Sådan har Forsvarsministeriet tryllet med tallene bag kampflyindkøbet
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan har Forsvarsministeriet tryllet med tallene bag kampflyindkøbet

Illustration: Lockheed Martin

Det gav genlyd i de danske medier, da Rigsrevisionen i onsdags satte spørgsmålstegn ved en række antagelser i Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag for Danmarks dyreste våbenkøb nogensinde, indkøbet af 27 kampfly af typen F-35, som blev politisk besluttet sidste sommer. Indkøbet til godt 18,3 milliarder kroner, med levetidsomkostninger på op til 66 milliarder kroner, hviler på et usikkert grundlag, og de politisk udpegede statsrevisorer peger ikke mindst på store huller i Forsvarsministeriets planer om at ændre markant på piloternes arbejdsforhold.

Læs også: Nu er det officielt: Forsvarsministeriets F35-køb hviler på super-optimisme

De langer også ud efter ministeriets antagelse om en ganske særlig synergi mellem operative timer og træningstimer, som ifølge ministeriet kan begrunde en stor beskæring af piloternes træningstimer. Begge forhold bidrager til, at Forsvarsministeriet kan trække to streger under 27 nye kampfly som det helt rette antal.

»Statsrevisorerne finder, at Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag fra 2016 for køb af nye kampfly ikke er helt tilfredsstillende, idet en række usikkerheder og risici ikke er tilstrækkeligt beskrevet. Forsvarsministeriet har således undervurderet risikoen for, at Forsvaret ikke kan løse alle de opgaver med 27 F-35 kampfly, som er forudsat i beslutningsgrundlaget,« skriver Statsrevisorerne.

Ordene falder på baggrund af Rigsrevisionens 10 måneder lange undersøgelse af beslutningsgrundlaget for kampflyindkøbet. Ingeniøren har set nærmere på, hvor Rigsrevisionen har fundet huller i Forsvarsministeriets omgang med tallene.

En risikabel affære

Allerede sidste år vakte det bekymring i Folketingets forsvarsudvalg, at antallet af kampfly skal presses ned til 27 ved blandt andet at skære betragteligt i piloternes træning og samtidig reducere antallet af piloter. Piloternes udsendelsesperiode står til at stige fra 6 til 12 uger, og deres arbejdsuge kan stige fra 37 timer til 48 timer. Forsvarsministeriet forventer også, at piloternes operative tjenestetid kan blive forøget fra omkring 8,5 år til omkring 14 år, med mulighed forøgelse til hele 17 år.

Læs også: Analyse: Et tvivlsomt beslutningsgrundlag for Danmarks største våbenkøb

Forsvarsministeriet vurderer vel at mærke selv, at omvæltningerne i piloternes arbejdsforhold er en risikabel affære. Tiltagene medfører ifølge ministeriet en risiko for, at piloterne ikke i samme omfang som i dag kan specialisere sig, og at det øgede arbejdspres forhøjer risikoen for fejl og nedslidning af piloterne.

Samtidig kan ikke mindst den forlængede arbejdstid medføre, at flere piloter end forventet tager deres gode tøj og går. Problemet er ifølge Rigsrevisionen, at Forsvarsministeriet ikke opstiller tilstrækkeligt belæg for, at antagelserne baserer sig på andet end gætværk.

Læs også: Forsvarsminister: Ministeriet udelod oplysninger om to kampfly

»Undersøgelsen viser, at det endnu ikke er fastlagt, hvilke af de foreslåede ændringer af piloternes arbejdsforhold der kan gennemføres og hvordan, f.eks. om det vil være muligt at indgå de nødvendige individuelle og kollektive aftaler med piloterne, og om fastholdelsesincitamenterne til at øge piloternes tjenestetid vil have den ønskede effekt. Endvidere fremgår det ikke af beslutningsgrundlaget, hvordan Forsvarsministeriet vil sammensætte tiltagene for at opnå den nødvendige reduktion af antallet af piloter og dermed den forventede reduktion af flyvetimebehovet,« skriver Rigsrevisionen.

Forsvarsministeriet har fortalt Rigsrevisionen, at de fleste af de foreslåede ændringer af arbejdsforholdene kun vil være gældende under varetagelse af internationale operationer hvert tredje år i en såkaldt maksimalbelastningssituation.

Antagelser uden grundlag

Oven i ændringerne af piloternes arbejdsforhold kommer den såkaldte synergieffekt, som ifølge Forsvarsministeriet kan overflødiggøre en del af piloternes løbende træning. Synergieffekten refererer til den mulige besparelse på flyvetimer, når piloternes timer på vingerne i forbindelse med internationale operationer kan erstatte træningstimer. Det er muligt, når der er et sammenfald mellem de opgaver, piloterne udfører under missioner, og de opgaver, piloterne skulle trænes i.

Ministeriet har forudsat en synergi på 80 procent for de nye kampfly. Det betyder, at 80 procent af flyvetimerne i årene med internationale operationer kan erstatte træningstimer, sådan at 10 flyvetimer under internationale operationer samtidig tælles som otte træningsflyvetimer. På den måde bortfalder piloternes behov for træningsflyvetimer helt i år med internationale operationer.

Det er imidlertid en forventet synergieffekt, der ligger langt uden for, hvad de hidtidige danske erfaringer understøtter. Erfaringerne med F-16 viser en tilsvarende synergi på mellem 12 og 22 procent, baseret på missioner i Libyen i 2011 og Irak fra 2014 til 2015. Med andre ord er den forudsatte synergi for F-35 omkring fire gange højere, end de reelle erfaringer med F-16 understøtter.

Læs også: Nye forsinkelser på F-35 kan bremse Danmarks missioner i udlandet

Når Forsvarsministeriet i beslutningsgrundlaget har valgt at se bort fra de historiske data, skyldes det, at F-16 har deltaget i simple missionstyper, hvilket betyder ringere synergieffekt. Det bliver anderledes med F-35. Forsvarsministeriets vurdering baserer sig på, at de højteknologiske nye kampfly skal benyttes i mere alsidige og komplekse missionstyper end F-16, og derfor kan flyvetimer under internationale operationer i F-35 i større udstrækning erstatte træningsflyvetimer.

Det er imidlertid en antagelse med væsentlige forbehold. Forsvarsministeriet har over for Rigsrevisionen erkendt, »at ministeriet ikke har videre grundlag for at kunne fastlægge eller validere graden af synergi, da de danske kampflys deltagelse i internationale operationer over de kommende 30 år er forbundet med usikkerhed. Den opnåede grad af synergi mellem internationale operationer og træning vil være missionsspecifik, dvs. omfanget af synergien vil ændre sig fra mission til mission«.

Forringer opgaveløsningen

Således oplyser ministeriet også til Rigsrevisionen, at hvis missionerne med de nye kampfly modsat antagelserne også fremover kommer til at gælde enkle opgavetyper, vil synergien alt andet lige være lavere end de forventede 80 procent.

Det kan få konsekvenser for Forsvarets muligheder for at løse sine opgaver. Det kan blandt andet påvirke, hvilke internationale operationer Forsvaret kan deltage i, hvornår og hvor ofte Forsvaret kan deltage i missioner samt muligheden for at opretholde et udsendelsesberedskab.

»Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har erfaringer eller andre data, som understøtter forudsætningen om en synergi på 80 procent, og at tallet primært bygger på antagelsen om en ændring af, hvilke missionstyper kampflyene skal løse i fremtiden. Usikkerheden ved synergi er ikke afspejlet i beslutningsgrundlaget, og ministeriet tager i beslutningsgrundlaget ikke højde for konsekvenserne af en eventuelt manglende realisering af den forventede synergi på 80 procent, herunder hvis Forsvaret i fremtiden primært indgår i enkle missionstyper, som det har været tilfældet med F-16 kampflyet,« skriver Rigsrevisionen.

Og hvis Forsvarsministeriets antagelse ikke holder, vælter det ganske enkelt læsset i beslutningsgrundlagets slutresultat på 27 nye kampfly som det rette antal.

»Dette vil kunne få væsentlig betydning for antallet af F-35 kampfly, eftersom ministeriet antager, at træning, der udgør ca. halvdelen af flyvetimebehovet, kan erstattes af flyvetimer i forbindelse med internationale operationer. Hvis synergien falder, vil det dermed betyde en markant stigning i behovet for træningstimer,« skriver Rigsrevisionen.

Eneste land i verden

Rigsrevisionen har i sin undersøgelse indhentet oplysninger fra Norge, som også køber kampfly af typen F-35. Formålet har blandt andet været af afdække, om Danmark står alene med sin vurdering af den forjættede synergieffekt.

»Undersøgelsen viser endvidere, at fx Norge ikke har medtaget synergi som en forudsætning for beregningen af antal F-35 kampfly. Det norske forsvarsministerium har til Rigsrevisionen oplyst, at Norge ikke har brugt synergi, eftersom graden af træning igennem internationale operationer afhænger af, hvilke opgaver der flyves,« skriver Rigsrevisionen.

Læs også: Norge regner med markant færre flyvetimer med F-35 end Danmark

Læs også: Forsvarsministeriet om rekordhøjt antal flyvetimer: »Vi har ikke mulighed for at uddybe nærmere«

Tilbage i Danmark har Forsvarsministeriet over for Rigsrevisionen oplyst, at ministeriet heller ikke er bekendt med, at andre lande i verden har medtaget den forventede synergieffekt i beregningen af behovet for kampfly.

»Det er således Rigsrevisionens vurdering, at det er væsentligt at vurdere usikkerheden ved den forudsatte synergi, da en manglende realisering af denne forudsætning kan få betydning for, om Forsvaret kan løse de fastsatte opgaver med 27 F-35 kampfly,« skriver Rigsrevisionen.

Ikke så uddybende endda

Forsvarsministeriet har over for Rigsrevisionen fastholdt, at synergieffekten er »uddybende beskrevet i beslutningsgrundlaget«. Men, påpeger Rigsrevisionen, denne uddybende beskrivelse består alene i, at antagelsen er gentaget mange gange:

»Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at forudsætningen om synergi er nævnt gentagne gange i beslutningsgrundlaget, men at grundlaget for at antage, at der er en synergi på 80 procent, primært er baseret på en antagelse om en ændring af, hvilke missionstyper kampflyene skal deltage i, og at usikkerheden ikke er afspejlet. Denne usikkerhed kan få væsentlig betydning for, om Forsvaret kan løse de fastsatte opgaver med 27 F-35 kampfly.«

Læs også: Minister erkender, at regeringen alligevel kan mangle penge til kampfly

Læs også: Fodnote: Nye kampfly forringer Danmarks kampflykapacitet

Samlet set efterlader det manglende grundlag for Forsvarsministeriets antagelser om den forventede synergieffekt og om piloternes arbejdsforhold ikke Rigsrevisionen med ro i sindet angående danmarkshistoriens største forsvarsindkøb.

»Undersøgelsen viser, at forudsætningerne vedrørende synergi og piloternes arbejdsforhold, som indgår i Forsvarsministeriets beregning af flyvetimebehovet, ikke er sandsynliggjorte, og at usikkerheden ikke er tilstrækkeligt afspejlet,« konkluderer Rigsrevisionen.

Forsvarsministeriet forventer at fremlægge et aktstykke for Folketingets finansudvalg i november for at få godkendt kampflykøbet. Aktstykket bliver baseret på beslutningsgrundlaget såvel som på yderligere kvalificeringer fra ministeriet. Ingeniøren ville gerne have talt med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om Rigsrevisionens resultater, men han har ikke ønsket at blive interviewet om sagen.

Rigsrevisionens rapport bekræfter mere eller mindre den fornemmelse jeg har haft hele vejen igennem beslutningsprocessen. Nemlig at F-35 var valgt fra starten af, og at forsvarsministeriet har fået at vide at "I har XXX antal milliarder at gøre godt med. Find på en måde hvorpå de XXX milliarder kan skaffe os det absolute minimum antal fly som er nødvendigt for at virke bare LIDT trovædigt - for de XXX milliarder rækker ikke til det antal som vi faktisk har brug for."

Herefter har forsvarsministeriet været presset til at lave alle mulige krumspring og antagelser for at få regnestykket til at gå op - hvilket har resulteret i det som rigsrevisionen sætter spørgsmålstegn ved.

Lur mig, om der ikke i løbet af de første 5-10 med F-35 operation i Flyvevåbnet, kommer et ekstra indkøb på en 5-6 nye F-35 fly.

  • 19
  • 1

Det her indkøb vil overgå til historien, som nok det dårligste der nogensinde er truffet. Og her kan vi sagtens indblande IC4, som nok topper kransekagen for tiden.

Den eneste årsag til Danmark har valgt F-35 er forholdet til USA - eller rettere USA fortalte Danmark, at vi skulle købe deres alt for forsinkede, hackede og dyre fly.

Det er såre simpelt - hvis ikke Danmark gør som USA siger, så slækkes der på forholdet til USA - noget som Danmark ikke kan overskue, og så er det fuldstændigt lige meget, hvad flyet kan eller ikke kan.

  • 28
  • 2

F 16 er stadig i produktion og koster 1/3 af F35.
Så 81 nye jagerfly, der passer ind i eksisterende struktur, mod 27 nye F35.

  • 11
  • 4

Pris på F16.

Den pris jeg slyngede ud er 1 1/2 år gammel og jeg har ikke gemt linket.
Det handlede om leverancer til Iraq.

Priser er jo tydeligvis politiske, og det hele er jo omsonst, nu hvor vi får de nye hvide elefanter, uanset!

  • 4
  • 2

Blok 52 er en model fra start 90'erne.
man kan ikke rigtig sammenligne priserne da det er storpolitisk.
Havde amerikanerne ikke fået kontrakten havde irakkerne sandsynligvis valgt fly fra Rusland... og så havde russerne fået en fribillet til Mellemøsten.

Danskernes flytype valg er en side gesjæft uden den større indvirkning.. som er blevet druknet i bureaukrati.

  • 6
  • 1

piloternes operative tjenestetid kan blive godt og vel fordoblet fra omkring 8,5 år til omkring 14 år,

Nej knap og nap fordoblet. 14 år < 2 x 8,5 år.

  • 6
  • 0

Mon ikke forsvarsministeriet har haft lånt finansministeriets efterhånden legendariske regnemaskine?

Den benytter vidst nok ikke Omvendt Polsk Notation, men derimod Omvendt Dansk Konklusion.

  • 19
  • 0

Hvordan kan det være rækken af skandaler forsætter upåagtet ?
Rækken af skandaler er næsten kriminel lang. bare lige for at nævne nogle af de sidste; SKAT, DONG, DSB/IC4 osv osv.

De ansvarlige politikkere for listen af megaskandaler sidder stadig og fifler rundt med tal og spinfiduser, og de har været med i de sidste 15år.
Alligevel har danske vælgere ved de seneste 2 valg stemt på de samme hoveder der er direkte ansvarlige for katastrofferne.
Hvorfor den lagmodighed, tenderenede apatisk passivitiet i alvorlæig grad fra vælgedrnes side - det er jo deres penge der går op i røg.
Penge der ville have været bedere tjent ved at være blevet i borgernes lommer.

  • 4
  • 4

Rigsrevisionen er alt for pæn i det når de alene skriver om en "usikkerhed" omkring størrelsen af synergieffekten.

For at komme fra <20% til ~80% overlap mellem "live" missioner og træningsmissioner kræver det at de "live" missioner involverer ca 80% af det pensum træningen skal dække.

"Overvågning af luftrum og suverænitetshævdelse" kan nok klares på den konto (som det gør nu), men hvis vi skal op på 80% skal vi have meget mere med.

Når nu valget er faldet på F35 må vi vel se på, hvilke opgaver det fly er designed til, og her kommer Luft-til-Luft og Luft-til-overflade missioner ind på en pæn første og andenplads.

Træning af Luft til overflade opgaver via synergieffekt kræver så umiddelbart at Danmark er involveret i bombardement af landtropper eller skibe (helst begge dele da det jo ikke er helt det samme).

Det kan måske klares ved at skyde pirat-både i stykker, hvis man kan finde sådan nogen og så efterfølgende bombardere deres landsbyer (dette er sarkasme - ikke et reelt forslag)

Træning af Luft til Luft opgaver via synergieffekt kræver til gengæld at Danske piloter er involveret i aktiv krigsførelse mod en nations-stat med et luftvåben og det hele - og oven i købet at de er så venlige at lette ind imellem så vi kan øve os i at skyde dem ned.

Det er hvad "alsidige og komplekse missionstyper" bliver nødt til at indeholde for at vi kan komme op på 80% synergi.

Med andre ord er forudsætningen for de 80% at Danmark er stort set kontinuert i krig fra nu af. Intet mindre kan gøre det.

Det fortjener helt ærlig en stærkere kommentar fra rigsrevisionen end "usikkerhed om størrelsen".

  • 13
  • 1

Hvis du kigger på nogle af de gamle udmeldinger fra forsvaret vil din fornemmelse også blive bekræftet.
Der er et af de gamle dokumenter der konkret retfærdiggør nedsættelsen af antallet af operationelle F-16 med at de alligevel bliver erstattet af Joint Strike Fighter fra 2015.
Med hensyn til antal vil jeg forvente at det kommer op på de 34 til 38 fly, der var krævet for at konkurrenterne Eurofighter og Super Hornet, hvis altså det lykkedes forsvaret at finde pengene. Finder forsvaret ikke pengene kan vi ende nede på 21, da det er hvad der er aftalt i aftalen om indkøb af kampfly.

  • 1
  • 1

Det er såre simpelt............

Kære alle der trak frikort og intet aner om militæret eller lille dig, der hygger sig med at lege bolværksmatros - det drejer sig kun om forsikring.. forsikring og en gang til forsikring.

Gør nu ikke et enkelt og simpelt emne til et kompliceret fantasiobjekt.

USA samt F-35 Der findes ingen anden (troværdig) militærmagt, der har evnen samt viljen til at uddele bøllebank, vi kan tilslutte os, og som heldigvis endnu ikke har dømt Dannevang for tossegode "småkommunister" i militært øjemål.

Vi har som eneste bidrag til USA samt NATO accepteret udlån af andres "jord" til Thule Air Base, og købt lidt isenkram med meget lange mellemrum. Ellers kun bidraget med useriøst brok og brok igennem ~50 år. Indtil her i dette årtusinde, hvor vi endelig tog os sammen og nu bidrager med mand og udstyr i skarpe handlinger.

Alle de dejlige besparelser (~50 år) blev brugt på at krejler-politikerne i stedet for kunne plattede sig til at købe stemmekvæg "velfærd" og milimeterdemokrati samt "Ned med våbene", medens andre (derude i verden) fik 1000'er af faldne soldater hjem fra udlandet, samt har betalt en stor regning for at opretholde en aktivt militær paraply over vesten incl. Danmark.

  • 3
  • 7

Jeg tror ikke de køber ekstra fly, de beslutter nok bare at nogen af vores gamle F16 er i glimrende form og godt kan flyve et par timer en gang om måneden. Så har de også rigeligt brugte dele til dem ;)

  • 0
  • 1

Kære alle der trak frikort og intet aner om militæret eller lille dig, der hygger sig med at lege bolværksmatros - det drejer sig kun om forsikring.. forsikring og en gang til forsikring.

Jeg trak frinummer (frikort får man af skattevæsenet), men meldte mig frivilligt til aftjening af værnepligt (fordi man dengang fik egentlig løn, som jeg sparede op, så jeg kunne læse på DTH uden at optage lån).

Jeg vil hævde at man godt kan debattere forsvarspolitikken konstruktivt, uden at have aftjent værnepligt - ellers vil debatten om forsvarspolitikken kun dække et meget snævert og primært mandligt udsnit af befolkningen, det går nok ikke i vore dage.

Jeg kan tilslutte mig din betragtning om militæret som en forsikring, det er ikke mere og ikke mindre. Dermed kan USA sammenlignes med en forsikringsudbyder, som kun udbyder sine produkter for at pleje sine egne interesser - i konkurrence med (få) andre forsikringsudbydere.

Dermed følger det af din analogi, at det er i Danmarks interesse at få sin forsikring billigst muligt. Og i betragtning af at den kolde krig aldrig førte til en konventionel storkrig i Europa, så man rose den tids danske forsvarspolitik for at være sluppet billigt om præmien. Så blev der istedet råd til f.eks. en offentlig tandpleje, så folk i min aldersgruppe har omtrent de sundeste tænder, sammenlignet med resten af verden - hvilket man bør glæde sig over ved hvert måltid.

På den tid blev jeg som både mobiliserbar og hjemmeværnsmand talt med i styrken to gange, og var altså med til at puste Danmarks militære kapacitet op - talkreativiteten har aldrig fejlet noget.

Efter den kolde krig følte man så pludseligt at det var for meget, og det lille land sendte som det første kampvogne til Jugoslavien, hvor det kom til reelle indsatser - med reelle tab inkl. personnel med PTSD, som landet slet ikke var forberedt på at håndtere. Fra da af kunne Danmark ikke længere regnes som 'sniger' i forsikringspræmie - uanset hvilken værdi det så reelt kunne have.

Med Ruslands nye og alarmerende aggressioner imod dets naboer (hvortil Danmark muligvis kan regnes pga. den strategiske placering ved søadgangen til Østersøen, og ditto ved Nordpolen), så er det svære spørgsmål naturligvis:

Hvor meget forsikring skal Danmark købe i de kommende årtier?

Min eneste kommentar til det er at der er få lande, der vurderer at det kræver køb af F-35, og at pengene dermed kunne være givet bedre ud.

Så hold godt øje med dine børns tænder.

  • 10
  • 2

Det er helt naturligt med de kampflypriser der er på markedet at man regner og regner for at spare på antallet af fly.

Oprindelig skulle vi have 48 nye fly. Det faldt så til 30 (som man nok burde købe) og nu ender vi så på 27 som tilstrækkeligt fordi man bare har brugt en masse teori som nok ikke holder i virkeligheden.

Men fakta er at kampfly er for dyre for stort set alle, også for Danmark. Cost/benefit hænger ikke sammen mere og det gælder ikke kun F-35 (den er faktisk billig). Her er alle alternativer med seneste listepriser for fuld setup.

F-16V til Bahrain koster ca. 1 milliard kr./stk. inklusiv alt.

Gripen NG til Brasilien koster ca. 1 milliard kr./stk. inklusiv alt.

Rafale til Qatar koster 2 milliarder ca. Kr./stk. inklusiv alt.

F-15 til Qatar koster 1,9 milliarder ca. kr./stk. inklusiv alt.

F-18 SH tilbud til Canada koster ca .1,9 milliarder kr/stk. inklusiv alt.

Eurofighter til Qatar koster 2,32 milliarder kr./stk. inklusiv alt .
Her udgør den rå fly pris 122 millioner USD/stk mod F-35A´s 80-85 millioner usd/stk. (2020)

Danmark Betaler 800 millioner kr/stk for F-35 med en en mindre pakke end f,eks. Norge (1,4 milliarder kr/stk.) Og udliciterer en stor del af flyets service (betales løbende).

  • 3
  • 0

Vi har aldrig haft så få jagerfly som vi har idag og med F35 bliver antallet halveret.
Vi betragter ikke Rusland som en fjende, men som en stat der vil markere hvad den mener der bruger samme argumentationsform som vi har set før.

Hvis man ikke fortæller en bølle at nok er nok, kan det være at han forregner sig og bliver utidigt fræk og gør ting som vil være uheldige.

  • 4
  • 1

Hvis man ikke fortæller en bølle at nok er nok, kan det være at han forregner sig og bliver utidigt fræk og gør ting som vil være uheldige

- og det uanset om bøllen hedder Adolf, Saddam, Muammar eller Vladimir til fornavn! Beklageligvis nølede Obama i 2012, da han lod sin 'røde linie' overskride - ellers havde Bashaar og Abu Bakr/Hisham:

https://da.wikipedia.org/wiki/Islamisk_Stat

ligeledes været fortid - og ubeskrivelige menneskelige lidelser sparet! :(

  • 3
  • 0