Sådan terraformer vi Mars: Som at genoplive en død patient

Plus3. november 2021 kl. 10:5540
Sådan terraformer vi Mars: Som at genoplive en død patient
Mars’ ringe størrelse og manglende magnetfelt gør det svært at fastholde en atmosfære. Men engang fandtes der en tyk en af slagsen. Illustration: Sean Garcia/Washington University.
Uden et magnetfelt og nok ressourcer til at skabe en atmosfære er det en ren sci-fi tanke at gøre Mars beboelig. Danske eksperter er dog optimistiske.
Artiklen er ældre end 30 dage

‘Nuke Mars’. Ordene står på forsiden af en af de t-shirts, SpaceX-direktør Elon Musk går rundt med for tiden. Ordene refererer til visionen om at gøre Mars beboelig ved at sprænge a-bomber over planetens poler, så en atmosfære bliver skabt ud af den smeltende is.

Just do it, lyder Elon Musks tilgange til terraforming. Men kan det virkelig passe?

Ingeniøren har set nærmere på ideerne om at terraforme Mars og vendt dem med danske eksperter – men før vi lader optimismen boble, så lad os ødelægge den gode stemning med en Nasa-rapport:

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
40 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
40
5. november 2021 kl. 21:55

Flyt den ud til samme afstand som jorden i en modstående bane ift. Jorden.

Lad den dreje rundt der i nogle 100 år og se om ikke dens atmosfære køler nok af til at ligne Jordens.

37
5. november 2021 kl. 14:35

Øhhh - det hænger da vist ikke helt sammen? Du starter med at sige, det ikke kan sammenlignes - og går så direkte til en (dybt besynderlig?) sammenligning, som du - af en for mig uforståelig grund - mener er et argument imod AGW, som ikke er trådens emne???</p>
<p>

Den sidste sætning må stå for din egen regning og fordomme.

Jeg nævnte temperaturen ved 1Bar for at tænke lidt over hvad trykket betyder for overfladetemperaturen relativt til atmosfærens sammensætning.

Jeg har lavet et tankeeksperiment for Mars: Hvis du fylder jordisk atmosfære (uden vand) på indtil du har 1Bar, så vil du ende med 6600ppmv CO2. Klimaforskere burde så kunne give et bud på overfladetemperaturen. Den er ca -60c nu, hvad vil den være med den nye atmosfære? Og er det atmosfæren eller CO2 mængden der afgør det?

35
5. november 2021 kl. 09:32

BTW "telefonrenserne" blev svjh kaldt "telefonhygiejnikere".?

Det må jeg tage dit ord for - jeg har aldrig læst den på dansk - men jeg elsker paradokset med, at den tilbageværende befolkning døde af en virus/bakterie fra netop en telefon, fordi de havde skilt sig af med dem ?

Men ikke mindst fortæller historien (bogen) os, at det er pænt umuligt at spå om den teknologiske udvikling - mange ting i historien kommer aldrig til at ske (pga naturlovene), og andre er i den grad allerede overhalede. Min pointe er dog stadig: på rumrejsefronten er vi (stort set) gået i stå - prøv at tegne XY grafer over udviklingen fra Sputnik til nu på forskellige parametre, se er dybt skuffende. Kun på elektronik er der sket substantielle fremskridt siden Saturn V

Så: som også fremhævet i tidligere indlæg: Jeg tror, at . . .

34
5. november 2021 kl. 09:03

Mine "indvendinger" imod dette er:</p>
<p>De vil ikke være uafhængige - altså i stand til at klare sig, hvis jorden bliver ubeboelig

Mnjoe, det vil jeg mene de kan. Asteroider indeholder de nødvendige råstoffer, og genbanker, som f.eks. den på Svalbard, kan levere masser af genetisk materiale. Der vil kunne opbevares ombord.

Medmindre "man" kun fremstiller én O'Neil-cylinder, vil de kunne understøtte hinanden. Både med knowhow og dna. (Langrangepunkter findes ved hver eneste planet, så selv kun i det indre solsystem vil der kunne være plads til flere. endda med flere i hvert enkelt lagrangepunkt.)

At bygge ting er ikke bare lige. Prøv at kigge på den infrastruktur, der i dag er nødvendig for at bygge selv helt simple ting. Jeg ved godt, at med 3D printning af mere og mere eksotiske materialer kan man np langt - men selv kongstanken om 3D printeren der kan reproducere sig sekv (fuldt ud) ligger jo ret langt væk.

Mit "på kort sigt" er fjernt fra den normale, politiske udgave.?

Jeg forestiller mig ikke 12-20-50 år. Nok nærmere 200+.

Det jeg ser som bedste mulighed, er (masser af) en-vejs missioner til potentielle kandidater for jordlignende planeter - og så acceptere, at måske 99% af dem ender steder, hvor liv ikke kan opretholdes

Så du forestiller dig rejser ud i galaksen, for at finde ekstraterrestriske planeter? ?

er vi "vist" langt, langt ud over 200+ år.

lidt som frisørerne og telefonrenserne der blev sendt af sted i HHGTTG og dermed blev vores forfædre ?

?

måske - tidslinjen i den bog er lidt rodet

Visse vasse!

BTW "telefonrenserne" blev svjh kaldt "telefonhygiejnikere".?

33
5. november 2021 kl. 07:39

Selv tror jeg, på "kort" sigt, langt mere på O'Neil-cylindrer, som kunne bygges af materialer udvundet fra asteroider, og placeret i f.eks Lagrangepunkterne 4 og 5.

Mine "indvendinger" imod dette er:

De vil ikke være uafhængige - altså i stand til at klare sig, hvis jorden bliver ubeboelig.

At bygge ting er ikke bare lige. Prøv at kigge på den infrastruktur, der i dag er nødvendig for at bygge selv helt simple ting. Jeg ved godt, at med 3D printning af mere og mere eksotiske materialer kan man np langt - men selv kongstanken om 3D printeren der kan reproducere sig sekv (fuldt ud) ligger jo ret langt væk.

Det jeg ser som bedste mulighed, er (masser af) en-vejs missioner til potentielle kandidater for jordlignende planeter - og så acceptere, at måske 99% af dem ender steder, hvor liv ikke kan opretholdes - lidt som frisørerne og telefonrenserne der blev sendt af sted i HHGTTG og dermed blev vores forfædre ? (måske - tidslinjen i den bog er lidt rodet)

32
5. november 2021 kl. 07:20

Det er alarmisme, at bruge Venus som skræmmebilled for drivhuseffekten på Jorden.

Det er der vel heller ingen, der gør? Der taltes om situationen, når solen begynder at øge sin udstråling markant (går ind i sin "dødsfase")

Venus's atmosfære er så ekstrem at det ikke kan sammenlignes med forholdene på Jorden. For eksempel er atmosfærens temperatur på Venus tæt på Jordens i en højde hvor trykket er 1Bar. Og det på trods af at atmosfæren er næsten ren CO2.

Øhhh - det hænger da vist ikke helt sammen? Du starter med at sige, det ikke kan sammenlignes - og går så direkte til en (dybt besynderlig?) sammenligning, som du - af en for mig uforståelig grund - mener er et argument imod AGW, som ikke er trådens emne???

31
4. november 2021 kl. 23:38

Venus har en tyk atmosfære hovedsagelig bestående af CO2 fordi den har været udsat for termisk run-away, da den ligger tættere på solen.</p>
<p>Termisk runaway betyder at temperaturen på overfladen i kraft af en selvforstærkende drivhuseffekt bliver så høj at al vand fordamper. I toppen af atmosfæren bliver H2O splittet til H og O og den lette H forsvinder til rummet.</p>
<p>

Det er alarmisme, at bruge Venus som skræmmebilled for drivhuseffekten på Jorden.

Venus's atmosfære er så ekstrem at det ikke kan sammenlignes med forholdene på Jorden. For eksempel er atmosfærens temperatur på Venus tæt på Jordens i en højde hvor trykket er 1Bar. Og det på trods af at atmosfæren er næsten ren CO2.

30
4. november 2021 kl. 20:51

Husk at håne.

Det skal jeg nok Henning - i hvert fald dem, der i den grad har gjort sig fortjent til det med deres - imho ækle - AGW-benægter fremfærd.

Har du for øvrigt set, at redaktionen i en anden tråd har meldt ud, at den ikke længere vil have klimabenægtere i debatten (altså folk der ikke er enige i, at de nuværende klimaændringer er menneskeskabte?) ?

29
4. november 2021 kl. 20:49

Jeg tror, at vi er uddøde længe inden, vi formår at etablere en 100% jorduafhængig koloni uden for jorden.

Måske du har ret, Flemming.

Selv tror jeg, på "kort" sigt, langt mere på O'Neil-cylindrer, som kunne bygges af materialer udvundet fra asteroider, og placeret i f.eks Lagrangepunkterne 4 og 5.

Men, har vi, giver vi os selv, tid nok, [1] mener jeg civilationen, på langt sigt, kun er begrænset af fysikkens love.

[1] Altså uden at ødelægge vores livsgrundlag, Jorden.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/O%27Neill_cylinder

26
4. november 2021 kl. 19:10

jeg kan da fortælle dig, at Venus taber ca. 1/2 kg atmosfære pr. sekund, og Jorden taber ca. 1,4 kg atmosfære pr. sekund.

Jordens tab til Rummet, består i høj grad af brintatomer, der er er løsrevet fra vandmolekyler i den øverste atmosfære, efter påvirkning fra både kosmisk stråling og stråling fra Solen.[1]

Hydrogen er jo, som bekendt, det letteste grundstof og undslipper derfor nemt tyngdekraften.

Grunden til dét er et problem er, at jordens atmosfære er langt mindre tæt end Venus'. Og vi har brug for brinten i vores atmosfære.

Atmosfæren på Venus indeholder ikke så lette grundstoffer.

[1] Derfor er jordens geomagnetiske felt så vigtigt for os. Den forventede polvending kan forudses at have ret markant indflydelse på bl.a. dette forhold.

24
4. november 2021 kl. 14:27

Kan du uddybe forskellen på "små mængder forsvinder" og "forhindrer i nogen grad dette"? ;-)

Her er en glimrende artikel både med tolkning af data fra Marsmissioner og en masse gode referencer. Jeg har ikke haft tid til at læse dem alle, men umiddelbar ser det ud til at være et stort og spændende område.

Når du har læst dem alle igennnem kunne du måske komme tilbage og give os et kort resume over videnskabens status på området?

23
4. november 2021 kl. 13:11

Hvis vi alle var af samme opfattelse ville det ganske givet blive en selvopfyldende profiti. På menneskehedens og mine eventuelle efterkommeres vegne er jeg taknemmelig for at det ikke er tilfældet.

Selv om jeg beundrer din optimisme - og som tidligere raketbygger også selv burde dele den - er jeg (som det fremgår) noget mere skeptisk ?

Der skal et ret så banebrydende paradigmeskift inden for raketteknologi, hvis drømmen om kolonisering af andre planeter skal gå i opfyldelse, og der er (stort set) intet sket, siden Neil og Buzz satte foden på månen i 1969! - og siden 1972 er det længste et mennesske har været væk fra moder jord mindre end 1000 km.

Rummet er et meget lidt gæstfrit sted - og det er så stort, at ingen (helt bogstaveligt talt) kan fatte det. Der er ingen planeter i solsystemet, der er kandidater til at opretholde liv for en egentlig (uafhængig) koloni, så vi snakker - nødvendigvis - om en-vejsrejser. Nærmeste mulige kandidater kunne være omkring Proxima Centauri - der er ca. 125 millioner gange så langt som til månen - og husk: rejsen til månen var den mest ekstraordinære bedrift i menneskehedens historie.

Perspektiv: En tur til månen er i forhold til en tur til Proxima Centauri som 3,5 cm i forhold til en rejse til New York - man er i gang, men der langt endnu ?

Så kan man selvfølgelig pointere, at det var samme problemetik, da Colombus (eller vikingerne) sejle til Amerika - det er det bare ikke rigtigt, i og med vi banker hovedet imod nogle (imho) ubrydelige fysiske love.

Hvis vi får løst problemet med en raket propulsion, der kan bringe på måske 1/10 lyshastighed (vel teoretisk fysisk muligt?), er vi stadig pinedød nødt til at vide rigtigt meget om destinationen, før vi sender mennesker af sted - med den hastighed vil en round trip tage 80 år - eller 44 år for en ubemandet en-vejsmission, før vi har data tilbage.

Igen: Jeg tror, vi når at fucke up, big time, inden det kommer til at ske - og ja, selv om vi ser os selv som en særdeles unik art, kommer også Homo Sapiens til at uddø - og vi vil blot have været en parantes i selv Jordens historie - og er det egentlig så slemt?

Alt det sur gammel mand-snak til trods, mener jeg selvfølgfelig ikke, at vi skal lade være med at prøve, men forsøg på terraforming af Mars med A-bomber: ikke rigtigt. ?

21
4. november 2021 kl. 12:41

Er det ikke i bund og grund ligegyldigt?

Nej!

Et magnetfelt dannet gennem interaktion mellem ionosfæren omkring Venus og solvinden, betyder at små mængder af atmosfæren konstant forsvinder ud i rummet. [1]

Et geomagnetisk felt, som jordens, forhindrer i nogen grad dette.

[1] Netop for Venus er det måske ikke så vigtigt.?

17
4. november 2021 kl. 09:15

Hvis vi alle var af samme opfattelse ville det ganske givet blive en selvopfyldende profiti. På menneskehedens og mine eventuelle efterkommeres vegne er jeg taknemmelig for at det ikke er tilfældet.

16
4. november 2021 kl. 08:44

Hvis vi forlader den, klasker tankegang om kolonisering, vil det så ikke være letter (i det lang løb) at lave kolonisering i den øver del af Venus atmosfære?

Normalt er balloner noget man sætter op fra grunden, men man kan vil også sætte dem ned fra rummet!

Gad viden om det er muligt at udvinde råstoffet fra gas!

13
3. november 2021 kl. 17:56

Jeg mener selvfølgelig at hverken magnetfelt eller masse alene kan forklare forskellen i atmosfæren på de tre planeter. Der må være andre mere betydningsfulde årsager til forskellene.</p>
<p>Jeg kender ikke årsagerne, men blot at slynge magnetfelt og masse ud hjælper intet, når det ikke passer for de tre planeter.

Hvis du virkelig er interesseret i det, så er google lige foran dig.

Kort fortalt:

Mars har ingen atmosfære fordi den er for lille og for tæt på solen.

Jorden har en atmosfære med H2O fordi vi endnu ikke har fået termisk runaway (og det er der jorden ender når solens udstråling stiger)

Venus har en tyk atmosfære hovedsagelig bestående af CO2 fordi den har været udsat for termisk run-away, da den ligger tættere på solen.

Termisk runaway betyder at temperaturen på overfladen i kraft af en selvforstærkende drivhuseffekt bliver så høj at al vand fordamper. I toppen af atmosfæren bliver H2O splittet til H og O og den lette H forsvinder til rummet.

Da Venus savner tektonisk aktivitet, der er en af de mekanismer der kan deponere C i jorden, bliver den i stedet i atmosfæren hvor den binder til den overskydende O.

Bemærk at et manglende magnetfelt i sig selv ikke er nok til at en planet mister sin atmosfære, men at det kan være en medvirkende årsag.

Så hvis vi siger masse, magnetfelt og afstand til solen skulle den ged vidst være barberet.

10
3. november 2021 kl. 16:16

Fordi at vi, så længe vi begrænser os til jorden, kun er én meteor væk fra at forsvinde for evigt.

9
3. november 2021 kl. 14:34

Bingo !

Ekstraterrestriale kolonier kommer ikke til at ske. Der bliver - i bedste fald - tale om missioner som månelandingerne, måske udvidet til op til seks måneders varighed.

Og igen: Hvorfor? Vi har mere brug for ressourcerne til at holde denne planet beboelig - lidt endnu.

8
3. november 2021 kl. 14:05

Jeg savner, at nogen stiller spørgsmålet, hvorfor vi skal terraforme andre planeter. Mennesker er skabt til at leve på Jorden, og forholdene på alle andre planeter og måner er så meget anderledes, at uanset hvor meget det lykkes os at ødelægge Jorden, så vil den stadig være et langt mere velegnet levested for os end vi nogensinde kan bringe noget andet himmellegeme til at blive.

3
3. november 2021 kl. 11:41

Det manglende magnetfelt på Mars skulle gøre det svært at holde på en atmosfære.</p>
<p>Så må forskerne forklare hvorfor Venus, der heller ikke har magnetfelt, har så rigeligt af den, endda tættere på Solen[2].

Du kunne evt slå størrelsen på Mars vs. Venus op[1]?

Tyngdefeltet har - som angivet ovenfor i artiklen - en ret stor betydning.

[1] Tyngdefelt ved overflade, for de utålmodige:

Mars: 0.38 m/s2

Venus: 8.9 m/s2

[2] Her burde du så også kigge på hvad Venus atmosfære består af og hvor vandet er blevet af.

1
3. november 2021 kl. 11:06

Det manglende magnetfelt på Mars skulle gøre det svært at holde på en atmosfære.

Så må forskerne forklare hvorfor Venus, der heller ikke har magnetfelt, har så rigeligt af den, endda tættere på Solen.