Sådan reddes elektronisk udstyr fra havets salt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan reddes elektronisk udstyr fra havets salt

Der er høje krav til de virksomheder, der hjælper politiet med at redde data ud af enheder, der indgår som muligt bevismateriale. Men det er tit muligt at få brugbar data ud af mobiltelefoner, pc'er og andet udstyr selv om det har været udsat for vold, vand eller varme. Her er en ingeniør fra Ibas i gang med at udskifte en beskadiget arm til et skrive/læse-hoved, så der igen kan læses fra disken. Illustration: Ibas

Saltvand og elektronik er ikke en god kombination, men når der sker ulykker eller forbrydelser til søs, har politiet ofte brug for alle de data, de kan få ud af navigationssystemer, mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, der var om bord på de involverede fartøjer.

Nogle få firmaer har specialiseret sig i at hjælpe myndighederne med at redde data ud af skadet elektronik og er blevet godkendt til at håndtere bevismaterialer. Et af dem er det amerikansk-ejede selskab Ibas. Her fortæller landechef Henrik Andersen, hvordan selskabet typisk håndterer elektronik, der har været i saltvand.

»Det første, man skal gøre, er at få transporteret elektronikken til vores laboratorium, uden at den tørrer ud. Begynder det først at tørre, vil saltet få nogle af de elektroniske dele til at korrodere og andre til at ruste. Derfor skal man putte enhederne i en lufttæt pose og få det ud til os med det samme, så vores ingeniører kan gå i gang. Der findes en masse råd om, at man bare skal lægge sin mobiltelefon ned i en pose med ris, hvis den er blevet våd, men det hjælper hverken mobiltelefonen eller riskornene.«

Man skal heller ikke forsøge at sætte strøm til enhederne, før de er blevet undersøgt.

»Det vil være at myrde sin telefon. Det skal man lade være med,« understreger Henrik Andersen

Skal fragtes til renrum og rengøres

Ibas har renrum, hvor de elektroniske enheder bliver fragtet ind og pakket ud. Der begynder ingeniørerne så den egentlige rengøring.

»Har vi at gøre med traditionelle diske fra computere, er det vigtigt at få renset saltet væk. Selv det mindste saltkorn på diskens overflade kan få læse/skrive-hovedet til at lave skader, der ødelægger den magnetiske belægning. Vi bruger forskellige væsker og rensemetoder til at få salt og skidt væk fra disken og de indvendige dele af kabinettet, så der ikke er partikler, der senere kan løsne sig og falde ned på disken.«

SSD-diske, som bruges i mobile enheder, har heller ikke godt af at opholde sig i saltvandet.

»Mobile enheder bliver klassificeret i forhold til, om de kan tåle vand og eventuelt ligge i væske et givent stykke tid. Men på et eller andet tidspunkt vil der komme vand ind. Og hvis enheden af en eller anden grund er blevet fysisk beskadiget, vil der helt sikkert komme vand ind. Og SSD-diskene er hverken luft- eller vandtætte, så hvis de har været i havvand, vil saltet aflejre sig. Så der skal enheden skilles ad og diskene renses og tørres helt, før vi begynder at hive data ud.«

Når udstyret er tørret, hentes rådata ud

Hvis enhederne har været helt fyldt med væske, hældes væsken fra, hvorefter enhederne får lov at tørre ved rumtemperaturen i laboratoriet, der ligger på 21 grader. Er enheden blot fugtig, afhænger tørreprocessen af, hvilken type væske der er årsag til skaden.

Når enhederne er helt tørre, tilsluttes de Ibas’ udstyr, og der laves en kopi af alle rådata, som politiets efterforskere kan arbejde videre med - eventuelt med Ibas’ sikkerhedsgodkendte personale som konsulenter, der hjælper med at skabe mening ud af rådataene.

Hele processen foregår med høje sikkerheds- og dokumentationskrav, fortæller Henrik Andersen.

»Der er nogle krav til sikkerheden i den bygning, hvor bevismaterialerne opbevares. Desuden skal personalet, der håndterer bevismaterialet, være sikkerhedsgodkendt. Når vi så modtager materiale fra politiet, udformes der et såkaldt ‘change of custody'-dokument, der fortæller, hvem materialet overdrages fra og til. Dokumentet skal underskrives af den, der overdrager. Hvis det så er nødvendigt, at vi inddrager nogle andre folk i opgaven, skal der igen laves et ‘change of custody’-dokument. Vi må heller ikke ændre data på originalenheden, så når vi har trukket rådata ud, arbejder vi ikke mere på den,« siger han.

Rådata bliver krypteret

Rådataene ligger derefter krypteret i Ibas' systemer, så de ikke efterfølgende kan blive manipuleret med.

Når politiets efterforskning er overstået, og en eventuel retssag begynder, kan selskabets ingeniører blive indkaldt som fageksperter i retssagerne for at fortælle om, hvordan data er genskabt, og hvad data fortæller om, hvad der er gjort og af hvem.

»Vi kan forklare, hvem der har gjort noget, hvornår og hvordan de har gjort det. Men hvorfor er det op til det juridiske system at opklare,« fortæller Henrik Andersen.

Politiet fortalte tirsdag, at de havde afsluttet de tekniske undersøgelser af ubåden.

Peter Madsen blev lørdag varetægtsfængslet i 24 dage på en begrundet mistanke om uagtsomt manddrab på den svenske journalist Kim Wall. Politiet opretholder den oprindelige sigtelse for drab. Mandag ændrede byretten afgørelsen til 'uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder'. Det skriver nyhedsbureauet Ritzau i et telegram gengivet på jp.dk Peter Madsen nægter sig skyldig, men har accepteret varetægtsfængslingen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den udemærkede forklaring beskriver rensning og udtørring.

Men er PC-disks, i modsætning til SSD, ikke hermetisk lukkede ?

Mit spørgsmål er mere ef elektroteknisk art, og fokuseret på SSD-diske og lignende hukommelse (USB-sticks):
- hvad sker der når apparatet de sidder i er i drift - altså der er spænding på ?

To eksempler:
1. en mobiltelefon tabes i vandet / ligger i en lomme (toilet, badning, vask)
2. et fartøj synker (kortplotteren er tændt)

Måske er svaret simpelt: spændingen forsvinder, og så er spørgsmålet allerede besvaret, men der kan måske komme ødelæggende fejlstrømme ?

  • 2
  • 0

Måske er svaret simpelt: spændingen forsvinder, og så er spørgsmålet allerede besvaret, men der kan måske komme ødelæggende fejlstrømme ?

Fejlstrømme skulle i så fald komme fra galvaniske spændinger mellem forskellige metaller. Spændingen vi i så fald normalt være fra få millivolt til max. 1V. Det kan næppe skade noget.

Dertil er hukommelsen i det meste marineelektronik af flash typen (=SSD). Flash er silicium som ikke ætses af havvand. Magnetlaget på en harddisk ætses heller ikke.

  • 2
  • 0

Tidligere var elektrolyse et problem i den situation, men de stadigt faldende (batteri)spændinger har hjulpet.

Et 3V backupbatteri kan hurtigt tære et print i stykker i saltvand, og også i ferskvand over tid.

  • 0
  • 0

De fleste harddiske er ikke lukkede lufttætte enheder. Derfor kan der nemt komme væske og støv ind i kabinettet, hvor lagringspladerne sidder. Nye disktyper er fyldt med helium (i stedet for ilt) og derfor er kabinetterne i disse typer lukkede/tætte. Salt og andre komponenter fra væsker, der sidder tilbage, efter endt tørring, kan også resulterer i kortslutning eller korrossion på elektronikken, hvad enter der er tale om SSD eller HDD lagringsenheder.

/Henrik

  • 2
  • 0

To eksempler:
1. en mobiltelefon tabes i vandet / ligger i en lomme (toilet, badning, vask)
2. et fartøj synker (kortplotteren er tændt)


Det skulle jo være om Politiet har fundet mobiltelefoner, tablets eller labtops om bord, som kan have været i brug/tilsluttet mobilnettet, under sejladsen, at der er brug for de avancerede restaureringsmetoder af elektronikken.

Kortplotteren, derimod, er typisk lavet til at kunne monteres under åben himmel, f.eks. ude midt i cockpittet på en meget (saltvands)våd sejlbåd, og fungere pålideligt i årevis, under disse forhold.

Den slags udstyr er typisk IP67 rated, og skal derfor kunne holde sig 100% vandtæt, ned til 1 m dybde i min. 30 minutter, og der kommer næppe mange gram vand indenfor kapslingen, selv efter 24 timer på 7 m dybde.

Jeg forestiller mig derfor ikke at denne har været svær at hente data ud af, da den kun har været under vand i nogle timer.

Spørgsmålet er kun om den overhovedet var tændt under sejladsen.

  • 4
  • 0

Hej Mikael - ja, du har ret ang. luft/ilt delen. Jeg skrev dog ilt bevidst, da dette er den direkte årsag til at de nye HDD disktyper er fyldt med helium. Iltpartiklen er for stor i forhold til afstanden mellem læse/skrivehoved og lagringspladen - heliumpartiklen kan passere uden problemer. Standard harddiske er ikke støvtætte - luft kan passere gennem et breather filter (https://en.wikipedia.org/wiki/Hard_disk_drive)

/Henrik

  • 0
  • 0

Hvor meget gemmer en GPS af tidligere logninger? Og hvilken andre instrumenter ville logge position/tid
Vanddybder er jo forholdsvis ens i store dele af området men man ville måske kunne se om sejlrenden er krydset.
Jeg har læst (en kommentar her på sitet) at GPS'en er udstyret med et SD kort. Er det korrekt? Og ville der være noget at komme efter hvis et sådan kort er fjernet.?

  • 0
  • 0

Jeg har læst (en kommentar her på sitet) at GPS'en er udstyret med et SD kort. Er det korrekt? Og ville der være noget at komme efter hvis et sådan kort er fjernet.?


Min kortplotter/multidisplay (Raymarine a75) er i hvert fald forsynet med et SD kort, men det er nu mest for at kunne uploade nye og opdaterede søkort osv.

Jeg kan derimod vælge at vise mit seneste GPS-track, fordi plotteren gemmer et antal koordinater i hukommelsen. Det er dog begrænset til en vis distance, afhængig af hvilken opløsning, jeg vælger at vise/gemme tracken i, men afhængig af model og alder på kortplotteren, vil jeg gætte på at de sidste mindst 20 sømil ligger i hukommelsen, såfremt plotteren var tændt, og har modtaget GPS-signaler.

  • 1
  • 0

Tak for svar. Du kan vel også resette/nulstille din GPS?

Du kan slette og nulstille, men eksperter fra f.eks. IBAS kan ofte genskabe slettede data alligevel.

De kortplottere jeg kender til gemmer spor i deres interne hukommelse. De kan udlæses til f.eks. et SD kort efterfølgende. Jeg tror ikke at man tænder en kortplotter igen. Man ønsker at læse hukommelsen uden risiko for at kortplotteren får lejlighed til at manipulere data.

  • 2
  • 0

Digitale komponenter et pakket ind i plast eller keramik. Udgange har ofte en impedans det før at de, ihvertfald over kortere tid, overlever en kortslutning. Jeg har aldrig oplevet at ødelægge en udgang på den måde... men den har helt sikkert sjældent godt af det.
Skulle det ske at udgangen går i stykker og man er villig til at bekoste det vil jeg tro du kemisk han decappe chippen og gå ind og måle på den anden side af udgangstrinnet.
Der er ingen garantier, men mit bedste bud er at det ofte vil være muligt at fiske data ud.

  • 0
  • 0

Skal det forstås sådan, at I ikke mener at indtrængende vand kan forårsage kortslutninger som igen kan forårsage afbrændte komponenter?

Af flere grunde ja.

  1. vand, selv saltvand, har ikke tilstrækkelig ledningsevne til at udgøre en egentlig kortslutning ved de spændinger vi taler om her (max 12V).

  2. indtrængende vand køler.

  3. batteriet i en mobiltelefon er ca. 4V. Det brænder måske sig selv af, men ikke hukommelsen.

  4. kortplottere og andre marineinstrumenter kan nedsænkes i vand uden skader.

  5. selv om instrumentet som sådan bliver ødelagt, så vil hukommelsen være bevaret.

Eksempel: tsunamian i det indiske ocean 2004 forårsagede store ødelæggelser og tab af menneskeliv. Men i rigtig mange tilfælde tog SD kort i kameraer ingen skade, selv om kameraet blev ødelagt. Du kan smide både harddiske og flash hukommelse i saltvand i meget lang tid uden tab af information.

  • 0
  • 0

vand, selv saltvand, har ikke tilstrækkelig ledningsevne til at udgøre en egentlig kortslutning

Jeg medgiver, at det, på grund af vands generelle lave ledningsevne, er forkert at tale om en kortslutning. Men hvad er ledningsevnen for Øresunds saltvand mon (sådan cirka)?

Med en afstand på 1mm mellem benene og eksempelvis en 3V forsyning, hvor stor en strøm kan der mon løbe i situationen? 50mA i mindre end 1 sekund for én udgang er ikke en uset specifikation for en FLASH hukommelseskreds.

indtrængende vand køler.

Men kun hvis det trænger ind hurtigt nok, hvis ikke kan en forbindelse etableres uden at der også er en køleeffekt.

batteriet i en mobiltelefon er ca. 4V. Det brænder måske sig selv af, men ikke hukommelsen.

Måske er vel nøgleordet her og igen er vandindtrængningshastigheden vel af betydning?

Jeg vil bestemt ikke påstå, at afbrændte hukommelseskredse er overvejende sandsynligt, men det kan vel heller ikke helt udelukkes?

  • 0
  • 0

Med en afstand på 1mm mellem benene og eksempelvis en 3V forsyning, hvor stor en strøm kan der mon løbe i situationen? 50mA i mindre end 1 sekund for én udgang er ikke en uset specifikation for en FLASH hukommelseskreds.

Der er flere grunde til at katastrofen ikke indtræffer:

Der vil næppe løbe 50mA, sandsynligvis meget mindre.

Flash kredsenes forbindelser er normalt tristate I/O, dvs. at de i hviletilstand er højimpedansede. De kan ikke kortsluttes.

Hvis det alligevel skulle lykkes at ødelægge en I/O pind, så er det man brænder af den lille guldtråd som forbinder chippen med kontakterne. Det er IBAS folkene nok ligeglade med, for chippen er stadig intakt.

Men kun hvis det trænger ind hurtigt nok, hvis ikke kan en forbindelse etableres uden at der også er en køleeffekt.

En silicium chip tåler sagtens opvarmning til over 200C.

Måske er vel nøgleordet her og igen er vandindtrængningshastigheden vel af betydning?

Det er fuldstændigt ligegyldigt om batteriet overlever. Hukommelsen overlever.

Jeg vil bestemt ikke påstå, at afbrændte hukommelseskredse er overvejende sandsynligt, men det kan vel heller ikke helt udelukkes?

Det er meget usandsynligt. Den enhed som er mest interessant er vel kortplotteren, og den er vandtæt.

  • 0
  • 0

Der er flere grunde til at katastrofen ikke indtræffer:

Der vil næppe løbe 50mA, sandsynligvis meget mindre.

Jeg har lige lavet mit eget meget uvidenskabelige forsøg, hvor jeg har hældt noget salt i et glas vand, rørt rundt og hældt lidt ud på køkkenbordet, sat min LABPSU til 3V og et par prober i vandet med ca. 1mm mellemrum og her kunne jeg godt få mere end 50mA til at løbe.

Flash kredsenes forbindelser er normalt tristate I/O, dvs. at de i hviletilstand er højimpedansede. De kan ikke kortsluttes.

Ja det er korrekt, men ikke hvis der er aktivitet. (og jeg har da set at udgange på FLASH kredse er brændt af efter udgangene har været kortsluttet af andre årsager end vand)

Hvis det alligevel skulle lykkes at ødelægge en I/O pind, så er det man brænder af den lille guldtråd som forbinder chippen med kontakterne. Det er IBAS folkene nok ligeglade med, for chippen er stadig intakt.

Det er sikkert rigtigt, at de vil (hvis man virkelig ønsker det) kunne udlæse data alligevel, men ikke uden at foretage et fysiskt indgreb i bevismaterialet.

Det er fuldstændigt ligegyldigt om batteriet overlever. Hukommelsen overlever.

Vandindtrængningshastigheden har betydning for om hukommelseskredesen kan nå at tage skade inden batteriet dør.

Det er meget usandsynligt.

Sikkert, men ikke umuligt.

Den enhed som er mest interessant er vel kortplotteren, og den er vandtæt.

Det er givetvis korrekt i den aktuelle sag, men jeg forholdte mig mere til det generelle jeg har opfattet at der lå i det oprindelige spørgsmål.

  • 0
  • 0

Svensk er ikke mit modersmål, men hvis jeg har læst Sydsvenskans artikel Här kan svaret på ubåtsgåtan finnas korrekt, så har efterforskerne fundet data fra ubådens "hjerne", som kan gøre, at de kan plotte ruten ind på et kort.

Först och främst är det ubåtens ”hjärna” polisen fokuserat på. Alltså den utrustning som vid varje givet tillfälle visar var farkosten befinner sig och som bygger på att varje tidigare position lagrats. Utan sådan utrustning är det omöjligt att navigera i undervattensläge och svårt på ytan.

Nogen af jer, der har en idé om, hvilket udstyr de henter dataene fra?

  • 1
  • 0

Jeg har lige lavet mit eget meget uvidenskabelige forsøg, hvor jeg har hældt noget salt i et glas vand, rørt rundt og hældt lidt ud på køkkenbordet, sat min LABPSU til 3V og et par prober i vandet med ca. 1mm mellemrum og her kunne jeg godt få mere end 50mA til at løbe.

Flash kredse har ikke prober, de har nogle bittesmå ben. Du kan se en typisk flash IC her: http://www.ti.com/lit/ds/symlink/sm28vlt32...

Gå til næstsidste side og se hvor små benene er. Du får aldrig 50mA til at løbe mellen de små ben.

Ja det er korrekt, men ikke hvis der er aktivitet. (og jeg har da set at udgange på FLASH kredse er brændt af efter udgangene har været kortsluttet af andre årsager end vand)

Der er ikke et eneste ben på IC'en som har direkte kontakt til hukommelsescellerne. benene har kun kontakt til en controller på chippen. I værste fald, og hvis du er meget energisk, kan du brænde controlleren af (men det er som regel bare en lille guldtråd der går). Hukommelsescellerne vil stadig være intakte, og de kan stadig aflæses.

Det er sikkert rigtigt, at de vil (hvis man virkelig ønsker det) kunne udlæse data alligevel, men ikke uden at foretage et fysiskt indgreb i bevismaterialet.

Helt forkert!

IBAS vil sandsynligvis aflæse chippen celle for celle, uden om dens controller. Årsagen er at man vil ønske en udlæsning af hver celles analoge spænding. En analog udlæsning muliggør at man kan aflæse ikke bare nuværende bits, men også ofte hvad der stod før sidste skrivning. Og dermed genskabe slettede data.

Det indebærer at man fjerner IC'en fra PCB'en og opløser plastpakningen. Det er ikke et indgreb i bevismateriale så længe hvert eneste skridt er dokumenteret.

  • 1
  • 0

Nogen af jer, der har en idé om, hvilket udstyr de henter dataene fra?

Ifølge denne artikel er der også et gyrokompas: https://ing.dk/artikel/grafik-video-33-ton...

Artiklens beskrivelse af virkemåde er lidt i skoven, og gyrokompasser er i vore dage elektroniske, ikke mekaniske. Gyrokompasset muliggør navigation neddykket, men kan ikke kompensere for afdrift pga. strøm.

Instrumenter med gyrokompas er ofte kombineret med et accelerometer og GPS, alt samlet i et instrument.

  • 0
  • 0

FLASH kredse kommer i mange forskellige pakninger. F.eks. SOIC, hvor benene sammenlignet med en almindelig målepind til et multimeter ikke kan siges at være bittesmå.

Så kan dit multimeter vist ikke være helt almindeligt!
Jeg har selv målt på soic. Det foregik med hjemmelavede prober af synåle for ikke at kortslutte. Afstanden mellem soic ben er ca. 1mm, og multimeter prober er normalt væsentligt større end det.

sandsynligvis? Hvad bygger du det på? Jeg har ikke umiddelbart kunne finde noget hos IBAS der underbygger den påstand.

Jeg har i et tidligere job arbejdet sammen med en IBAS ansat. Han var ekstern konsulent i en periode.

Ifølge IBAS:
Du kan få senskader i elektronikk. Hvis du prøvestarer for tidlig, før den er tørr, kan elektronikken i verste fall bli helt ødelagt. Mange ganger med uopprettelige skader, også for oss.
Som jeg læser ovenstående er det absolut muligt, at indtrængende vand kan forårsage skader som man ikke kan gøre noget ved.

To ting: mon ikke IBAS følger egne foreskrifter? Desuden er det i denne sag aldeles ligegyldigt om elektronikken bliver ødelagt eller ej. Det er alene hukommelsen der er interessant. I øvrigt har du hevet udtalelsen ud af sammenhæng. Den går på at delvis udtørring kan efterlade en saltlage med langt større koncentration end havvand. Det er denne situation som er ødelæggende.

For at skære det ud i pap:

Jeg tror ikke på ødelæggende strømme mellem soic ben ved de saltkoncentrationer som forekommer i Øresund.

Det samme gælder multimeterprober.

Jeg finder det overordentligt usandsynligt at flash hukommelse er ødelagt efter 1 døgn i Øresund. Der er eksempler på at flash har overlevet flere år i oceanisk saltvand.

I øvrigt lader det til at Nautilus slet ikke havde elektronik ombord, ifølge en anden artikel på ing.dk. Og så kan det jo være lige meget.

  • 1
  • 0

Så kan dit multimeter vist ikke være helt almindeligt!
Jeg har selv målt på soic. Det foregik med hjemmelavede prober af synåle for ikke at kortslutte. Afstanden mellem soic ben er ca. 1mm, og multimeter prober er normalt væsentligt større end det.

Der er nu ikke noget specielt ved det, proberne er almindelig spidse prober med en slutdiameter på 2mm og en keglehøjde på 3mm. (og i dette tilfælde er de jo ikke benyttet til at måle på en SOIC)

Pitch for en SOIC er 1,27mm ben bredden er ca. 0,5mm, hvilket så må give noget i retning af 0,8mm mellem benene.

Så jeg mener ikke det er retvisende, at påstå at benene er bittesmå i sammenligning.

To ting: mon ikke IBAS følger egne foreskrifter?

Det formoder jeg naturligvis at de gør???

Desuden er det i denne sag aldeles ligegyldigt om elektronikken bliver ødelagt eller ej. Det er alene hukommelsen der er interessant.

Øjensynligt ikke, når IBAS skriver at der kan opstå situationer, hvor de heller ikke vil kunne gøre noget.

I øvrigt har du hevet udtalelsen ud af sammenhæng. Den går på at delvis udtørring kan efterlade en saltlage med langt større koncentration end havvand. Det er denne situation som er ødelæggende.

Jeg erkender at mit norske ikke er synderlig godt, men jeg mener bestemt ikke at jeg har taget noget ud af en sammenhæng, jeg har citeret korrekt, den resterende del som du henviser til betyder at man skal rense først og herefter lade apparatet tørre fordi saltet kan få dele til at korrodere under tørring.
I øvrigt, hvis man bare kan fjerne indpakningen fra chippen som du foreslår og koble op på cellerne, hvordan kan korrosion så være et problem for udtagning af data?

Jeg tror ikke på ødelæggende strømme mellem soic ben ved de saltkoncentrationer som forekommer i Øresund.

Det samme gælder multimeterprober.

Enhver er salig i sin tro, så lad det ligge, men andre ting kan jo ske som forårsager det samme, f.eks. kan vandet virke som en pullup eller pulldown og dermed trigge eksempelvis et CS eller OE signal og dermed skabe en kollision mellem udgange.
Når tingene nu skal skæres ud i pap, så vil jeg gøre det klart, at jeg ikke udtaler mig om sandsynligheder for at det sker, men alene postulere at det kan ske.

Jeg finder det overordentligt usandsynligt at flash hukommelse er ødelagt efter 1 døgn i Øresund. Der er eksempler på at flash har overlevet flere år i oceanisk saltvand.

I øvrigt lader det til at Nautilus slet ikke havde elektronik ombord, ifølge en anden artikel på ing.dk. Og så kan det jo være lige meget.

Jeg vil så lige gentage, at jeg stillede mit indledende spørgsmål og har skrevet de efterfølgende indlæg ud fra hvad jeg opfattet som et generel spørgsmål og ikke at det eksplicit handlede om sagen fra Øresund.

  • 0
  • 0