Sådan kan regnen give bedre byrum

Ny udstilling på Dansk Arkitektur Center viser eksempler på, hvordan investeringer i klimatilpasning kan integreres, så borgerne får mere ud af dem end tørre kældre.

Grafen på planchen siger det hele: Der kommer mere og mere regn. Tidslinjen begynder i slutningen af 1700-tallet, hvor den årlige nedbør ligger på 640 mm om året. Nedbøren stiger let op gennem to århundreder, men fra 1990 tager nedbøren til, så den ligger på omkring 770 mm årligt. Det historiske skybrud i 2011 har indtil nu sat rekorden i Danmark. Der faldt 100-150 mm regn på halvanden time.

Planchen er en del af Dansk Arkitektur Centers nye udstilling ‘Regnen kommer’ og viser også den historiske udvikling i København i forhold til regnvandshåndtering. Det er interessant at se, hvordan København gik fra at være en lille by omkranset af marker, bakker og enge på den anden side af byportene til en tættere bebyggelse med et kloakeringssystem, der blev vedtaget i 1857, men først udbygget omkring 1900-tallet. Det var så nyt og hot, så man kunne gå på udstilling og se forskellige former for vandlåse.

Lige så godt, kloakeringssystemet har været for personlig hygiejne, smittefare og, ja, mindre stank i gårde og gader, lige så lidt tog kloakkerne højde for fremtidens regn. Hvordan kunne det også det?

Mere for pengene

Derfor skal der de kommende 20 år investeres 30-40 milliarder i klimasikring i Danmark, og udstillingens ærinde er at fokusere på, at pengene kan bruges konstruktivt, så man ikke bare får ledt vandet væk fra kældre og kloakker, men også benytter den massive investering til at få bedre byrum.

Som i Gladsaxe, hvor der netop nu er ved at blive opført en bane til paddle tennis. Paddle tennis er en mellemting mellem tennis og squash, så banen ud over at få kommunens borgere ud og slå til bolden, også kan fungere som opsamlingstank med sine høje mure.

Et borgerinitiativ til åbning af Ladegårdsåen, der løber under Åboulevard i København, er et af eksemplerne på, hvordan klimasikring kan bruges konstruktivt. (Foto: Miljøpunkt Nørrebro/Helle Rye Westphall & Kamilla Aggerlund)

Et andet eksempel er Ladegårds­åen, som er den å, der flyder under Åboulevard i København. På initiativ fra borgere viser projektet, hvordan byrummet kan omdannes fra et sted, man helst vil væk fra, til et grønt område med græs, vand og træer, der trækker folk til. De øgede vandmasser vil være synlige og til glæde for borgerne.

Det samme er tanken i Aalborg, hvor kommunen nu vil åbne op for Østre Å i et gammelt industriområde. På Sankt Annæ Plads i København løber regnvand og spildevand i den samme kloakledning. Der er nu planlagt en skybruds­sikring, der vil lede ekstreme regnskyl væk fra de gamle huse og ud i havnen og samtidig danne regnvandsbassiner midt på pladsen på den nuværende legeplads til glæde for de små.

Intelligente kloakker

Man kan også gå på en såkaldt ‘klimaflise’. Den minder om de fortovsfliser, der strækker sig kilometervis ud i byen, blot med den forskel, at der er ‘huller’ i hjørnerne, så vandet kan trænge ned. Tanken er, at vandet herfra skal ledes ned til et underjordisk vandopsamlingssystem og derefter ud til rekreative områder.

Her er også et eksempel på real­tidsstyring af regnvand med såkaldte intelligente kloakker. Kan man via radarteknologi forudsige, hvornår og hvor regnen rammer, er der penge at spare. Det vil også mindske behovet for investeringer i dyrere løsninger, hedder det.

Det er ikke kun Danmark, der bliver vådere. Der er også eksempler fra Singapore, Yppenvig i Holland og Cleveleys i det nordlige England på, hvordan klimatilpasning kan give bedre byrum. I Nordengland har de for eksempel fået en kystsikring formet som en høj trappe, så man kan sidde her og kigge ud over vandet, når der altså ikke er høj vandstand.

Der er meget at læse på udstillingen, men som noget nyt kan man tage alle udstillingens tekster, videoer og plancher med sig hjem via DAC’s app, hvis man ikke lige fik det hele med.

‘Regnen kommer’ på Dansk Arkitektur Center (DAC), Strandgade 27B, København, indtil 6. april. dac.dk.

Kommentarer (7)

Er det det arkitekterne tænker sig? Er det ikke lidt pre-1800-tallet at have giftigt vand løbende åbent i bymiljøet, til skade for alle børn og barnlige sjæle? Jeg ihukommer billeder fra storbyer i Sydamerikas slum, hvor børn løber rundt og bader i åer af kloakvand ...

  • 0
  • 1

Nej, kloakseparering betyder at vejvand og husvand holdes adskilt i hver sit rørsystem.
Vejvandet er næsten rent, og er meget større mængder end husvand. Husvand er næsten samme mængde i vådt som i tørt vejr, da det kommer inde fra husene.

Nogle steder laves badepøle af regnvand fra tag mv., men det må ikke varmes op af solpaneler da kim-tallet så bliver for højt. Der er mange muligheder for at lave smarte løsninger, men selvfølgelig skal man tænke sig om, og da kloakfolk normalt har et perspektiv på 30-100 år går man grundigt til værks.

Moderne motorer er så tætte at olieudskillere i kloakken næsten ikke er nødvendige længere - olien når at blive opløst inden den skylles videre næste gang.

  • 3
  • 0

Prøv at se vejvand om vinteren når det sner, hvor hurtigt det bliver brunt/sort, tag et glas og saml lidt op og overvej om det er rent.... Hertil kommer vejsalten. Vejvand er absolut ikke rent! Og vanskeligt at rense på en hurtig og billig måde. Derfor kan træer og beplantning heller ikke tåle vejvand.

Man kan sikkert forestille sig i fremtiden, at der ikke bruges NaCl og at bilerne ikke efterlader rester fra bremsebelægninger osv., og der ikke er gammelt affald fra mennesker og hunde på vejene, men lige nu er det umuligt at anvende.

Tagvand kan bruges til toiletskyl og tøjvask, men ikke i offentligt tilgængelige bygninger.

  • 4
  • 0