Sådan sikrer du dig, at din cykel BLIVER stjålet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan sikrer du dig, at din cykel BLIVER stjålet

Det vrimler med guides til, hvordan man undgår at få stjålet sin cykel. Oven på alle de guides har vi lavet en hurtig guide til, hvordan man bliver to hjul, et stel og en krank fattigere.

Læs også: Ingeniøren til læserne: STOP cykeltyven

Lås den skødesløst

Nøjes med at låse den fast i hjulene med en stor, dyr lås, der indikerer, at det er en dyr cykel. På den måde kan hjulene nemt afmonteres, og tyven kan slæbe afsted med resten.

Læs også: Afstemning: Hvilken af disse læser-løsninger kan sikre din cykel bedst?

Bjarne Nielsen deler en lille anekdote i Ingeniørens kommentarfelt, der viser, at man sagtens kan låse cyklen fast til almindelige, tynde cykelstativer og stadig få cyklen stjålet.

Læs også: Unge ingeniører bekriger cykeltyve med elektrisk cykellås

»Jeg talte med en, som normalt tog sin cykel med op. Men den dag skulle han lige hente noget, så han låste cyklen fast til et fastmonteret cykelstativ. Da han kom ned igen, havde de skåret cykelstativet op, og var løbet med både cykel og lås.«

Placér den strategisk

Alternativt kan du lade cyklen overnatte et sted, hvor der er mange mennesker, der kan se den om dagen og ingen om natten. Banegårde, skoler og så videre. Gerne, så en varevogn kan parkeres tæt ved.

Som Carsten Westergaard udtrykker det i Ingeniørens kommentarfelt:

»Du vil jo ikke tage din splinternye cykel og parkere den på stationen med en middelmådig lås, men måske vælge at cykle til stationen på en gammel, brugt cykel i stedet.«

Medmindre man vil have den stjålet, altså. . .

Uskadeliggør stelnummersystemet

Hvis du har en cykel med carbonstel vil stelnummeret i nogle tilfælde kun fremgå på et lille klistermærke. Lad det forblive sådan, så tyven nemt kan flå klistermærket af og stikke af med din cykel. Hvis du har købt en cykel uden stelnummer er det næppe første gang, den er stjålet. Ifølge ‘lov om mærkning af cykelstel’ er det enhver cykelhandlers ansvar, at der er stelnumre på alle cykler, cykelhandleren sælger.

Læs også: Unge ingeniører bekriger cykeltyve med elektrisk cykellås

Downloader du 'Politi'-appen til enten IoS eller Android kan du tjekke i politiets database, om din cykels stelnummer er registreret som stjålet. Hvis din cykel ikke har et stelnummer, er du måske trådt ind i hælerbranchen og kan straffes med op til 18 måneders fængsel for hæleri, hvis du ikke kan bevise, at cyklen er din.

Pral med din flotte cykel

Slå opslag op på Facebook, hvor du reklamerer med, at din cykel er dyr. Tag eventuelt billedet foran dit skur i baghaven, hvor du opbevarer cyklen.
Erfaringer viser nemlig, at professionelle cykeltyve ser digitale platforme som Facebook og Endomondo som udstillingsvinduer.

Polér byttet

Hav en ny, skinnende cykel. Tyve har god smag og forretningssans. Jo nyere, cyklen ser ud, jo større er chancen for, at den stjæles - uanset, hvor dyr den er. Ifølge en undersøgelse foretaget af Alm Brand Forsikring har kun 40 procent af danskerne en cykel, der er mere end fire år gammel, blandt andet på grund af omfattende tyveri af nyere cykler.

Den sikre

Hvis du har en christianiacykel/ladcykel eller en dyr mountainbike, behøver du ikke gøre noget. Den skal nok blive stjålet uanset hvad du gør, med mindre du ligefrem bolter den fast. Ifølge Alm. Brand, Cyklistforbundet og Gjensidige er det netop disse cykler, der forsvinder først.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ligesom håndværkerne er glade for batteridrevne powertools, så er tyveknægtene heller ikke blege for at anvende dem.

En batteridrevet vinkelsliber kan på få sekunder uskadeliggøre selv den kraftigste forsikringsgodkendte kædelås..

Og som Danmark er i dag, vil de fleste formenteligt være ligeglade og ikke forsøge at gribe ind overfor en cykeltyv.. Enten af ligegyldighed, eller af frygt for at komme slemt til skade i et slagsmål med tyveknægten.

  • 13
  • 0

Noget herinde der ved hvorfor man ikke oftere har lås indbygget i stellet?...sådan lidt groft kunne man have en låsepal der gik igennem kranken inde i stellet

Så skal man pludselig til at save stellet over for at save den lås væk (den kan selvfølgelig stadig bare snuppes og lirkes op senere, men du står stadig bedre en de låse du bare saver over og putter en ny på)

http://www.yerka.bike/ har en lidt mere kompleks udgave hvor stellet er en lås, men ellers har jeg ikke set noget lignende

  • 6
  • 0

Der hvor jeg bor er der folk, som har haft relativt nye cykler stående ulåste i årevis uden at der sker noget. Lige inden for havelågen.

Min bror i Kbh fik stjålet 5 cykler på 4 år, så nu kan han ikke længere få forsikret en cykel under indboforsikringen.

  • 1
  • 0

Min special byggede el-cykel blev stjälet i gär aftes. jeg befandt mig godt nok i det mest lusede tarvelige omräde af Berlin (karl Max strasse). Abus Bordo 6000 läs elimineret pä ingen tid.
Suuuk og werdamt.
Det er samme tendens i Berlin, alle ejer kun skod cykler, der läses med store läse.
Trafik situationen er tragisk, cykel stier af helved til, man vader og cykler rundt i nöder, maden er elendig, Berlinerne äder tilsyneledende kun hvidt bröd, de larmer, de dytter og gär kedeligt klädt.
Aldrig har jeg set sä meget menneskligt forfald pä et sted!
Berlin mä du synke i jorden og aldrig genopstä.

  • 0
  • 0

Noget herinde der ved hvorfor man ikke oftere har lås indbygget i stellet?...sådan lidt groft kunne man have en låsepal der gik igennem kranken inde i stellet

Så skal man pludselig til at save stellet over for at save den lås væk (den kan selvfølgelig stadig bare snuppes og lirkes op senere, men du står stadig bedre en de låse du bare saver over og putter en ny på)

http://www.yerka.bike/ har en lidt mere kompleks udgave hvor stellet er en lås, men ellers har jeg ikke set noget lignende

Jeg kunne forestille mig følgende grunde:

  1. Det vil kræve en speciel krankboks, det er dyrt og ikke standardvare i forhold til Shimano eller SRAM (Let's face it. Det er dem der sidder på markedet).
  2. Mange cykler (især MTB'er) har efterhånden kablingen (gear og bagbremser) løbende indvendigt i stellet. Fx fra skrårøret ned over kranksættet igennem enden på saddelrøret med udgang på indersiden af kædestræberne.
  3. Hvad gør du hvis du taber din nøgle? Og selvfølgelig, hvad gør man selv når en potentiel tyv har prøvet, at lirke låsen op med en skruetrækker, og i processen har smadret nøgle indgangen?
  4. Svært at vedligeholde.

Mht. Yerka Bike, så er jeg altid skeptisk når jeg ser disse cykler. Det er typisk fixie cykler, fine at hente mælk på, men ikke særlig praktisk når man kører over 15 km om dagen. De er typisk udviklet/designet i lande med varmt klima fx Californien, Yerka Bike er fra Chile, og er ikke designet til nordisk klima. Derfor tages der ikke højde for vores til tider meget våde og kolde vejr (frossen lås, hvem har ikke prøvet det?), og der tages ikke højde for vejsalt. Jeg tør slet ikke tænke på de problemer man kan få med en indvendig stellås, hvis der først kommer saltvand i skidtet. Så pænt nej tak til det.

  • 0
  • 1

Som du selv skriver, så kan cyklen stadig tages med og åbnes i ro og mag, og så er man som bestjålet jo lige vidt.
Desuden lyder det som en dyr løsning, når det skal gøres til en del af stellet. Det vil også være træls når låsenmekanismen går i stykker, og man ikke bare lige kan skifte låsen. Som det sidste så vil den også veje ekstra, hvilket man på de dyre cykler nok ikke er interesseret i.

  • 0
  • 1

vi kan sende folk ud i rummet men vi kan ikke udvikle og sælge en cykellås eller et integreret lås der ikke kan brydes op?

  • 1
  • 0

http://www.yerka.bike/ har en lidt mere kompleks udgave hvor stellet er en lås, men ellers har jeg ikke set noget lignende

Jeg kan godt lide den 'Yerka-bike', og det er en fin løsning (selv om der selvfølgelig er problemer som andre allerede har påpeget).
Desværre er det sådan en 'så-længe-der-kun-er-få-af-dem'-løsning. Hvis alle kører på sådan en, og skal have hver sin solide lygtepæl til at sno den rundt om, så tror jeg vi får andre problemer med hensyn til cykelparkering.

Så kunne vi lige så godt have en 2x2x1 m3 panserboks man kunne parkere cyklen inde i, med en nøgle man kunne tage med (ligesom taskeskabene i IKEA).

Nu jeg tænker over det, hvorfor så ikke lave cykelparkerings-huse med automatik, lige som man planlægger til biler? Jeg ved godt det er dyrt, men når det nu er så vigtigt at folk tager cyklen (og får motion, ikke forurener med CO2, etc.)

  • 0
  • 0

Vær naiv.
Køb din cykel i udlandet. F.eks. i tyskland på postordre.
Du har nu en cykel der IKKE har dansk stelnummer. Den kan kun forsikres i ganske få selskaber. Politiet kan ikke efterlyse den, da de tyske stelnumre ikke kan indtastes i det danske system.
Med andre ord spar pengene på forsikringen og forvent at være selvforsikrende mht. cykel.

Hvis en cykeltyv snupper din cykel og kører rundt på den i Danmark, så er politiet magtesløse og givetvis også ligeglade, da det nok er dig der gør noget strafbart ved ikke at ødelægge din cykel ved at banke stelnummer ind i lakken. Eller købe en dansk cykelhandler til at gøre det. Denne cykelhandler er selvsagt glad for den opgave, da det jo har sikret dansk omsætning uanset om cyklen er købt i udlandet eller ej.

  • 0
  • 0

Behøver ikke være så kompliceret.

Køb en cykel til over 15000kr nyværdi (IDA forsikring). Den behøver hverken stelnummer eller lås, for forsikringen dækker alligevel ikke. Heller ikke hvis den bliver stjålet fra din aflåste bolig.

  • 0
  • 0

Et problem er i hvert fald, at en lås har en meget kort levetid, 2-3 år. Så er den så fuld af møg, at den bør skiftes. Og så er det mindre sjovt, hvis den er alt for integreret i stellet.

Hvis cyklen bliver stjålet inden for de par år, så er det naturligvis ikke DIT problem.

  • 0
  • 0

Med en stationær lovpligtig lås, mener jeg, at man har en brudsikker bøjle, som låser ind i murværk eller i jorden. Det betyder, at cyklen ikke kan fjernes. Cyklen låses og låses op med mobiltelefonen. Der lovgives om, at der skal være bøjler til cykler i forbindelse med ejendomme. Så skulle cyklerne være sikret!
"Hvor er min cykel", ganske som appen, "hvor er min I-Phone". Så kan cyklen findes, når ejeren mangler den. Den er meget effektiv. Nu skal den bare hedde, "Hvor er min cykel" :-)
Resten er kun et spørgsmål om dimensionering, til det niveau man måtte ønske og vil betale.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten