Skal højhastighedstog suse igennem landet med 250 km/h, kræver det nye og strømlinede jernbaner. Det ligger i den netop besluttede togfonds milliardinvesteringer. For linjeføringen på sporene mellem Odense og Aarhus er snørklet og kroget, fastslår et udkast til en rapport om fremtidens danske jernbane fra Trafikstyrelsen.
‘Kun på 38 km, dvs. 22 procent af den 169 km lange banestrækning, er hastigheden 180 km/h. Ved passage af nogle af banegårdsområderne er hastigheden nede på 80-100 km/h’, skriver styrelsen i udkastet under titlen ‘Timemodellen - højhastighed på den danske jernbane’.
Læs også: Nu skal Danmark have elektriske højhastighedstog
Det får nogle markante konsekvenser for natur og miljø, for banerne bliver nogle steder anlagt tæt på fredede områder. Det rammer både EU-beskyttede Natura 2000-områder, det nationale naturbeskyttelsesområde ved Vejle Fjord og baneanlæg nær landsbyen Solbjerg ved den beskyttede Solbjerg Sø.
De tre største baneprojekter til en samlet pris af 12,8 milliarder kroner kan stå færdige, syv år efter at beslutningen om at anlægge dem er taget. Det er en 35 km lang bane over Vestfyn til 4,9 milliarder kroner, en bro over Vejle Fjord inklusive landanlæg til 4,3 milliarder kroner og en ny bane mellem Hovedgård og Aarhus til 3,3 milliarder kroner. De får kurveradier på mindst 4.000 meter og bliver fremtidssikret til 300 km/h.
Den vestfynske højhastighedsbane forventes planlagt i en fælles transportkorridor med motorvejen, tilsluttet henholdsvis vest for Odense og øst for Kauslunde. Den bliver 4 km kortere end den nuværende bane.
6,5 km øst for den eksisterende vejbro over Vejle Fjord skal der anlægges en 9 km lang højhastighedsbane hen over fjorden. Den vil reducere gennemsejlingshøjden i forhold til motorvejsbroen, for gennemsejlingshøjden i hovedfaget er på 29 meter, hvilket svarer til den nye Storestrømsbro og gamle Lillebæltsbro. Skal den op i samme højde, koster det 75 millioner ekstra, og desuden give broen et grimt knæk. Banen kommer tæt på, men går uden om det fredede område ved Holtserhage. Til gengæld passerer den nord for fjorden igennem et andet fredet område.
Alternativt har Trafikstyrelsen overvejet en tunnelløsning under fjorden, men den vil blive næsten tre gange så dyr, fordi skrænterne omkring Vejle Fjord er meget høje, og turen under vand derfor bliver meget lang.
Uden om Skanderborg, fra Hovedgård nord for Horsens og til Hasselager syd for Aarhus, skal der anlægges en 23 km lang højhastighedsbane, der ikke bare passerer ‘nationalt geologisk interesseområde’, men også ‘værdifuldt landskab samt større sammenhængende områder med beskyttet natur’.
De forudsatte stigningsgradienter på op til 35 promille er beregnet på persontog, men kan i praksis også klares af en del godstog, der ellers kan benytte de eksisterende strækninger hen over Vestfyn og via Vejle og Skanderborg.
Ud over de tre store baneanlæg forudsætter Trafikstyrelsen også dele af den eksisterende bane mellem Fredericia og Hovedgård opgraderet til 200 km/h eller højst mulige hastighed til en samlet pris af knap en milliard kroner.
- Denne artikel
- Nu skal Danmark have elektriske højhastighedstog
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Ja, det er lidt interessant - og det er vist en af de store rådgivere ( Rambøll / Cowi ) der laver selve VVM arbejdet. -- Udviklingen er interessant -- idag er der to ( VD og BD ) måske bliver der kun en i fremtiden, for når de kan lave det samme ( med brug af de sammen rådgivere ) så hvorfor have to ? -Et "Stat byg" for både vej, bane, lufthavne, havne - tja hvorfor ikke - EN "stats part" det udbyder opgaverne til de privat rådgivere, i stedet for mange.Vejdirektoratet(VD) og ikke Banedanmark(DB) har fået til opgave at VVM-undersøge strækningen over Vestfyn:
Bingo, så er det derfor. Måske har man valgt armlængde-princip så Bane.dk ikke kan klandres. Som man kan se på https://www.vejdirektoratet.dk/SiteCollectionImages/Andre/BaneoverVestfyn.jpg , så ligger banen tæt op ad motorvejen. Den ekstra støj er næppe et problem for særligt mange, især ikke når man regner fremtidig stigning i vejtrafik med.Vejdirektoratet og ikke Banedanmark har fået til opgave at VVM-undersøge
Hovedside: https://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/vestfyn/Sider/default.aspxBrochure: https://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/vestfyn/Documents/Debatopl%C3%A6g%20over%20Vestfyn%20til%20nettet.pdf#
VVM varer indtil 2016, så er der god tid til at tænke over sin boligsituation.
Det skyldes - og guderne må vide hvorfor - at Vejdirektoratet og ikke Banedanmark har fået til opgave at VVM-undersøge strækningen over Vestfyn:https://www.vejdirektoratet.dk/DA/om-os/nyheder-og-presse/nyheder/Sider/Kom-til-borgerm%C3%B8de-om-den-nye-jernbane-over-Vestfyn.aspx#.VHLbOfnF83k
Ved ikke om der er noget synergi med den samtidige udbygning af motorvejen.
Det eneste jeg kan finde om Vestfyn på Bane.dk er https://www.bane.dk/visBanearbejde.asp?artikelID=21407 , og det er den gamle bane! Er du sikker på at mødet ikke bare handler om renovering af de gamle spor ?det nye stykke fra Odense til lidt før middelfart
Omvendt, hvis det er den nye bane er det fint at informere beboerne nu før Folketinget skal tage stilling.
Det er nok det mest overbelastede banestykke i Danmark, næst efter Glostrup-linien som snart aflastes af Ringsted-banen. Hvis man ser på passagertallenes stigning de sidste årtier og trækker en linie mellem Odense og Middelfart, ligger området i farezonen. Det var svært at gætte for 10 år siden, og det er ærgerligt for dem det går ud over, men det hører med til ejer-ansvaret at undersøge sådanne muligheder. Hvis man ikke er parat til dét, er en lejebolig betydeligt nemmere at håndtere.det nye stykke fra Odense til lidt før middelfart
Jeg tror nu motorvejen overskygger eventuelle ulemper fra banen - de ligger tilsyneladende tæt sammen, og det er jo som det skal være; så generer man færrest muligt.
Det er det nye stykke fra Odense til lidt før middelfart, jeg skal til borgermøde i morgen og håber så at vide mere
Det er jo tyndt befolkede områder, så "mange" er der ikke. Men der er da nogle, og de vil få glæde af den generelle samfundsudvikling der øger værdien for hele Danmark. Fx har Skagen indirekte gavn af Storebæltsforbindelsen fordi forhindringen er blevet mindre, og økonomiens tandhjul kører bedre. Sådan hænger tingene sammen på kryds og tværs, i flere led og i lang tid.mange imellem der ikke vil få glæde af den korte tid der er sparet.
Jeg har tit opholdt mig i hus 200m fra travle gods- og passager-baner, og jeg synes ikke at der er særlig støj. Hvis der er en nævneværdig påvirkning, har du så undersøgt mulighederne for erstatning? Og hvorfor vil du ikke sige hvilken bane der er tale om?hus højst sandsynligt vil falde drastisk i pris
Jeg kan godt se, at der vil være tid at spare, og nye muligheder når man bor i de større byer i nærheden af hvor de nye tog stopper. men jeg mener bare at der er mange imellem der ikke vil få glæde af den korte tid der er sparet. og selvfølgelig kan jeg ikke se det positive i hele miseren, når jeg bor så tæt på, hvor den nye bane vil gå, at mit hus højst sandsynligt vil falde drastisk i pris
Men hvilken bane taler du om? Og hvorfor skulle en bane absolut give merværdi på hver eneste meter? Det er hele landet der forbedres af nye baner, selvfølgelig vil der være mindre ulemper. Store projekter har store perspektiver. De bør ikke bremses af isolerede knaster.en ny bane skal skabe vækst eller øge værdi i et område hvor toget ikke stopper i nærheden
Jeg regner ikke med at tjene voldsomt på min bolig, da jeg højst sandsynlig får den nye bane noget tættere på end den gamle. men ser heller ikke hvordan en ny bane skal skabe vækst eller øge værdi i et område hvor toget ikke stopper i nærheden (40 km fra).
Hvilken strækning mener du? De gamle baner er overbelastede, så der skal nye strækninger til. Dem kan man ligeså godt forberede til højere fart. De nye baner går mest i landområder hvor der kun bor få folk. Banerne tiltrækker vækst og øger værdi i området, måske ikke nok til at kompensere for støjtabet, men ejendomsinvestering er for at få et sted at bo, ikke for at blive rig. Man kan ikke regne med evindelig stigning i boligpriser.ikke får gavn af en sådan bane
Jeg forstår ikke helt hvordan det kan være så vigtigt at spare den smule tid, i forhold til at man genere så mange mennesker på strækningen, der overhovedet ikke får gavn af en sådan bane
Danmark er alt for lille til at man fyrer den mængde penge af på at sparer 10 minutter hist og her, det er INTET der batter i samfunds økonomien.
Sæt pengene i at opbygge et nyt eksport eventyr, eller brug dem på at afvikle registrerings afgiten på miljø venlige biler, eller noget andet som gavner vores samfund.
Mvh Dennis
Danmark er alt for lille til at man fyrer den mængde penge af på at sparer 10 minutter hist og her, det er INTET der batter i samfunds økonomien.
Sæt pengene i at opbygge et nyt eksport eventyr, eller brug dem på at afvikle registrerings afgiten på miljø venlige biler, eller noget andet som gavner vores samfund.
Mvh Dennis
Det ville ikke kunne lade sig gøre langs med motorvejene. Kurveradius er simpelthen for lille. En bil der kører 130 kan takle nogle helt andre kurver end et tog der kører bare 200, for slet ikke at tale om de 400 du foreslår.
Åbnes der mulighed for og er der beregning af helt nyt banenet med netop højhastighedstog - ikke sølle 250 km/t - men 300 - 400 km/time eller mere - simpelt hen ved at benytte jord lodder der er købt langt motorvejene? - Og lad så de gamle banelegemer bestå til transport af gods - ville fint kunne modsvare lastbil transport - der jo alle køre ? Den Danske industri har lært sig, at skrotte gammel teknik med hård hånd, mon det endnu er kommet til Christiansborg og DSB?
Det er vist ikke nødvendigvis meningen at den skal ind til Aarhus midtby. Sådan som fremtidsplanen omtales her, så skal Hasselager syd for Aarhus være omstigningscentral for trafikken til Aarhus:</p>
<p><a href="https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE5973652/oestjysk-net-af-letbane-to…;
<p>Læs hele folderen her:</p>
<p>SAMSPIL 2025
Vision for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland
<a href="https://www.letbanen.dk/media/50683/samspil_2025_17-09-2013.pdf">https:…;
Det fremgår af folderen at tog fortsætter til Århus H som de plejer,
Jeg har selv tænkt samme tanke, men når hurtigt dertil at der vil blive en masse trafik, mellem bagerste vogn og den som nye passagerer skal bruge for ikke at blive smidt af i utide, jeg tror ikke at det er realistisk, men papir er taknemmelig.
Læs hele folderen her:Det er vist ikke nødvendigvis meningen at den skal ind til Aarhus midtby. Sådan som fremtidsplanen omtales her, så skal Hasselager syd for Aarhus være omstigningscentral for trafikken til Aarhus:</p>
<p><a href="https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE5973652/oestjysk-net-af-letbane-to…;
SAMSPIL 2025Vision for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjyllandhttps://www.letbanen.dk/media/50683/samspil_2025_17-09-2013.pdf
Det er første gang jeg har hørt nogen beskrive Solbjerg som en landsby.
https://da.wikipedia.org/wiki/Solbjerg_(Aarhus_Kommune)"Indbyggertal Solbjerg by: 3.446 (2013)"
https://da.wikipedia.org/wiki/Landsby"Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere fortrinsvis lever af landbrug. Bebyggelser kan være af meget uens størrelse beroende på vilkårene for landbrugsudøvelsen. Tidligere skelnede man i Danmark mellem små landsbyer (under 250 indbyggere) og storlandsbyer (250-450 indbyggere)[2], men skellet var ikke begrundet og synes ej heller særligt berettiget.
I Skandinavien er landsbyerne som regel forholdsvis små.[3] I Mellemeuropa og Sydeuropa kunne landsbyer indtil 2. verdenskrig ofte være større end de egentlige byer: Martin Vahl omtaler i 1933 landsbyer på Sardinien og Sicilien med 5.000-10.000 indbyggere.[4] I Asien findes der landsbyer med over 10.000 indbyggere. Verdens største landsby (i det sydlige Afrika) talte angiveligt omkring 80.000 indbyggere, fortrinsvis kvægavlere.
...Andre anvendelser af landsbybegrebet
Landsbybegrebet er således historisk knyttet til næringsudøvelsen. I nyere tid, hvor landbrugets rolle som næringsvej er svindende og mange gamle landsbyer ikke længere opfylder den oprindelige bestemmelse, har landsbybetegnelsen i Danmark været taget i anvendelse til at betegne bebyggelser med manglende mulighed for selvforsyning med butikker og tjenesteydelser. Miljøministeriet havde således i 2007 en arbejdsdefinition, hvorefter landsbyer var bebyggelser, der havde mellem 50 og 1.000 indbyggere, eventuelt med en lidt højere øvre grænse. I nyere kommuneplanlægning er ordet taget i brug for at betegne en mindre samlet bebyggelse, oftest bosætningsbyer, oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder og beliggende i landzone."
Kortet over Fynforbindelsen sandsynligør at en forbindelse nord om MIddelfart med bro eller tunnel under bæltet til Fredericia vil være den bedste løsning - i stedet for at togene skal sigsagge sig og snegle sig over den gamle bro fra 1935 med de hastighedsbegrænsninger der er der. En ny bro/tunnel må være være på tapetet en gang i fremtiden . .
Odense-Bogense-Mariager. Det vil så kræve en bro, men man kan beholde den gamle linie til regionaltrafik. Eller Odense-Bogsense-Middelfart, hvis det er hurtigtog med få stop så er linien kortere.
Gl. Lillebæltsbro er en trafikprop alligevel. Så hvad med et par nye broer? (Den Nye er forresten også ved at være for smal)
Og forresten bygge bedre perronner, det er ubehageligt at stå på en smal perron, når et hurtigtog blæser igennem. :-( (Som, at stå ved en landevej, når lastvognstog blæser forbi.)
Mvh Tine- der har brugt alt for meget af mit livs tid på bumletog, lang transporttid (ventetid mellem skift) og den slags
Det er værd at undersøge kryds på Samsø. Zoomer man ind, kan man se at der også er cirka 20m dybt lige øst for Samsø-møllerne, og dertil kommer sejlrenden syd herfor. Man kan spare noget beton til bropillerne, til gengæld bliver ruten lidt længere (hvor meget?) så mere af trafikken bruger Lillebæltsbroen. Desuden skal broen over 40m-dybet vest for Samsø opgraderes fordi den nu både skal tage Sjællandstrafikken og Fynstrafikken - det kan blive et spørgsmål om at gå fra 2 til 3 vejspor i hver retning. Til gengæld kan trafikken køre mellem Nordfyn og Vestsjælland, hvilket man næppe ville ofre penge på hvis krydset lagdes i havet - evt. i inddæmning.Denne linjeføring kunne måske være en alternativ vision at arbejde videre med
Kraks søkort er et rigtigt godt redskab, især fordi det kan måle længde og areal, dog kun i sømil.
Re: " Desuden skal broen over 40m-dybet vest for Samsø opgraderes"
Hvis man overvejede en tunnel på denne strækning ville man ikke få en "dominerende" bro i det flade landskab. (se link "søkort zoom 10")
Ved evt. at lave en kunstig ø vest for møllerne (ca kote 6-10 området) og 2 tunneler, en lille nord for og en længere syd på, ned til nord Fyn, vil man ikke kunne se forbindelsen i det flade landskab. ( se link "søkort zoom 8").
Hvis "tunnelelement byggeerfaringerne fra Femern-projektet" kunne forlænges til også at omfatte disse 3 korte tunneler og det øvrige bygges som indpumpet sandramper (som Sprogø) -- så kunne der bygges hurtigt og sikkert til en fornuftig pris.
Det kan blive spændende at se om "Landstrafikmodellen 2013" kan regne på "fordele/pris" ved en sådanne løsning.
Re: "Kraks søkort er et rigtigt godt redskab..." Jep --- ingeniører kan tegne og kommentere
Re: "søkort".
Hvis man ser på vanddybderne nord for Fyn på dette kort,
kunne man måske undgå det dybe område syd for Endelave, ved en linjeføring som tegnet på kortet.
Denne linjeføring kunne måske være en alternativ vision at arbejde videre med.
Hvis "bestillingsrapporten" (som R linket henviser til), kommer til at danne grundlag for den politiske debat, kan det måske være usikkert om diskussionen kommer til at foregå på et rationelt grundlag. Den seneste tunnel viden, fra Femern projektet, bør kunne danne grundlag for en opdatering af de tekniske dele en kattegats forbindelse kan bygges af. Herunder også en løsningsberegning med ca. 80 % sand ramper mellem Jylland og Samsø. (se evt. søkort for vanddybder)
Eller hvorfor ikke betale en del af anlægsprisen ved at inddæmme og udstykke Svanegrunden mellem Samsø og Jylland som man gjorde med Lammefjorden og Rødby fjord? Vanddybderne er de samme.https://ing.dk/artikel/se-oversigten-saa-meget-tid-sparer-kattegatbro-i-forhold-til-timemodellen-161027#comment-547374https://maps.google.dk/maps/ms?msid=208067555482430791127.0004da4c8d1e963c29dff&msa=0&ll=55.724017,11.052246&spn=1.565437,5.410767Søkort:https://map.krak.dk/ruteplanklik 'søkort'
Der er over 400 km fra Ålborg til København af jernvejen og mindre end 200 af luftvejen. Med de nuværende køreplaner bruges der mere diesel end jetfuel per passager og hvis togene kører elektrisk bliver den tilhørende CO2 værre og dyrere da togene kører mest i spidslastperioderne. Eltog bruger så endydermere mellem 25 og 50 % mere om vinteren hvor elsystemet har nok at bestille. Jeg stod for ikke så mange år siden og nød musikken fra et forbipasserende TGV tog og med mindre der findes nye jernkvaliteter vil jeg tilråde politikere at lægge afstand til højhastighedstog. De larmer af helvede til.
Re: " muliggøre diskussion på et rationelt grundlag ".
Hvis "bestillingsrapporten" (som R linket henviser til), kommer til at danne grundlag for den politiske debat, kan det måske være usikkert om diskussionen kommer til at foregå på et rationelt grundlag. Den seneste tunnel viden, fra Femern projektet, bør kunne danne grundlag for en opdatering af de tekniske dele en kattegats forbindelse kan bygges af. Herunder også en løsningsberegning med ca. 80 % sand ramper mellem Jylland og Samsø. (se evt. søkort for vanddybder)
Tilføjelse: Det mindste, jeg har betalt for en sådan togrejse Randers - Manchester, var omkring kr. 1.100 one-way for tog + omkring kr. 1.100 for en overnatning på hotel i Bruelles el. Køln. Det var sidste år, og prisen på overnatning er nok steget siden. De højeste priser for tog var næsten kr. 2.000 one-way. Noget af merprisen skyldes valg af 1. klasse på flere strækninger.
Nogle gange blev jeg sur på mig selv, fordi jeg fandt ud af, at det ville have været både billigere og hurtigere at rejse med SAS hjem fra Manchester. Så vidt jeg husker, kunne en gang spares omkring kr. 350 og et døgns rejsetid på den måde, men jeg måtte jo leve med den beslutning, jeg havde truffet. Med overnatning undervejs kom prisen på en togrejse op på niveau med SAS' daværende Economy Extra.
Prøv db.de (Deutsche Bahn). Den er fremragende til togrejser over landegrænser - selv hvis man ikke skal gennem Tyskland. Jeg bruger den ofte til rejser mellem Danmark og Sverige.
Jeg kender udmærket bahn.de og bruger den jævnligt, men den har sine begrænsninger også sammenlignet med søgemaskiner som Momondo og Travelmarket.dk. Til rejser gennem flere lande bruger jeg bahn.de til at få overblik og finder dernæst flere rejsetider og priser samt køber billet på hver strækning for sig.
Eks.: Randers - Manchester. Med lidt held kan Randers - Køln og evt.Køln - Bruxelles købes på bahn.de, Bruxelles - London købes på eurostar.com og London - Manchester på thetrainline.com el. virgintrains.co.uk. Ganske vist kan bahn.de give mig en samlet rejseplan for hele rejsen, men ikke planer med en overnatning i fx. Bruxelles el. Køln. Det må jeg selv rode med.
Modsat giver søgemaskiner for flyrejser nogle gange næsten absurd lange rejsetider, og har også sine begrænsninger.
Prøv db.de (Deutsche Bahn). Den er fremragende til togrejser over landegrænser - selv hvis man ikke skal gennem Tyskland. Jeg bruger den ofte til rejser mellem Danmark og Sverige.Det er endnu værre med tog til udlandet. Der er ingen brugbare søgemaskiner,
Men det er rigtigt, at det er meget svært at finde priser på rejser gennem flere lande. Igen er db.de lidt bedre end alternativerne, idet den trods alt kan regne priser fra enkelte danske stationer inde i landet. Ellers kan de forskellige landes online-billetsalg som regel kun regne til nærmeste større station på den anden side af grænsen.
El-krav er nemt at indføre, da det alligevel kun bliver hurtige eltog der kører der - med dispensation for IC4 i højtiderne. Da IC4 ikke passer ind på regionalbanerne, kan den fungere som tiltrængt svingkapacitet. Så undgår vi også at de bliver slidt mere end højst nødvendigt...Vejle fjorden´s nordlige fredning, så bliver resultatet sikkert og for at imødekomme aktivisterne, at broen opføres med krav om kun brug af elektrisk tog - ingen diesel tog
Men forhåbentlig vedtager man at udbygge togbroen med 4-sporet vejbro for sølle 1mia kr ekstra : side 16 https://www.trm.dk/~/media/Files/Publication/2011/Strategiske%20analyser/Rapporten%20i%20pdf%20-%20Forbindelser%20mellem%20Vest-%20og%20%C3%98stdanmark.pdfEn politisk forhandlingsbrik overfor den borgerlige fløj ? I første omgang kan den forbinde rute 23 og rute 28, men den bør forberedes så motorvej E45 kan forbindes på længere sigt. Det ville i så fald gøre el-kravet omsonst.
. . og det bliver den hver dag, der er intet, fredninger, Natura-2000, nationale interesseområder eller andre beskyttelser der kan standse en jernbane. VVM skal blot klarlægge på hvilken måde der kompenseres!
Det er nemlig rigtigt Alf Blume.
Fredninger er ikke helliget for almenheden i evig tid, kun Statsanliggende interesser for kongeriget er hævet over disse fredninger.
Fredninger er kun for at sikre almenheden, at kommuner og regioner ikke i et flæng, skal tilplastrer kyster og andet naturområde med bygninger og andet kommercielt visa versa, herunder også at imødegå personaliseret nepotisme/særinteresser.
VVM undersøgelserne tager højde for miljøbelastningen, deraf navnet (Vurdering af Virkninger på Miljøet).
Og hvis jeg ikke tager fejl, i det der ligger omkring Vejle fjorden´s nordlige fredning, så bliver resultatet sikkert og for at imødekomme aktivisterne, at broen opføres med krav om kun brug af elektrisk tog - ingen diesel tog.
Kan vi I DK når vi naivt som duksedreng skal følge alle EU udbudsregler finde nogle tog som kan køre så hurtigt. De andre hurtigkørende lande har selv bygget deres tog.
Ja. Det er sandsynligvis nemmere end at finde nogle tog, der passer til vort nuværende jernbanenet. Fx. har Bombardier jo sin Zefiro-serie, som angiveligt kører test i Kina og Italien:https://www.bombardier.com/en/transportation/products-services/rail-vehicles/high-speed-trains/zefiro.html . Flere andre højhastighedstog har været i daglig drift i op til 32 år.
Kan vi I DK når vi naivt som duksedreng skal følge alle EU udbudsregler finde nogle tog som kan køre så hurtigt. De andre hurtigkørende lande har selv bygget deres tog. Hele området med Middelfart, og den gamle Lillebælt bro, samt strækningen til Frederecia er der larmende tavshed om. Den gamle Lillebælts bro er ikke ny mere, og kræver vedligehold. Måske banen skulle føres nord om strib og Frederecia. Når nu skatten stiger for at sponsorere denne partireklame, så bliver det sikkert populært
Sammenlign artiklens kortskitser med kortet s. 14 ihttps://www.trm.dk/~/media/Files/Publication/2011/Strategiske%20analyser/Rapporten%20i%20pdf%20-%20Forbindelser%20mellem%20Vest-%20og%20%C3%98stdanmark.pdfforestillende 'alternativ A' i trafikministeriets 'screening' af alternativer for løsning af banebetjening af Østjylland. Det er tydeligvis samme plan. Regeringen forsøger åbenbart at kuppe den billige planhttps://www.radikale.net/lars-vestergaard/indlaeg/2012/02/06/kattegat-bro-eller-straekningsforkortelser-prisforskel-79-116-mia-krigennem inden publiceringen af landstrafikmodellen, som vil muliggøre diskussion på et rationelt grundlag af screeningens tre alternativer, strækningsudretning (A), bro Bogense - Juelsminde (B) og Kattegatsforbindelse (C).
Aarhus Byråd ønsker måske ikke ny lufthavn, men andre gør, heriblandt lokalpolitikere.
Ja, men hold nu mund med det. ;) Så vidt jeg husker, blev ønsket hørt på Christiansborg, og efter noget tid bevilligede Folketinget penge - til udbygning af motorvejen til Djursland. Hvis det emne nu bringes på bane igen, er det nok en ny motorvej mellem Aarhus og Viborg, der tages op af skrivebordsskuffen, hvis den da ikke er vedtaget.
Jeg ved ikke hvordan I har det med flybilletter, men når jeg skal flyve et sted hen, så skal jeg bruge TIMER på at finde den rigtige afgang, til den rigtige pris, med en begrænset ventetid hvis jeg skal skifte fly.
Det er endnu værre med tog til udlandet. Der er ingen brugbare søgemaskiner, og de laveste priser opnås typisk ved køb af billet til hver strækning for sig med begrænset mulighed for et samlet overblik.
Til Budapest vil jeg i øvrigt foreslå at prøve hos Deutsche Bahn, hvis prisen er vigtigere end rejsetiden. Det er lidt kompliceret, fordi de laveste priser med tog til fx. Budapest findes ved kombination af en Europa-Spezial Dänemark med en Europa-Spezial Ungarn, og der skal lægges gebyr for evt. pladsreservation til. I bedste fald kan Danmark - Ungarn gøres for €29 + €39 + 2 * €4 = €76 (ca. kr. 570) hver vej. Deutsche Bahn har også Europa-Spezial til flere andre lande også såmænd også til London. I Østeuropa har de tilbud til bl.a. Ljubljana, Bratislava, Warszawa og Zagreb.
Jeg tænkte mere fx. Aalborg - Odense, Slagelse - Esbjerg el. Aalborg - Hjørring, hvor rutefly ikke kan bruges til ret meget. Desuden synes jeg næsten, det tangerer det absurde, at rutefly er bedst på tværs af vores forholdsvis lille land men ikke ubetinget til fx. Hamburg el. Göteborg. Det ligner noget geografisk rod.
Derved kan vi frigive de 4,9 milliarder til Vestfyn banen og de 4,3 milliarder til Vejle Fjord anlæg til en ny kombineret lillebæltsforbindelse, hvor kostprisen til tunnelelementer samtidig "kun" tangerer den variable meromkostning på at lave ekstra tunnelelementer i den allerede etablerede produktionslinie, og så taler vi ikke om, hvilken transporttid vi kan komme ned på.</p>
<p>
Tja---- 4,9 mia kr og 4,3 mia kr er mange penge !!! --- Hvor mange "Femern tunnel elementer" kunne ikke: 1. bygges, 2. sejles op til og 3. monteres ved en Kattegats forbindelse ?
Det at rejsetiden mellem Århus og KBH kunne komme ned på ca. 1 time (med en Kattegats forbindelse) ville kunne give Danmark multi multi multi fordel mange år frem.
(Man kunne evt. kopiere/opdatere noget "Kinesisk" magnettogs teknik og samarbejde med de nordiske lande, om at bringe Norden ind i "Magnettogs fremtiden" / "Magnettogs nutiden"). Hvis DK skal bruge mange penge til "elektrisk tog drift", så bør det være magnettogs løsninger, da de rækker langt langt langt ind i fremtiden. (50-100-150? år)
Jeg tror at vores børn og børnebørn ... vil takke vores generation for at have skabt en infrastruktur med magnetbaner ... mange mange mange gange !!!
Lad os undersøge og ligestille alle løsninger, inden vi binder penge til delløsninger.
Nåda, en Google-søgning med "ny aarhus lufthavn" giver ganske mange resultater. Aarhus Byråd ønsker måske ikke ny lufthavn, men andre gør, heriblandt lokalpolitikere.https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE5340235/kritikere-vil-have-lufthavn-til-debat/Aarhus ønsker vist ikke en ny lufthavn
Det er åbenbart Thomasminde https://bit.ly/16kcXEE der ønskes, selvom Haraldslund mellem Hinnerup-banen og motorvejen også kunne være et bud.
Det ville i praksis være en flytning af Tirstrup. Hvis der kommer ny lufthavn tæt på Aarhus, kan Tirstrup ligeså godt lukke. Karup ville også være truet. Fly-passagerernes "vandskel" i MidtJylland ville ændre sig drastisk, og ville også påvirke passagertallene i Timemodellen.
Landingsbanerne i både Tune og Værløse ligger langt fra højklasset offentlig transport, men man kan måske lave en 5km S-bane mellem Måløv station og Værløse station. Så skal man "bare" slås med boligejerne om den genopstandne fly-støj. Aarhus ønsker vist ikke en ny lufthavn - det kan man så undre sig over. Den kunne ellers ligge hvor letbaneplanerne når ud."der skal være små lokale lufthavne, også i Århus."
Kastrup lufthavn kan måske ikke klare flere fly - men der kan måske laves en ny lufthavn for fly til indlandsbrug.
Små fly : Der er (mindst) to muligheder - den kendte : https://ing.dk/artikel/groent-lys-soefly-mellem-danmarks-stoerste-byer-158841Den eksperimentelle : www.cartercopters.com/
Jeg vil mene at det er ganske vigtigt. Aarhus og København er vækstlokomotiverne i dansk økonomi, og jo bedre de kan forbindes, desto stærkere bliver økonomien. Det gøres bedst med Kattegatbro, men det er nok først om 50 år der er samfundsøkonomi i dén. Udfra duopolet kan væksten også komme oplandet tilgode, fx Silkeborg og Herning med de planlagte motorveje og letbaner. Der skal stadig arbejdes aktivt for at sprede aktiviteten, som det fx er gjort med TV2 i Odense, Skat i Ringkøbing, og tildels med de tabsgivende elektrificeringer af Frederikshavn og Struer.Hvor vigtigt er det for den danske økonomi, om man kan rejse mellem Aarhus og Købehavn i tog på to timer?
Børge, jeg snakkede ikke om nuværende fly.
Hvorfor vil du så gerne have fly? Jeg gætter på, meget af den danske velvilje mod fly er mental. De fleste lande i Europa er ved at gå bort fra rutefly på korte og mellemlange distancer. Det er en sandhed med modifikationer, at fly specielt til Aalborg er omtrent lige så miljøvenlige som tog. Det athænger ikke mindst af udgangspunktet. Alle rejser ikke mellem Aalborg og København. De fleste rejser nok på alle mulige andre strækninger.
De vigtigste fordele, jeg kan få øje på ved rutefly, er kortere rejsetid mellem lufthavne, en klar adskillelse af transportmiddel fra samfund og mere vejledning i form af skilte og instruktioner. Jeg formoder, det især er vejledningerne og den isolerede rejseform, der tiltaler danskerne, fordi vejledningerne minimerer risikoen for at begå fejl, og rutefly giver god til tilpasning til først rejsen og dernæst tilbagevenden til samfundet. I togene gives ikke ret meget vejledning, og i de fleste tlfælde er der ingen gate mellem transportmiddel og samfund. Der er rig mulighed for at begå fejl fx. ved at sidde på et forkert sæde, stige på et forkert tog el. stå af på en forkert station. Jeg formoder, det er en vigtig årsag til angst for togskift. Ved flyskift er der medarbejdere, der kontrollerer, om rejsende er på vej mod det rigtige fly.
Togplanens grundtanke må være, at alle skal nyde godt af den store investering, som alle bidrager til gennem skatten.
Det tror jeg ikke. Jeg tror, togplanens grundtanke er, at det danske jernbanenet skal bringes op på vesteuropæisk standard. 300 km/t er efterhånden defacto standard for fjerntog i Vesteuropa foreløbig bortset fra Storbritannien, hvor standarden på elektrificerede strækninger vist er 200 km/t.
Hastigheden ville næppe kunne øges til mere end 200 km/h med diesel-tog, så meget tid ville man ikke kunne vinde. Desuden er diesel-tog også langt dyrere per kilometer end el-tog, især når vi medregner skaden på miljøet, folks helbred, og stigende oliepriser, så det ville være dyrere i sidste ende.Hvis vi frigav de samme økonomiske ressourcer til at opgradere jernbanen, øge hastigheden, sænke priserne og effektivisere (reducere) DSB´s forvaltning / overhead / især ikke direkte tog relateret drift omkostninger - og forudsat at vi derved fik endnu flere til at køre tog - hvordan ville miljøregnskabet da se ud, sammenholdt med kun at lave en elektrificering?
Endligt ville det at vi kørte flere diesel-tog næppe være positivt for miljøet i forhold til et scenarie hvor vi makser kapaciteten ud med el-tog.
Palle G. Jensen skriver noget meget vigtigt: Når jeg foreslår noget nyt så skal du ikke tænke i det gamle.
Der tænkes for meget i gamle baner generelt herhjemme. Togplanens grundtanke må være, at alle skal nyde godt af den store investering, som alle bidrager til gennem skatten. Dette er et socialt synspunkt, der sådan set intet er i vejen med.
Men omvendt vil jeg spørge, om alle egentligt har behov for det, om der ikke findes løsninger, der på en billigere måde kan betjene de få i fjerntrafikken mod at andre i nærområdet får et forbedret rejsetilbud.
Hvor vigtigt er det for den danske økonomi, om man kan rejse mellem Aarhus og Købehavn i tog på to timer?
Børge, jeg snakkede ikke om nuværende fly.
Jeg skrev specifikt at det var små fly der gik som bybusser. Alt checkin nonsens skal forsvinde og der skal være små lokale lufthavne, også i Århus.
Når jeg foreslår noget nyt så skal du ikke tænke i det gamle.
Ved indenlands rejser, kan tjek-in gøres stort set ligeså let som for tog. Sæt en rejsekort automat op. Og lav nogle gode forbindelser, mellem lufthavn og tog/bus. Kastrup lufthavn kan måske ikke klare flere fly - men der kan måske laves en ny lufthavn for fly til indlandsbrug. Lad staten betale lufthavnen. De skal jo også betale skinner og veje.
Ud fra et brændstof synspunkt, er fly - specielt til Ålborg - omtrent ligeså miljøvenlige som tog. Og der, kan bruges miljøvenlig flybrændstof.
Timeplanen er måske en god idé - men ikke til tog. Dem der har behov for, at turen kan gøres på en time kan tage et fly. Kan flyrejser ikke sælges til lidt mere end en togbillet, så er det fordi, at ingen har behov for, eller ønsker en timemodel. Gives samme tilskud til fly, som påtænkes at give til tog, så bliver flybilletten måske næsten gratis.
Dem der tager toget, kan leve med en time og tyve minutter.
Jeg er 100% sikker på, at det i forbindelse med IC3 togene, i 1986, 1987 eller andre årstal i 80'erne, flere gange af DSB, eller repræsentanter for DSB, blev postuleret i dagspressen, at det med IC3 togene ikke var urealistisk, at man kunne komme ned på 45 minutter imellem de store byer.
Denne vision synes at være gået noget i glemmebogen siden.
Noget andet jeg undrer mig over er, hvorfor vi ikke tænker konstruktionen af Femern forbindelsen, og den dertil hørende etablering af produktionsapparat / produktionslinie til produktion af sænketunnelelementer ind i en større vision for infrastrukturen andre steder i Danmark?
Helt konkret må den variable merpris for at producere ekstra tunnelelementer værre relativ lav, når vi allerede har finansieret de faste omkostninger til etablering af produktionsapparatet i forbindelse med konstruktionen af Femern forbindelsen, ligesom resten af maskinparken, folkene, deres erfaring og viden, allerede er til stede og dermed ikke skal etableres først.
Og afledt heraf f.eks.
Hvorfor en ny bro til afløsning af Storstrømsforbindelsen, hvorfor ikke en tunnelforbindelse med brug af de samme tunnelelementer, bare til en anden pris?
Hvorfor en opgradering af forbindelsen over Vestfyn, hvorfor ikke slå denne løsning (økonomi) sammen med ønsket / behovet for en ny lillebæltsforbindelse, både til tog og bil, fra f.eks. Bogense til nord for Vejle fjord, med brug af de samme tunnelelementer, bare til en anden pris?
Derved kan vi frigive de 4,9 milliarder til Vestfyn banen og de 4,3 milliarder til Vejle Fjord anlæg til en ny kombineret lillebæltsforbindelse, hvor kostprisen til tunnelelementer samtidig "kun" tangerer den variable meromkostning på at lave ekstra tunnelelementer i den allerede etablerede produktionslinie, og så taler vi ikke om, hvilken transporttid vi kan komme ned på.
- Ja, hvorfor ikke benytte samme tunnelelementer til en Kattegat forbindelse ....?
Og en tredie ting jeg undrer mig over er, hvorfor er det så vigtigt at bruge milliarder på at elektrificere jernbanen?
Hvis vi frigav de samme økonomiske ressourcer til at opgradere jernbanen, øge hastigheden, sænke priserne og effektivisere (reducere) DSB´s forvaltning / overhead / især ikke direkte tog relateret drift omkostninger - og forudsat at vi derved fik endnu flere til at køre tog - hvordan ville miljøregnskabet da se ud, sammenholdt med kun at lave en elektrificering?
(Ja, den sidste del, om DSB´s forvaltning, er personlig fordomsfuld og uden tilstrækkelig objektiv viden og evidens, I må have mig undskyldt).
Jeg ved godt, at der er mange i dette forum der plæderer for mere elektrificering, men i et større perspektiv, med mange alternativer i spil, og med kommende lovende teknologier, er det da nødvendigvis det mest rationelle over en længere tidshorisont?
Hvis man f.eks. bor i Vejle og lyntoget ikke længere standser der. Når man skal til København tager man et ikke-lyntog til Fredericia (hvis lyntoget standser der). Dette ikke-lyntog kan sagtens køre lige så hurtigt som IC-togene gør i dag. Dermed har man ikke mistet nogen transporttid imellem Vejle og Fredericia. I Fredericia stiger man så ud og venter 10 minutter på lyntoget og stiger ind og kører derfra til Kbh, kun med stop i Odense. Det eneste der er værre end i dag er de 10 minutters ventetid i Fredericia, men det kan så rigeligt indhentes i forhold til i dag hvis Vestfyns banen bliver rettet ud og opgraderet samt at der bliver 15 minutter mindre imellem Odense og København.
Men kun hvis man ikke kommer fra/skal til de forbikørte byer. Og de forbikørte kunder vil så ikke kunne bruge højhastighedsbane med udbytte, og den underlag blive det mindre.
Med mindre der i de byer der stoppes i holder korresponderende tog der dækker de forbikørte byer. Så kan der sagtens stadig blive bedre eller lige så god transporttid som der er nu i de forbikørte byer.
Men kun hvis man ikke kommer fra/skal til de forbikørte byer. Og de forbikørte kunder vil så ikke kunne bruge højhastighedsbane med udbytte, og den underlag blive det mindre.
Med mindre der i de byer der stoppes i holder korresponderende tog der dækker de forbikørte byer. Så kan der sagtens stadig blive bedre eller lige så god transporttid som der er nu i de forbikørte byer.
Jeg ved ikke, hvad en brintbus koster, men 30 mia. kr. svarer til 7 - 8 motorveje a 32 km.https://jyllands-posten.dk/indland/trafik/ECE4729864/holstebro-motorvej-kan-blive-rigtig-dyr/ .Hvor mange brintbusser kan man mon købe for knap 30 milliarder kroner ??
Hvor mange brintbusser kan man mon købe for knap 30 milliarder kroner ?? Lav brinten med vindmøllerne og opbyg et fintmasket brintdrevet bussystem. Giver det ikke langt større fleksibilitet og f.eks. langt lettere integration af Billund lufthavn ?? Sådan et system indeholder jo også en kattegatsforbindelse. Moderne turistbusser er efterhånden ganske komfortable.
Men kun hvis man ikke kommer fra/skal til de forbikørte byer. Og de forbikørte kunder vil så ikke kunne bruge højhastighedsbane med udbytte, og den underlag blive det mindre.Man sparer altså mindst 42min med hastighedsopgraderingen
Så skal den da slå et voldsomt knæk for at nå de ca 4-500m langs terminalerneNoget andet, jeg tænker på i den forbindelse, er, om Københavns metro kunne forlænges til Terminal 1.
men hvilke byer vil ikke blive betjent efter anlægget af højhastighedsbanen?
Det må vise sig. Jeg har opgivet at finde ud af det.
Ja, rutefly er hurtigst mellem Aalborg og København, men det er ligegyldigt for rejsende på alle andre strækninger. Noget andet, jeg tænker på i den forbindelse, er, om Københavns metro kunne forlænges til Terminal 1.
De samme byer vil blive betjent som nu. De steder hvor den nye linje føres udenom byerne vil ikke-lyntog simpelthen køre ad den gamle linje. På den nuværende bane undlader ICLyn allerede mange stop. Men selv med den "gamle" IC-lyn-nonstop tog rejsen 2:42.
Man sparer altså mindst 42min med hastighedsopgraderingen, hvis vi antager at togene slet ikke må stoppe for at overholde timemodellen, hvilket nok er tvivlsomt.
Hvis man kan køre fra hovedstaden til Aalborg på 3 timer, skulle slaget være vundet for DSB.
Det kommer fisme da i meget høj grad an på hvor man bor i København og hvad man skal i Ålborg.
Jeg har tidligere pendlet en del mellem København og Ålborg. Og der kan toget da slet ikke konkurrere med fly. Det var vel maks. 1½ time dør til dør. Nu bor jeg godt nok også tæt ved lufthavnen i København, og kom som regel 5-10 min før flyafgang (det var præ 9/11). Men stadigvæk. Lufthavnen i Ålborg ligger i modsætning til Århus rigtigt fornuftigt tæt på byen.
ja det kunne man måske synes, men hvis der pludeligt er 5-10 cm hård is på begge sider af skinnen (eller hvad sådan en hedder på maglevsprog) , så kan der vel ske en hel masse med de indretninger som skal styre toget sideværts. Hvis samtidigt selve toget får en tung isbelægning i luv side, kan det muligvis ligge skævt på skinnen, hvilket jeg går ud fra er dårligt. Strømskinner og lignende kan tabe kontakt etc.
Denne artikel er kun på Byggeri men ikke under Transport?