygger han på, at der er yderligere en, dog langt mindre, brand cirka 50 km syd for, som blev registreret samme dag som den store, og at begge brande er startet under det samme uvejr.

Områder hvor brandene er opstået i har i længere tid været udsat for, efter grønlandske forhold, meget høje temperaturer. I dagene op til branden blev der registreret 12 grader celsius i området, og den 10. august kunne DMI berette, at der i Grønland var blevet sat rekord med 24,8 grader celsius. 2016 blev yderligere det varmeste år i Grønlands nyere historie.

Flere eller færre naturbrande

Men er der kommet flere eller færre naturbrande i Grønland?

I 1990 observerede Jason Box, der er professor på Geus, en naturbrand forårsaget af lynnedslag. Det siger han til ClimateCentral. En anden brand i 2013 viste sig ifølge Jason Box at være en løbsk brand i store mængder affald.

Med opdagelsen af den store naturbrand i Grønland kunne det amerikanske medie Wildfire Today berette, at det var første gang, man havde skrevet om naturbrande i Grønland, siden magasinet var begyndt at skrive om naturbrande i 2008.

At branden er ualmindeligt stor, er hævet over enhver tvivl, men flere har yderligere kigget på, at antallet af naturbrande i Grønland er gået op i antal de forløbne år.

Stef Lhermitte har ud fra data fra Nasas MODIS (Moderate Resolution Imaging Spectroradiometer) lavet en opgørelse, der viser, at antallet af registrerede 'pixels', som falder ind under en naturbrand, er steget voldsomt de seneste tre år.

Men med den metode, Nasa bruger til at fortolke data fra satellitbilleder, er det ikke alle registreringer, som også er egentlige brande. Stef Lhermitte har på Twitter fastslået, at naturbrande ifølge Nasas data før er forekommet i Grønland, men at 2017 har været usædvanligt i antal og størrelse.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det virker ikke af det store i forhold til størrelserne i øvrigt på Grønland. Det lyder meget fornuftigt, at de blot vil stoppe branden der hvor det er muligt og giver mening. Naturbrande, om det er i skov eller krat, er faktisk naturens orden, og i en vis grad en nødvendighed. Det er vi menneskers korte tidshorisont, der gør det alvorligt, og selvfølgelig hvis vi har et hus i skoven. USA's skovvæsen har indset det, og bekæmper ikke mere med alle midler, men kun hvor større samfund er i fare. Fra decideret at slukke er de gået til at inddæmme.

  • 1
  • 1

Svedebrug, duer kun når befolkningstætheden er tilstrækkelig lav, føre til udpining af jorden.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten