Sådan undgår vi tørlægning af hovedstaden denne sommer
Det var den perfekte storm på vandforbruget, da mere end 100.000 mennesker i hovedstaden havde meget lidt eller slet intet vand i hanerne i timevis d. 9. august i fjor – lige efter at være kommet svedige hjem fra strand, skov og sommerland.
Den driftsansvarlige der havde en af de travleste døgn i sin karriere, medgav, at man »meget nødig skulle have endnu en perfekt storm, når folk kommer hjem fra ferie i begyndelsen af august 2021«. Han satte ved den lejlighed sin lid til et nyt UV-anlæg, der skulle være i drift her før sommerferien 2021.
Men det er det ikke.
Og hvad gør man så?
»Vi har gennemført andre tiltag, som tilsammen gør, at det næsten er umuligt, at situationen gentager sig i år,« siger Ulrik Norup, sektionsleder i Hofor.
State-of-the-art fra 1933
Han står på en bakketop nordvest for København, der rummer Danmarks suverænt største vandlager. Her er i øjeblikket 230.000 m3, men kapacitet til 300.000. Det svarer til hele hovedstadens forbrug i op til halvandet døgn i det ekstremt usandsynlige tilfælde, at ingen af de syv vandværker i funktion kan levere vand.
Tinghøj Vandbeholder, som stedet hedder, blev indviet helt tilbage i 1933. Dengang var det state-of-the-art, tegnet af arkitekt Ib Lunding og udformet som noget, der lignede et rum-observatorium, komplet med stjernetegn på nedgangene til beholderne.
Anlægget brugte samme pumpe- og gravitations-teknologi som vandtårn, men var mere moderne og sikrere, bl.a. fordi det lå under jorden, og dermed var meget mere beskyttet mod bakterier og anden vandforurening.
Her på Vandtårnsvej lå også Tinghøj Vandtårn, ejet af Gladsaxe Kommune, men som så mange andre vandtårne blev det overhalet af ny teknologi og taget ud af drift i 2004.
Stor renovering på vej
Også Tinghøj Vandbeholder er i dag noget slidt, så Hofor er i tænkeboks om, hvordan man vil lave en gennemgribende modernisering, måske i stil med den, der i øjeblikket kører med Hofors vandværker. Frem til den beslutning er taget, bliver de 11 beholdere levetidsforlænget
»Vi er jo efter alt at dømme bundet til stedet; der er næppe andre steder i hovedstaden, hvor vi kan finde så mange kvadrat- og kubikmeter, som ligger så højt,« siger Ulrik Norup.
Men anlægget fungerer også fint nok – altså bortset fra det svage punkt, der blev opdaget under tørlægningen, da københavnerne kom hjem fra sommerferie i fjor.
Begrænset kapacitet i gamle UV-anlæg
Problemet var de UV-anlæg, der paradoksalt nok er installeret for at skabe ekstra sikkerhed i vandforsyningen.
»Anlæggene er der, fordi der kan være situationer, hvor jorden ændrer karakter, f.eks. når frosten slipper, eller der er en længere tørkeperiode. Det gør anlægget sårbart over for gennemtrængning af vand, selv i den mindste sprække eller utæthed. Hvis der så er tøsne eller kommer et stort skybrud, risikerer man, at der trænger vand ind med jordbakterier,« forklarer Ulrik Norup, mens han står ovenpå beholder 1.
UV-anlæggene har kørt stort set upåklageligt, siden de blev installeret for cirka 10 år siden. Undtagen to gange, den værste gang altså i august i fjor.
Også vandmangel morgenen efter
Det usædvanlige den søndag var ikke blot, at der blev brugt rekordmeget vand, men også at det skete sidst på eftermiddagen – og ikke i den normale spidsbelastning om morgenen; blandt fagfolk kendt som ’Morgenspidsen’.
Pga. Morgenspidsen er der altid mest vand på Tinghøj om morgenen; det er pumpet derop for at udnytte pumpekapacitet om natten, hvor vandforbruget er minimalt. Men den søndag eftermiddag var der rent faktisk vand nok heroppe. De to UV-anlæg kunne bare ikke følge med, for de har max-kapacitet på 5.000 m3 i timen, ellers kan vandstrømmene skade de skrøbelige lysstofrør. Det ene nåede således at lukke ned, før det andet kunne nå at åbne op.
Det skabte tørlægningen – og ydermere en masse luft i systemet. Luften blokerede morgenen efter for vand hos næsten 60.000 mennesker i Bellahøj, Brønshøj og andre af hovedstadens højtliggende områder – den såkaldte ’højdezone’, hvor det kræver meget kraft at pumpe vandet op.
Ikke ligefrem en hyldevare
De nye UV-anlæg har mere end dobbelt så stor kapacitet, de bruger mindre energi og kan i langt højere grad tilpasse sig flowet. Det er medvirkende til, at man slet ikke får de problemer med voldsom temperaturudvikling, som de gamle har.
»Desuden er hvert anlæg så stort at de hver især kan tage den fulde mængde vand - med en stor margin - hvilket vil gøre, at vi ikke kommer i den situation, hvor et anlæg må lukke ned for at beskytte sig selv.«
Det har dog vist sig langt fra at være ligetil at finde moden teknologi på markedet.
»Det er ikke ligefrem en hyldevare, så det har været en svær proces, hvor vi så os nødsaget til at teste forskellige anlæg af i flere måneder for at være sikre på, at de lever op til alle vores ønsker og behov. Det er nu på plads, og vi er i gang med at projektere, så vi får et velfungerende anlæg hvor eksempelvis styring, service, drift, alarmering, kapacitet og rensning bliver bedst mulig,« siger Ulrik Norup og tilføjer, at Hofor har vurderet, at det er bedre at vente på et anlæg, som man er næsten 100 procent sikker på, fungerer.
Folk i kontrolrum har nu mere viden
Det ser således ud som om, at man skal vente indtil begyndelsen af 2022. Indtil da er der tre tiltag, der skal bremse en ny perfekt vandstorm:
For det første skal viden om vandkvaliteten deles mere systematisk. Ved episoden i august 2020 fandt Hofor efterfølgende ud af, at man kunne have slukket for UV-lamperne og ledt vandet udenom – fordi kvaliteten efter alt at dømme var høj nok.
»Vi tjekker hele tiden f.eks., hvad kim-tallet er, om der er jordbakterier i, og nu har vi aftalt en samarbejdsform, hvor vores folk i kontrolrummet altid er klar over kvaliteten, og derfor i langt de fleste tilfælde kan vælge at lede ubestrålet vand ud i København,« siger Ulrik Norup.
Han tilføjer, at vandkvaliteten vil være god nok langt det meste af året. Undtagen altså de dage, hvor frosten har sluppet, eller det har været meget tørke og skybrud, og der er trængt jordbakterier ind.
»Vi har så ansat tre ekstra maskinmestre, så kontrolrummet igen er døgnbemandet, og den vagthavende kan tage beslutningen om at lukke op for sluserne, hvis alt er i orden,« forklarer Ulrik Norup.
5-6 gange så stor kapacitet i udluftning
Ud over bedre vidensdeling om kvaliteten og flere medarbejdere har man også sørget for bedre udluftning.
De nye ventiler sidder lige, når man kommer ind i den store hal med de blå rør, og kan lukke luften hurtigere ud, hvis der er problemer. Faktisk har de 5-6 gange så stor kapacitet som de gamle.
Noget der kan skabe en streg i regningen er, hvis der er flere mennesker i byen end normalt pga. pandemien. Hofor er i gang med en del om- og nybygninger, og har også det store letbane-projekt, hvor der to gange skal lukkes for dele af vandsystemet.
»Så hvis der er tørke og mange mennesker i byen, kan det måske blive nødvendigt at udskyde et eller flere infrastruktur-projekter, så vi har alle haner åbne. Men der skal virkelig meget til, og alt i alt tør jeg godt love…. Nej, jeg tør godt sige, at det er ekstremt usandsynligt, at der kommer en sådan stor tørlægning i år,« siger Ulrik Norup.
