Sådan lyder de irriterende lavfrekvente støjkilder

Varmepumper, vindmøller og kompressorer er blandt de typiske kilder til lavfrekvent støj, som lydforskerne på Aalborg Universitet opsnapper med deres måleudstyr. Hør eksempler her.

Et stigende antal danskere er plaget af lavfrekvente lyde, og typisk kommer de fra ventilatorer, varmepumper, kompressorer og vindmøller. Ofte er det lavfrekvente område et grænseland, hvor lyd kan føles fysisk, men lydforskere på Aalborg Universitet har gennem tiden haft lejlighed til at måle og optage lavfrekvent støj hos mange støjplagede danskere.

For disse lyde gælder, at det kan være svært at skelne mellem lyd og vibrationer, og hvis der er tvivl, kan forskerne finde på at spille de optagne lyde for folk.

»Nogle gange er genkendelsesglæden meget stor, og de udbryder bare: Yes! Det er præcis sådan, jeg oplever det,« siger professor Henrik Møller, der har arbejdet med lydmålinger i mange år ved Aalborg Universitet.

Læs også: Lavfrekvent støj plager stadigt flere danskere

Herunder gengiver Ingeniøren et udpluk af de lyde, som danskerne typiske henvender sig med. Men det bør bemærkes, at ikke alle højttalere og anlæg kan afspille de dybeste toner i lydene. Vi kan heller ikke vise, hvor kraftige lydene er, da vi jo ikke ved, hvor højt du skruer op for dit anlæg.

Læs også: Læs danskernes oplevelser af lavfrekvent støj og tinnitus

Optagelserne er lavet med en lineær frekvensgang, så der er altså ikke skruet op for hverken bas eller diskant. Kommentarer er fra Henrik Møller.

Eksempel 1: Varmepumpe udendørs i skel
Pumpen kører på en fast frekvens lige under 50 hZ, men har en del overtoner. Der er desuden forskellig raslen og svævninger, som på et tidspunkt bliver lidt hurtigere. Optagelsen er udendørs, og der er lidt fuglekvidren, som giver en idé om lydens styrke.

Eksempel 2: Køleanlæg i bygning
Køleanlægget har kompressorer eller ventilatorer, der kører på en forholdsvist fast frekvens, i det aktuelle klip lige under 50 Hz, svarende til en asynkron motor drevet af netfrekvensen. Der ses styrkevariationer, såkaldte svævninger, der indikerer, at der er flere motorer, der kører med lidt forskellig frekvens. Anlægget er dårligt opsat, ryster bygningen og kan høres i hele opgangen.

Eksempel 3: Vindmøller - udendørs, 190 meter fra nærmeste mølle
Det vil nok overraske mange, at lyden fra vindmøller er andet og mere end swish swish-lyde. Tæt på er der en hel del mekanisk 'skramlen' og en hel del 'rumlen'. Analyser viser nogle tonelignende lyde ved bestemte frekvenser, i det aktuelle tilfælde blandt andet omkring 45 Hz og 70 Hz. Som toner er de dog meget 'urene', og vi opfatter dem ikke som toner.

Eksempel 4: Vindmøller - udendørs hos nabo
Udendørs hos naboerne er det lidt det samme lydbillede. Vi kan stadig høre både sus, rumlen og mekaniske lyde.

Eksempel 5: Vindmøller - indendørs hos nabo
Indendørs hos naboen er der sort set kun rumlen. I eksemplet er alle vinduer og døre lukkede, men med åbne vinduer kommer der selvfølgelig mere højfrekvent lyd, og lydbilledet bliver mere lig det udendørs.

Eksempel 6: Vindmøller - indendørs med kraftig lavfrekvent tone
Her er støjen domineret af en kraftig tone på 61 Hz. Tonen er mere ren end i de andre vindmølle-eksempler, og den kan for eksempel stamme fra en defekt gearkasse. I mange tilfælde kommer og går toner, og de udstråles ofte forskelligt i forskellige retninger i forhold til møllen. Nogle oplever, at de er kraftigst i med-, mod- eller sidevind, men det behøver ikke være vinden, der får lyden til at transmitteres bedre, det kan også være, fordi møllen drejer med vinden.

Kommentarer (20)

Varmepumpen har tydeligvis en scrollkompressor, og sådanne har et ret trælst lydbillede.
Selv har jeg en Toshiba luft/luft med en anden form for rotationskompressor, som er utrolig støjsvag.
Bagboen har også en Toshiba, bare noget større til 2 indedele, og den kan næsten ikke høres udendørs, men indendørs rammer vibrationerne, der forplanter sig via den lette sandjord, vores alrums egenfrekvens.
Det er dog mere pudsigt end egentligt generende.

  • 0
  • 0

Som boende på landet, mener jeg det er væsentligt med lyd fra landbrugsmaskiner, gårde der har stationært maskineri kørende og konstant færdsel fra nærliggende amtsveje/motorveje. Er de taget med i betragtningen?

  • 5
  • 1

Jeg ville gerne prøve at besøge en vindmøllestøjplaget husstand for at mærke det på egen krop.
I det etagebyggeri, jeg er flyttet ind i, kunne jeg ikke sove det første halvår, fordi en ventilator i fyrrummet lavede en dyb snurren, der forplantede sig op gennem rørføringen fra kælderen op til fjerde sal. Jeg måtte selv ned og fikse en overgang, der nedsatte den mekaniske kontakt mellem ventilator og rørføring. Aldrig har stilhed været så vidunderlig. Om de andre beboere havde vænnet sig til det, eller om de gik rundt med stress og mavesår, tør jeg ikke spå om.

  • 5
  • 0

Som tidligere sømand har jeg lært at leve med lyden, men der er mange skibe der ligger med hjælpemotorer kørende i havnen og udstødningen fra disse kan lave en særdeles gennemtrængende lyd som kan være enddog meget irriterende. De rammer helt ned i de nederste regioner af hvad der er hørbart og kan til tider mærkes som vibrationer i vinduerne. Vi bor ca. 500 m fra havnen og kan tydeligt høre bestemte skibe i vindmøllehavnen.

Ligeledes kan helikopterflyvninger være meget gennemtrængende, omend antallet er begrænset til totalt ca 30 overflyvninger pr dag fordelt ud over en nordlig central og sydlig rute.

  • 3
  • 0

Græsslåning med selvkørende robotter kan også få en ud af det gode skind. Faktisk værst når man opholder sig inden døre med lukkede døre og vinduer. Man kan nærmest mærke det i den hule tand...

  • 0
  • 0

Hvor stort lydtryk blev der målt ved de forskellige målinger ?

Af fortrolighedshensyn er jeg nødt til at give oplysninger fra eksemplerne i lidt runde tal:

Ved varmepumpen var der lidt mere end 45 dB, ved målingen 190 meter fra vindmøllerne lidt under 50 dB, og i haven ved vindmøllerne omkring grænseværdien på 44 dB. De tre indendørs målinger, hvor det kun er den lavfrekvente del, der tælles med, lå alle mellem 25 og 30 dB. Vindmøllerne var nye og store, og der bor ikke nogen 190 meter væk. Nabomålingerne er noget længere væk, hvor kravet om en afstand på mindst fire gange højden er overholdt.

Hvis du vil låne lydmåleren, skal du skrive lidt om dit problem til lydmaaler@es.aau.dk. Husk navn, adresse og telefonnummer. Skriv ikke til vores personlige mailadresser. Vær forberedt på, at der kan være lang ventetid. Vær opmærksom på, at målingerne ikke erstatter akkrediterede målinger og sagsbehandling. Vi kan give dig råd på grundlag af resultaterne, men vi kan ikke gå ind i en eventuel sag for dig.

  • 4
  • 0

@Henrik Møller.
Tusind tak for data. Det giver et meget bedre indtryk af støjoptagelserne.

Og tak for tilsagn om mulighed for at låne en lydmåler.

  • 2
  • 0

De få gange jeg har bemærket lavfrekvent støj som ubehagelig, har frekvensen været lavere end de viste eksempler. Faktisk så lav at jeg kun med besvær kunne høre den med ørene. Derimod har den været mærkbart ubehagelig på resten af kroppen.
(Jeg har ikke været i tvivl om hvor lyden stammede fra: Den kom fra overboens vaskemaskine der centrifugerede med stor ubalance. Det virkede som om hele etageadskillelsen bevægede sig som et stort stort trommeskin)
:)

  • 0
  • 0

Jeg er en af de mange der konstant hører en brummen.. jeg hører det primært i mit hus i Køge. Efter at have været underleverandører til Netto's højlager i Køge er jeg ikke længere i tvivl. Køletrailere der står og brummer døgnet rundt!... samtidig er Lidl mfl. kommet til..+ køge bugt motorvejen..+ at transport centeret ligger højt i forhold til vores hus i centrum ...

  • 1
  • 0

Jeg havde for nogle år siden et sommerhus i Kirke Hyllinge tæt ved Holbæk og måtte en dag (endelig) spørge naboen, som havde boet der i 10 år længere end jeg, om de også kunne høre lyden, som jeg derfor beskrev for dem. En lyd som først var tilsted når der var stille om aftenen og som var taget til indenfor den sidste uge..
Naboen benægtede at have hørt lyden, hvilket fik mig til samme nat, da jeg var træt af at høre på den/mærke den i hovedet, at tage min lygte og gå efter lyden..

Lyden, som forstærkedes undervejs, bragte mig ca. 400 meter op til rensningsanlægget. :)

Dagen efter talte jeg med en person på rensningsanlægget og fortalte ham om mine "lyde i hovedet/ørerne" og han fortalte den eneste det eneste han havde gjort anderledes end tidligere, det var at åbne vinduet ind til maskinerne - det var en varm sommer..
Han ville lukke vinduet, og et par dage senere kunne jeg fortælle ham, at infralyden var mindsket til niveauet som før han åbnede vinduet..

I dag bor i København og i aften vil jeg igen forfølge en infralyd, som jeg er sikker på kommer fra vores eller en anden boligforenings varmecentral...

  • 0
  • 0

Støjen kender ikke uret, den er der konstant døgnet rundt når der så meget vind at møllerne kan køre, det er det de er kommet til verden for uden at tage hensyn til dem som bor i nærheden og som trænger til søvn. Den fulde konsekvens opleves ikke ved et kort besøg, den opstår over tid.

  • 2
  • 0

Det er nu op ad bakke for de personer som reelt er generet af støj. Forhåbentlig bliver det muligt og almindeligt at måle det, så man kan finde hoved og hale i det.
Desværre er der en tendens i tiden til at generes af alt der betragtes som skadeligt, uanset hvor skadeligt det er. Det er tilstrækkeligt at nogle har udtrykt bekymring, og det gør nogle altid. Man kan jo tænke over at bekymringerne mest går på det man slet ikke kan se og dårligt nok kan måle.
På en eller anden måde, så bliver der mere og mere vi kan dø af, efterhånden som måleapparaterne forbedres, men alligevel lever vi længere og længere. Det er da lidt af et paradoks.
Det jeg mener med mit indlæg er blot, at de som reelt er generede af et eller andet de ikke er herre over, risikerer at drukne i alle mulige pseudoproblemer.

  • 2
  • 0