Sådan sikrer Energinet.dk, at regningen for svingende gaskvalitet ikke ender hos kunderne

Gas fra Nordsøen, Tyskland, Rusland og på lidt længere sigt også fra biomasse gør, at Danmark har verdens mest svingende gaskvalitet. Men gassens kvalitet og brændværdi bliver kun målt på de seks stationer, hvor den enten kommer ind i transmissionsnettet eller forlader Danmark.

Ingen kunder behøver dog at være utrygge, når det gælder opgørelse af de transporterde energimængder, siger Tina Drejer Eeg fra Energinet.dk. Et simuleringsprogram sikrer nemlig, at Energinet.dk altid ved, hvilken kvalitet gas der er i transmissionsnettet på et givent tidspunkt:

Ved at simulere gassens flow i transmissionsnettet er Energinet.dk i stand til at beregne, hvilken kvalitet gassen har til ethvert sted og tidspunkt. Illustration: Energinet.dk

Læs også: Dong sender jysk biogas ud på naturgasnettet

»Kunderne, som for eksempel Dong Energy og HNM Gashandel, skal jo kun afregnes for den energimængde, de får transporteret. Derfor bruger vi online-simulering, så vi kender brændværdien af den gas, der reelt flyder i rørene. Vi har ikke kendskab til, at der er andre i verden, som er i stand til at simulere brændværdier i nettet så præcist som os og derefter koble det op på afregningen,« siger hun.

Tidligere blev den leverede energimængde bestemt i forhold til målinger fra den nærmeste kvalitetsmålestation, som kunne være op mod 100 km væk. Dette var tidligere ikke noget problem, da gassens kvalitet dengang var meget ensartet.

Læs også: Nu vælter millionerne ind i dansk biogas

Det nye simuleringsværktøj har kørt i nogle år og udbygges løbende, hvilket der bliver brug for:

»På et tidspunkt regner vi med, at der skal sendes biogas og måske også brint direkte ind i gastransmissionnettet. Biogas har en anden sammensætning end for eksempel naturgas. Men med vores simuleringsprogram er vi parate,« siger hun.

Emner : Naturgas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvfølgelig er det en god ide at sende "brændværdi" ind i systemet selvom kvaliteten kommer til at svinge. Hvis det kan gøres uden sikkerhedsproblemer og tab af funktionalitet for de få virksomheder som bruger gassen til processer, hvor kvaliteten er kritisk, har jeg ingen indvendinger.

Men at man kan registrere kvaliteten og afregne på basis af brændværdi overfor de store købere, er ikke det samme som, at slutbrugeren får sin pris gjort afhængig af kvaliteten.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten