Sådan vil EU løse chipkrisen: Mere konkurrence og 320 mia. kr. - men hvorfra?

Tyske Bosch åbnede sidste år en ny stor chipfabrik i Dresden. Nu skal der bygges endnu flere og mere avancerede chipfabrikker i Europa. Illustration: Bosch

Den værste forsyningskrise i mange år. Så alvorlig er den nuværende chip-og halvlederkrise. Mangel på mikrochips får bilfabrikker rundt om i Europa til at holde lukkedage, mens danske virksomheder som Danfoss og GN må ændre på sine produktdesigns for overhovedet at holde gang i sine fabrikker.

En undersøgelse fra DI Digital, som repræsenterer den danske elektronikbranche, viste i oktober, at tre ud af fire adspurgte virksomheder har problemer med at skaffe de nødvendige mikrochips

Tirsdag denne uge har EU-Kommissionen så præsenteret en redningsplan, Chips Act der skal fremtidssikre de europæiske forsyningskæder.

Læs også: Europa afhængig af USA og Asien: Nu skal vi finde den dyre vej mod teknologisk suverænitet

»Uden chips, ingen digital omstilling, ingen grøn omstilling og ingen teknologisk lederskab. At sikre forsyninger af de mest avancerede chips er blevet en økonomisk og geopolitisk prioritet. Vores mål er høje. At fordoble vores globale markedsandel i 2030 til 20 procent og producere de mest sofistikerede og energieffektive halvledere i Europa. Med EU’s Chips Act vil vi styrke vores forskningskompetencer og hjælpe med at flytte det fra lab til fab - fra laboratoriet til produktion,« siger Thierry Breton, EU-Kommissær for det indre marked.

Den nye Chips Act er inddelt i tre faser. Her og nu vil EU satse på at opbygge et overvågningssystem, som skal sikre bedre koordinering mellem EU-Kommissionen og medlemslandene i forhold til den nuværende chipkrise.

Læs også: Gigantisk chiphandel til 250 milliarder går i vasken

Næste fase bliver at tiltrække og udvikle produktionsfaciliteter til chip- og halvledere.

På et pressemøde tirsdag var Thierry Breton klar til at tale om fremstillingsprocesser på under en nanometer, som slet ikke er mulige i dag, heller ikke i Taiwan, Sydkorea eller USA. Han fortæller, at det er ambitionen, at der etableres tre til fire såkaldte megafabs inden 2030, som skal udgøre kernen i et nyt chip- og halvleder-økosystem i Europa.

På den lange bane skal Europa opbygge kompetencer og viden inden for avanceret udvikling og fremstilling af chip- og halvlederteknologi. I dag findes der allerede en række initiativer og projekter samlet i European Processor Initiative, og de skal altså udvides over de næste otte år.

Illustration: Tænketanken EUROPA

Læs også: EU smider 1000 mia. til teknologi: DTU-lektor frygter, at Danmark efterlades på perronen

Åbner for internationale partnere

Amerikanske Intel har for nyligt luftet ideen om at etablere op mod otte nye produktionsfaciliteter i Europa til en samlet værdi af 600 milliarder danske kroner. Det forudsætter dog, ifølge Intel, at EU selv finansierer 40 procent af omkostningerne, altså 238 milliarder kroner.

Indtil videre er EU-Kommissionen klar til at inddrage og medfinansiere chipproducenter uden for EU.

Læs også: Intel klar til at bygge chipfabrikker i Europa - men kræver 238 mia. kroner af EU

»Chips er nødvendige for den grønne og digitale omstilling - og for konkurrenceevnen i den europæiske industri. Vi kan ikke stole på et land eller en virksomhed for at sikre sikre forsyninger. Vi må gøre mere sammen - inden for forskning, innovation, design, og produktionsfaciliteter - for at sikre at Europa bliver stærkere som en central aktør i den globale værdikæde. Det vil også gavne vores internationale partnere. Dem vil vi arbejde med for at undgå fremtidige forsyningsproblemer,« siger Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen.

Hun lægger dermed op til at store internationale chipproducenter som TSMC, Intel eller Samsung kan hente statsstøtte til placering af produktionsfaciliteter i Europa.

I DI Digital, som repræsenterer den danske elektronikbranche, er branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg overordnet positiv

»Forslaget fra EU-Kommissionen er et vigtigt skridt i retning af at fremtidssikre forsyningen af chips. Hvis vi fremadrettet skal fastholde avanceret produktion i Danmark – og det skal vi – så er vi nødt til at fremtidssikre forsyningen af mikrochips. Mikrochips er jo ikke bare vigtige bestanddele i computere og mobiltelefoner – det er snart sagt i alt, som vi gerne vil styre på intelligent måde – fra biler til husholdningsmaskiner – og den udvikling bliver givetvis forstærket,« siger Rikke Hougaard Zeberg.

Læs også: Gigantopkøb ryster den globale chip-familie

Hun understreger dog, at det politiske ønske om at fremme europæisk chipproduktion ikke må ende med rendyrket protektionisme.

»For DI er det vigtigt, at hele denne øvelse handler om, at formålet skal være at fremtidssikre forsyningen og ikke at skabe mere protektionisme. For protektionisme fra EU’s side risikerer at blive mødt med protektionisme fra de andre. Derfor er det afgørende, at vi går ind i det med en politisk garanti for, at vi ikke griber til protektionistiske midler fremadrettet for at beskytte en kommende europæisk produktion. For selv om det lykkes os at nå 20 % af verdensmarkedets produktion, er der jo stadig 80 %, vi ikke producerer, og det er essentielt, at vi får god adgang hertil,« siger Rikke Hougaard Zeberg.

I dag fremstilles lidt over 10 procent af den globale chipproduktion i Europa, hvor blandt andet Bosch, ST, Infineon, NXP, samt de amerikanske Global Foundry og Intel alle har fabs, altså chipfabrikker. Fælles for de europæiske chipproducenter er, at de fremstiller mikrochips på ældre fremstillingsteknologier i en lavere prisklasse.

EU-Kommissionen understreger at de ikke ønsker at prioritere statsstøtte til etablering af chipproduktion, som allerede findes i Europa. Dermed er der lagt op til, at statsstøtten kun skal gå til ekstremt avancerede produktionsfaciliteter, som i dag kun findes i USA, Sydkorea og Taiwan.

EU er åbne for at støtte etableringen af såkaldt åbne foundries, chipfabrikker, der producerer komponenter på bestilling fra andre, ligesom de er også er åbne for integrerede foundries. Altså en europæisk producent, der udelukkende producerer sine egne chips. Sidste år åbnede tyske Bosch en ny stor chipfabrik i Dresden, som stort set udelukkende producerer chips der bruges i Bosch egne produkter.

Læs også: Chip-fabrik i Dresden: Kig med ind i 70.000 kvm renrum

Hundeslagsmål om finansiering

En væsentlig del af Chips Act handler om at tiltrække nye investeringer i forskning og produktionsfaciliteter. I alt forventer EU at der skal samles 43 milliarder euro, altså knap 320 milliarder kroner frem mod 2030.

EU-Kommissionen står selv klar med midler fra en række eksisterende programmer, fx forskningsprogrammet Horizon. Resten skal finansieres af medlemslande og private virksomheder.

Udfordringen er, at EU ikke selv har mulighed for at byde ind med ret mange friske penge. EU har nemlig allerede fastlåst sit budget frem til 2027, og det er derfor som udgangspunkt ikke muligt at afsætte beløb på to- eller trecifrede milliardbeløb, sådan som den amerikanske præsident Joe Biden gjorde forleden, da han præsenterede en chip- og halvlederplan til en samlet investering på 338 milliarder danske kroner.

Udover kolde kontanter, vil EU-Kommissionen også lempe konkurrencereglerne. Lige nu lyder formuleringen, at EU vil »skabe et mere investor-venligt rammeværk for etablering af produktionsfaciliteter i Europa.«

Mens de europæiske investeringer i chipteknologi endnu er på tegnebrættet, og indtil videre først skal vedtages i Europaparlamentet og Rådet, så buldrer investeringer derudaf i både USA, Taiwan og Sydkorea. I sidste uge annoncerede Intel, at de vil bygge en chipfabrik i Ohio i USA til en pris af omkring 132 milliarder danske kroner, og at investeringerne vil vokse til svimlende 660
milliarder kroner inden 2030. Det sker med hjælp fra den amerikanske præsident Joe Biden, hvis regering for nyligt har afsat op mod 338 milliarder danske kroner til at udvikle den amerikanske chip- og halvlederindustri.

Tilsvarende har Samsung og TSMC i løbet af det seneste år annonceret vanvittige investeringer på flere hundrede milliarder af danske kroner i et forsøg på at imødegå den efterhånden ustoppelige globale appetit på mikrochips.

Læs også: ANALYSE: Vil vi konkurrere med os selv eller resten af verden?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så må vi derefter opbygge produktionfaciliteter (renrum, waferfabrikker og indkapsling).

Der er en god mulighed her - og det vil ægre britterne!

Så kan vi også beskæftige vores software udviklere med noget andet end "reklameplatforme": fx. udvikling af operativsystemer, oversættere og applikationer.

  • 5
  • 2

Godt at Vesten er ved at vågne op og se, at verden ikke er helt så venlig, som man troede da alle blev outsourcet. Tak til Putin og Xi for det.

  • 6
  • 0

Nu ved alle som læser avis at mangel på microchip er et alvorligt problem. Covid -19 krisen var IKKE det som udløste chipmanglen. Men den gjorde blot at manglen på microchip blev tydelig en smule tidligere end den ellers ville blive aktuel. EU kommisionen er nu også faldet ud af hængekøjen og har lige som alle andre fundet ud af at der ER mangel på microchip. Rettidig omhu: NEJ. Reagerer først EFTER at problemet ER en kendsgerning. Men bedre sent end aldrig. Det tager mange år at opbygge den nødvendige produktionskapacitet. Så EU reagerer ikke kun et par måneder for sent. EU reagerer 5 år for sent. Var det muligt at forudse chipmanglen ? Ja, det var ikke svært. Det kræver blot et ark millimeterpapir og en blød blyant og evnen til at tegne en exponentiel kurvegraf. Men de 3 ting magtede EU altså ikke. EU er en politisk maskine og politikere har typisk et verdensfjernt forhold til teknik og teknologi.

  • 9
  • 3

EU kommisionen er nu også faldet ud af hængekøjen og har lige som alle andre fundet ud af at der ER mangel på microchip. Rettidig omhu: NEJ. Reagerer først EFTER at problemet ER en kendsgerning. Men bedre sent end aldrig. Det tager mange år at opbygge den nødvendige produktionskapacitet. Så EU reagerer ikke kun et par måneder for sent. EU reagerer 5 år for sent. Var det muligt at forudse chipmanglen ? Ja, det var ikke svært. Det kræver blot et ark millimeterpapir og en blød blyant og evnen til at tegne en exponentiel kurvegraf. Men de 3 ting magtede EU altså ikke. EU er en politisk maskine og politikere har typisk et verdensfjernt forhold til teknik og teknologi.

Så vidt jeg er orienteret er EU et frit kapitalistisk marked. Så det er ikke op til politikerne at forudse mangel på produktionskapacitet. Det er sådan noget der foregår i maxistiske femårsplaner.

Den nuværende mangelsituation har så fået nogle til at indse at der også er et strategisk perspektiv i en produktklasse der efterhånden er en fuldintegreret del af vores hverdag.

Det er der forskellige løsningsmodeller for, men det virker endog meget interessant at der advokeres så kraftigt for at det kapitaliske marked fungerer så ringe, at der skal gives statstilskud til produktion af mobiltelefoner og spillekonsoller.

  • 6
  • 1

Så vidt jeg er orienteret er EU et frit kapitalistisk marked. Så det er ikke op til politikerne at forudse mangel på produktionskapacitet. Det er sådan noget der foregår i maxistiske femårsplaner.

Dog er det sådan at selv virksomhederne (DI Digital ovenfor) kommer til politikerne, nu det har vist sig at det ikke rigtigt virker, at udskifte sikringen af uafhængige leverandører, med løse hensigtserklæringer i en kontrakt.

I et frit kapitalistisk marked må selv den største virksomhed gå konkurs, hvis ledelsen har opført sig tilstrækkeligt dumt.

Det kan så kaste for mange vælgere ud i arbejdsløshed, til at politikerne lader det passere. Det er vel også et fortolkningsspørgsmål, om monopollovene er en del af den frie kapitalisme, selvom de faktisk er en forudsætning for at det fungerer.

Så mere fri er kapitalismen heller ikke i EU.

Det er der forskellige løsningsmodeller for, men det virker endog meget interessant at der advokeres så kraftigt for at det kapitaliske marked fungerer så ringe, at der skal gives statstilskud til produktion af mobiltelefoner og spillekonsoller.

Om man kan lide det eller ej, så er det altså helt almindeligt at store fabrikker placeres hvor der gives mest støtte, enten direkte, eller indirekte via rabatter på jordpriser, vandafledning, el-tilslutning etc.

  • 4
  • 0

At der så er en ret lang proces fra investering til færdige chips, kan intet - heller ikke fantasilioner af offentlige penge - gøre noget ved.

Netop - og om saa EU koebte ARM ville det jo ikke hjaelpe andet end paa nogle CPUer. Men, fint at EU vil ind i dette segment, men ser vi en eneste halvleder foer 2030 ?

Der er altsaa MANGE forskellige halvledere fra MANGE producenter der skal til. Jeg kan ikke designe ret meget ude at koebe stumper fra ca. hele verden - saa bliver det i hvert tilfaelde dyrt eller et meget begraenset design.

Det er jo ikke kartoffelchips der skal laves !

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten