Sådan kværner doktor Watson tusindvis af forskningsartikler om dagen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan kværner doktor Watson tusindvis af forskningsartikler om dagen

Dr. Watson begyndte sin karriere med p53. Og det var amerikanske kræftforskere, der satte den på sporet.

Som utallige andre havde forskerne set, hvordan IBM’s Watson-computer med kunstig intelligens (AI) havde fejet to Jeopardy-mestre af banen på tv.

Det var dog ikke Jeopardy, der interesserede forskerne, og de var ikke tryllebundet af Watsons viden om alt fra Agatha Christie til Crockett Johnson. De var optaget af Watsons evne til at lynlæse sig gennem enorme mængder tekst. Den slags kendte forskerne nemlig alt til, og derfor opsøgte de i 2013 Watsons skabere.

I deres arbejde med kræftforskning havde de stirret sig blinde på proteinet p53, og det var de ikke ene om. Gennem tiden var der blevet udgivet 70.000 forskningsartikler om p53, og det ville være umuligt at læse dem alle igennem. En forsker kunne læse fem artikler om dagen, så det ville tage 38 år. Men ikke for Watson.

I 2013 var der nemlig gået to år, siden Watson blev Jeopardy-mester. I den tid havde IBM udviklet deres Watson Discovery Advisor, en slags kognitiv intelligens, der kunne trænes til tekstanalyse af videnskabelige tekster. IBM var klar til at lade Watson gå fra underholdning til videnskab – og p53 var den perfekte udfordring.

P53-proteinet er ikke et hvilket som helst protein. Det er en slags hellig gral inden for kræftforskning og bliver af flere forskere kaldt ‘genomets vogter’. P53 forhindrer celler i at dele sig ukontrollabelt, og p53 aktiverer andre proteiner, der kan reparere ødelagt dna. Uden p53 ville vi simpelthen alle dø af kræft.

Når nogle af os alligevel bliver ramt af sygdommen, så er det ofte, fordi p53-proteinet i de tilfælde ikke fungerer eller er inaktivt. Derfor har forskere i årevis knoklet for at finde enzymer, der kan aktivere p53 og måske hældes på sprøjter eller blandes i piller for at redde kræftpatienter og tjene milliarder til sine ophavsmænd.

En vanvittig udfordring

Så forskere og it-folk gik i gang med at træne Watson med et værktøj, der dengang gik under navnet KnIT (Knowledge Integration Toolkit). Helt specifikt ledte forskerne efter enzymer, der tilføjede fosforgrupper til p53, for det var en kendt måde at aktivere proteinet på.

De fodrede Watsons software med den viden, vi havde i 2002 om sammenhængen mellem enzymer og p53. Og så gav de Watson en vanvittig udfordring: ‘Prøv at regne ud, hvor mange og hvilke enzymer, som vi forskere siden har fundet, der aktiverer p53’.

Watsons svar var ni. Forskernes var syv. Watson havde fundet forskernes syv – og så lige to mere.

Det blev startskuddet til at slippe doktoren løs i alt materiale fra den lægevidenskabelige forsknings­database Medline frem til 2013 – med opgaven at finde de kandidater, der havde det største potentiale til at aktivere p53. I august 2015 udkom det første studie på baggrund af Watsons opdagelser af enzymerne PKN1 og NEK1, og i øjeblikket er forskningen i de to enzymer i fuld gang.

I modvind og medvind

Watson er ikke den eneste kunstige intelligens derude, der bejler til at få en rolle i medicinalindustrien eller i sundhedsvæsnet. Google har sin egen kunstige hjerne i form af DeepMind, der kan andet end slå enhver i brætspillet Go. DeepMind er også blevet doktor og samarbejder med britiske læger om at opdage øjensygdomme og kræftbehandlinger.

Amazon har også gang i et sundhedslaboratorium, der skal knuse big data fra sektoren og bygge en virtuel assistent til læger. Dertil kommer andre spillere som Palantir Technologies, Digital Reasoning og Saffron Technology. Men Watson er blevet talk of the town siden Jeopardy-sejren, og det giver vigtig medvind.

En nysgerrig AI skal nemlig fodres med data for at vokse sig klog, og det kræver partnerskaber. Dem har IBM skaffet sig masser af især i USA, men også andre steder i verden. Og det på trods af, at Watson er blevet kørt gennem mediemøllen og overhældt med skældsord af kritikere, der har kaldt den både hype og en joke.

Alligevel bliver Watson nu brugt i hundredvis af virksomheder verden over i roller, der spænder fra at være medskaber af nye madopskrifter til at analysere satellitbilleder til hjælp for tørkeramte i Californien. Over 70 forskellige udgaver af Watson findes derude. Men det er i sundhedsindustrien, at Watson bliver spået den allerstørste betydning.

I dag trækker kræftafdelinger verden over – herunder Rigshospitalets – på Watsons ekspertise, og medicinalvirksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck har også indgået samarbejde med Watson. Forsøg med Watson i kræftbehandling giver dog blandede resultater. Nogle kræftafdelinger er enige med Watsons anbefalede behandling i 9 ud af 10 tilfælde, andre – som på Rigshospitalet – er kun enig hver tredje gang Watson åbner munden.

Doktoren er mere end bare heldig

AI-doktoren er desuden rykket ind hos store medicinalvirksomheder som Pfizer, Novo Nordisk og Lundbeck. Her kan Watson gennemtygge virksomhedernes bunker af materialer om egne præparater og i de forskellige kliniske forsøg finde nye anvendelsesområder for medicin, der er forældet og udskiftet med kopier.

Læs også: IBM Watson skal diagnosticere sjældne sygdomme

Oven i sin evne til at analysere store mængder data er Watson nemlig suveræn til at opdage sammenhænge på tværs af faggrupper, hvilket ellers kun sker som tilfældigheder. Tilfældigheder, der dog er årsag til omkring en fjerdedel af alle store medicinske opdagelser.

Tag bare penicillinen, der blev opdaget ved et tilfælde af Alexander Fleming under hans arbejdede med bakterier. En af hans petriskåle var inficeret med svamp, og han opdagede, at bakterierne ikke kunne vokse i svampens nærhed. Eller tag opdagelsen af vaccinen mod kopper, som blev opdaget, fordi den engelske forsker Edward Jenner bemærkede, at malkepiger meget sjældent fik kopper.

Når det handler om at afsløre et bestemt proteins betydning for udviklingen af kræft, behøver man altså ikke begrænse sig til forskningsartikler om kræft. Watson kan lige så vel slippes løs på forskningsartikler om fødevarer og biologi og finde sammenhænge dér.

Watson har i sandhed udviklet sig fra Jeopardy-mester til doktor. Om han kan leve op til forventningerne, må tiden vise.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Helt enig, men måske skulle man supplere med oplysningen om, at 'Dr. Watson' ikke har noget med Sherlock Holmes at gøre, selvom man nemt kunne tro det. Thomas J. Watson var en af de første chefer i IBM (1914-1956), og han drev firmaet frem til at blive en international gigant.

IBM's reseach center er også opkaldt efter Thomas J. Watson.

Men selvfølgelig er det morsomt at kalde den medicinske anvendelse af Watson-computeren for 'Dr. Watson' :)

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten