Sådan skal RNA-spray gøre det af med glubske insekter

Planteforskere og biotekselskaber over hele verden forsker intensivt i at undertrykke specifikke geners udtryk hos både planter og insekter for at få dem til at gøre, som vi ønsker. For de uønskede insekters vedkommende: at dø.

Metoden kaldes RNA-interferens (RNAi) og går ud på at slukke for uønskede mekanismer i en organisme ved at inaktivere det RNA, der koder for funktionen.

Hvad insektbekæmpelse angår, kan man gøre det ved at få en plante til at producere bestemte RNA- sekvenser, som trigger en nedlukningsmekanisme i et skadedyr, der spiser planten, eller – som det sidste nye – ved at sprøjte disse sekvenser ud over planten, så insekterne æder dem sammen med planten.

I tilfældet med RNA-spray er planen dels at slå uønskede insekter ihjel uden at skade andre organismer, dels at undgå at genmodificere selve planten, da dette er et betændt emne blandt miljøforkæmpere, som ikke vil have forstyrret naturens orden unødigt.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Læs også: Nyt våben mod skadedyr: Biotek-firmaer sprøjter RNA på marken

Når det gælder GMO-problematikken, har en RNA-spray ifølge forskerne den fordel, at virkningen kun lægger sig på eller nær overfladen af planten og således ikke nedarves i generationer af planter.

Desuden bliver RNA, i modsætning til kemiske sprøjtemidler, generelt set som ufarlige for mennesker, da de pågældende sekvenser af ribonukleinsyrer er planlagt til specifikt at ramme de sekvenser, der kun findes i én eller få arter af insekter. Desuden findes RNA allerede i det kød og de grøntsager, vi spiser, og bliver nedbrudt i vores fordøjelsessystem.

For nogle insekter ser det imidlertid ud til, at RNA’et kan sniges længere ind i systemet og dermed have den for insektet dødelige effekt.

Et område i vækst

En sådan spray er endnu langt fra markedet, men gennem de seneste 15 år er et stigende antal patenter inden for RNAi blevet optaget af biotekselskaber og universiteter. Udviklingen er især accelereret inden for de seneste fem år, og Københavns Universitet er blandt de institutioner, der har involveret sig stærkt i forskningen i undertrykkelse af gener i især planter.

Kirsten Jørgensen, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, arbejder selv med undertrykkelse af produktionen af giftstoffer i planten Kassava. Hun mener, at RNAi – enten i sprayform eller via en genmodificeret plante – er en indgangsvinkel til at ændre egenskaber.

»Det er spændende, at man så specifikt kan undertrykke bestemte proteiner, og selv om man kun kopierer 20 basepar hos insektet, kan det formentlig være præcist nok til, at man ikke rammer andre organismer, alt efter hvilke sekvenser man vælger,« siger hun.

»En spray vil dog næppe gøre det af med alle tiltag inden for GMO-afgrøder, for som det ser ud nu, er der blot tale om et pesticid. Nogle angreb fra insekter kan også være så hurtige, at denne teknik ikke kan anvendes, men det har den klare fordel, at RNA’et hurtigt bliver nedbrudt til naturens egne byggesten igen,« fortæller Kirsten Jørgensen, som selv bruger handsker i laboratoriet, fordi det ustabile RNA ellers bliver nedbrudt af enzymer på huden.

Hun vil dog gerne se mere forskning på området for at få mere viden om, hvad der sker på marken og i det omkringliggende miljø.

Biotekgiganten Monsanto har arbejdet med RNAi i mere end ti år, men er først begyndt at se på udviklingen af sprays de seneste par år under navnet BioDirect. Ifølge MIT Technology Review har også de store selskaber Bayer og Syngenta gensprays på forskningsprogrammet.

På forsøgsmarker i USA arbejder Monsanto-forskerne blandt andet på at gøre det af med de glubske coloradobiller, som er kendt for at være sejlivede og meget ødelæggende for kartoffelplanter.

Én bille kan tygge sig igennem 10 kvadratcentimeter blad om dagen, og problemet er blandt andet, at den er god til at udvikle resistens mod traditionelle pesticider. Faktisk har den udviklet resistens mod flere end 60 af slagsen, og derfor skal der andre metoder på bordet. Her kan en gen-spray blive løsningen.

Jeremy Williams, som er genetiker hos Monsanto, siger til MIT Technology Review, at skulle billen blive resistent over for sprayen, så er det bare at ændre den benyttede sekvens eller gå efter flere gener på en gang.

Han mener, at en spray mod coloradobiller kan være klar til markedet allerede i 2020, da virksomheden allerede har udset sig et gen og nu forsøger at gøre opløsningen regntæt.

Mange praktiske udfordringer

For der er flere praktiske udfordringer i at konstruere en RNA-spray, fortæller Gregory Heck, forskningschef i afdelingen for ukrudtsbekæmpelse hos Monsanto – også selv om virksomheden har præsteret et ’proof-of-concept’ på flere områder i udviklingen.

For det første er der udfordringen med at få RNA’et til at blive hængende på planten længe nok til, at insekter når at spise det, for bliver det ikke beskyttet, bliver det simpelthen vasket væk eller nedbrudt for hurtigt.

Og så er RNA ikke for alle insekter, forklarer Gregory Heck. Ligesom hos mennesker vil en del larver nemt nedbryde RNA’et under fordøjelsen, så det skal molekylerne også kunne modstå, hvis man vil angribe denne type skadedyr.

Derudover skal sprayen kunne fungere sammen med øvrige pesticider uden at ødelægge effekten af dem samt kunne produceres til en konkurrencedygtig pris.

»Det er svært endnu at sige, hvad det kommer til at koste, for vi er ikke nået så langt endnu, at vi kender de endelige produktionsmetoder og formuleringer. I sidste ende skal det være lige så godt som eller bedre end de allerede eksisterende metoder,« siger Gregory Heck til Ingeniøren.

Ud over Monsanto arbejder også de store selskaber Bayer og Syngenta ifølge MIT Technology Review på RNA-sprays. Tyske Bayer har dog ikke ønsket at kommentere konkrete udviklingsprojekter, men bekræfter i en e-mail, at RNAi som insektbekæmper er en del af forskningsporteføljen.

Schweiziske Syngenta indgik i 2012 et samarbejde med den belgiske biotekvirksomhed Devgen, der bl.a. gik ud på, at Syngenta skulle stå for udvikling og kommercialisering af RNAi-sprays mod insekter med udgangspunkt i Devgens forskning. Året efter opkøbte Syntenga Devgen for 3 mia. kroner.

Monsanto har ligeledes overtaget selskabet Beeologics, som har erfaring med produktion af RNA, da virksomheden bl.a. har brugt det i sukkervand for at bekæmpe en parasit.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Desuden bliver RNA, i modsætning til kemiske sprøjtemidler, generelt set som ufarlige for mennesker, da de pågældende sekvenser af ribonukleinsyrer er planlagt til specifikt at ramme de sekvenser, der kun findes i én eller få arter af insekter.

Hertil vil jeg lige sige at mange af de ny sprøjtemider allerede er stort set ufarlige for mennesker idet de rammer nogle meget specifikke molekyler som kun er relevante for insekter.

Det er selvfølgelig meget spændene at man med RNA kan blive endnu mere snævert målrettet så at man f.eks. kan dræbe en bestemt bille uden at skade bierne.

Mvh Steen

  • 6
  • 2

løsningen er opfundet drop alle de kæmpe monokulture lad naturen arbejde med os , krig mod naturen er en kamp der ikke kan vindes og vil altid ramme os selv, sådan er har det altid været og vil det altid blive ved med være, det er en naturlov,

  • 13
  • 5

Jeg synes det minder betænkeligt om en kunstig virus. Til en start er den nøgne RNA, som artiklen også beskriver, nok ikke så farlig. Netop derfor er det måske heller ikke så svært for insekterne at beskytte sig mod den. Derfor vil man nok før eller senere forsøge at beskytte RNA'en i en eller anden form for kapsling, med en eller anden mekanisme der giver RNA'en adgang til insektcellerne, og så ligner det måske lidt. En kunstig virus behøver heller ikke være farlig, men alligevel, det får mig til at tænke på andre RNA-baserede vira, og arvemateriale er det. :(

  • 4
  • 1

De agroindustrielle monopoler ønsker blot at sikre deres markedsområder og fortsætte med at lave golde monokulturer. Anvend hellere omlægning til økologi og forsigtighedsprincippet, så alle metoder og materialer skal være dokumenteret uskadelige for at accepteres.

  • 7
  • 3

Hvem er det der skriver disse lalleglade artikler, uden en eneste kritisk refleksion.

Hvem husker ikke DDT. Det totalt ufarligt vidunder middel spredt over hele kloden

Husk der er altid en slange i paradis, lidt tankevirksomhed ville være påskønnet

  • 4
  • 5

Der skal kun bruges 20 basepar for at denne teknologi virker. De mindste RNA-vira, der findes i verden, indeholder 3.500 basepar, så selvom denne teknologi blev indkapslet i en proteinkappe (ligesom vira), så ville det aldrig blive til en levedygtig virus.

  • 3
  • 0

Hvis anmeldelsen du refererer til står til troende for bogens indhold, så lyder det som den værste gang uvidenskabelige sensationsjournalistik, man kan komme ud for. Og hvis man bare har et grundkursus i biologi kan man afvise størstedelen af påstandene på stedet.

GMO-debatten er jo altid lidt ophedet og ofte mangles indsigt bag kommentarerne der skrives. Hvis man tænker en ekstra gang over tingene, så er ALLE afgrøder vi spiser i dag (også de økologiske) genetisk modificeret af mennesker. Nogle er gjort langsomt over mange år ved at krydse arter for at få de ønskede egenskaber, mens andre er lavet hurtigere, fordi vi har fået ny teknologi til rådighed (og dem kalder vi så GMO).

  • 3
  • 1

Hvem er det, der kommer med disse uintelligente svar uden at have nogen indsigt i området...? Hvis man bruger 5 min. på at sætte sig ind i emnet vil man kunne se hvor himmelvid forskel, der er på at bruge DDT og RNA. Men det er jo nemmere at fare til tasterne end at prøve at blive klogere. Så slipper man også for at skulle ændre sit verdenssyn.

  • 5
  • 1

Nu hører jeg til de "mærkelige" mennesker, der gerne vil udnytte naturens ressourcer på den måde, som man har gjort i århundreder... Og jeg bliver ærligt talt noget usikker på, om jeg kan fortsætte med det, når "specialisterne" inden for GMO og RNA er så uenige, som denne tråd antyder... :-( Grundlæggende har jeg den opfattelse, at uanset hvornår mennesker begynder at "pille ved naturens egen udvælgelse", så laver de "lort i det" .... det er vel menneskets natur... :-( Jeg er p.t. meget i tvivl om, hvorvidt jeg "tør" at lave en "naturlig" sauerkraut til min familie her til jul!! :-(

  • 1
  • 1

Hej Bent Skal din kommentar forstås således, at du længes tilbage til stenaldersamfundet (og endnu tidligere), hvor mennesket samlede bær og frugter og jagede datidens dyr med primitive våben?

Alt omkring os (grise, køer, får, høns, frugt, grønt, etc., etc.) er forædlet (eller forringet afhængigt af ens synspunkt) af mennesker gennem tusinder af år - intet af det er "naturligt" (i den forstand som du beskriver det) - alt har vi pillet ved og tilsidesat naturens egen udvælgelse.

Derfor kan man ikke fodre rovdyrene i Zoo med grise og køer - de har så høj fedtprocent, at rovdyrene bliver syge. Derfor skal man begrænse mængden af frugt aberne i Zoo får - fordi frugterne i dag har så højt sukkerindhold, at aberne får dårlig mave (man supplerer med grøntsager i stedet).

Se f.eks. dette studie, hvor de har dyrket "gamle grøntsager", som man ikke længere kan købe i butikkerne og har fundet ud af, at de tilsyneladende var sundere: http://politiken.dk/mad/ECE2857364/fortide...

Intet af det ovenstående er gjort med GMO og alt ville kunne sælges som økologiske produkter.

Summa summarum er, at vi mennesker har fremavlet præcis de planter og dyr, vi gerne vil have. I tusinder af år har vi gjort det med den meget langsomme proces, hvor man parer/krydser de dyr/planter, man synes bedst om og håber på det bedste og i de senere år har det samme kunne gøres (bare meget hurtigere) med genetiske værktøjer.

M.v.h. Tore

PS. Når jeg læser tråden, ser jeg ingen specialister i hverken GMO eller RNA, så du behøver ikke blive usikker pga. denne tråd :-).

  • 1
  • 1

Det er ikke korrekt at "De mindste RNA-vira, der findes i verden, indeholder 3.500 basepar". F.eks. har Hepatitis D et cirkulært RNA genom på 1679 bp. Desuden medtager du ikke viroider der typisk har meget små RNA-genomer på 246 til 467 bp.

Se evt. Hepatitis_D på wikipedia Se evt. Viroid på wikipedia

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten