1.224 kilometer rør bugter sig på bunden af Østersøen fra den russiske by Vyborg til Lubmin i Tyskland, og undervejs krydser rørene dansk territorium.
Endnu er der kun saltvand i røret, der har en diameter på 1,22 meter. Men om få måneder vil milliarder af kubikmeter russisk gas årligt suse igennem røret og ud til de europæiske kraftværker og gaskomfurer.
Gasledningen er den første af to ledninger, der tilsammen bærer navnet Nord Stream. De to ledninger skal fra 2012 levere 55 milliarder kubikmeter gas årligt til et stadigt mere gastørstigt Europa.
Læs også: Se udstyret, der forbinder gasledningen på bunden af Østersøen
Læs også: Video: Sådan passer dykkerne gasledningerne sammen under vandet
Afstanden skal være én millimeter
Ledningen er lagt ud i tre sektioner. Nu mangler der kun den måske sværeste opgave; at svejse de tre stykker ledninger sammen 80 og 110 meter under havoverfladen.
Sektionerne skal skæres til og omhyggeligt placeres i forlængelse af hinanden før svejsningen kan gå i gang. Afstanden skal være blot én millimeter.
Den vanskelige svejseopgave skal udføres af det norske skib Skandi Arctic, der er bygget specielt til undersøisk byggeri. Skibet er 156 meter langt, otte dæk højt med egen helikopterplatform, men vigtigst af alt: Skibet indeholder ifølge ejeren verdens mest avancerede udstyr til at bygge gasledninger under vandet.
Skandi Arctic kan operere i op til seks meter høje bølger og indeholder udstyr, der sætter den i stand til at udføre en hvilken som helst opgave på bunden af havet.
Rammer løfter 150 ton
Når Skandi Arctic ankommer til stedet begynder undervandseksperterne at skære rørene til, så de passer nogenlunde sammen. Derefter skal de mange ton tunge rør løftes og flyttes, så de ligger i forlængelse af hinanden. Det er en opgave, der skal foregå med enorm præcision, for når svejsningen går i gang skal de to rør ligge med blot en millimeters mellemrum.
Til at løfte rørene bruger Skandi Arctic enorme rammer med en løftearm i midten. Hver af de såkaldte H-rammer kan løfte 150 ton. Desuden monterer dykkerne store luftfyldte balloner på rørene. Opdriften fra ballonerne hjælper med at holde rørsektionerne på plads under svejsningen.
Når rørene ligger i forlængelse af hinanden, klar til svejsning, sænker Skandi Arctic et såkaldt svejsehabitat ned over røret. Habitatet er en kuppel uden bund, nærmest en stor osteklokke.
Når dykkerne har kontrolleret, at kuplen sidder som den skal, fyldes kuplen med heliox, der er en blanding af helium og ilt. Heliox presser vandet ud af kuplen, så der nu er tørt i 'osteklokken'. På den måde holder habitatet på luften på samme måde, som hvis man vender et glas på hovedet og presser det ned i en opvaskebalje fyldt med vand.
Når vandet er ude, kan dykkerne kravle op i habitatet via en trappe. Dykkerne kan indånde luften i habitatet og arbejde uden masker, mens de arbejder.
Dykkernes opgave er at montere et fjernstyret svejseapparat på gasledningen. Derefter kan kontrolrummet om bord på skibet styre svejserobotten.
18 dage under tryk
Kontrolrummet på Skandi Arctic styrer alle maskinerne på bunden af havet, men kontrolrummets 'øjne og ører' er dykkerne, der under vandet overvåger arbejdet.
100 meter nede i vandet er trykket ti gange så højt som atmosfærisk tryk. Derfor lever og bor dykkerne i et trykkammer om bord på moderskibet, når de ikke arbejder.
En dykker kan arbejde i 14 dage på bunden af havet, og i de fjorten dage opholder dykkeren sig kun i trykkammeret eller på havbunden. Når en dykker skal afløses, sidder han i trykkammeret i fire en halv dag for at blive vænnet til atmosfærisk tryk. Hvis han kom ud i atmosfærisk luft med det samme, så ville han dø af dykkersyge.
Gassen, som dykkerne indånder, er ikke atmosfærisk luft, for nitrogenet i atmosfærisk luft bliver giftigt, når den kommer under tryk. Derfor indånder de heliox, og derfor er der heliox i både i svejsehabitat, trykkammer og i dykkerflaskerne.
Heliumen i luften virker på samme måde, som når man indånder helium som en ballon. Derfor taler dykkerne i de atten en hal dage, hvor de indånder gassen ligesom Anders And.
Heliox har desuden en anden mindre tæthed end atmosfærisk luft. Det betyder, at dykkerne hurtigere end normalt bliver afkølede. Blandt andet derfor pumper man konstant varmt vand ind i dykkernes dragter, når de er i vandet eller i svejsehabitatet.
Fire hold med tre dykkere afløser hinanden, imens arbejdet står på, og når arbejdet går i gang, vil de i næsten tre uger ikke se sollyset, men kun indersiden af et trykkammer og mørket på bunden af havet. Men som et besætningsmedlem bemærker over for Ingeniøren: »Så kommer de også ud meget rigere, end de kom ind«.
Skandi Arctic og de 12 dykkere stævner ud om få uger og sætter kursen imod Østersøen. Nord Stream forventer, at arbejdet med begge rørledninger er i brug i 2012.
Fakta om Nord Stream
- Hvert af de to rør får en kapacitet på 27,5 milliarder kubikmeter gas årligt.
- Gasledningen skal levere energi til 26 millioner europæiske husholdninger.
- EU brugte i 2005 543 milliarder kubikmeter gas.
- I 2025 har EU behov for 629 milliarder kubikmeter gas (Kilde: EU kommissionen).
- Gasledningen består af tre sektioner af forskellig tykkelse.
- Stålrøret er op til 41 millimeter tykt. Ledningen er beklædt med op til 60 millimeter beton.
- Russiske Gazprom ejer 51 procent af aktierne i Nord Stream.
- Gasledningen bevæger sig igennem dansk farvand syd om Bornholm.
