Med en ny ladestander, der netop er indviet i København, er det slut med at vente op til otte timer på at elbilens batterier får kræfterne tilbage. Nu kan du lade din elbil på den samme tid, som det tager at læse dagens avis og få en kop kaffe. I hvert fald hvis du er kørt til indre København, hvor klima- og energiminister Lykke Friis netop har indviet Danmarks første offentlige hurtig-ladestation til elbiler.
Den korte ladetid er mulig, fordi man lader direkte på elbilens batteri og ikke igennem elbilens elektronik.
Hurtig-laderen kan lade de nye elbiler fra Mitsubishi, Peugeot og Citroen op til 80 procent af deres batterikapacitet på 20 minutter - til sammenligning tager en almindelig opladning op til otte timer.
Læs også: Se hurtigladeren i aktion
Det er elbil-infrastrukturfirmaet ChoosEV og teknologiselskabet ABB, der står bag hurtig-laderen. Per Rømer Kofod er segmentchef for smartgrid i Danmark hos ABB, og han er begejstret.
»Det her er et kæmpe skridt fremad,« siger han og forklarer, hvordan standeren lader direkte på bilens batteri og ikke igennem bilens eget ladekredsløb.
Systemet indeholder frekvensomformere, der konverterer elnettets vekselstrøm til jævnstrøm, hvorefter standeren kan lade direkte på elbilens batteri, såkaldt drives-teknologi.
Teknologien er gammelkendt, men udnyttet på en ny måde.
»Vi har startet med at se på, hvilken teknologi vi allerede har på hylderne,« siger Per Rømer Kofod.
Standeren lader med op til 50 kilowatt, men det er elbilen selv, der bestemmer, hvor meget den skal lades og hvor hurtigt. På den måde kan elbiler, der ikke kan klare 50 kilowatt også lade ved hurtigladeren, og man undgår overopladning.
Frekvensomformeren er integreret i hurtig-laderen, for hvis den var bygget ind i elbilen, ville det øge bilens vægt og dermed mindske dens fart og rækkevidde.
I øjeblikket er det elbilernes batterisystemer, der sætter grænser for hastigheden, men hurtig-laderen kan udbygges til at lade med op til 250 kilowatt i fremtiden. Derfor forventer Per Rømer Kofoed også, at ladetiden for elbiler kan komme helt ned på seks til otte minutter.
Hurtigladeren følger den japanske CHAdeMO protokol, som er en standard for udformningen af ladestikket og det sprog, som ladestanderen og elbilen taler sammen. Det betyder, at alle biler med stik af CHAdeMO-standarden kan lade i hurtig-laderen. Laderen er dog forberedt til, at man kan udstyre med stik af andre standarder også.
Hurtig-lader er en reservedunk
Hurtig-laderne skal ikke erstatte opladerne i folks eget hjem og på arbejdspladserne, men skal snarere ses som et supplement eller en reservedunk. ABB forventer således, at hurtigopladerne kommer til at stå for fem til ti procent af opladninger af elbiler.
Alligevel mener Per Rømer Kofod, at hurtig-laderen er banebrydende, fordi elbilejerne ikke behøver spekulere så meget over rækkevidden på batteriet.
»Når fastchargere bliver udbredt, så vil det lave om på, at man ikke kan bruge elbilen til at køre fra Sjælland til Jylland,« siger han.
Selvom man nu kan oplade en elbil på tyve minutter, så tager det stadigt længere tid end at tanke en benzinbil. Tror du ikke, at det vil holde nogen forbrugere væk fra elbilerne?
»Der er da sikkert nogen, der vil opleve det som en hæmsko,« siger han, men tilføjer i samme åndedrag, at elbiler har fordele frem for benzinbiler. For eksempel kan elbil-ejeren lade sin bil derhjemme og i fremtiden også på arbejdspladsen hver dag. Derfor behøver han i hverdagen slet ikke at benytte en hurtig-lader.
»Set over et år tror jeg, at elbilejere kommer til at tilbringe langt mindre tid på tankstationer, end vi gør i dag med benzin- og dieselbiler, fordi langt de fleste opladninger foretages hjemme eller på arbejdspladsen,« siger han.
Hvor mange standere forventer I, at der skal sættes op?
»Det tør jeg ikke sige, men jeg tør godt sige, at det her er startskuddet til noget større,« siger han.
Buffer af gamle batterier
Hurtig-laderne trækker mange watt ud af elnettet. Derfor vil det være nødvendigt at udbygge elnettet nogle steder for at sætte hurtig-laderne op, medgiver Per Rømer Kofod.
For at tage spidsbelastningen på elnettet, så nævner han, at man kan bruge batteridepoter til at udjævne belastningen på nettet, såkaldt Energy Storage.
Depoterne kunne være bygget af gamle elbilbatterier, og Per Rømer Kofod forestiller sig, at depoterne kunne indgå i fremtidens intelligente elnet ved at opsamle for eksempel overskudsstrøm fra vindmøller om natten. Batteridepotet kan så være tilknyttet hurtig-laderen.
Under alle omstændigheder skal der tages højde for hurtig-ladernes indvirkning på elnettet.
»Fastchargere kan være gift for smartgridet, hvis det ikke bliver gjort på en intelligent måde,« siger han.
Hurtig-laderen på Landgreven er en prototype. ABB forventer at være klar med en serieproduceret model i løbet af i år.
