'Byens vartegn'.
Sådan kalder de lokale de tre vindmøller, der rager op i horisonten mod vest og kan ses allerede længe inden, man kommer til Hvide Sande.
Bortset fra de tre, der gjorde indsigelse i projektets spæde begyndelse, har møllerne tilsyneladende aldrig generet byens omkring 3.500 indbyggere.
Tværtimod, så synes lokalbefolkningen ligefrem at holde af deres vindmøllepark, der af flere er blevet kaldt 'smuk ingeniørkunst'.
Mange andre landvindprojekter strander på oceaner af klager, men det er gået godt for de tre 11-årige og 140 meter høje V112 3.0 MW-møller, der står i sandet bag havnen i Hvide Sande.
Med målet om en fordobling af landvind frem mod 2030 er det værd at se nærmere på og tage ved lære af de gode eksempler. Og ifølge økonomisk sociolog og seniorforsker ved DTU, Julia Kirch Kirkegaard er der en helt afgørende faktor, der går igen:
»Borgerinddragelse.«
Borgerinddragelse er ikke bare et spørgsmål om at afholde nogle borgermøder og få folk til at sluge nogle vindmøller. Det handler i mindst lige så høj grad om processen og om, hvordan man behandler folk undervejs.
Og det skal være før, arealerne er udpeget.
»Hvis projektudviklerne og lodsejerne allerede har skrevet aftalerne under, føler folk sig snydt, og så opstår vreden og frustrationerne, og så kommer generne og klagerne, siger Julia Kirch Kirkegaard.«
Det handler ikke kun om teknologien i sig selv, men om hvordan man behandler folk undervejs.
»Folk skal føle sig mødt og hørt, og at de får lov til at sætte spørgsmålstegn, uden at de af den grund bliver beskyldt for at være modstandere,« siger hun og understreger, at det skal være tidligere i processen end det typisk er i dag.
»Så ender vindmøllerne med at repræsentere noget dårligt for lokalbefolkningen, og lægger grunden til gener og ubehag,« siger Julia Kirch Kirkegaard.
På baggrund af grundige feltarbejder og tusindvis af interviews har Julia Kirch Kirkegaard og hendes kollegaer således kunnet drage den opsigtsvækkende konklusion, at der er en direkte sammenhæng mellem en dårlig proces og borgernes oplevelse af gener, stress og ubehag, når møllerne står der.
»Vi kan simpelthen spore generne tilbage til processen«.
Det gør ikke generne mindre reelle. Men forskerne kan se, at der er den sammenhæng, og årsagen de peger på, er ret enkel.
»Møllerne kommer til at repræsentere noget ubehageligt, når folk har følt sig trådt på og oplevet processen som ubehagelig. Det afspejler sig i den måde, folk oplever møllerne,« siger Julia Kirch Kirkegaard.
Hvis de kan høre møllerne, vil de opleve lyden mere generende. Hvis de kan se lysene i deres stue eller soveværelse om aftenen, vil de føle sig mere generet. Omvendt, hvis det har været en god proces, og møllerne repræsenterer noget godt, så vil folk føle sig tilsvarende mindre generet.
I Hvide Sande var initiativtager og projektudvikleren til møllerne den lokale turistforening, Holmslands Klit Turistforening. På det tidspunkt var man alvorligt bekymret over den krise, havnen i Hvide Sande befandt sig i. Ikke bare til bekymring for fiskerne, men for hele byen. For havnen er byens DNA. Det vidste de om nogen i turistforeningen.
Da det kom frem, at de lokale politikere var begyndt at interessere sig for vindmøller, kom man i turistforeningen på den idé, at indtægter fra vindmøller kunne være med til at sikre havnens overlevelse.
Og sådan gik det.
De tre møller blev opstillet vest for havnen i 2011 og begyndte at snurre inden udgangen af samme år.
Havnen modtager en grundleje på ca. 4-6 millioner kroner årligt, der dækker renter og afdrag på et 20-årigt lån. Havnen har gæld for godt 80 millioner kroner ud af de cirka 145 millioner kroner, som var prisen på det nye moleanlæg og større vanddybde i indsejlingen til Hvide Sande.
Møllerne har sikret, at Hvide Sande Havn i dag både er en aktiv trafikhavn og Danmarks femtestørste fiskerihavn og spiller en større og større rolle som base for en række offshore vindaktiviteter.
Risikoen påtog turistforeningen sig. Etableringen og driften sikrede man gennem en fond oprettet til formålet, og de andele, der blev udbudt lokalt, blev revet væk.
Senere overtog Hvide Sande Fjernvarme ejerskabet, og i dag driver de tre møller varmeværkets 10 MW elkedel og det 4,65 MW varmepumpeanlæg, som varmeværket besluttede at installere i 2019. Varmepumpen tager energien fra luften og afleverer i en højere temperatur ind i fjernvarmesystemet.
I 2014 installerede varmeværket 9.576 m2 solvarmepaneler, som bidrager med godt 10 procent af den årlige varmeproduktion. Sammen med vindmøllernes årlige produktion på hver 15 GWh i 2020 med til at sikre, at 92,4 procent af varmen fra Hvide Sande Fjernvarme var grøn.
Succesen med møllerne i Hvide Sande var noget, man bemærkede i Dansk Fjernvarme.
Samme år gik Fjernvarmeprisen til Hvide Sande Fjernvarme.
Der er mange muligheder for variation over Hvide Sande-modellen, siger Julia Kirch Kirkegaard.
Fx kan vindmøller sikre en lukningstruet skole eller en idrætsforening.
»Det afhænger helt af den lokale kontekst. Der findes ikke en one-size-fits-all. Hvert sted har sin historie, sin identitet, sine udfordringer. Løsningerne skal tilpasses konteksten, og for at forstå den, er man nødt til at tage ud og tale med folk.«
I en artikel fra 2020 i Journal of Environmental Policy and Planning konkluderer hun sammen med forskere fra Aalborg og DTU Lyngby, at ændringer i bl.a. vindmølleteknologien, kapitalinvesteringer og regulering af finansieringsmuligheder og ejerskab har skabt et paradigmeskifte i vindenergisektoren i Danmark.
Vindenergi er ikke længere at betragte som en distribueret energikilde, men kritisk infrastruktur, ligesom veje og jernbaner.
»Det kræver, at vi som samfund spørger os selv og hinanden, hvad vi vil med vores vindmøller,« siger hun.
Samtalen er allerede begyndt rundt omkring i landet. Julia Kirch Kirkegaard og hendes kollegaer kan se, at flere og flere stiller spørgsmål ved ejerskab og kapitalinvesteringer og bliver mere og mere optaget af fairness.
»Det optager flere og flere, om det fx er fair, at det er private lodsejere og projektudviklere udefra, der tjener på vindmøllerne, når det er vores alles vind, og os alle, der skal se på møllerne. Man spørger også om, hvorfor de overhovedet skal stå på land, når vi har havmøller.«
Men det optager dem nok ikke så meget i Hvide Sande, for der taler man i øjeblikket om noget helt andet.
I en tid, hvor varmeregningerne stiger landet over, kan borgerne i Hvide Sande i år glæde sig over et fald i varmeprisen på 15,5 procent.
Det er et stort samtaleemne i byen for tiden.
