Sådan konfronterer du din chef

Illustration: Tegning: Lars Refn

Nogle gange er det nødvendigt at tage en diskussion med din chef. At konfrontere vedkommende med et for stort arbejdstryk eller fortælle ham, at han tager noget så frygteligt fejl.

Friske jobtilbud hver dag. Find det rette job for dig.

Mens at mange ledere sætter pris på medarbejdere, der tør stå frem og sige deres mening, kan den forkerte facon koste dig forholdet til din overordnede.

Derfor opstiller Jobfinder tre typiske scenarier, hvor du er tvunget til at tage din leder ved hornene. Læs, hvordan du tackler ledelsen, når du ender i en konfronterende situation.

Chefen tager fejl, og du har ret

Din chef forsøger insisterende at igangsætte hans nyeste påfund, som han tror, vil gavne virksomheden. Men du kender til detaljerne, og du ved, at din leders ide er en kop kold og tynd the.

For firmaets bedste burde du fortælle din boss, at han tager fejl, men du vil på den anden side heller ikke fornærme ham ved at trampe på hans stolthed. Havner du først på din leders liste over udskiftelige medarbejdere, kan din karrierehåb blive punkteret.

Stort behov for ingeniører inden for design og udvikling. Tjek Jobfinder.

Det er dog svært både at imødekomme din leders ide, og samtidig lade ham vide, at virksomheden bør gå en anden vej. En tilgang er at fortælle vedkommende, at du har haft samme tanke, men at du har kigget på det pågældende projekt og fundet ud af, at det ville være et risikabelt sats for firmaet.

På den måde viser du verbalt din chef, at I er på samme side og deler de samme ideer. Det vigtigste er imidlertid, at du også lader din leder vide, at hans påfund skal pakkes langt væk i kontorskuffen.

Du kan eventuelt understrege din pointe ved at forklare, hvorfor du er kommet frem til det standpunkt. Med stor sandsynlighed vil din boss respekterer dig for at fastholde din mening og lige så meget for at have styr på fakta.

Hvordan skynder man på sin chef?

Deadline trykker dig ned i kontorstolen. Du er nødt til at aflevere dit projekt, men du mangler den sidste godkendelse fra din chef. Fra dit skrivebord kan du se din leders kontor, hvor han sidder og tonser af sted på tastaturet, mens han konstant afbrydes af opkald.

Hvordan rykker du din chef uden at forstyrre vedkommende?

Rådgivere og konsulenter er eftertragtede i flere firmaer. Find dit drømmejob.

I denne situation er det essentielt at anerkende, at din overordnede har travlt. Så når du banker på kontordøren, bør du først undskylde forstyrrelsen og fortælle, at du har brug for hans tid i to sekunder.

Hvis din chef ikke giver dig den nødvendige tid, kan du altid spørge ham om, hvorvidt han tror, at I stadig kan overholde deadline.

Din chef overbelaster dig

To-do-listen kan nogle uger virke uendelig, men det holder ikke din leder fra at lange dig nye opgaver. Du vil gerne demonstrerer din værdi for virksomheden, men samtidig vil du også gerne spise aftensmad med familien eller bare slappe af.

Derfor skal du kunne fortælle din chef, når du har for meget om ørerne. Løsningen er næppe at troppe op på ledelseskontoret og klage over din arbejdsbyrde. Den slags reaktion giver din chef et negativt indtryk af dig og dit engagement.

Masser af muligheder inden for it og softwareudvikling. Find drømmejobbet nu.

I stedet skal du gribe problemet anderledes an. Hvis din overordnede forsøger at læsse en kæmpe forpligtigelse af på dit bord, mens du arbejder på syv andre opgaver, kan du spørge, hvad du skal udskyde.

Ingen kan nå alting, så lad det være op til din boss, hvad du skal sætte på pause, mens du behandler hendes nyeste ordre.

Alternativt kan du også anerkende, at din leder har travlt, og på den måde indskyde, at vedkommende måske har glemt, at du har en vigtig deadline i morgen. Det er en diskret måde at minde din chef om, at du ikke har tid til at tilføje nye ting til din to-do-liste i dag.

Artiklen er inspireret af karrieremediet The Muse.