

‘Nuke Mars’. Ordene står på forsiden af en af de t-shirts, SpaceX-direktør Elon Musk går rundt med for tiden. Ordene refererer til visionen om at gøre Mars beboelig ved at sprænge a-bomber over planetens poler, så en atmosfære bliver skabt ud af den smeltende is.
Just do it, lyder Elon Musks tilgange til terraforming. Men kan det virkelig passe?
Ingeniøren har set nærmere på ideerne om at terraforme Mars og vendt dem med danske eksperter – men før vi lader optimismen boble, så lad os ødelægge den gode stemning med en Nasa-rapport:
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Flyt den ud til samme afstand som jorden i en modstående bane ift. Jorden.
Lad den dreje rundt der i nogle 100 år og se om ikke dens atmosfære køler nok af til at ligne Jordens.
Pas på jeg ikke sender Boris the Animal efter dig. ?Let's agree to disagree.?</p>
<p>Lad os vædde John
Lad os vædde John, taberen betaler middagen på The Restaurant at the end of the Universe ?Let's agree to disagree.?
Den sidste sætning må stå for din egen regning og fordomme.Øhhh - det hænger da vist ikke helt sammen? Du starter med at sige, det ikke kan sammenlignes - og går så direkte til en (dybt besynderlig?) sammenligning, som du - af en for mig uforståelig grund - mener er et argument imod AGW, som ikke er trådens emne???</p>
<p>
Jeg nævnte temperaturen ved 1Bar for at tænke lidt over hvad trykket betyder for overfladetemperaturen relativt til atmosfærens sammensætning.
Jeg har lavet et tankeeksperiment for Mars: Hvis du fylder jordisk atmosfære (uden vand) på indtil du har 1Bar, så vil du ende med 6600ppmv CO2. Klimaforskere burde så kunne give et bud på overfladetemperaturen. Den er ca -60c nu, hvad vil den være med den nye atmosfære? Og er det atmosfæren eller CO2 mængden der afgør det?
Let's agree to disagree.?Så: som også fremhævet i tidligere indlæg: Jeg tror, at . . .
Det må jeg tage dit ord for - jeg har aldrig læst den på dansk - men jeg elsker paradokset med, at den tilbageværende befolkning døde af en virus/bakterie fra netop en telefon, fordi de havde skilt sig af med dem ?BTW "telefonrenserne" blev svjh kaldt "telefonhygiejnikere".?
Men ikke mindst fortæller historien (bogen) os, at det er pænt umuligt at spå om den teknologiske udvikling - mange ting i historien kommer aldrig til at ske (pga naturlovene), og andre er i den grad allerede overhalede. Min pointe er dog stadig: på rumrejsefronten er vi (stort set) gået i stå - prøv at tegne XY grafer over udviklingen fra Sputnik til nu på forskellige parametre, se er dybt skuffende. Kun på elektronik er der sket substantielle fremskridt siden Saturn V
Så: som også fremhævet i tidligere indlæg: Jeg tror, at . . .
Mnjoe, det vil jeg mene de kan. Asteroider indeholder de nødvendige råstoffer, og genbanker, som f.eks. den på Svalbard, kan levere masser af genetisk materiale. Der vil kunne opbevares ombord.Mine "indvendinger" imod dette er:</p>
<p>De vil ikke være uafhængige - altså i stand til at klare sig, hvis jorden bliver ubeboelig
Medmindre "man" kun fremstiller én O'Neil-cylinder, vil de kunne understøtte hinanden. Både med knowhow og dna. (Langrangepunkter findes ved hver eneste planet, så selv kun i det indre solsystem vil der kunne være plads til flere. endda med flere i hvert enkelt lagrangepunkt.)
Mit "på kort sigt" er fjernt fra den normale, politiske udgave.?At bygge ting er ikke bare lige. Prøv at kigge på den infrastruktur, der i dag er nødvendig for at bygge selv helt simple ting. Jeg ved godt, at med 3D printning af mere og mere eksotiske materialer kan man np langt - men selv kongstanken om 3D printeren der kan reproducere sig sekv (fuldt ud) ligger jo ret langt væk.
Jeg forestiller mig ikke 12-20-50 år. Nok nærmere 200+.
Så du forestiller dig rejser ud i galaksen, for at finde ekstraterrestriske planeter? ?Det jeg ser som bedste mulighed, er (masser af) en-vejs missioner til potentielle kandidater for jordlignende planeter - og så acceptere, at måske 99% af dem ender steder, hvor liv ikke kan opretholdes
Så er vi "vist" langt, langt ud over 200+ år.
?lidt som frisørerne og telefonrenserne der blev sendt af sted i HHGTTG og dermed blev vores forfædre ?
Visse vasse!måske - tidslinjen i den bog er lidt rodet
BTW "telefonrenserne" blev svjh kaldt "telefonhygiejnikere".?
Mine "indvendinger" imod dette er:Selv tror jeg, på "kort" sigt, langt mere på O'Neil-cylindrer, som kunne bygges af materialer udvundet fra asteroider, og placeret i f.eks Lagrangepunkterne 4 og 5.
De vil ikke være uafhængige - altså i stand til at klare sig, hvis jorden bliver ubeboelig.
At bygge ting er ikke bare lige. Prøv at kigge på den infrastruktur, der i dag er nødvendig for at bygge selv helt simple ting. Jeg ved godt, at med 3D printning af mere og mere eksotiske materialer kan man np langt - men selv kongstanken om 3D printeren der kan reproducere sig sekv (fuldt ud) ligger jo ret langt væk.
Det jeg ser som bedste mulighed, er (masser af) en-vejs missioner til potentielle kandidater for jordlignende planeter - og så acceptere, at måske 99% af dem ender steder, hvor liv ikke kan opretholdes - lidt som frisørerne og telefonrenserne der blev sendt af sted i HHGTTG og dermed blev vores forfædre ? (måske - tidslinjen i den bog er lidt rodet)
Det er der vel heller ingen, der gør? Der taltes om situationen, når solen begynder at øge sin udstråling markant (går ind i sin "dødsfase")Det er alarmisme, at bruge Venus som skræmmebilled for drivhuseffekten på Jorden.
Øhhh - det hænger da vist ikke helt sammen? Du starter med at sige, det ikke kan sammenlignes - og går så direkte til en (dybt besynderlig?) sammenligning, som du - af en for mig uforståelig grund - mener er et argument imod AGW, som ikke er trådens emne???Venus's atmosfære er så ekstrem at det ikke kan sammenlignes med forholdene på Jorden. For eksempel er atmosfærens temperatur på Venus tæt på Jordens i en højde hvor trykket er 1Bar. Og det på trods af at atmosfæren er næsten ren CO2.
Det er alarmisme, at bruge Venus som skræmmebilled for drivhuseffekten på Jorden.Venus har en tyk atmosfære hovedsagelig bestående af CO2 fordi den har været udsat for termisk run-away, da den ligger tættere på solen.</p>
<p>Termisk runaway betyder at temperaturen på overfladen i kraft af en selvforstærkende drivhuseffekt bliver så høj at al vand fordamper. I toppen af atmosfæren bliver H2O splittet til H og O og den lette H forsvinder til rummet.</p>
<p>
Venus's atmosfære er så ekstrem at det ikke kan sammenlignes med forholdene på Jorden. For eksempel er atmosfærens temperatur på Venus tæt på Jordens i en højde hvor trykket er 1Bar. Og det på trods af at atmosfæren er næsten ren CO2.
Det skal jeg nok Henning - i hvert fald dem, der i den grad har gjort sig fortjent til det med deres - imho ækle - AGW-benægter fremfærd.Husk at håne.
Har du for øvrigt set, at redaktionen i en anden tråd har meldt ud, at den ikke længere vil have klimabenægtere i debatten (altså folk der ikke er enige i, at de nuværende klimaændringer er menneskeskabte?) ?
Måske du har ret, Flemming.Jeg tror, at vi er uddøde længe inden, vi formår at etablere en 100% jorduafhængig koloni uden for jorden.
Selv tror jeg, på "kort" sigt, langt mere på O'Neil-cylindrer, som kunne bygges af materialer udvundet fra asteroider, og placeret i f.eks Lagrangepunkterne 4 og 5.
Men, har vi, giver vi os selv, tid nok, [1] mener jeg civilationen, på langt sigt, kun er begrænset af fysikkens love.
[1] Altså uden at ødelægge vores livsgrundlag, Jorden.
Husk at håne.Klart - på samme grundige måde, som han har anvendt den videnskabelige metode på klimaproblematikken ???
Det er eneste chance for at folk gider klima. Ihvertfald mens andre kigger.
Jeg kommer lige i tvivl om, om det primært er brintatomer, eller -molekyler.Jordens tab til Rummet, består i høj grad af brintatomer
Om vigtigt, tjekker jeg lige hvis jeg får tid/gid.
Jordens tab til Rummet, består i høj grad af brintatomer, der er er løsrevet fra vandmolekyler i den øverste atmosfære, efter påvirkning fra både kosmisk stråling og stråling fra Solen.[1]jeg kan da fortælle dig, at Venus taber ca. 1/2 kg atmosfære pr. sekund, og Jorden taber ca. 1,4 kg atmosfære pr. sekund.
Hydrogen er jo, som bekendt, det letteste grundstof og undslipper derfor nemt tyngdekraften.
Grunden til dét er et problem er, at jordens atmosfære er langt mindre tæt end Venus'. Og vi har brug for brinten i vores atmosfære.
Atmosfæren på Venus indeholder ikke så lette grundstoffer.
[1] Derfor er jordens geomagnetiske felt så vigtigt for os. Den forventede polvending kan forudses at have ret markant indflydelse på bl.a. dette forhold.
Det er nok lige i overkanten at forlange, men jeg kan da fortælle dig, at Venus taber ca. 1/2 kg atmosfære pr. sekund, og Jorden taber ca. 1,4 kg atmosfære pr. sekund.Når du har læst dem alle igennnem kunne du måske komme tilbage og give os et kort resume over videnskabens status på området?
Så kan du jo tænke lidt over det. :-)
Kan du uddybe forskellen på "små mængder forsvinder" og "forhindrer i nogen grad dette"? ;-)
Her er en glimrende artikel både med tolkning af data fra Marsmissioner og en masse gode referencer. Jeg har ikke haft tid til at læse dem alle, men umiddelbar ser det ud til at være et stort og spændende område.
Når du har læst dem alle igennnem kunne du måske komme tilbage og give os et kort resume over videnskabens status på området?
Selv om jeg beundrer din optimisme - og som tidligere raketbygger også selv burde dele den - er jeg (som det fremgår) noget mere skeptisk ?Hvis vi alle var af samme opfattelse ville det ganske givet blive en selvopfyldende profiti. På menneskehedens og mine eventuelle efterkommeres vegne er jeg taknemmelig for at det ikke er tilfældet.
Der skal et ret så banebrydende paradigmeskift inden for raketteknologi, hvis drømmen om kolonisering af andre planeter skal gå i opfyldelse, og der er (stort set) intet sket, siden Neil og Buzz satte foden på månen i 1969! - og siden 1972 er det længste et mennesske har været væk fra moder jord mindre end 1000 km.
Rummet er et meget lidt gæstfrit sted - og det er så stort, at ingen (helt bogstaveligt talt) kan fatte det. Der er ingen planeter i solsystemet, der er kandidater til at opretholde liv for en egentlig (uafhængig) koloni, så vi snakker - nødvendigvis - om en-vejsrejser. Nærmeste mulige kandidater kunne være omkring Proxima Centauri - der er ca. 125 millioner gange så langt som til månen - og husk: rejsen til månen var den mest ekstraordinære bedrift i menneskehedens historie.
Perspektiv: En tur til månen er i forhold til en tur til Proxima Centauri som 3,5 cm i forhold til en rejse til New York - man er i gang, men der langt endnu ?
Så kan man selvfølgelig pointere, at det var samme problemetik, da Colombus (eller vikingerne) sejle til Amerika - det er det bare ikke rigtigt, i og med vi banker hovedet imod nogle (imho) ubrydelige fysiske love.
Hvis vi får løst problemet med en raket propulsion, der kan bringe på måske 1/10 lyshastighed (vel teoretisk fysisk muligt?), er vi stadig pinedød nødt til at vide rigtigt meget om destinationen, før vi sender mennesker af sted - med den hastighed vil en round trip tage 80 år - eller 44 år for en ubemandet en-vejsmission, før vi har data tilbage.
Igen: Jeg tror, vi når at fucke up, big time, inden det kommer til at ske - og ja, selv om vi ser os selv som en særdeles unik art, kommer også Homo Sapiens til at uddø - og vi vil blot have været en parantes i selv Jordens historie - og er det egentlig så slemt?
Alt det sur gammel mand-snak til trods, mener jeg selvfølgfelig ikke, at vi skal lade være med at prøve, men forsøg på terraforming af Mars med A-bomber: ikke rigtigt. ?
Kan du uddybe forskellen på "små mængder forsvinder" og "forhindrer i nogen grad dette"? ;-)Et magnetfelt dannet gennem interaktion mellem ionosfæren omkring Venus og solvinden, betyder at små mængder af atmosfæren konstant forsvinder ud i rummet. [1]</p>
<p>Et geomagnetisk felt, som jordens, forhindrer i nogen grad dette.
Nej!Er det ikke i bund og grund ligegyldigt?
Et magnetfelt dannet gennem interaktion mellem ionosfæren omkring Venus og solvinden, betyder at små mængder af atmosfæren konstant forsvinder ud i rummet. [1]
Et geomagnetisk felt, som jordens, forhindrer i nogen grad dette.
[1] Netop for Venus er det måske ikke så vigtigt.?
Er det ikke i bund og grund ligegyldigt?Ikke et geomagnetisk felt.
Måske vi kunne udvinde CO2 deroppe så? Nej vent - - -Mnjae. Venus' atmosfære består af CO2
Det er skam ikke nogen ny idé:vil det så ikke være letter (i det lang løb) at lave kolonisering i den øver del af Venus atmosfære?
Mnjae. Venus' atmosfære består af CO2 og lidt Nitrogen.Gad viden om det er muligt at udvinde råstoffet fra gas!
Hvis vi alle var af samme opfattelse ville det ganske givet blive en selvopfyldende profiti. På menneskehedens og mine eventuelle efterkommeres vegne er jeg taknemmelig for at det ikke er tilfældet.
Hvis vi forlader den, klasker tankegang om kolonisering, vil det så ikke være letter (i det lang løb) at lave kolonisering i den øver del af Venus atmosfære?
Normalt er balloner noget man sætter op fra grunden, men man kan vil også sætte dem ned fra rummet!
Gad viden om det er muligt at udvinde råstoffet fra gas!
Ikke et geomagnetisk felt.Venus har et magnetfelt.
Læste du artiklen du linker til, Erik??
Venus har et magnetfelt.
https://www.jhuapl.edu/NewsStory/210603-Solar-Orbiter-unveils-new-details-Venus-magnetosphere
Jeg mener selvfølgelig at hverken magnetfelt eller masse alene kan forklare forskellen i atmosfæren på de tre planeter. Der må være andre mere betydningsfulde årsager til forskellene.</p>
<p>Jeg kender ikke årsagerne, men blot at slynge magnetfelt og masse ud hjælper intet, når det ikke passer for de tre planeter.
Hvis du virkelig er interesseret i det, så er google lige foran dig.
Kort fortalt:
Mars har ingen atmosfære fordi den er for lille og for tæt på solen.
Jorden har en atmosfære med H2O fordi vi endnu ikke har fået termisk runaway (og det er der jorden ender når solens udstråling stiger)
Venus har en tyk atmosfære hovedsagelig bestående af CO2 fordi den har været udsat for termisk run-away, da den ligger tættere på solen.
Termisk runaway betyder at temperaturen på overfladen i kraft af en selvforstærkende drivhuseffekt bliver så høj at al vand fordamper. I toppen af atmosfæren bliver H2O splittet til H og O og den lette H forsvinder til rummet.
Da Venus savner tektonisk aktivitet, der er en af de mekanismer der kan deponere C i jorden, bliver den i stedet i atmosfæren hvor den binder til den overskydende O.
Bemærk at et manglende magnetfelt i sig selv ikke er nok til at en planet mister sin atmosfære, men at det kan være en medvirkende årsag.
Så hvis vi siger masse, magnetfelt og afstand til solen skulle den ged vidst være barberet.
Jeg mener selvfølgelig at hverken magnetfelt eller masse alene kan forklare forskellen i atmosfæren på de tre planeter. Der må være andre mere betydningsfulde årsager til forskellene....så jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med 'om det så passer for Jorden'?</p>
<p>
Jeg kender ikke årsagerne, men blot at slynge magnetfelt og masse ud hjælper intet, når det ikke passer for de tre planeter.
Det vil alverfens rumrejser ikke ændre på.Fordi at vi, så længe vi begrænser os til jorden, kun er én meteor væk fra at forsvinde for evigt.
Jeg tror, at vi er uddøde længe inden, vi formår at etablere en 100% jorduafhængig koloni uden for jorden.
Fordi at vi, så længe vi begrænser os til jorden, kun er én meteor væk fra at forsvinde for evigt.
Bingo !
Ekstraterrestriale kolonier kommer ikke til at ske. Der bliver - i bedste fald - tale om missioner som månelandingerne, måske udvidet til op til seks måneders varighed.
Og igen: Hvorfor? Vi har mere brug for ressourcerne til at holde denne planet beboelig - lidt endnu.
Jeg savner, at nogen stiller spørgsmålet, hvorfor vi skal terraforme andre planeter. Mennesker er skabt til at leve på Jorden, og forholdene på alle andre planeter og måner er så meget anderledes, at uanset hvor meget det lykkes os at ødelægge Jorden, så vil den stadig være et langt mere velegnet levested for os end vi nogensinde kan bringe noget andet himmellegeme til at blive.
Prøv lige den videnskabelige metode og se om det så passer for Jorden?</p>
<p>Jorden har både magnetfelt og masse, så hvor går det galt.
Lad os lige opsummere et par basale ting:
Mars har stort set ingen atmosfære
Jorden har en fin atmosfære
Venus har rigtig meget atmosfære
...så jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med 'om det så passer for Jorden'?
Klart - på samme grundige måde, som han har anvendt den videnskabelige metode på klimaproblematikken ???Det har du selvfølgelig selv gjort, Svend.
Det har du selvfølgelig selv gjort, Svend.Prøv lige den videnskabelige metode og se om det så passer for Jorden?
Hvad nåede du frem til?
Prøv lige den videnskabelige metode og se om det så passer for Jorden?Primært pga Venus' størrelse og massetiltrækning/tyngdekraft.
Jorden har både magnetfelt og masse, så hvor går det galt.
Det manglende magnetfelt på Mars skulle gøre det svært at holde på en atmosfære.</p>
<p>Så må forskerne forklare hvorfor Venus, der heller ikke har magnetfelt, har så rigeligt af den, endda tættere på Solen[2].
Du kunne evt slå størrelsen på Mars vs. Venus op[1]?
Tyngdefeltet har - som angivet ovenfor i artiklen - en ret stor betydning.
[1] Tyngdefelt ved overflade, for de utålmodige:
Mars: 0.38 m/s2
Venus: 8.9 m/s2
[2] Her burde du så også kigge på hvad Venus atmosfære består af og hvor vandet er blevet af.
Primært pga Venus' størrelse og massetiltrækning/tyngdekraft.Så må forskerne forklare hvorfor Venus, der heller ikke har magnetfelt, har så rigeligt af den, endda tættere på Solen.
Det manglende magnetfelt på Mars skulle gøre det svært at holde på en atmosfære.
Så må forskerne forklare hvorfor Venus, der heller ikke har magnetfelt, har så rigeligt af den, endda tættere på Solen.