Sådan skal canadiske el-bybusser lades op trådløst

At oplade en elbil eller elbus kræver i dag er kabel, som skal plugges i el-bilen eller -bussen fysisk. Men hvorfor ikke gøre det trådløst?

Det er filosofien bag et nyt forsøg, som løber af stablen i den canadiske by Montreal i starten af 2014. Her skal nogle af byens el-bybusser lades op trådløst ved hjælp af induktion. Canadierne graver ved udvalgte busstoppesteder en induktionsspole ned under stoppestedet. Den spole sender så en højfrekvent vekselstrøm (AC) ud som et magnetfelt.

Det er samme koncept, som på dit induktionskomfur, eller hvis du skulle være indehaver af eksempelvis Nokias smartphone Lumia 920, der også lades op trådløst ved hjælp af induktion. Spændingen udsendt af induktionsspolen opfanges af el-bybussen, som holder og tager passagerer med eller læsser af.

Grunden til at Primove, som mærket fra Bombardier hedder, starter med at afprøve den trådløse opladning i Montreal er, at batterierne på bussen og induktionsspolen her bliver udsat for kraftig kuldepåvirkning.

Ved hjælp af induktion kan den canadiske el-bybus lades op. Induktionsspolen er gravet ned under stoppestedet og udsender et magnetfelt, som bussen optager. Illustration: Bombardier

Induktionsspolen kan ifølge Bombardier sagtens ligge under et lag asfalt, så man ikke vil bemærke noget ved stoppestedet. Et magnetisk skjold sikrer, at den trådløse overførsel ikke forstyrres. Samtidig vil kun busser med Primove-udstyret installeret kunne aktivere induktionsspolen i jorden.

Men det kræver, at bussen holder præcis over det magnetiske felt. Det vil buschaufføren dog blive gjort opmærksom på af en skærm i bussen.

Et Scada-system (Supervisory Control and Data Acquisition) vil i forlængelse heraf levere information til systemet om bord på bussen og fejlmelde de spoler i jorden, som måtte være ude af drift. Den energi, som bussen modtager ved at holde ved stoppestedet, kan lagres i en boks på bussens tag eller bruges i sagens natur i den traction-motor, som ligger bagerst i bussen (se illustration).

Teknologien ser også ud til at have interesse i Tyskland, hvor det tyske transportministerium har spyttet 24 millioner kroner til et lignende system, som det tyske busselskab MV vil teste, skriver CBC News.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man laver induktionsspoler ved lyskryds, kan el-biler lade den tid man holder for rødt lys. Med en ca ½ meter brede induktions "printer rende" (med kulfiber låg) hvor spolen i vejen flyttes, til bilerne, vil de ca. 3 første biler kunne landes relativt uafhængigt af om det er et kort eller langt køretøj.

Ved et induktions svinghjuls princip vil en kinetisk energi kunne overføres til køretøjets acceleration ved lyskrydset. P-pladser med induktion vil ligeledes være en mulighed.

  • 0
  • 0

Det hele lyder da meget smart, så slipper man for en ledning, og for at bruge tid på at stige ud af køretøjet for at oplade.... men er der ikke noget med at det elektrisk set ikke er særligt effektivt at at overføre el trådløst via induktion. Har ihvert hørt at der tabes en del energi ved de induktionsplader der kan oplade mobiltelefoner og andet småelektronik. (15-25 af eletriciteten går til direkte opvarmning af mobiltelefonen, mens resten går til opladning)

http://www.comon.dk/art/221641/ny-standard...

http://ing.dk/artikel/fremtidens-mobiltele...

Men det hele må vel gå op siden de investere i det....

  • 0
  • 0

Genial idé!!.. Men hvad med buschauffør og passagerer, er der risiko for at de kan blive påvirket på nogen måde?? eller hvis de har elektronik på sig?

  • 0
  • 0

Netop på grund af tabene ved induktiv overførsel, ville jeg have mere fidus til at bruge en fuldautomatisk trolleybusstrømaftager (dvs. en som selv kan "fange" køretrådene, når de er der, og klappe sammen andre steder), og så tilfældigvis kun placere et kort køretrådsstykke ved stoppestederne. Det kan så efter forgodtbefindende suppleres med fuldelektrificerede strækninger.

  • 0
  • 0

Kan de virkelig nøjes med spoler på udvalgte stoppesteder?

Hvis det kun er de store stoppesteder, dem med 2 minutters holdetid, så bliver der tilsvarende langt mellem dem, den korte tid taget i betragtning kan vi vel ikke nøjes med et par hundrede kW, og har vi bare 10% varmetab ud af en overførsel på 200kW, så kan vi overføre 6,6kWh til bussens batteri, dvs minus tab, og sarte asfalterede installationer lyder ikke specielt service venlige.

Jeg vil stadig foretrække en busbar, se stoppested på side 7: http://media.greenhighway.nu/2013/02/Mats-...

  • 0
  • 0

Det er næppe nok, men der er noget der hedder endestationer, hvor føreren alligevel tager sig en passende pause. Systemet burde afprøves på jernbanerne. Eksempelvis kunne et S-tog på Hillerød station ,påkobles en batteritender og derved videreføre toget til Hundested. I Hundested forefindes , i kraft af diverse havmølleparker , placeret i Kattegat, en velopladet tender som sikrer returnering til Hillerød.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten