Sådan kurerede Stig Günther sig selv med donorafføring

Stuntmen tager knubsene for andre - sådan er jobbet, og stuntman Stig Günther fra Sengeløse er også flere gange kommet hjem fra arbejde med plaster og gips på kroppen.

Hvad man ikke kunne se uden på kroppen, var, at hans gode tarmbakterier levede et lige så hårdt liv, for Stig Günther måtte af og til ty til antibiotika for at holde betændelse væk fra sårene.

»Jeg led af kronisk forstoppelse og var træt hele tiden, hvilket ikke var så smart i forhold til mit arbejde. Da jeg havde haft det sådan i otte år, var motivationen ret høj for at finde en løsning selv,« siger Stig Günther, som ikke kunne få noget tilfredsstillende svar fra lægerne, selv om de havde taget både kikkert og røntgen i brug.

»Men man kan jo heller ikke se bakterier med den slags prøver, kan jeg nu se i bagklogskabens klare lys,« understreger han.

Da problemerne efterhånden havde stået på i flere år, gik Stig Günther om bord i forskningen for at finde en løsning. To-tre timer hver dag blev brugt på at dykke ned i videnskabelige studier om emnet, og de mange timer gav bonus.

Han fandt ud af, at en klinik i Australien lavede fæces-transplantationer, dvs. indsprøjtning af donorafføring i tarmen, så man fik overført de gavnlige tarmbakterier fra donoren. Stig Günther sparede de 90.000 fornødne kroner sammen og gjorde sig for fire år siden parat til at drage ’down under’, men så skete der noget andet:

»Jeg læste, at man kunne købe en centrifuge og dermed selv bygge sine faciliteter til transplantationen. Så jeg brugte i stedet pengene på udstyr,« siger Stig Günther.

Herefter var det ’learning-by-doing’. Han fik en donor på plads i form at et familiemedlem, der aldrig havde fået antibiotika, og så gik han ellers i gang med at producere sin egen medicin.

'Fordøjelsen virker til UG'

90 procent af vores tarmbakterier er anaerobe, hvilket vil sige, at de ikke tåler ilt, og eftersom han gerne ville have så mange levende bakterier med over, krævede det noget øvelse.

I første omgang gav han sig selv behandlingerne rektalt, men hans mål var at udvikle bakteriekapsler, så behandlingen blev nemmere at have med at gøre. Desuden er det hans teori, at bakterierne arbejder sig bedst gennem systemet ’oppefra’, så de ikke skal ’arbejde mod strømmen’ nedefra.

Ved rektal behandling oplevede han nemlig en umiddelbar, men forbipasserende virkning. Da han senere fik overtalt en læge til at give ham bakterier gennem mavesækken og direkte til tolvfingertarmen, kom den varige virkning.

»Efter otte dage mærkede jeg en meget kraftig forbedring, og så tænkte jeg, at det var vejen frem,« siger Stig Günther, der herefter fuldendte arbejdet med at fremstille kapsler, som han fortsatte egenmedicineringen med.

»I dag er det over et år siden, jeg har behandlet mig selv sidst, og fordøjelsen virker til UG. Jeg føler ikke længere, at jeg skal kæmpe mig igennem dagen,« siger Stig Günther.

Rygtet spredte sig som ringe i vandet, og snart bankede vennerne på døren. Stig Günther blev hurtigt omgangskredsens medicinmand, hvor en mor med en langvarig, slem diarré fik et par omgange behandling og fik det bedre. En halvkusine fra Norge kom ned for at få bakterierne, og succesen udviklede sig til egen klinik i Ballerup med navnet ’Bakterieklinikken’.

Stig Günther kunne slet ikke nå at besvare alle de opkald og e-mails, klinikken fik. Der blev ikke meget tid til jobbet som stuntman det første halve år – i stedet blev der brugt krudt på at finde egnede donorer.

»Man ved jo, at f.eks. fedme og psykiske sygdomme har en betydning, så jeg skulle screene donorerne grundigt. Jeg havde fire A4-sider med spørgsmål, jeg havde sammensat ud fra samtaler med læger og studier på nettet foruden en sygdomsscreening ud fra blod-, urin- og afføringsprøver,« fortæller Stig Günther.

Det gik strygende, og over ti måneder behandlede han omkring 50 patienter, som løbende blev mere og mere tilfredse, efterhånden som Stig Günther fik mere øvelse og udviklede sine teknikker.

»Jeg var begyndt at få ret godt styr på det, men så begyndte Sundhedsstyrelsen pludselig at komme med indvendinger, og så måtte jeg dreje nøglen om,« fortæller han.

Tæt på at gå i gang

I Lægemiddelstyrelsen fortæller chefkonsulent Sameer Kohli, at styrelsen ikke har givet påbud om lukning, men at Bakterieklinikken præsenterede behandlingen på en måde, der gjorde, at det måtte opfattes som et lægemiddel. Derfor måtte bakterierne ikke udleveres uden godkendelse.

Stig Günther syntes dog, at dialogen gik i hårdknude, og at han ikke havde midlerne til at komme i hus med en godkendelse, så han følte sig tvunget til at lukke – men han lod sig ikke slå ud.

Han tog i stedet en snak med speciallæge Alice Højer Christensen fra privathospitalet Aleris-Hamlet, og de har siden slået sig sammen med overlæge Andreas Munk Petersen fra Hvidovre Hospital, professor i mikrobiologi Lars Hestbjerg Hansen fra Aarhus Universitet samt ph.d.-studerende Sofie Ingdam Halkjær for at bringe Stig Günthers opfindelse ud til den almene befolkning.

I et klinisk forsøg skal de nemlig over det kommende år undersøge, om patienter med irritabel tyktarm kan blive helbredt af bakteriekapslerne.

»Vi er tæt på at kunne gå i gang. Hele forsøget er beskrevet og godkendt, så vi mangler kun at få det praktiske op at køre,« fortæller Stig Günther spændt.

Går forsøget som planlagt, er Stig Günther godt klar over, at han på et tidspunkt nok kommer til at stå og skulle vælge mellem karrieren som stuntman og sin nye som bakteriespecialist, men det tager han foreløbig, som det kommer. Idéer mangler der ikke.

»Nej, er du sindssyg, der er mange ting, man kunne se på. Især når det handler om børn, fordi voksnes bakterieflora på nogle punkter kan være et lukket kapitel. Men hos børn kan man måske forebygge og helbrede autisme, fedme eller diabetes. Der ligger et kæmpe potentiale i bakterierne,« siger han.

Læs mere om projektet på Aleris-Hamlet her.