Sådan laver du selv en solfanger til 500 kroner

Jørgen Knudsen, nu pensioneret maskinarbejder og driftsleder, havde i flere år gået med tanken: Kunne han ikke selv konstruere og installere en solfanger til at sørge for lidt ventilation i hans bolig?

Tanken blev omsat til handling, da der begyndte at dukke kommercielle luftsolfangere op på markedet, som kunne hænge direkte på en mur eller en væg. Samtidig skulle hans datter have udskiftet vinduer, hvilket betød masser af gratis vinduesglas.

»Og så tænkte jeg, at så er det nu,« lyder det fra Jørgen Knudsen.

Hans solfanger er udformet som en mistbænk – en slags drivhus i miniformat, der ligner et højbed med en glasramme oven på.

Det vil sige en fem en halv kvadratmeter stor kasse i trykimprægneret træ, der er malet sort indvendigt. I bunden er der alufolie-beklædt pap, som Jørgen Knudsen ligeledes har malet sort.

Oprindeligt forsøgte han sig med flamingo, men temperaturen i kassen blev så høj, at det smeltede.

Et plastrør løber fra den ene ende af kassen og ned gennem taget, og for enden af røret sidder en 15 watt badrumsventilator og blæser den opvarmede luft ind i boligen.

Syv kroner om måneden

Badrumsventilatoren er fra Jem & Fix og skulle ifølge databladet kunne levere 100 kubikmeter luft i timen. Det tvivler Jørgen Knudsen nu på, at den leverer, men selve anlægget fungerer, som det skal.

Med et termometer placeret en halv meter under ventilatoren målte han i sommers indsugningsluften fra solfanger til bolig til at ligge på 35 grader, og på den skyede oktoberdag, hvor dette interview foregår, er temperaturen 22 grader.

»Solfangeren er primært lavet til at sende frisk luft ind i huset, men kan den også varme luften lidt op, er det jo win-win,« siger Jørgen Knudsen.

Han tilføjer, at man også sagtens kunne bruge en blæser fra et computerkabinet, men den ville nok ikke være i stand til at levere lige så meget frisk luft. Badrumsventilatoren koster cirka syv kroner om måneden i strøm ved daglig syvtimers drift.

Han er dog overbevist om, at der kunne hives endnu mere ydeevne ud af anlægget, hvis der blev lavet en form for rundgang nede i selve solfangeren, så luften blev opvarmet yderligere.

Emner : Solvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En meget effektiv luftsolfanger kan man lave af aluminium dåser. Man borer top og bund ud og sætter dem sammen til rør. Males matsort. Jeg har selv lavet en sådan og selv i frostvejr kan den blive 30 g. Prøv at søge på you tube solar can heater. der er adskillige projekter.

  • 5
  • 0

Mine forældre har som mange villaejere en udestue. Den har 3 sider af vinduer og mat plasttag. Den bliver rigtig varm bare solen er fremme, men selve huset er tit køligt, så jeg satte her i foråret en varmeflytningsventilator fra HaraldN. i det gamle emhættehul der gik ud i udestuen, en termostat på og ja det har opvarmet huset hele sommeren. Nu er der ikke så meget gang i den mere.

  • 1
  • 0

Kan en blæser styres så temperaturen ligger under 80 grader, kunne den bruges som bivokssmelter. Varmen skulle i så fald ikke blæses i soveværelset, men til udtørring af honningslyngerum, brænderum o. lign.

  • 1
  • 0

Hvad er forskellen på mistbænken uden dåse og versionen med? Så vidt jeg kan vurdere, opnår man blot at den varmeste luft ikke kommer tæt på ruden. Samme effekt kunne vel opnås nemmere med to lag glas?

  • 0
  • 0

Fordelen ved dåserne er at de giver et større areal, og modtager strålingen fra solen fra alle vinkler. Aluminiums dåser har desuden en god varmetransmission, så derfor bliver luften indeni nærmest varmt med det samme solen skinner. Hvis man lader en solcelle trække ventilatoren har men en perfekt styring samtidig. Jeg bruger en ventilator på 150 m3 til en solfanger på 1,5 m2

  • 1
  • 0

Fordelen ved dåserne er at de giver et større areal, og modtager strålingen fra solen fra alle vinkler. Aluminiums dåser har desuden en god varmetransmission, så derfor bliver luften indeni nærmest varmt med det samme solen skinner. Hvis man lader en solcelle trække ventilatoren har men en perfekt styring samtidig. Jeg bruger en ventilator på 150 m3 til en solfanger på 1,5 m2

Hej Niels

Kunne du komme med kilder?

https://en.wikipedia.org/wiki/Solar_therma... Citat: "... Chart showing flat-plate collectors outperforming evacuated tubes up until 120°F above ambient and, shaded in gray, the normal operating range for solar domestic hot water systems.[10] ... [10] Tom Lane. Solar Hot Water Systems: Lessons Learned, 1977 to Today. p. 5. ..."

Den hjemmelavede dåsesolfanger har ikke vakuum isolering - men er konstruktionen billig i forhold til prisen og arbejdsindsatsen, og kan den holde, er den selvfølgelig god nok.

  • 1
  • 0

Ide'en er da god, men om sommeren har jeg ikke brug for varme i huset. Kæmper med at få den ud når man kommer hjem fra arbejde

  • 1
  • 0

Hvis man bruger en solcelle til at trække sin ventilator, kan man sætte en ekstra op ved nord siden af sit hus, og på den måde blæse køligere luft ind om sommeren. Min dåse solfanger giver et væsentlig tilskud til varme også i efterårs og forårs månederne, og er helt perfekt til at holde et kolonihavehus, garage eller andre udhuse tørre om vinteren. Jeg har udstyret min med en termostat så den først starter ved 20 g.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten