Hvorfor det? Mener man virkelig, at det er nødvendigt med chips i 3-7 nm teknologi for at styre en opvaskemaskine?

Blev det nogensinde til noget?

Nej. Det er nok kun de helt store spillere på markedet, som f.eks. Apple og Microsoft, som vil kunne sætte en ny og mere hensigtsmæssig tastaturstandard; men de virker kun til at ville gøre, som de altid har gjort. Derfor har vi bl.a. alle de sikkerhedsproblemer med virus og ransomware, for ingen vil gå tilbage til start og lave et ordentligt og sikkert system med bl.a. hardwaremæssig skrivebeskyttelse, og dem, som køber for milliarder, som f.eks. offentlige institutioner i hele EU, stiller ingen krav, men spørger bare, hvad de kan få! Derfor må Mærsk og andre bare leve med enorme tab, hvis en medarbejder får trykket på en link, som ikke burde kunne skade noget, men alligevel gør det pga. skodprogrammering, og Putin's statshackere vil måske kunne lægge store dele af vores kritiske infrastruktur ned.

For et lille firma, som mit, vil udvikling af et nyt tastatur være spild af penge. Alle de nødvendige sprøjtestøbeværktøjer med tilhørende udvikling vil koste en formue, og hvem vil købe det uden en voldsom dyr og global markedsføring - bortset måske fra nogle få nørder? Når jeg alligevel har lavet forslaget, er det fordi, jeg sætter en ære i ikke at kritisere noget, med mindre jeg har et bedre forslag selv.

Blev det nogensinde til noget?

og tastaturet er det samme som på mekaniske skrivemaskiner i år 1900 (ca.) og dine fingre dækker ca. 9 taster, så ville jeg have sagt at de var lallende idioter. Den gang havde vi et begreb der hed ergonomi, det er vist gået fløjten.

Enig. Her er mit gamle bud fra 2013 på et bedre computertastatur (ikke nødvendigvis til en mobiltelefon eller til dagens behov): https://www.innovatic.dk/knowledg/HMI/keyboard.htm

Meget interessant bog og artikel.

Jeg blev uddannet i Sverige i start 70'erne og der sagde min lærer altid at man skulle have "second source" på komponenter. Det duede ikke at være afhængig af een leverandør. Jeg har arbejdet i elektronik industrien siden 1980 ca, og fulgt den rasende udvikling af mikroelektronik. Jeg var dog ikke klar over at vi nu er så afhængige af Taiwans fabrik.

Men som Carsten Kanstrup påpeger, så har vi udviklet det i en gal retning. Jeg kan godt mistænke software udviklingen for at være en del af problemet. Hver gang hardware blev 10 gange hurtigere, så kom softwaren og tog alle ressourcerne, og efter kort tid så var man lige vidt.

Hvis nogen for 30-40 år siden havde sagt til mig at i fremtiden så arbejder du ved en 6-tommers skærm, hvor skriften er næsten ulæselig, og tastaturet er det samme som på mekaniske skrivemaskiner i år 1900 (ca.) og dine fingre dækker ca. 9 taster, så ville jeg have sagt at de var lallende idioter. Den gang havde vi et begreb der hed ergonomi, det er vist gået fløjten.

Undskyld, det var vist udenfor emnet, men det er bare et eksempel på at det ikke altid er fornuften der vinder frem.

»For tiden taler vi om at bygge 5G-netværk og metaverser, men hvis Taiwan går offline, vil vi være i en situation, hvor det bliver svært at købe en opvaskemaskine.«

Hvorfor det? Mener man virkelig, at det er nødvendigt med chips i 3-7 nm teknologi for at styre en opvaskemaskine?

Da jeg startede med at lave elektronisk proceskontrol for omkring 44 år siden hos Søren T. Lyngsø, kunne vi styre ca. 80 enheder (transportører, spjæld, tovejsfordelere etc.) på f.eks. en foderstoffabrik med én 2 MHz 8080 microcomputer, der brugte 1-5 clock cycles pr. instruktion, 6 kB RAM og 8 kB EPROM, og på grund af en meget effektiv hændelsesstyring var responstiden typisk under 100 ms. I dag ser man tilsvarende responstider fra systemer med langt over 1000 gange mere computerkraft!

For ca. 35 års siden arbejdede jeg med Commodore Amiga 2000. Den kunne stort set det samme, som Windows kan idag, med vinduer, menuer og fuld multitasking; men til gengæld ville en tilsvarende arkitektur idag være stort set immun over for virus og ransomware, for BIOS og AmigaDOS var lagret i en ROM, der kun kunne skiftes mekanisk, og det grafiske operativsystem blev læst ind fra én 880 kB diskette, der ligesom alle andre datamedier kunne være hardwaremæssigt skrivebeskyttet, så end ikke den bedste hacker ville kunne røre dem - - men så kom Microsoft med deres "real programmers", registreringsdatabase og DLL-helvede til, og Intel gjorde det ikke bedre med deres tåbelige, pagede x86 arkitektur i forhold til Motorola's 68000, som Commodore og de fleste andre, der ikke havde aktier i Intel, benyttede den gang!

Nu skulle operativsystemet "selvfølgelig" konstant have skriveadgang til harddisken, så der blev åbnet op for, at alt og alle har adgang til bl.a. at kryptere den uden at spørge om lov først! "Selvfølgelig" var omkring 1 MB heller ikke længere nok til et operativsystem, og nu nærmer vi os vel de 10 GB for noget, der ikke kan ret meget mere, hvilket i sagens natur tager meget længere tid at eksekvere; men det er da da heldigvis råd for - mere hukommelse og meget hurtigere processorer. At det så øger energibehovet og prisen og sænker pålideligheden meget og desuden gør os afhængig af bl.a. TSMC er bare helt naturligt. Det er det "selvfølgelig" også, at blot 25 % belastning af en 4-kernet processor sløver brugergrænsefladen ned til sneglefart (fordi WM_PAINT beskeder gemmes, indtil der ikke er andet at eksekvere), så systemet bliver uegnet til bl.a. proceskontrol, hvor brugergrænsefladen og dermed styringsmuligheden er det sidste, man må miste!

Samme tendens gør sig gældende næsten overalt, hvor der er software og IT-nørder involveret. F.eks. er det mest "hotte" lige nu inden for smart-house systemer Matter over Thread , hvor det er nødvendigt med bl.a. 128 bit IPv6 addressering, 128 bit AES kryptering og en fuldstændig vanvittig kompliceret protokol blot for at styre f.eks. én enkelt lampe med den minimumsfunktionalitet, der er mulig at standardisere. Med en simpel hardwareløsning baseret på publisher-subscriber modellen kan man uden problemer få omkring 100 gange højere performance fra én enkelt IC i hver enhed med en kompleksitet på omkring det halve af en lille ARM Cortex-M0, og så kan man udnytte selv de mest avancerede faciliteter i alle enheder både nu og i fremtiden uden at skulle opdatere og/eller vente på, at de bliver standardiseret!

Vi ligger, som vi har redt. Selvfølgelig er der systemer - ofte militære, de meget grafiktunge og serversystemer, som kræver absolut maksimal hardwareydelse; men ingen kan bilde mig ind, at det er nødvendigt med 3-7 nm teknologi til langt størsteparten af den elektronik, vi omgiver os med - bare vi lærer at gøre tingene enkelt og effektivt, hvilket iøvrigt også vil spare energi samt ressourcer til produktion og bortskaffelse og dermed være godt for miljøet! I "gamle dage" kunne man godt optage de TV-programmer, man godt ville se, men ikke var hjemme til; men nu skal alt streames individuelt, så vi må bygge det ene voldsomt energislugende datacenter efter der andet, som oven i købet netop er afhængig af de mest avancerede chips. Med den udvikling kan det være håbløst at få skaffet nok vedvarende energi, inden det måske er for sent.

Rigtig god artikel der "nailer" Europa´s inkompetance på området.

Det tyske "Wirtschaftswunder" døde ud i 80érne og hvor Tyskland altid har været Europas industrilokomotiv, ja så fejlede landet fuldstændig på elektronikområdet og man kom aldrig i gang på computerdelen.

Kun England skabte en modvægt til USA i starten af 80érne, men de kom til kort da de store amerikanske firmaer(IBM/Apple/Atari/commodore) brugte deres økonomiske muskler til at knuse de i startfirserne bedre computeralternativer fra England.

En positiv udløber fra disse engelske startups var ARM- delen , men katastrofen kunne nærmest have været total for Europa, hvis NVIDIA havde fået lov at købe firmet for 250 milliarder. Heldigvis røg handlen i vasken.

https://www.npr.org/2022/02/08/1079206347/arm-nvidia-deal-softbank-computer-chip

I mine øjne er Europa sat i en langt mere sårbar position på Chipområdet sikkerhedsmæssigt end f.eks vores afhægighed af gas/olie fra Rusland/Mellemøsten.

Og som sædvanlig har vi ikke lært noget som helst og sover i timen.

Hvor TMSC allerede er i gang med den første fabrik i USA, hvor produktionen af 3 nm chip starter op i 2024 og nummer 2 fabrik er besluttet

https://www.cnbc.com/2022/12/06/tsmc-to-up-arizona-investment-to-40-billion-with-second-semiconductor-chip-plant.html

ja så taler man stadig i Europa sammen med TMSC om bygning af den første.

https://edition.cnn.com/2023/01/13/tech/tsmc-europe-japan-hnk-intl/index.html

Tak for meget interessant læsning. Jeg kan varmt anbefale YouTube-kanalen Asianometry, der især beskæftiger sig med chip-produktion og vigtige personer indenfor dette område - også på et historisk og geopolitisk plan.