Sådan kommer landvindmøller op at stå: I Hvide Sande er byens tre vindmøller elsket

Siden 2011 har de tre 140 meter høje V112 3.0 MW-møller leveret strøm og varme til alle borgere i Hvide Sande. Illustration: Hvide Sande Fjernvarme

'Byens vartegn'.

Sådan kalder de lokale de tre vindmøller, der rager op i horisonten mod vest og kan ses allerede længe inden, man kommer til Hvide Sande.

Bortset fra de tre, der gjorde indsigelse i projektets spæde begyndelse, har møllerne tilsyneladende aldrig generet byens omkring 3.500 indbyggere.

Tværtimod, så synes lokalbefolkningen ligefrem at holde af deres vindmøllepark, der af flere er blevet kaldt 'smuk ingeniørkunst'.

Mange andre landvindprojekter strander på oceaner af klager, men det er gået godt for de tre 11-årige og 140 meter høje V112 3.0 MW-møller, der står i sandet bag havnen i Hvide Sande.

Med målet om en fordobling af landvind frem mod 2030 er det værd at se nærmere på og tage ved lære af de gode eksempler. Og ifølge økonomisk sociolog og seniorforsker ved DTU, Julia Kirch Kirkegaard er der en helt afgørende faktor, der går igen:

Møllerne har sikret, at Hvide Sande Havn i dag er en aktiv trafikhavn og base for en række offshore-vindaktiviteter. Illustration: Malin Westerlund

»Borgerinddragelse.«

Det virker at give borgerne 'ejerskab'

Borgerinddragelse er ikke bare et spørgsmål om at afholde nogle borgermøder og få folk til at sluge nogle vindmøller. Det handler i mindst lige så høj grad om processen og om, hvordan man behandler folk undervejs.

Og det skal være før, arealerne er udpeget.

»Hvis projektudviklerne og lodsejerne allerede har skrevet aftalerne under, føler folk sig snydt, og så opstår vreden og frustrationerne, og så kommer generne og klagerne, siger Julia Kirch Kirkegaard.«

Det handler ikke kun om teknologien i sig selv, men om hvordan man behandler folk undervejs.

»Folk skal føle sig mødt og hørt, og at de får lov til at sætte spørgsmålstegn, uden at de af den grund bliver beskyldt for at være modstandere,« siger hun og understreger, at det skal være tidligere i processen end det typisk er i dag.

»Så ender vindmøllerne med at repræsentere noget dårligt for lokalbefolkningen, og lægger grunden til gener og ubehag,« siger Julia Kirch Kirkegaard.

På baggrund af grundige feltarbejder og tusindvis af interviews har Julia Kirch Kirkegaard og hendes kollegaer således kunnet drage den opsigtsvækkende konklusion, at der er en direkte sammenhæng mellem en dårlig proces og borgernes oplevelse af gener, stress og ubehag, når møllerne står der.

»Vi kan simpelthen spore generne tilbage til processen«.

Det gør ikke generne mindre reelle. Men forskerne kan se, at der er den sammenhæng, og årsagen de peger på, er ret enkel.

»Møllerne kommer til at repræsentere noget ubehageligt, når folk har følt sig trådt på og oplevet processen som ubehagelig. Det afspejler sig i den måde, folk oplever møllerne,« siger Julia Kirch Kirkegaard.

Hvis de kan høre møllerne, vil de opleve lyden mere generende. Hvis de kan se lysene i deres stue eller soveværelse om aftenen, vil de føle sig mere generet. Omvendt, hvis det har været en god proces, og møllerne repræsenterer noget godt, så vil folk føle sig tilsvarende mindre generet.

Grøn varme

I Hvide Sande var initiativtager og projektudvikleren til møllerne den lokale turistforening, Holmslands Klit Turistforening. På det tidspunkt var man alvorligt bekymret over den krise, havnen i Hvide Sande befandt sig i. Ikke bare til bekymring for fiskerne, men for hele byen. For havnen er byens DNA. Det vidste de om nogen i turistforeningen.

Da det kom frem, at de lokale politikere var begyndt at interessere sig for vindmøller, kom man i turistforeningen på den idé, at indtægter fra vindmøller kunne være med til at sikre havnens overlevelse.

Og sådan gik det.

De tre møller blev opstillet vest for havnen i 2011 og begyndte at snurre inden udgangen af samme år.

Økonomisk har møllerne bidraget til forbedringer af Hvis Sande havn, som i dag er Danmarks femtestørste fiskerihavn. Illustration: Malin Westerlund

Havnen modtager en grundleje på ca. 4-6 millioner kroner årligt, der dækker renter og afdrag på et 20-årigt lån. Havnen har gæld for godt 80 millioner kroner ud af de cirka 145 millioner kroner, som var prisen på det nye moleanlæg og større vanddybde i indsejlingen til Hvide Sande.

Møllerne har sikret, at Hvide Sande Havn i dag både er en aktiv trafikhavn og Danmarks femtestørste fiskerihavn og spiller en større og større rolle som base for en række offshore vindaktiviteter.

Risikoen påtog turistforeningen sig. Etableringen og driften sikrede man gennem en fond oprettet til formålet, og de andele, der blev udbudt lokalt, blev revet væk.

Senere overtog Hvide Sande Fjernvarme ejerskabet, og i dag driver de tre møller varmeværkets 10 MW elkedel og det 4,65 MW varmepumpeanlæg, som varmeværket besluttede at installere i 2019. Varmepumpen tager energien fra luften og afleverer i en højere temperatur ind i fjernvarmesystemet.

I 2014 installerede varmeværket 9.576 m2 solvarmepaneler, som bidrager med godt 10 procent af den årlige varmeproduktion. Sammen med vindmøllernes årlige produktion på hver 15 GWh i 2020 med til at sikre, at 92,4 procent af varmen fra Hvide Sande Fjernvarme var grøn.

Kritisk infrastruktur

Succesen med møllerne i Hvide Sande var noget, man bemærkede i Dansk Fjernvarme.

Samme år gik Fjernvarmeprisen til Hvide Sande Fjernvarme.

Der er mange muligheder for variation over Hvide Sande-modellen, siger Julia Kirch Kirkegaard.

Fx kan vindmøller sikre en lukningstruet skole eller en idrætsforening.

»Det afhænger helt af den lokale kontekst. Der findes ikke en one-size-fits-all. Hvert sted har sin historie, sin identitet, sine udfordringer. Løsningerne skal tilpasses konteksten, og for at forstå den, er man nødt til at tage ud og tale med folk.«

I en artikel fra 2020 i Journal of Environmental Policy and Planning konkluderer hun sammen med forskere fra Aalborg og DTU Lyngby, at ændringer i bl.a. vindmølleteknologien, kapitalinvesteringer og regulering af finansieringsmuligheder og ejerskab har skabt et paradigmeskifte i vindenergisektoren i Danmark.

Vindenergi er ikke længere at betragte som en distribueret energikilde, men kritisk infrastruktur, ligesom veje og jernbaner.

»Det kræver, at vi som samfund spørger os selv og hinanden, hvad vi vil med vores vindmøller,« siger hun.

Samtalen er allerede begyndt rundt omkring i landet. Julia Kirch Kirkegaard og hendes kollegaer kan se, at flere og flere stiller spørgsmål ved ejerskab og kapitalinvesteringer og bliver mere og mere optaget af fairness.

»Det optager flere og flere, om det fx er fair, at det er private lodsejere og projektudviklere udefra, der tjener på vindmøllerne, når det er vores alles vind, og os alle, der skal se på møllerne. Man spørger også om, hvorfor de overhovedet skal stå på land, når vi har havmøller.«

Men det optager dem nok ikke så meget i Hvide Sande, for der taler man i øjeblikket om noget helt andet.

I en tid, hvor varmeregningerne stiger landet over, kan borgerne i Hvide Sande i år glæde sig over et fald i varmeprisen på 15,5 procent.

Det er et stort samtaleemne i byen for tiden.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er en grund til, at svinebønder ikke synes gylle lugter nær så meget som alle vi andre gør.

Det må da for hulen kunne lade sig gøre at opstille legale konstruktioner, der forpligter opstillere at vindmøller (og solceller?) på land til at lade berørte lokale borgere købe sig ind i projektet med en mindre andel. Hvad er argumenterne imod?

Og ejerskabet skal kunne følge f.eks. et hus.

Skal det også kunne sælges videre til uvedkommende 3. part? Tja, hvorfor ikke?

  • 49
  • 0

Det må da for hulen kunne lade sig gøre at opstille legale konstruktioner, der forpligter opstillere at vindmøller (og solceller?) på land til at lade berørte lokale borgere købe sig ind i projektet med en mindre andel. Hvad er argumenterne imod?

Det gør man/har man gjort allerede.

Men en lille procentdel giver ingen indflydelse. Det er vel også det artiklen beskriver?

I bund og grund er dette problem vel årsagen til at man har høringer etc.

Desværre er min egen erfaring at kommunerne/sagsbehandlerne som har brugt tid og kræfter på at lave en plan ikke er lydhøre. De føler nok at de har lavet en genial plan, ser høringssvarene som ren brok, og at de mere eller mindre har lovet bygherren at gennemføre planen.

Så penge kan gøre en del, men jeg tror at åbenhed og lydhørhed er det vigtigste. Og det nuværende system med høringer etc, der sjældent har noget reelt indhold giver ingen tillid. Vi kan alle følge Lynetteholmen i pressen, og læse hvordan man rutinemæssigt tilbageholder oplysninger, melder ting ud, som, pænt sagt, er uunderbygget etc. Så bliver fine processer ligegyldige.

  • 15
  • 2

Desværre er min egen erfaring at kommunerne/sagsbehandlerne som har brugt tid og kræfter på at lave en plan ikke er lydhøre. De føler nok at de har lavet en genial plan, ser høringssvarene som ren brok, og at de mere eller mindre har lovet bygherren at gennemføre planen.

Men desværre er mange af svarene jo også ren brok. Man kommer ikke med noget konstruktivt - bare NIMBY. Der er folk der turer landet rundt for at hjælpe folk med at blive sure over vindmøller.

Penge gør sgu altid noget. Jeg kan da også brokke mig over, at vi får F35 fly i baghaven snart, men hvis jeg fik en 5er for hver gang de skulle ud og lege med Putin, så ville jeg da tælle pengene, hver gang det larmede lidt for meget :-)

  • 29
  • 3

Grundlæggende er der behov for at VE anlæg er langt mere lokal forankret. Det gæder også med et løbende afkast til lokalområdets sports og kulturliv. Visuelt er det vigtigt at der ikke påsættes flere møller end landskabet kan bære. Som oftest max 3-4 møller efter min mening.

  • 3
  • 0

"Bortset fra de tre, der gjorde indsigelse i projektets spæde begyndelse, har møllerne tilsyneladende aldrig generet byens omkring 3.500 indbyggere."

Hvis historien er 100% sand (Hvide Sand?), må de tre godt nok føle sig noget alene i verden nu. Ligesom de 2.592 der stemte FOR Xi Jinping skulle fortsætte som formand for socialistpartiet, og den ene der stemte imod ;-)

https://www.independent.co.uk/news/world/a...

  • 4
  • 16

I det beskrevne projekt er man så gået lidt videre, og har rent faktisk været lydhøre. Det har man tilsyneladende success med.

Var det ikke værd at tage ved lære af?

Nu var det jo så heller ikke en eller anden kapitalfond der fandt på at sætte dem op. Der står, at det var turistforeningen, der fandt på det. Det ville jo være fint, hvis en masse lokale foreninger gik ind i den slags, hvis det kan lade sig gøre.

Det undrer mig dog lidt, hvordan turistforeningen kan "tage risikoen". De har vel ikke en masse kapital i ryggen umiddelbart?

  • 15
  • 0

...den kan jo ikke overføres til de store vindmølleparker som er nødvendige for at vi alle dækkes med VE.

Her er den billigste løsning at staten eksproprierer en landsby, og stiller grundene til rådighed for mølleparken. Mener Wattenfall lavede den løsning et eller andet sted

  • 7
  • 7

den kan jo ikke overføres til de store vindmølleparker som er nødvendige for at vi alle dækkes med VE.

Der er jo ingen naturlov, som siger at det skal være store parker for at nå i mål. Det er den producerede strøm som er interessant. Og hvis det så ikke er billigst mulige vej, så må vi som elforbrugere betale en ½ øre mere pr. kWh. Man kan jo forsøge med skønhedskonkurrence istedet for den nuværende metode, hvor man ser på pris, pris og pris.

Naturligvis har en kapitalfond ikke samme velvilje som en turistforening. Men der er altså noget, som må kunne læres heraf.

Jeg forstår simpelthen ikke den tilgang, at man bare skal mase lokalbefolkningen med lovgivning. Der er altså her man ser forskel på demokrati og flertalsdiktatur.

  • 3
  • 3

Jeg forstår simpelthen ikke den tilgang, at man bare skal mase lokalbefolkningen med lovgivning. Der er altså her man ser forskel på demokrati og flertalsdiktatur.

Det nu engang sådan at nogen beslutninger må tages i større perspektiv - det vil sige det landsdækkende demokrati(!) Opgaven er så at finde de steder det giver BÅDE bedst mening anlægmæssigt OG mindst mulig lokal gene. Men - som vi ved - så vil der stort set ALTID være lokalt flertal MOD sådanne beslutninger.

Der er ikke tale om at 'mase' lokalbefolkning, men om at tage nødvendige overordnede beslutninger. Det er så til gengæld helt fair at berørte kompenseres: Dvs. betales gennem ekspropriering - eller almindelig køb af ejendommene til videresalg (til ejere som på forhånd kender planerne).

Det kan virke urimeligt - men det er nødvendigt.

Vores allerstørste problem er at politikerne ikke står ved de nødvendige beslutninger så snart de lokale begynder at råbe op!

  • 8
  • 4

Der er ikke tale om at 'mase' lokalbefolkning, men om at tage nødvendige overordnede beslutninger.

Lige nu taler man om at udstyre myndighederne med en større hammer, hvilket jeg mener er at mase lokalbefolkningen. Var det ikke bedre at facilitere projekterne, og så droppe det hemmelighedskræmmeri, der præger forvaltningerne rundt omkring (det mener jeg vil være sundt under alle omstændigheder).

Artiklen omtaler et eksempel, hvor man faktisk er lykkes med at få lokalbefolkningen med.

Som jeg skriver ovenfor er der muligheder hvor man medtager andre forhold end prisen.

Man skal ikke nødvendigvis presse så mange møller/solceller ind så muligt, hvis bare man kommer fremad.

Vi har eksemplet fra Djursland, hvor en lodsejer vil opsætte 90 Hektar solceller, hvoraf de 10 Hektar er generende. (Det ligger så iøvrigt stille, fordi det overordnede net ikke kan bære belastningen).

Men befolkningen har kun mulighed for at protestere mod hele planen. Det er stort set umuligt at tage noget ud, når først kommunen har nikket ja, selvom der officielt er en høringsperiode efterfølgende.

Så der er muligheder for mindre bøvl, hvis man erkender at man ikke i alle projekter pinedød skal opnå billigste pris/højeste afkast. Men det kræver at vi som samfund understøtter det. Nu tager man laveste pris, og overlader det til ejeren at tage hensyn til naboerne.

  • 5
  • 1

Alle disse gode forslag bør testes hvor der er masser af mennesker, høje ejendomspriser og brug for strømmen .. Prøv med hovedstadsområdet. Hvis disse løsninger er så gode så burde de jo netop kunne fungere der og når man har bevist at dett kan fungere i hovedsttaden så kan man rulle ud til resten af landet. Men lur mig om københavnerne og nordsjælænderne vil have sådanne møller stående uanset hvad man gør og går det ud over folk med mange penge/politisk indflydelse( bla. i partikassen) så kommer der aldrig møller op.

  • 4
  • 6

Der står 3 stk Vestas 2 MW møller på Prøvestenen i København. Man kan kigge på streetview fra Holmbladsgade og se den ene for enden af vejen: https://goo.gl/maps/Ak7Rjdffs39Zvu92A

Udsigten fra en over en anden og ind over byen ses her: http://provestenen.dk/wp-content/uploads/I... man måske genkende byens tårne.

Økonomien er dog et problem. Forrentningen af vores investering i vindmølleandele har været særdeles ringe. En god forrentning er også nødvendig for at det er en god ide at lokale køber andele. Ejerlejlighederne med udsigt til møllerne går til en pænt høj pris.

(Men jo folk på Amager har vel generelt ikke politisk indflydelse :-) , så måske er dette eksempel ikke et godt argument)

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten