Sådan skabte Odense en robot-succes
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan skabte Odense en robot-succes

teknisk direktør Esben Østergaard (billedet) stiftede i 2005 Universal Robots sammen med Kasper Støy og Kristian Kassow. Med en vækst på 70 procent omsatte Universal Robots i 2014 for 218 millioner kroner og fik et overskud på 31 millioner kroner. I sidste uge blev hele virksomheden solgt til amerikanske Teradyne for 1,9 mia. kroner. Illustration: Universal Robots A/S

Et levende innovationsmiljø kommer ikke af sig selv. Det ved man i Odense, som i løbet af de seneste 15 år har formået at sætte sig selv på verdenskortet, når det gælder udvikling og produktion af moderne robotter og avanceret automa­tionsudstyr.

I sidste uge blev kronjuvelen i rækken af virksomheder, Universal Robots, så solgt til amerikanske Teradyne for astronomiske 1,9 milliarder kroner. Men også virksomheder som Scape Technologies og Trivision kommer ud af innova­tionsmiljøet i Odense, og dertil kommer talrige nationale og internationale forskningsprojekter, som har bidraget til at øge videnniveauet hos en lang række danske industrivirksomheder.

I dag vurderes det, at satsningen på robotter beskæftiger 1.800 mennesker i Odense-området og har tiltrukket flere end 70 store og små virksomheder. Og for lige at få perspektiverne på plads, så forventes det, at verdensmarkedet for robotter vil vokse med 300 procent inden år 2020 og nå en omsætning på cirka 450 milliarder kroner.

Tre centrale faktorer

Men hvis et levende innovationsmiljø, der kan føre til succeser som Universal Robots, ikke kommer af sig selv – hvordan opstår det så?

Tre ting træder frem, når man spørger centrale personer omkring Odenses robotmiljø: for det første et stærkt forskningsmiljø, for det andet et netværk, hvor forskning og industri samarbejder tæt, og sidst, men ikke mindst evnen og lysten til at tænke anderledes.

Derfor kan man med lidt god vilje slå ned på nogle af de afgørende hændelser på Odenses vej til robotsucces.

Det kunne starte i 2000, hvor Henrik Hautop Lund fik tilbuddet om at blive professor i robotteknologi på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet i Odense. På det tidspunkt sad han i Aarhus, hvor han på Lego Lab i nogle år, som han selv udtrykker det, havde ‘leget’ med små robotter og forsøgt sig med brugervenlig robotstyring, neurale netværk, adfærds­baseret kontrol og evolutionært udviklet robotkontrol.

Med sig til Odense tog han de to ph.d.-studerende Esben Østergaard og Kasper Støy, som sammen med Kristian Kassow fem år senere grundlagde Universal Robots.

Man kunne også fokusere på etableringen af robotnetværket Robocluster i 2002, som skulle samle alle de forskellige aktører inden for robotteknologi og skabe grundlaget for et videncenter inden for robot- og automationsteknologi. Eller på Teknologisk Instituts beslutning i 2007 om at lægge sit i dag 50 mand store center for Robotteknologi i Odense.

Svejserobotter til Lindø

Men faktisk kunne jagten på nøgleb­egivenheder starte helt tilbage i 1990’erne, hvor forskerne John Perram og Henrik Gordon Petersen fra SDU samarbejdede med det daværende Lindøværft om udvikling af automatiserede svejserobotter:

»Vi fokuserer på, at vores forskningsprojekter skal ske i tæt samarbejde med industrien og dens behov. Men i 00’erne var mange virksomheder ikke særligt interesserede i fleksible robotter. Der var en tendens til, at de hellere ville flytte produktionen til områder i verden med lave arbejdslønninger,« fortæller Henrik Gordon Petersen, som nu oplever, at interessen for fleksible robotter for alvor er til stede.

Henrik Hautop Lund, der i dag er professor i robotteknologi på DTU, var glad for, at man samlede viden om robotter i Odense. Men han kom også med en noget anderledes vinkel på robotter, som han selv siger:

»I Aarhus havde vi blandt andet arbejdet med Lego Mindstorms, og det var noget af dén legende tilgang, vi tog med til Odense. Her havde fokus i højere grad været på industrielle robotter med høj hastighed, præcision og mange gentagne bevægelser. Vi mente, at det var muligt at bygge noget op fra bunden af – noget med en mere moderne kunstig intelligensstyring,« fortæller han.

Det blev til udviklingen af modulære robotter, robotlegepladser og ikke mindst en tilgang til programmering af robotter, som fokuserede på, at det skulle være enkelt.

Den slags ideer greb Esben Østergaard og hans medstiftere af Universal Robots. Ideen var at skabe en industrirobot, som var billig, nem at programmere, og som ikke behøvede et sikkerhedshegn for at få lov til at arbejde. Det blev til mange lange arbejdsdage og tre-fire år, hvor finansieringen hang i en tynd tråd:

»Men det, de gjorde, var meget modigt, for det var en helt anderledes tankegang, end de store etablerede robotproducenter havde på det tidspunkt,« siger Henrik Hautop Lund. Siden fulgte en årrække med prototyper, masser af arbejde og mere finansiering, indtil første robot i 2009 kunne sendes på markedet.

Innovation har brug for netværk

Men hvad er det så, Teradyne var villige til at give ikke mindre end 1,9 milliarder kroner for? Det har Stine Haakonsson, der er lektor på CBS i København og forsker i globale innovationsnetværk, en forklaring på. Her er det afgørende, at robotindustrien går på tværs af mange forskellige brancher:

»Det er jo ikke bare bygninger og medarbejdere – Teradyne har købt sig ind i et dynamisk netværk. Vi kan se, at de netværk, som er opbygget af mange forskellige aktører fra forskellige brancher, er mest levedygtige. Hvis virksomhederne er for ens og konkurrerer, er der en tendens til, at man ikke vil dele viden og erfaringer,« siger hun og tilføjer, at det også er afgørende, at et netværk bygger på et stærkt uddannelses- og forskningsmiljø. Det er nemlig her, de radikale ideer kan gro:

»Virksomheder er normalt gode til den inkrementelle udvikling, men hvis de skal opnå den radikale udvikling, er der brug for input udefra. Og så skal der være tid til innovation, især for de mindre virksomheder, der ofte ikke har så mange ekstra ressourcer,« siger hun.

22 danske innovationsnetværk

I 2013 fik 22 danske innovationsnetværk i alt 288 millioner kroner i et forsøg på at gøre Robocluster og Odense kunsten efter. Udannelses- og Forskningsministeriet kalder de mange netværk for en ‘generator for vækst og innovation’, som skal skabe succesfulde virksomheder.

Det gælder for eksempel Innovationsnetværk for Energiteknologi i Sønderborg og Innovationsnetværket for biomasse i Tjele. Begge opererer på fagområder, hvor Danmark gerne vil sikre sig en international styrkeposition, så viden kan omsættes i virksomheder og arbejdspladser. Men hvad skal der til, for at det lykkes? Henrik Gordon Petersen er ikke i tvivl:

»Det er ildsjæle i forskningen og industrien, som skaber miljøet. Stærke fagpersoner, som er i stand til at skabe noget selv, og som brænder for det. Vi kender jo hinanden, og jeg har selv uddannet mange af dem, som i dag sidder i robotmiljøet i Odense,« siger han.

Esben Østergaard kan nu, sammen med dedikerede kolleger, se robotterne fra Universal Robots gå fra at være en idé på et universitet til at blive et verdenskendt navn. Når han kigger tilbage på, hvad der skubbede i den rigtige retning, husker han især de personer, som gik ud over deres egne beføjelser for at hjælpe, og det held, der skulle til for at møde de rigtige mennesker.

Men han husker også alle dem, som var en klods om benet, og han har et par bud på, hvordan livet for en ung iværksætter i et spirende in­no­va­tions­mil­jø kunne blive lidt nemmere:

»Færre offentlige konsulenter og lidt mindre bureaukrati havde været dejligt. Det er ikke sjovt at vente et halvt år på, at universitetets juridiske afdeling skændes om, hvis idé det er, når man bare har lyst til at komme i gang. Og så så synes jeg også godt, man kunne få studiepoint for at starte en virksomhed,« siger han.