Sådan sparer Danmark to milliarder på vindmølleudbygning

Glemmer du ikke, at vindmøllerne også skaber en stor kapacitetsomkostning til den back-up kapacitet, der skal findes i systemet?

Hvor stor den skal være i praksis ved jeg ikke, men teoretisk skal den vel planlægges lige så stor som vindmøllernes maksimale effekt (den nominelle), for toeretisk kan alle møllerne jo komme ind i fuldlast på een gang, hvorfor man i den situation skal slukke for tilsvarende kapacitet i den anden kapacitet, eller sørge for at lade toppen af energien fra vindmøllerne i fuldlast gå i jorden (køle den væk etc.).

De 30% belægningsgrad dækker bal. over, at møllerne på havet belægges med op til 50%, mens mange landmøller kun belægges med 20 til 25%.

Gad vide, hvor meget billigere back-up kapaciteten kan blive i forhold til den faktiske produktionskapacitet af vindenergi, hvis man altid forlanger, at udnyttelsesgraden skal være mindst 50%, eller med andre ord, forlanger alle fremtidens møller stillet på havet o. lign. for at opnå denne belægningsgrad. Det er jo landmøllerne, der fylder i de nominelle kapacitetstal, mens havmøllerne står for en meget stor del af produktionen.

Men vindenergi koster vist noget mere per. kWh i produktionsomkostninger end du regner med. Atomkraft må naturligvis være langt det billigste, på trods af, at det er klimavenligt og C02 neutralt.

Er der nogen der kender til, hvilket praktisk kapacitetsbehov der opstår til back-up kapacitet, når vindmøllerne kun kan belægges i gennemsnit med 30% ?

SHK, det lyder som fornuftige betragtninger.

Også data i linket ser interessant ud. Jeg ville ønske at en VE fortaler sagligt ville (forsøge at) imødegå problemet med at sikre backup og samtidig udnytte VE i de perioder med meget vind.

Jan

Hvorfor skal vi diskutere dette spørgsmål. DONG kunne jo bare fremlægge REGNSKABER lige som f.eks. de svenske KK værker.

Ringhals:http://www.vattenfall.se/sv/ekonomi_63818.htm

Produktion 2010 var 24 TWh svarende til i middel 2,7 GW, svarende til 75% af den nominelle kapacitet.

Alle Danmarks vindmøller i første halvår ydede i gennemsnit 1104 MW, svarende til 30 % af den nominelle kapacitet.

Efter fradrag af effektskatten var fremstillingsomkostningen 20,6 öre/kWh sv.t. 16,7 øre/kWh med dagens valutakurs. Af disse var de 3,7 øre forrentning og afskrivning.

Forsmark producerede lidt billigere.

Et nyt kernekraftværk til 40 milliarder kroner og en middelydelse på 0,93*1600 MW, 4% pa. i rente og 30 års afskrivning vil have en kapitaludgift på 16 øre/kWh, medens driftsudgifterne med sikkerhed vil være lavere end på de gamle svenske KK værker.

Så vi ender på under 30 øre/kWh.

Og så har vi valgt Svend Aukens og de radikales vindmøllepjat!

Danmark har en af verdens højeste priser på EL. Til gengæld planlægger vi vores vindmølleanlæg på en verdens mest uøkonomiske måder.

Analyserer man de første 8 måneders produktion af EL fra store landbaserede vindmøller med vindmøller fra 1,8 MW og opefter i 2011, kan man se, at de typisk ikke kan belægges med mere end 25% af deres kapacitet, når møllerne er opført på land. Derimod kan man se, at møller til havs kan belægges med ca 50% af deres nominelle kapacitet. Hver gang vi opstiller 2 vindmøller på landjorden kan vi omtrentlig nøjes med at opstille en enkelt mølle af samme model på havet. Jo større vindmøllerne bliver i MW på land jo mere ser det ud til, at tendensen til faldende belægning af kapaciteten slår igennem. Det siger sig selv, at alt andet lige, er det dobbelt så dyrt at fremstille EL med den samme vindmølle på land som på havet. Vi behøver jo kun det halve antal møller i en vindmøllepark på havet, for samme produktion. Indrømmet, det er sikkert mere kostbart at opføre møllerne på havet (men vi skal også kun bruge det halve antal). Det er muligvis også mere kostbart at servicere en mølle på havet (men vi skal kun servicere det halve antal møller, det halve antal reservedele osv.). Men man er også nødt til at indrømme, at der ydeligere er en række omkostninger forbundet med at stille vindmøller op på landjorden, som ikke rigtigt regnes med i regnestykkerne. Men KL har jo nu den generelle holdning, at man bliver nødt til at ekspropriere ejendomme (naboerne), hvis man skal udbygge vindkraften på landjorden. I den forbindelse skal vi huske, at det kræver dobbelt så mange møller på landjorden som på havet, at producere den samme mængde EL. Derfor bliver det meget dyrt, at fortsætte med at udbygge på landjorden. Måske ikke når man ser det som et tillæg til den enkelte landmølle, men når man ved, at der skal to landmøller til at erstatte en mølle på havet produktionsmæssigt, bliver det jo til et betragteligt beløb sammenholdt med hver mølle, som opstilles på havet. Yderligere er det jo et faktum, at vindmøller opstillet på landjorden fører til, at man faktisk skrotter ældre møller. Det udløser en skrotningspræmie som betales af samfundet, men samtidigt falder produktionen af EL fra disse møller, mens man stiller de lidt større landvindmøller op. Hvis man ophører med at fjerne kapacitet på landjorden som ikke koster noget, fordi den er bygget, og sparer skrotningspræmien til dette, som stammer fra, at man fjerner den gratis kapacitet(!) for at opstille en ny i stedet, så indser man pludselig, at der faktisk vil frigøres rigtigt store midler i besparelser for samfundet, hvis man øjeblikkeligt standser med at opføre møller på landjorden. Da man kan nøjes med det halve antal møller på havet, bliver det et stort beløb, der kan spares. Man kan også sige, at anlægget af en havmølle må gerne koste op mod det tre eller måske firdobbelte for samfundet i tilskud per mølle, før det bedre kan betale sig for samfundet at satse på landbaserede vindmøller.

Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse har derfor fat i den rigtige og den lange ende i den økonomiske forståelse af vindenergien. Det nytter jo ikke, at den praktiske kapacitet (den effektive belægning af de MW møllerne er indrettet med) bliver alt for kostbar. Det gør den åbenbart af flere grunde som det er i dag. En af årsagerne til dette er åbenbart, at der ikke er fuld information og gennemsigtighed i konkurrencevilkårene.

Danmark har verdens højeste EL-priser til skade for konkurrenceevnen. Til gengæld opstiller vi dobbelt så mange vindmøller op som nødvendigt for at opnå den samme produktion, fordi nogen har skabt den vildfarelse, at landbaserede vindmøller producerer billig strøm.

Det er klart, at vindmølleproducenterne har en umiddelbar interesse i at fortsætte med at stille møller op på landjorden. På det danske marked betyder det jo, at man kun vil kunne sælge det halve antal store møller, hvis Danmark begynder at stille mølleparkerne på havet. Men det er jo kun godt for prisen på EL i fremtiden, idet man heller ikke skal købe andet end det halve antal møller. Den besparelse har jeg ikke regnet med ovenfor. Jeg har kun set på, hvor meget tilskuddet fra samfundets side kan tåle at stige med som direkte tilskud per mølle på havet, hvis man overfører besparelserne i samfundets direkte udgifter, som hver ny landmølle påfører os i tilskud, erstatninger og skrotningspræmier, til en tilsvarende produktionsformåen på havet. Besparelsen kan i hvert fald blive så stor, at vi som samfund kan tillade os, at tredoble tilskudsbeløbet sammenlignet med tilskudsbeløbet til samme mølle opstillet på land. Mon ikke, at 33 mio kr. i ekstra-tilskud til for eksempel en Vestas V90 3MW - oven i de 16,5 den får i dag på landjorden, kan dække ekstraomkostningen til at montere og servicere den ude på havet. Så dyrt kan det heller ikke være, at banke et metalrør langt nok ned i havbunden og sejle en fabriksmonteret vindmølle ud på en pram og placere den oven på stubben under havets overflade. Man kunne da godt sejle hele storebæltsbroen ud til montage på havet, efter at man havde bygget sektionerne inde på land. Så kan man da også gøre dette med en bette vindmølle på 145 meter i højden, uden at det skal koste mere end selve møllens egen pris. Man kan vel udvikle en sænkekasse-fundamentløsning etc. Måske kan man også sejle møllen på selv fundamentet og sænke det ned i et hul på havbunden, hvorefter både mølle og fundament er monteret. Hvis det er muligt rent teknisk, er det lige før, at det kun er sejlturen til stedet og selve hullet, der skal graves i havbunden, der koster ekstra sammenlignet med en landmølle. Kan man ikke grave et hul på havbunden til et vindmøllefundament og sænke fundamentet derned sammen med møllen og dække det igen for 33 mio kr.?

Pointen for LE-forbrugeren er den, at selvom vi betaler 33 mio kr. ekstra i direkte støtte til en havvindmølle, så kan vi bagefter forlange billigere strøm fra vindmølleparkerne, for de har kun skullet investere i en mølle frem for to og de 16,5 mio kr., som vi plejer at give i direkte tilskud til møllen, har vi jo også givet til havmøllen, men den kan producere dobbelt så meget strøm på havet. I alt kan vi give 49,5 mio kr. i direkte tilskud til 3MW havvindmøller per styk i stedet for at stille dem op på landjorden, men alligevel kan vi tillade os at forvente prisen for denne EL bliver noget lavere end den afregnes til på landjorden.

Nu håber jeg, at Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse tager disse kalkuler med i betragtning. Når konkurrencevilkårene og markedet bliver mere gennemsigtig for havvindenergi og mølleparker, kan det jo tænkes, at vi slet ikke behøver at betale mere end vi gør i dag i direkte tilskud til en vindmølle på land. Da den kan producere det dobbelte på havet kan den ejeren jo godt bære en højere omkostning på den pågældende mølle. Den indtægter bliver jo væsentligt højere fra salget af EL. Så privatøkonomisk har ejeren af en havmølle også langt mere at gøre godt med, når han skal anlægge den. Møllen koster jo i sig selv kun det halve per produceret kWh end den vil gøre som landmølle. Når metoderne er udviklet til at montere havmøller på en efficient facon og erfaringerne er høstet, kan man sikkert nøjes med at give mølleejeren 16,5 mio kr. eller måske til sidst kun 8 mio kr. i tilskud. For møllerne bliver jo alt andet lige billigere, hvis vi kun skal efterspørge det halve antal hos Vestas, Siemens osv. Der bliver mere ledig kapacitet i den del af branchen i sammenligning med at fortsætte på landjorden, så vi kan også forvente, at en mølleejer, som selv skal sørge for at skaffe forrentningen af anlægssummen vil sørge for at presse salgspriserne ned til det, som markedet vil bestemme.

Gerne et offentligt selskab men med åbne regnskaber. Og her er vel er område for pensionskasser at investere i.

Tja! jeg har nu aldrig set et Non-profit selskab, men jeg har hørt om dem!

I første kvartal i år var elforbruget i gennemsnit 4453 MW. Vindmøllerne ydede i gennemsnit 1290 MW. Maksimumsværdierne var henholdsvis 6231 MW og 3386 MW. Minimumsværdierne 2836 MW og 4 MW. Standardafvigelserne var 853 MW og 913 MW.

Ikke nok med det. Strømeksporten til Norge og Sverige var i gennemsnit 1715 MW, medens vi i gennemsnit kun fik 25 MW igen.

Beregner man time for time differensen mellem nettoeksport og vindmølleproduktion finder man en ”nytteværdi” på 348 MW i første kvartal svarende til 7,8% af strømforbruget. De resterende 942 MW eksporteredes.

Så vidt jeg er underrettet ligger markedsprisen for strøm en del under noget som helst vindmøller kan komme i nærheden af. Så vi måtte have været en del rigere, hvis vi ikke havde haft 3700 MW vindmøllekapacitet at betale af på.

Hvad vindmølleinvesteringerne har kostet er ganske vist en velbevaret hemmelighed, så jeg skønner 20 millioner kr/MW hvilket giver en investering på 74 milliarder kr.

Da vindkraften som vist ovenfor kan gå i nul har vi jo ikke kunnet spare investeringer andre steder i elsystemet.

I øvrigt er det fortvivlende at se ingeniører godtage, at vi skulle kunne dække halvdelen af vort strømforbrug fra en strømkilde med en standardafvigelse der udgør 71 % af gennemsnitsydelsen, og stadig leve i et moderne og velstående samfund.

Tillad mig at henvise den interesserede til :

http://www.reo.dk/data/archive/Rapporter/Vindkraft2010Kjaersgaard.pdf

Problemet er at der altid er brokkehoveder på land der modsætter sig landvindmøllerne.

Mange steder er det umuligt at opsætte et lille toilet eller at lave en asfalteret sti. At det pludselig skulle være Ok at opsætte 150m høje larmende, fugledræbende energimaskiner med tilhørende infrastruktur forekommer mig mildt sagt rystende!

Denne norske video belyser problematikken.http://www.nrk.no/nett-tv/klipp/193197/

Mvh Steen

Nu blev vi ellers lige tudet ørerne fulde med lovprisninger af det private initiativ og konkurrence som ville gøre alt billigere. Det blev det så ikke, så nu skal vi igen have statsselskaber for at gøre det billigere. Andre har nævnt eksempler på hvor godt statsselskaber gør det, så det vil jeg ikke, blot konstatere at man kan få fine analyser der viser hvad som helst. (Når DSB har sundet sig lidt så kan de nok lave et DSBvind som kan vinde kontrakterne med møller fra Ansaldo).

Amagerbank Spar Nord Max Bank ;-)

Alle kommende vindmøller bør opføres på land da det giver strøm til 40 øre/kWt i stedet for 80øre/kWt som bliver resultatet med hav vindmøller. Det er afgørende for Danmarks konkurrenceevne og arbejdspladser at virksomhederne og lønmodtagerne ikke skal betale overpriser for strømmen.

Problemet er at der altid er brokkehoveder på land der modsætter sig landvindmøllerne. Den nye regerings vigtigste opgave på miljøfronten bør være at finde løsninger på det problem som de fleste kan leve med. Det kræver at man ikke altid tager hensyn til brokkehovederne. Gjorde man det ville vi ikke kunne udrette noget som helst til stor skade for vores økonomi.

En mulig løsning ud over nogle gange at ignorere brokkehovederne er at opstille landvindmøllerne i store nationale naturreservater som staten bruger penge på at købe land til over en længere periode. Så får vi også løst problemet med faldende biodiversitet i Danmark. Vi skylder at give noget tilbage til naturen som vi har taget så meget fra de sidste 200 år. Desuden kan moderne vindmøller kan godt opstilles i skov hvis de bygges med tårne på 140 meter. I den højde er man kommet op over de turbulenser der skabes af vegetation på landjorden så argumentet om at det ikke blæser nok på land holder ikke længere.

Et miljøkrav til kommende møller kan være at de skal udstyres med radar som slukker for advarselslysene om natten når der ikke er fly og helikoptere i nærheden der er på kollisionskurs. Et andet miljøkrav kunne være er at rotordiameteren skal være minimum 100 meter da det giver langsomt roterende møller der ikke generer så meget som små hurtigt roterende møller. For at mindske omkostningerne med at integrerer møllestrømmen i el-forsyningen kunne man også kræve at møller skal producere strøm med en forventet kapacitetsfaktor på minimum 40%.

Alle kommende vindmøller bør opføres på land da det giver strøm til 40 øre/kWt i stedet for 80øre/kWt som bliver resultatet med hav vindmøller. Det er afgørende for Danmarks konkurrenceevne og arbejdspladser at virksomhederne og lønmodtagerne ikke skal betale overpriser for strømmen.

Problemet er at der altid er brokkehoveder på land der modsætter sig landvindmøllerne. Den nye regerings vigtigste opgave på miljøfronten bør være at finde løsninger på det problem som de fleste kan leve med. Det kræver at man ikke altid tager hensyn til brokkehovederne. Gjorde man det ville vi ikke kunne udrette noget som helst til stor skade for vores økonomi.

En mulig løsning ud over nogle gange at ignorere brokkehovederne er at opstille landvindmøllerne i store nationale naturreservater som staten bruger penge på at købe land til over en længere periode. Så får vi også løst problemet med faldende biodiversitet i Danmark. Vi skylder at give noget tilbage til naturen som vi har taget så meget fra de sidste 200 år. Desuden kan moderne vindmøller kan godt opstilles i skov hvis de bygges med tårne på 140 meter. I den højde er man kommet op over de turbulenser der skabes af vegetation på landjorden så argumentet om at det ikke blæser nok på land holder ikke længere.

Et miljøkrav til kommende møller kan være at de skal udstyres med radar som slukker for advarselslysene om natten når der ikke er fly og helikoptere i nærheden der er på kollisionskurs. Et andet miljøkrav kunne være er at rotordiameteren skal være minimum 100 meter da det giver langsomt roterende møller der ikke generer så meget som små hurtigt roterende møller. For at mindske omkostningerne med at integrerer møllestrømmen i el-forsyningen kunne man også kræve at møller skal producere strøm med en forventet kapacitetsfaktor på minimum 40%.

Sådan går det når staten skal drive forretning.

Det samme sker endnu hyppigere og ofte i større skala når private skal "drive forretning". Fællesfaktoren er en meget høj gearing krydret med et tilskud af komplicerede finansielle produkter hvis risiko man ikke kan overskue (til glæde og gavn for sælger-siden, banken).

Måske, bare måske, er der noget galt med tankegangen bag at det offentlige skal "lære af det private erhvervsliv", eet eller andet sted??

PS: Den næste skandale bliver kommunernes flittige brug af strukturerede produkter til finansiering; der ligger milliarder af rente-swaps bundet op på SCF, EUR og alt muligt andet - faktorer, som man hverken har kontrol over, tilstrækkelig forståelse af, eller indflydelse på. Næsten rent Lotto ... d.v.s. man kan beregne odds'ene i Lotto og de ændrer sig ikke.

DSB
DONG
Sund og Bælt
Metroen</p>
<p>Successer ?

I høj grad.Der er aldrig blevet grabset så meget fra den fælles kasse uden om finanslov og rigsrevisorer. Selvstyrende statslige selskaber er vejen frem og demokrati en latterlig og kortvarig sidebemærkning. Er PSO glemt eller beriger det sig i en anden lovramme?

Det er ærgerligt, hvis man går rundt og tror at et statsligt selskab med Sund og Bælt som eksempel skal løse opgaven billigere, fordi selskabet ikke skal have profit, dvs. forrentet egenkapitalen.

Kapital skal altid forrentes - ellers er der tale om statsstøtte.

Sund og Bælt hedder som det gør, fordi det er en fusion mellem det selskab, som var bygherre på hhv. Storebæltsbroen og selskabet som tilsvarende byggede Øresundsbroen. Hvorfor skete det - fordi selskabet bag Øresundsbroen spekulerede i valuta og til sidst var ude i tilbagebetalingstider på 80 år, dvs. ren teori.

Sådan går det når staten skal drive forretning. TIlsvarende er det uendeligt nemmere at lave bestemte designede opgaver, som f.eks. da DONG vandt Anholtparken. Konklusionen er at når udbud sker på markedsvilkår, så betaler forbrugerne den pris den mest effektive skal have - det er sådan set en rar tanke.

Øl er også dyrt og der tjenes penge på det. Lad staten oprette et selskab der kan sikre billig non-profit øl til folket!

DSB DONG Sund og Bælt Metroen

Successer ?

Tja! jeg har nu aldrig set et Non-profit selskab, men jeg har hørt om dem!