menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Stuntmen tager knubsene for andre - sådan er jobbet, og stuntman Stig Günther fra Sengeløse er også flere gange kommet hjem fra arbejde med plaster og gips på kroppen.
Hvad man ikke kunne se uden på kroppen, var, at hans gode tarmbakterier levede et lige så hårdt liv, for Stig Günther måtte af og til ty til antibiotika for at holde betændelse væk fra sårene.
»Jeg led af kronisk forstoppelse og var træt hele tiden, hvilket ikke var så smart i forhold til mit arbejde. Da jeg havde haft det sådan i otte år, var motivationen ret høj for at finde en løsning selv,« siger Stig Günther, som ikke kunne få noget tilfredsstillende svar fra lægerne, selv om de havde taget både kikkert og røntgen i brug.
»Men man kan jo heller ikke se bakterier med den slags prøver, kan jeg nu se i bagklogskabens klare lys,« understreger han.
Da problemerne efterhånden havde stået på i flere år, gik Stig Günther om bord i forskningen for at finde en løsning. To-tre timer hver dag blev brugt på at dykke ned i videnskabelige studier om emnet, og de mange timer gav bonus.
Han fandt ud af, at en klinik i Australien lavede fæces-transplantationer, dvs. indsprøjtning af donorafføring i tarmen, så man fik overført de gavnlige tarmbakterier fra donoren. Stig Günther sparede de 90.000 fornødne kroner sammen og gjorde sig for fire år siden parat til at drage ’down under’, men så skete der noget andet:
»Jeg læste, at man kunne købe en centrifuge og dermed selv bygge sine faciliteter til transplantationen. Så jeg brugte i stedet pengene på udstyr,« siger Stig Günther.
Herefter var det ’learning-by-doing’. Han fik en donor på plads i form at et familiemedlem, der aldrig havde fået antibiotika, og så gik han ellers i gang med at producere sin egen medicin.
90 procent af vores tarmbakterier er anaerobe, hvilket vil sige, at de ikke tåler ilt, og eftersom han gerne ville have så mange levende bakterier med over, krævede det noget øvelse.
I første omgang gav han sig selv behandlingerne rektalt, men hans mål var at udvikle bakteriekapsler, så behandlingen blev nemmere at have med at gøre. Desuden er det hans teori, at bakterierne arbejder sig bedst gennem systemet ’oppefra’, så de ikke skal ’arbejde mod strømmen’ nedefra.
Ved rektal behandling oplevede han nemlig en umiddelbar, men forbipasserende virkning. Da han senere fik overtalt en læge til at give ham bakterier gennem mavesækken og direkte til tolvfingertarmen, kom den varige virkning.
»Efter otte dage mærkede jeg en meget kraftig forbedring, og så tænkte jeg, at det var vejen frem,« siger Stig Günther, der herefter fuldendte arbejdet med at fremstille kapsler, som han fortsatte egenmedicineringen med.
»I dag er det over et år siden, jeg har behandlet mig selv sidst, og fordøjelsen virker til UG. Jeg føler ikke længere, at jeg skal kæmpe mig igennem dagen,« siger Stig Günther.
Rygtet spredte sig som ringe i vandet, og snart bankede vennerne på døren. Stig Günther blev hurtigt omgangskredsens medicinmand, hvor en mor med en langvarig, slem diarré fik et par omgange behandling og fik det bedre. En halvkusine fra Norge kom ned for at få bakterierne, og succesen udviklede sig til egen klinik i Ballerup med navnet ’Bakterieklinikken’.
Stig Günther kunne slet ikke nå at besvare alle de opkald og e-mails, klinikken fik. Der blev ikke meget tid til jobbet som stuntman det første halve år – i stedet blev der brugt krudt på at finde egnede donorer.
»Man ved jo, at f.eks. fedme og psykiske sygdomme har en betydning, så jeg skulle screene donorerne grundigt. Jeg havde fire A4-sider med spørgsmål, jeg havde sammensat ud fra samtaler med læger og studier på nettet foruden en sygdomsscreening ud fra blod-, urin- og afføringsprøver,« fortæller Stig Günther.
Det gik strygende, og over ti måneder behandlede han omkring 50 patienter, som løbende blev mere og mere tilfredse, efterhånden som Stig Günther fik mere øvelse og udviklede sine teknikker.
»Jeg var begyndt at få ret godt styr på det, men så begyndte Sundhedsstyrelsen pludselig at komme med indvendinger, og så måtte jeg dreje nøglen om,« fortæller han.
I Lægemiddelstyrelsen fortæller chefkonsulent Sameer Kohli, at styrelsen ikke har givet påbud om lukning, men at Bakterieklinikken præsenterede behandlingen på en måde, der gjorde, at det måtte opfattes som et lægemiddel. Derfor måtte bakterierne ikke udleveres uden godkendelse.
Stig Günther syntes dog, at dialogen gik i hårdknude, og at han ikke havde midlerne til at komme i hus med en godkendelse, så han følte sig tvunget til at lukke – men han lod sig ikke slå ud.
Han tog i stedet en snak med speciallæge Alice Højer Christensen fra privathospitalet Aleris-Hamlet, og de har siden slået sig sammen med overlæge Andreas Munk Petersen fra Hvidovre Hospital, professor i mikrobiologi Lars Hestbjerg Hansen fra Aarhus Universitet samt ph.d.-studerende Sofie Ingdam Halkjær for at bringe Stig Günthers opfindelse ud til den almene befolkning.
I et klinisk forsøg skal de nemlig over det kommende år undersøge, om patienter med irritabel tyktarm kan blive helbredt af bakteriekapslerne.
»Vi er tæt på at kunne gå i gang. Hele forsøget er beskrevet og godkendt, så vi mangler kun at få det praktiske op at køre,« fortæller Stig Günther spændt.
Går forsøget som planlagt, er Stig Günther godt klar over, at han på et tidspunkt nok kommer til at stå og skulle vælge mellem karrieren som stuntman og sin nye som bakteriespecialist, men det tager han foreløbig, som det kommer. Idéer mangler der ikke.
»Nej, er du sindssyg, der er mange ting, man kunne se på. Især når det handler om børn, fordi voksnes bakterieflora på nogle punkter kan være et lukket kapitel. Men hos børn kan man måske forebygge og helbrede autisme, fedme eller diabetes. Der ligger et kæmpe potentiale i bakterierne,« siger han.
Læs mere om projektet på Aleris-Hamlet her.
fik grebet ind i tide. Sådan at gå rundt og helbrede folk for ting lægerne ikke kan finde ud af - og så uden certifikarer på vægene - er en medicinsk vederstyggelighed, vi bare ikke kan have i et civiliceret samfund.
Minder mig uhyggeligt om de første kiropraktorer her i landet. Jeg har været så priviligeret at kende en af pionerene som bragte kiropraktikken til Danmafk, Dr. Einar Rames. Han tog som ung læge til USA og uddannede sig til kiropraktor, da han indså, at de traditionelle behandlingsmetoder for rygskader trængte til et supplement.
Da han glad kom hjem og gik i gang med at reparere rygge, meddelte Den Hellige Danske Lægeforening ham, at enten holdt han op med det pjat, eller også blev han frataget sin ret til at praktisere som læge, og kunne oven i få en anklage for kvaksalveri. Rygge behandles, som der står i den store autoriserede fysiologibog, og ikke ved at vride rundt på folk, så det knager. Basta !!!
Dr. Rames blev heldigvis ved, selvom han blev smidt ud af helligdommen, og derfor endte bl. a. min mor ikke i den rullestol, hun ellers var kandidat til.
Godt, at vi har forskellige styrelser til at passe på vildskud, men en gang imellem er der altså pionerer, som er klogere end dem - og det er åbenbart lidt svært for dem at forstå - og erkende.
Og den slags mennesker skal have plads, spillerum - og lang snor - hvis vi ikke bare vil forsumpe i mental indavl.
Tænkte præcis det samme! Ja, så var der lige nogle kroniske sygdomme medicinalfirmaerne ikke kunne tjene penge på, når de nu sådan blev behandlet! Ja, føj da..
Hvis man læser artiklen, så kan man se, at de rent faktisk ikke har bedt om lukning, bare om, at han ikke reklamerer for noget, som ikke er klinisk dokumenteret. Og ja, det er da nok noget bøvl at gøre, og det er da også fantastisk, hvis det rent faktisk virker. Men derfor kan vi jo stadig ikke have, at alle kan slå sig ned som mirakelmagere, fordi de selv tror på, at et eller andet virker.
Opfinderen har jo heldigvis heller ikke ladet sig slå ud, men derimod gjort det helt rigtige og allieret sig med nogle dygtige og åbne læger, så det hele kan foregå på den helt rette måde. Så jo - hvis det virkelig virker så godt, så har sundhedsstyrelsen selvfølgelig forsinket noget behandling et stykke tid, men omvendt kunne det jo også gå galt. Jeg tænker, at når man kan helbrede mavesygdomme og potentielt autisme, fedme eller diabetes, så kan man jo også risikere at skabe nogle af disse lidelser, hvis man ikke har 100% styr på tingene.
Alt i alt er det dog vel en solstrålehistorie?
Det er næppe muligt lægefagligt at have 100% styr på tingene, der er altid en risiko. Og vi ser desværre at der går mange, mange år inden gode behandlinger slår igennem, som også beskrevet i artiklen. Jeg har haft diarré i 50 år. Lægerne kan intet gøre. Fæcestransplantation har været kendt i 20 år, men bliver ikke tilbudt.
En af mine veninder er intensiv-sygeplejerske. Da hun fik forbrændinger i ansigtet brugte hun aloe vera. For den kreme de bruger på intensiv er ikke god nok. Men ingen vil investere i aloe vera, der er ingen penge i det.
Det er et stort problem at medicinalfirmaerne både skal fremstille og teste lægemidler, det er udførligt beskrevet andetsteds, jeg har længe været talsmand for et internationalt agentur, f.eks. i EU-regi.
Det lyder spændende og bliver interessant at høre hvordan det kommer til at gå fremover vedr. behandling og medicin osv. Men ja både godt og ondt sundheds styrelsen greb ind og løftede pege fingren, det er jo ikke så smart at "lege læge og udvikle medicin".
Og når jeg hører at nogen vil have 90.000kr i australien ( eller andre lande ) vil have så store beløb for at putte lidt lort i en kapsel så synes jeg egentligt meget fint at det viser at medicinal industrien/private sygehuse/læger er syg og grådige. Men så længe nogen er parate til at betale prisen så fortsætter det jo.
Ja naturligvis koster det penge at forske og finde egnede kandidater og teste deres lort... Men ærligt talt 90.000kr for en behandling for 1 stk patient er helt hen i vejret. Hvad jeg har set i tv, så tager det ikke laboranter på OUH i odense ret lang tid at lave X kapsler med lort og når først donor er fundet så slipper man også for at teste en masse mulige donore og så falder prisen jo også pr lorte donation da man kan bruge vedkommende hver gang og ikke spilder penge på at undersøge en donor som ikke er egnet... ( det er iøvrigt meget få mennesker som er egnet til donation ). et gæt hvis vedkommende får 150-200kr pr lorte donation og det tager 2 time for en laborant at teste/filtere og putte det i nogle piller så er det altså en super billig form for medicin.
De 90.000 kr. der er nævnt er nok inklusive rejse og ophold, de priser man kan finde på nettet ligger på omkring 10.000 kr. hvis man selv skal betale, se f.eks. openbiome.org Men inden man selv starter en produktion, eller hopper på det billigste tilbud, skal man være opmærksom på at der også er en risiko. Inden for den sidste måned har den amerikanske sundhedsstyrelse udsendt en advarsel, efter at der er konstateret overførsel af multi-resistente bakterier, hvad der har medført mindst et bekræftet dødsfald. https://www.fda.gov/news-events/fda-brief/...
En hurtig søgning på nettet viser utrolig mange mulige forslag til at mindske smerter og ubehag ved irritabel tyktarm. Var der ingen af disse forslag der duede for Stig Günther?
Jeg kender personligt én der fik kureret sin irritable tyktarm ved at spis groft hjemmebagt brød med ekstra indhold af knuse hvedekerner.
Det kurerer ikke en utilstrækkelig tarmflora.
Foreløbig ved vi heller ikke om Stig Günthers behandling kurerer utilstrækkelig tarmflora. Vi ved at nogen af de behandlede har fået det bedre.
Hvis nogen af de mange forslag til at reducere smerter og ubehag ved irritabel tyktarm fungerer, hvorfor er det så ikke en løsning. Skal en løsning være mere microbiologisk avanceret?
Fordi de ikke kurerer, hvilket den mikrobiologiske (måske) kan.
MÅSKE ! knowbody knows! Måske også anden kost/diæt kan kurere irritabel tyktarm. Det er ingen naturlov at enhvert mave-tarmsystem kan/skal kunne fungere godt med hvilken som helst kost, eller at ét mave-tarmsystem kan fungere godt med en anden persons tarmflora.