Sådan kan svinefarme nedsætte det forkætrede ammoniakudslip

Danmarks nye fødevare- og miljøminister, Eva Kjer Hansen (V), fik ikke meget andet end en lang næse, da hun mandag forsøgte at overtale EU-Kommissionen til at slappe grebet om udslippet af ammoniak fra de danske landbrug.

Danmark forpligtede sig under den forrige regering til at nedbringe fordampningen af ammoniak fra gylle med 24 procent inden 2020, hvilket er langt over EU’s gennemsnit på seks procent. Det vil ifølge et notat fra ministeriet give landbruget ekstraudgifter på 130 millioner kroner årligt.

EU-miljøkommissær Karmenu Vella var dog ikke indstillet på at lade Danmark slippe billigere, og ministeren vendte hjem med uforrettet sag.

Læs også: EU afviser V-regeringens ønske om at lempede ammoniak-mål for landbruget

Til gengæld har Eva Kjer Hansen i en af sine første gerning som minister bevilget 11 millioner kroner til et projekt, som skal gøre det mere effektivt og billigere for landmændene at holde på kvælstoffet, så det ikke damper af som ammoniak. Pengene stammer fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), som i alt har strøet 100 millioner kroner ud over 16 forskellige projekter.

Problemet med ammoniak, der damper af fra stalde, gylletanke og marker er ikke bare, at landmændene går glip af gødning til deres egne marker. Kvælstoffet bliver båret med rundt og havner bl.a. i følsomme områder, der ikke er vant til så meget gødning. Det betyder, at de følsomme biotoper kommer i ubalance.

Læs også: Fødevareminister: Danske landmænd må udlede mere ammoniak

Der findes i dag en række metoder til at nedbringe ammoniakudslippet fra gylle. Et af dem er forsuringsanlæg. I sådanne anlæg bliver gyllen pumpet ind i en tank og blandet med svovlsyre, der sænker pH til 5,5. Det forhindrer ammoniakken i at dampe af, og udslippet bliver reduceret med 40 til 70 procent.

Men der skal også bringes ekstra kalk ud på markerne, for planterne er ikke vilde med den lave pH. Det får den samlede pris for at installere og drive forsuringsanlæg op i omegnen i af ti kroner per slagtesvin.

Derfor findes der i dag kun omkring 100 forsuringsanlæg, heraf cirka halvdelen på svinefarme. Det er ikke mange, når Danmark har 4000 svineopdræt.

Læs også: Danmark udleder for meget ammoniak for tredje år i træk

Står det til lektor og biokemiker Henrik Karring fra Syddansk Universitet, så skal forsuringsanlæggene i fremtiden være langt mere effektive og derfor også billigere i drift for landmændene. Han er leder af det nye projekt, hvis mål er at finde frem til et billigt stof, der kan tilsættes gyllen og forhindre, at ammoniakken overhovedet dannes.

I teorien er det en simpel øvelse, som fortidens landmænd havde godt styr på.

»I gamle dage vidste landmanden godt, at han skulle tage kokassen og lægge på møddingen. Så fik han adskilt afføring fra urin,« som Henrik Karring konstaterer.

Læs også: Byråd tillader test af gyllestave, som forskning har dumpet

Ammoniakken dannes i en enzymatisk proces, når bakterier fra afføringen nedbryder urinstof, urea, som ellers i sig selv er meget stabilt. Men i moderne, intensive staldsystemer bliver de to ting pumpet rundt sammen som gylle, og nedbrydningen af urea sker på få timer.

Henrik Karring kan ikke lokkes til at give detaljer om, hvilke stoffer han har i tankerne, som kan stoppe nedbrydningen af urinstof i gyllen. Ét er dog sikkert:

»Det skal være billigt. Ellers er det ligegyldigt, for så har landmændene ikke råd,« siger han.

Læs også: Ny teknologi kan løse de værste af landbrugets miljøproblemer

Landmændene kommer ikke uden at investere i et forsuringsanlæg, og en leverandør af sådanne anlæg, Jørgen Hyldgaard Staldservice A/S er også med i projektet. Så stoffet, der bremser den enzymatiske aktivitet, skal være billigere at benytte end de nuværende udgifter til svovlsyre og kalk.

Til gengæld er potentialet stort.

»Der er ingen naturlov, som siger, at udslippet af ammoniak ikke kan være nul,« som Henrik Karring udtrykker det.

Helt derned forventer han dog ikke at komme. Men hvis blot projektet kan finde frem til et stof, som kan reducere ammoniakdannelsen med yderligere 50 procent, så kan udslippet sammen med forsuring nedbringes til en fjerdedel.

Målet med projektet er at opføre et pilotanlæg i samarbejde med brancheforeningen Landbrug & Fødevarer. Derefter skal Jørgen Hyldgaard Staldservice gøre teknologien til en del af sine anlæg.

Jørgen Hyldgaard Staldservices video om et forsuringsanlæg til svinestalde

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det undre mig at der ikke er officelle målinger på hvor meget ammoniak der er i luften på et given tidspunkt / given målestation. DMI gør det åbenbart ikke selvom det ville være en naturlig instans til også at måle den form for forurening.

  • 3
  • 1

En af de første love man skal overholde når tænker i miljø, er ikke blande ting der ikke skal blandes. ;)

Design et pissoir og et toilet til grise, grise er intelligente og renlige dyr bare de trænes fra de er små vil de med glæde lave og tisse i der til indrettede områder. og de skal nok lære de næste gøre samme.

så er tingene adskilt helt uden kemi

nemt kopiere fra os menneskers allerede eksisterende systemer. mindre lugt mindre fluer færre sygdomme og meget andet godt vil der komme ud af det.

det ville være rart færdes i sådanne stalde for både dyr og mennesker. :)

  • 3
  • 1

bortset fra de økonomiske overvejelser har jeg to oplevelser som for mig indgår med en betydelig vægt når emnet er miljøpåvirkning: 1. Flere gange i påskeferien har jeg oplevet Nordjylland indhyllet i ammoniakdampe når gyllen er spredt på markerne helt ned til klitrækkerne. Det er ikke særligt indbydende hvis man kommer fra byen, hvor vi kun er vandt til dieselduften ;-) . 2. Gennem 35 år og særligt de seneste 15 år har jeg set og kunnet lugte hvordan ammoniakdampe spreder sig over fredede lyngarealer, som således gødes og derfor springer i skov.

NB! Jeg er ikke medlem af nogen miljøbevægelse eller modstander af industri eller effektivt landbrug. Ovenstående er blot registrerede oplevelser, der gav mig stof til eftertanke om hvordan vi behandler og påvirker vores miljø.

  • 8
  • 1

Lugten fra gylle består af over 200 lugtstoffer, ammoniak er blot en enkelt af dem. Lugtgrænsen for ammoniak er desuden relativ høj, så ammoniak fortyndes hurtigt i luften til en ikke-lugtbar koncentration. Så det er ikke ammoniakken du kan lugte, men derimod en blanding af nogle af de andre stoffer som f.eks. FFA'er, H2S m.fl. Dette er samtidigt stoffer (syrer) som ikke fjernes ved gylleforsuring, så lugten vil desværre stadig være der, men i forhold til miljøet (det grønne) omkring udspredningsarealerne skulle der gerne være sket en ændring.

Måske dette nye hemmelige stof kan fjerne både ammoniak og lugt... Spændende.

  • 4
  • 0

Niels, Du må have været uheldig med tidspunktet, dvs du har været i Nordjylland på det tidspunkt hvor der bliver kørt gylle. Det er dog meget få dage om året det sker og lugten forsvinder meget hurtigt, fordi gyllen bliver nedfældet, det var meget værre i gamle dage. Det kan jeg sige af personlig erfaring, da jeg faktisk bor i Nordjylland og jeg vil til en hver tid foretrække gyllelugt 3-5 dage om året frem for 365 dage med bilos som i København, men lever man i storbyen lægger man sikkert ikke mærke til det. For mig er luften i København utrolig dårlig, specielt i S-tog hvor det kan være decideret ubehageligt specielt i myldretiden.

  • 3
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten