Sådan har Vola fået succes gennem robotterne

Fokus på kvalitet frem for tilbagebetalingstid og uddelegering af ansvar til medarbejderne i produktionen er to vigtige faktorer, der har bidraget til, at Vola har kunnet automatisere sin armaturproduktion gennem efterhånden fire årtier. I dag har man tæt på 25 robotter på fabrikken i Horsens. Illustration: Morten Vittrup Lund

Aktiv involvering fra virksomheden selv i forbindelse med nye automationsprojekter. Fokus på kvalitet frem for tilbagebetalingstid. And keep it simple.

Det har været tre vigtige nøgler til succes for armaturproducenten Vola, der har haft robotter i produktionen gennem nu fire årtier, og som i 2010 vandt Dansk Robot Forenings – i dag DIRA - Automatiseringspris for et bearbejdningsanlæg, der har reduceret Volas behov for lager betragteligt og minimeret gennemløbstiden i produktionen til 24 timer.

For syv år siden var der nok næppe nogen – ikke engang den mest fremsynede tyske topchef – som havde taget begrebet Industri 4.0 i deres mund, men i dag fremstår Volas anlæg som et tidligt eksempel på hele essensen ved Industri 4.0: At fremstille individuelt tilpassede produkter, mens man stadig udnytter fordelene ved masseproduktion. Ud fra ni støbte grundelementer kan det fuldautomatiske anlæg færdigproducere 650 forskellige armaturvarianter.

Første robot kom i 1982

Anlægget, der fylder 220 kvadratmeter og blandt andet rummer CNC-bearbejdningscenter, håndteringsrobotter og transportsystemer, kører stadig her i 2017. Og det er langt fra den eneste robotcelle hos Vola, der fik sin første industrirobot ind på fabriksgulvet i 1982

En rundtur i produktionen byder på fuldautomatiske slibe- og børsterobotter, poleringsrobotter, håndteringsrobotter, en fiberlaser monteret på en robotarm – samt et par coworker-robotter.

Faktisk er der så mange robotter i produktionen, at teknisk chef Peter Krogh bliver svar skyldig på det præcise antal.

»Det ved jeg godt nok ikke. Der er mange,« siger han - og kommer til sidst frem til, at antallet af robotter må ende på omkring de 25 ved årets udgang.

Bygger selv fiksturer og gribere

Med så mange automationsprojekter under bæltet er det oplagt at spørge Peter Krogh, hvilke erfaringer Vola har gjort sig over årene. Hvad har fungeret for dem?

Ét af svarene – der er nemlig flere – er, at virksomheden altid selv sørger for at engagere sig i de enkelte projekter. Man køber ikke bare en hyldevare fra en leverandør eller robotintegrato,. Vola er selv partner på projekterne, understreger Peter Krogh.

Et nogenlunde fast team af erfarne medarbejdere – de fleste af dem opkvalificerede maskinarbejdere som Peter Krogh selv – er med inde over design og programmering, og derudover står Vola også selv som oftest for de fiksturer, gribere og andre former for emnehåndtering, som skal bruges i anlægget. Frem for at købe sådanne emner ude i byen.

»Lige netop emnehåndtering har vi en enorm knowhow omkring, så det kan vi lige så godt tage os af selv,« lyder det fra Peter Krogh.

Et eksempel på det er et særligt værktøj, som Vola selv har udviklet til en af sine robotceller. Med værktøjet kan man spænde værktøjerne op meget mere præcist end tidligere.

Slibere er endt som robotprogrammører

Hvilket bringer os frem til erfaring nummer to: Keep it simple.

»Hvorfor bruge en masse ressourcer på at udvikle en visionløsning, hvis man kan klare sig med fiksturer?« som den tekniske chef udtrykker det.

For Peter Krogh er det afgørende, at man ender med en så simpel automationsløsning som muligt. For i det daglige skal anlægget kunne betjenes af medarbejderne ude på gulvet.

»Det kræver selvfølgelig en dygtig programmør at programmere robotten eller maskinen til at begynde med, men efterfølgende forsøger vi så vidt muligt at få vores dygtige faglærte og ufaglærte medarbejdere til at betjene anlægget,« forklarer Peter Krogh.

»Hvis folk er dygtige til det, de gør, så giver vi dem også frihed til at engagere sig og bygge videre på deres viden. Vi har flere slibere ude i produktionen, som er endt med at blive ret hårde til at programmere robotter i dag.«

'En tosset vej at gå'

Et tredje vigtigt trin i virksomhedens dans med robotterne har været at holde fast i, at de vigtigste parametre for at investere i ny teknologi er kvalitet og agilitet. Og så er det på sin vis mindre vigtigt, hvor hurtigt investeringen kan tjene sig ind igen.

»Dermed ikke sagt, at tilbagebetalingstid ikke er noget, vi kigger på. For det lyder så firkantet. Men for os er kvalitet og agilitet til enhver tid de vigtigste parametre,« forklarer Peter Krogh.

Den måske bedste måde han kan udtrykke det på, er, at han plejer at sige, at Vola ikke producerer armaturer, men overflader. Finish og overfladekvalitet skal være så god, at Vola har opgivet at lægge bearbejdningsprocesserne ud til underleverandører. Bearbejdningen – med undtagelse af nogle støbeopgaver – står man selv for.

Som eksempel fremviser Peter Krogh på rundvisningen en messingskive, der som råt emne vejer 14 kilo. Når produktionens bearbejdningsfolk er færdige med at fræse og polere skiven, vejer den kun halvandet kilo. Det er meget overflødigt materiale at fjerne frem for at bukke en tyndere messingskive, men det er nødvendigt af hensyn til kvaliteten, understreger Peter Krogh.

»Det er en tosset vej at gå, men det siger noget om vores kompromisløshed.«

På trods af det velvoksne antal robotter understreger Peter Krogh afslutningsvist, at som teknologien er nu, kan selv ikke den bedste robot erstatte det menneskelige øje, når det kommer til kvalitetskontrol af de krumme overflader på et armatur.

»Så vi har altid en dygtig medarbejder for enden af linjen, der tjekker kvaliteten af hvert enkelt emne,« slutter Peter Krogh.