Den værste forsyningskrise i mange år. Så alvorlig er den nuværende chip-og halvlederkrise. Mangel på mikrochips får bilfabrikker rundt om i Europa til at holde lukkedage, mens danske virksomheder som Danfoss og GN må ændre på sine produktdesigns for overhovedet at holde gang i sine fabrikker.
En undersøgelse fra DI Digital, som repræsenterer den danske elektronikbranche, viste i oktober, at tre ud af fire adspurgte virksomheder har problemer med at skaffe de nødvendige mikrochips
Tirsdag denne uge har EU-Kommissionen så præsenteret en redningsplan, Chips Act der skal fremtidssikre de europæiske forsyningskæder.
Læs også: Europa afhængig af USA og Asien: Nu skal vi finde den dyre vej mod teknologisk suverænitet
»Uden chips, ingen digital omstilling, ingen grøn omstilling og ingen teknologisk lederskab. At sikre forsyninger af de mest avancerede chips er blevet en økonomisk og geopolitisk prioritet. Vores mål er høje. At fordoble vores globale markedsandel i 2030 til 20 procent og producere de mest sofistikerede og energieffektive halvledere i Europa. Med EU’s Chips Act vil vi styrke vores forskningskompetencer og hjælpe med at flytte det fra lab til fab - fra laboratoriet til produktion,« siger Thierry Breton, EU-Kommissær for det indre marked.
Den nye Chips Act er inddelt i tre faser. Her og nu vil EU satse på at opbygge et overvågningssystem, som skal sikre bedre koordinering mellem EU-Kommissionen og medlemslandene i forhold til den nuværende chipkrise.
Næste fase bliver at tiltrække og udvikle produktionsfaciliteter til chip- og halvledere.
På et pressemøde tirsdag var Thierry Breton klar til at tale om fremstillingsprocesser på under en nanometer, som slet ikke er mulige i dag, heller ikke i Taiwan, Sydkorea eller USA. Han fortæller, at det er ambitionen, at der etableres tre til fire såkaldte megafabs inden 2030, som skal udgøre kernen i et nyt chip- og halvleder-økosystem i Europa.
På den lange bane skal Europa opbygge kompetencer og viden inden for avanceret udvikling og fremstilling af chip- og halvlederteknologi. I dag findes der allerede en række initiativer og projekter samlet i European Processor Initiative, og de skal altså udvides over de næste otte år.
Amerikanske Intel har for nyligt luftet ideen om at etablere op mod otte nye produktionsfaciliteter i Europa til en samlet værdi af 600 milliarder danske kroner. Det forudsætter dog, ifølge Intel, at EU selv finansierer 40 procent af omkostningerne, altså 238 milliarder kroner.
Indtil videre er EU-Kommissionen klar til at inddrage og medfinansiere chipproducenter uden for EU.
»Chips er nødvendige for den grønne og digitale omstilling - og for konkurrenceevnen i den europæiske industri. Vi kan ikke stole på et land eller en virksomhed for at sikre sikre forsyninger. Vi må gøre mere sammen - inden for forskning, innovation, design, og produktionsfaciliteter - for at sikre at Europa bliver stærkere som en central aktør i den globale værdikæde. Det vil også gavne vores internationale partnere. Dem vil vi arbejde med for at undgå fremtidige forsyningsproblemer,« siger Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen.
Hun lægger dermed op til at store internationale chipproducenter som TSMC, Intel eller Samsung kan hente statsstøtte til placering af produktionsfaciliteter i Europa.
I DI Digital, som repræsenterer den danske elektronikbranche, er branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg overordnet positiv
»Forslaget fra EU-Kommissionen er et vigtigt skridt i retning af at fremtidssikre forsyningen af chips. Hvis vi fremadrettet skal fastholde avanceret produktion i Danmark – og det skal vi – så er vi nødt til at fremtidssikre forsyningen af mikrochips. Mikrochips er jo ikke bare vigtige bestanddele i computere og mobiltelefoner – det er snart sagt i alt, som vi gerne vil styre på intelligent måde – fra biler til husholdningsmaskiner – og den udvikling bliver givetvis forstærket,« siger Rikke Hougaard Zeberg.
Hun understreger dog, at det politiske ønske om at fremme europæisk chipproduktion ikke må ende med rendyrket protektionisme.
»For DI er det vigtigt, at hele denne øvelse handler om, at formålet skal være at fremtidssikre forsyningen og ikke at skabe mere protektionisme. For protektionisme fra EU’s side risikerer at blive mødt med protektionisme fra de andre. Derfor er det afgørende, at vi går ind i det med en politisk garanti for, at vi ikke griber til protektionistiske midler fremadrettet for at beskytte en kommende europæisk produktion. For selv om det lykkes os at nå 20 % af verdensmarkedets produktion, er der jo stadig 80 %, vi ikke producerer, og det er essentielt, at vi får god adgang hertil,« siger Rikke Hougaard Zeberg.
I dag fremstilles lidt over 10 procent af den globale chipproduktion i Europa, hvor blandt andet Bosch, ST, Infineon, NXP, samt de amerikanske Global Foundry og Intel alle har fabs, altså chipfabrikker. Fælles for de europæiske chipproducenter er, at de fremstiller mikrochips på ældre fremstillingsteknologier i en lavere prisklasse.
EU-Kommissionen understreger at de ikke ønsker at prioritere statsstøtte til etablering af chipproduktion, som allerede findes i Europa. Dermed er der lagt op til, at statsstøtten kun skal gå til ekstremt avancerede produktionsfaciliteter, som i dag kun findes i USA, Sydkorea og Taiwan.
EU er åbne for at støtte etableringen af såkaldt åbne foundries, chipfabrikker, der producerer komponenter på bestilling fra andre, ligesom de er også er åbne for integrerede foundries. Altså en europæisk producent, der udelukkende producerer sine egne chips. Sidste år åbnede tyske Bosch en ny stor chipfabrik i Dresden, som stort set udelukkende producerer chips der bruges i Bosch egne produkter.
En væsentlig del af Chips Act handler om at tiltrække nye investeringer i forskning og produktionsfaciliteter. I alt forventer EU at der skal samles 43 milliarder euro, altså knap 320 milliarder kroner frem mod 2030.
EU-Kommissionen står selv klar med midler fra en række eksisterende programmer, fx forskningsprogrammet Horizon. Resten skal finansieres af medlemslande og private virksomheder.
Udfordringen er, at EU ikke selv har mulighed for at byde ind med ret mange friske penge. EU har nemlig allerede fastlåst sit budget frem til 2027, og det er derfor som udgangspunkt ikke muligt at afsætte beløb på to- eller trecifrede milliardbeløb, sådan som den amerikanske præsident Joe Biden gjorde forleden, da han præsenterede en chip- og halvlederplan til en samlet investering på 338 milliarder danske kroner.
Udover kolde kontanter, vil EU-Kommissionen også lempe konkurrencereglerne. Lige nu lyder formuleringen, at EU vil »skabe et mere investor-venligt rammeværk for etablering af produktionsfaciliteter i Europa.«
Mens de europæiske investeringer i chipteknologi endnu er på tegnebrættet, og indtil videre først skal vedtages i Europaparlamentet og Rådet, så buldrer investeringer derudaf i både USA, Taiwan og Sydkorea. I sidste uge annoncerede Intel, at de vil bygge en chipfabrik i Ohio i USA til en pris af omkring 132 milliarder danske kroner, og at investeringerne vil vokse til svimlende 660
milliarder kroner inden 2030. Det sker med hjælp fra den amerikanske præsident Joe Biden, hvis regering for nyligt har afsat op mod 338 milliarder danske kroner til at udvikle den amerikanske chip- og halvlederindustri.
Tilsvarende har Samsung og TSMC i løbet af det seneste år annonceret vanvittige investeringer på flere hundrede milliarder af danske kroner i et forsøg på at imødegå den efterhånden ustoppelige globale appetit på mikrochips.
