Sådan fungerer Nautilus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan fungerer Nautilus

Ubåden Nautilus sank fredag morgen i Køge Bugt. Politiet vurderer i en pressemeddelelse »at ubådens forlis angiveligt er sket som en bevidst handling«.

Læs også: Forsvarets ubådseksperter bekræfter, at Nautilus blev sænket med vilje

Men hvordan kan man egentlig se det?

Ingeniøren har talt med flere kilder, der har sejlet med Peter Madsen i Nautilus, for at høre, hvordan ubåden egentlig fungerer og få svar på nogle af de spørgsmål, der er dukket op i de mange artikler og debatindlæg, der er skrevet om den tragiske sag, hvor den 30-årige svenske journalist Kim Wall stadig savnes, og Peter Madsen sidder varetægtsfængslet.

Primitiv ubåd med store begrænsninger

Nautilus havde kun været i søen i få måneder op til forliset. Derfor var den ifølge Christoffer Meyer nok operationel, men ikke færdig. Eksempelvis havde den ikke monteret lanterner, fordi der ikke var planer om at sejle med den om natten. Derfor var der ifølge Christoffer Meyer intet mystisk i, at ubåden er blevet observeret sejlende uden lys på. I bunden af fronten kan man i øvrigt se hullet op til den forreste ballasttank. Illustration: Anja Gaard Olsen / Raket-Madsens Laboratorium

Grundlæggende skal man forstå, at selvom Nautilus er en ubåd, er der tale om en meget, meget simpel en af slagsen. Det fortæller Christoffer Meyer, der har titel af flight director i Raket-Madsens Laboratorium (RML). RML skulle bruge ubåden til at slæbe en flydende affyringsplatform til de raketter, som de frivillige i RML bygger.

Nautilus kunne styres fra tårnet ved hjælp af den lille fjernbetjening, som ses på billedet. Men kontrol og tjek af motor og ballattanke krævede, at man henholdsvis gik ned i maskinrummet eller ud på dækket for at efterse butterflyventilerne i toppen af ballasttankene. Illustration: Mia Lindenhann / Raket-Madsens Laboratorium

»Det lyder ikke særligt pænt over for Nautilus. Men man skal tænke på ubåden som et undermotoriseret overfladefartøj, der har mulighed for at dykke lige ned og gå op igen. Det er i realiteten det, hun er.«

Læs også: Hvad sker der med DNA-spor og fingeraftryk i saltvand?

Ubåden blev søsat i maj efter flere års renovering på land. Men hun var ifølge Christoffer Meyer endnu ikke »færdig«.

»Hun var operationel, og vi kunne dykke med hende. Men hun var ikke færdig på nogen måde. Vi havde virkelig sat tommelskruerne på for at få hende klar til at sejle til Bornholm (hvor RML efter planen skulle lave en prøveaffyring af en raket i slutningen af august, red.). Men vi diskuterede meget, om det var den bedste løsning, og vi skulle nok have haft et overfladefartøj med undervejs.«

Ingen lanterner

Ufærdigheden er en af årsagerne til, at der ikke var lanterner på ubåden.

»Før renoveringen havde vi nogle gange brugt aftagelige lanterner, og vi havde lanterner på tegnebrættet. Men da vi ikke normalt tog hende med ud om natten, havde vi ikke nået det endnu, for det er ikke helt let at konstruere lanterner, der kan tåle at komme ned på 30 meters dybde.«

Læs også: Sådan finder politiet et lig til havs

De manglende lanterner har været omtalt i forbindelse med et øjenvidnes beretning om, at det handelsskib, han var på, var tæt på at kollidere med Nautilus ved midnatstid natten til torsdag. Handelsskibet sejlede syd gennem Øresund, da vidnet fik øje på ubåden i måneskinnet: Han var chokeret over, at der ikke var lys på ubåden.

»Det gør man bare ikke. Slet ikke på en så trafikeret rute som den i Øresund,« udtalte han til den svenske avis Aftonbladet.

»Men der var ikke noget lys at tænde og dermed heller ikke noget at slukke,« siger Christoffer Meyer.

Navigerer på landkending

Indvendigt er ubåden meget primitivt indrettet. I kommandorummet er der en pult med en skærm, der viser de billeder, der i realtid sendes fra kameraet i periskopet.

Periskopet på Nautilus er et kamera på toppen af en fastmonteret stang. Billeder fra kameraet vises i realtid på en skærm i ubådens kommandorum. På perioskopet er der desuden en antenne til ubådens VHF-radio, men er perioskopet blot få centimeter under vand, er det ikke længere muligt at kommunikere med radioen. Mobiltelefoner kan ikke få signal inde i ubåden. Illustration: Rikke Saltoft Kristoffersen / Raket-Madsens Laboratorium

Kameraet gør det muligt at sejle i overfladen og periskopdybde, men ubåden har ikke installeret andet udstyr til at navigere med.

»Vi har indtil videre kun sejlet i Københavns Havn og nogle gange stukket ud til Flakfortet eller Middelgrunden. Men vi har aldrig været så langt fra land, at vi ikke har landkending at navigere ud fra. Vi har hverken sonar eller noget andet, så selv om ubåden har en elektrisk motor, kan man ikke sejle neddykket over længere stræk. Man kan dykke ned og lægge sig på en fast position på bunden og stige op igen, men ikke meget andet,« siger Christoffer Meyer.

To håndtag styrer dykket

Når Nautilus skal dykke, foregår det også med meget simple værktøjer: To håndtag i kommandorummet er forbundet til store ballasttanke i i ubådens for- og bagende. I bunden af ballasttankene er der mandehulsstore åbninger i skroget, og i toppen af hver tank er der et udblæsningsrør med en stor butterflyventil i. Håndtagene i kontrolrummet er mekanisk forbundet til butterflyventilerne. Som udgangspunkt står håndtagene i ‘lukket’-position. For at åbne ventilerne skal man først åbne en split, der sikrer, at håndtagene ikke bliver åbnet ved en fejl. Derefter kan man justere, hvor åbne ventilerne skal være, og dermed hvor hurtigt vandet kan fylde ballasttankene og reducere ubådens opdrift.

De rød-hvide håndtag styrer butterflyventilerne i toppen af ubådens to ballasttanke. For at åbne ventilerne og dykke, skal man først fjerne splitten, der holder håndtagene fast i 'lukket'-position og så dreje på dem. Illustration: Læserfoto

Selvom mekanikken er simpel, er det ikke helt let at styre dykningen, understreger Christian Meyer.

»Det er meget, meget svært at justere ballasttankene.«

Læs også: GRAFIK OG VIDEO: 33 ton amatørubåd fik en lang række forbedringer

Ubådsføreren skal nemlig også holde øje med ubådens trim, altså hvordan ubåden ligger i vandet. Ubåden er ikke større, end at en enkelt ombordværendes bevægelser er nok til at påvirke ubådens retning.

»Hvis man sejler neddykket, og en af passagererne går fra maskinrummet i bagenden til kommandorummet i den anden ende, kan det være nok til at afgøre, om ubåden dykker eller stiger,« fortæller Christoffer Meyer.

For at kompensere for eventuelle vægtforskydninger er ubåden udstyret med to såkaldte trimtanke, der er placeret umiddelbart bag de to ballasttanke. Trimtankene er forbundet til en ventilmatrix, hvor der er en vandindgang fra havet, samt en elektrisk vandpumpe. Det gør, at man kan flytte vand rundt i systemet - eksempelvis tage havvand ind i tankene, eller flytte vand fra den ene tank til den anden. Derudover kan man blæse luft i både trimtanke og ballasttanke fra bådens trykluftsystem.

Her ses ventilen i toppen af ballasttanken og de stænger, der forbinder ventilen til håndtagene i kommandorummet. Illustration: Læserfoto

Enmandssejlads er svært

Hvis man skal sejle ubåden alene, som Peter Madsen har gjort, skal man følge med i såvel mekanikken som ubådens placering og trafikken omkring den på samme tid.

»Selv om ubåden ikke som sådan er svær at sejle i overfladetilstanden, så er det ikke let. Peter er nok den eneste, der kan sejle Nautilus alene. Det kræver, at man både er maskinist, og at man har kommandoen over båden samtidig. Det er ikke nogen let bedrift at sejle Nautilus alene.«

Læs også: Peter Madsen: Fejl på ballasttank var skyld i Nautilus' forlis

Derfor mener Christoffer Meyer heller ikke, at der nødvendigvis behøver at være noget mærkeligt i, at Peter Madsen ifølge øjenvidner gik ned i ubåden og kom op i tårnet igen, kort før den sank.

»Skal han ned og tjekke eller betjene maskinen, så er han altså nødt til at gå ned i maskinrummet. Og den eneste måde at komme ud til butterflyventilerne på ballasttankene er ved at gå ud på dækket. Der er ikke adgang til tankene inde fra ubåden. Derfor skal man passe på med at komme med en masse teorier på nuværende tidspunkt,« opfordrer han.

Tekniske undersøgelser afsluttet

Politiet fortalte tirsdag, at de havde afsluttet de tekniske undersøgelser af ubåden. Siden er der ikke kommet nyt om den tekniske del af efterforskningen.

Peter Madsen har siddet varetægtsfængslet siden lørdag, hvor dommeren bestemte, at der var en begrundet mistanke mod Peter Madsen om uagtsomt manddrab på den svenske journalist Kim Wall. Politiet opretholder stadig den oprindelige sigtelse for drab.

Mandag ændrede byretten afgørelsen til 'uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder'. Det skriver nyhedsbureauet Ritzau i et telegram gengivet på jp.dk. Peter Madsen nægter sig skyldig i anklagerne, men har accepteret varetægtsfængslingen.

Torsdag offentliggjorde Københavns Politi en video på Twitter, hvor drabschef Jens Møller fortæller, at politiet på nuværende tidspunkt savner oplysninger om, hvor Nautilus har befundet sig mellem kl. 24 torsdag aften og 10.30 fredag morgen, hvor ubåden blev spottet ved Drogden Fyr. Desuden leder politiet på begge sider af Øresund fortsat efter Kim Wall. Politiet forventer ikke at finde hende i live.

Se et dyk inde fra ubåden. (Video af Kasper Emil Feld fra Raket-Madsens Laboratorium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"RML skulle bruge ubåden til at slæbe en flydende affyringsplatform til de raketter, som de frivillige i RML bygger."

Hvorfor skal man bruge en ubåd til det?

  • 6
  • 5

Før renoveringen havde vi nogle gange brugt aftagelige lanterner

Det var egentlig også sådan at jeg havde forestillet mig at det fungerede. Da det jo ville være en stor opgave at lave lanterner med tilhørende elektrisk system, der kunne klare at være neddykket, og de jo alligevel kun skal benyttes ved overfladesejlads.
Og Peter Madsen lyder som en fornuftig mand, der vælger den løsning der giver 90% nytteværdi for 10% indsats.

  • 14
  • 3

Da UC3 sidst slæbte en platform til Bornholm (2009) var den faktisk udstyret med skibslys, blåtblink og lys i top. Endda også med en hjemmelavet form for AIS* -
Så ingen grund til at antage det ikke var planen denne gang også (enig i at alt andet er uforsvarligt).
* https://ing.dk/blog/nautilus-sidste-rejse-...

Som jeg forstod planen i år var det kun Ubåden der skulle sejle til Nexø mens platformen køres i en container.

  • 15
  • 1

"Hvis man sejler neddykket, og en af passagererne går fra maskinrummet i bagenden til kommandorummet i den anden ende, kan det være nok til at afgøre, om ubåden dykker eller stiger".

Bevægelsesmængdens bevaring fortæller os at effekten af at forskyde ubådens massemidtpunkt på den måde har et par andre små effekter.

Når en person starter en bevægelse fra ubådens bagende mod dens forende, så vil personens afsæt medføre at ubåden presses en anelse bagud. Hvis ubåd + ballast vejer 1000 gange så meget som personen, så vil bådens hastighed sænkes med en tusinddel af personens hastighed. På samme måde så vil personens ophør med at bevæge sig fremad når forenden nås medføre, at ubådens hastighed fremad øges med samme brøkdel tilbage til det den var først, men nu med et tyngdepunkt, der er lidt længere fremme.

Så hvis adskillige personer løber fremad i en ubåd, så vil deres opbremsende effekt på ubådens hastighed altså være negligerbar, særligt i forhold til effekten af at forskyde bådens massemidtpunkt fremad.

  • 2
  • 7

Så hvis adskillige personer løber fremad i en ubåd, så vil deres opbremsende effekt på ubådens hastighed altså være negligerbar, særligt i forhold til effekten af at forskyde bådens massemidtpunkt fremad.


Man kunne forvente at ubåden efter løbernes afsæt opnår sin udgangshastighed igen. Og at den derved faktisk overstiger hastigheden den havde før løbernes afsæt når disse bremser ned igen.
Men længden af båden gør nok denne forskel ubetydeligt.

  • 1
  • 6

»Men der var ikke noget lys at tænde og dermed heller ikke noget at slukke,« siger Christoffer Meyer.

Med denne udtalelse, som Christoffer Meyer har givet til flere medier, for (som han selv siger i et andet medie) at "afmystificere", virker det som om Christoffer hverken forstår alvoren, eller folks dybe undren, over at PM overhovedet kunne finde på at sejle rundt, midt om natten, helt uden skibslys, på tværs af landets mest trafikkerede sejlrende.

Mysteriet ligger da ikke i hvorvidt PM havde lys at tænde eller ej, men derimod hvad i alverden, der var så vigtigt at sejle rundt derude efter, på det tidspunkt, vel vidende at han ikke skibslys havde lys på.

PM forklarede selv til TV2 at han "bare var ude på en lille tur, hvor han legede med forskellige ting på ubåden".

Men hvorfor gør man det midt om natten, midt i Danmarks mest trafikkerede sejlrende, når man godt ved man ikke har behørigt skibslys på båden?

Synes Christoffer Meyer ikke selv dette er mystisk?

Kan han i så fald afmystificere det for os andre også?

  • 15
  • 1

Fra artiklen:

"I bunden af ballasttankene er der mandehulsstore åbninger i skroget, og i toppen af hver tank er der et udblæsningsrør med en stor butterflyventil i. Håndtagene i kontrolrummet er mekanisk forbundet til butterflyventilerne."

Skal det forstås sådan, at det kun er én ventil i toppen af hver ballasttank, der bestemmer om ubåden dykker eller ej? Og, vil en alvorlig fejl på en af disse ventiler kunne få ubåden til at dykke ude af kontrol?

  • 5
  • 0

Hvis håndtagene stod i åben position og man bare kunne lukke for dem, så var det med vilje. Desværre vil politiet formodentlig ikke oplyse om dette.

Kan man ud fra øjenvidneberetninger afgøre om begge ballasttanke blev åbnet da den sank? Hvis ja må det også være en klar indikation at det var med vilje, da en fejl næppe rammer to uafhængige tanke samtidig.

  • 7
  • 0

Og, vil en alvorlig fejl på en af disse ventiler kunne få ubåden til at dykke ude af kontrol?


Umiddelbart virker det jo uforsvarligt, at bådens flydeevne afhænger af at to ventiler kan altid kan lukkes, men Nautilus er jo langt fra den eneste båd, der afhænger af sådanne ventilers funktionsevne.

Min egen båd er forsynet med flere søventiler, både til køkkenafløb, kølevandsindtag, toiletvand og tømning af holdingtank, samt to skroggennemføringer til mine transducere.

Sidstnævnte er beregnet til at afmontere og trække op af skroggennemføringen for servicering, mens båden ligger i vandet. Det foregår ved at man trækker transduceren op og skynder sig at sætte en stor prop i hullet, inden der strømmer alt for meget vand ind i båden. ;-)

Sidste efterår skulle jeg skifte afløbsslangen mellem pantryvasken og søventilen. Da båden lå i vandet, lukkede jeg selvfølgelig ventilen, inden jeg skruede slangen af, men konstaterede så at ventilen ikke lukkede helt tæt.

Min tanke var at der nok sad en smule skidt, som hindrede at ventilen kunne lukke helt, så jeg åbnede lige ventilen kortvarigt, for at skylle den ren.

Men ups! ... så kunne jeg minsandten ikke lukke den igen. Den sad pludselig så fast, i åben stilling, at jeg ikke kunne bevæge den, uden at vride håndtaget løst!

Vandet strømmede naturligvis ind i en strid strøm, men jeg havde selvfølgelig træpropper i forskellig størrelse liggende i skuffen, netop med det formål at kunne håndtere en sådan situation.

Om fejlen er alvorlig eller ej, handler med andre ord om man er forberedt på at håndtere en sådan fejl, eller ej, og disse propper er naturligvis en del af min båds obligatoriske sikkerhedsudstyr.

Som noget ret skræmmende, læste for nylig denne beretning, og der går for tiden rygter om at mange lystbådeværfter, indenfor de seneste par årtier, er gået over til at bruge søventiler af almindelig messing, frem for DZR eller rødgods.

I saltvand kan en almindelig ferskvandsgodkendt messingventil afzinkes på mindre end 5 år, til et niveau, hvor ventilen kan brækkes i stykker, bare man rører ved den.

Hvis rygtet taler sandt, sejler der jo tusindvis af intetanende familier rundt på havene, uden at vide at deres søventiler måske er ligeså sprøde som tvebakker, hvis båden er mere end 5 år gammel!

Men tilbage til Nautilus:

Hvis en af de to ventiler på Nautilus, fejler på samme måde som min søventil, så den ikke kan lukkes, vil det være et spørgsmål om tid, før man løber tør for lagret trykluft, til at holde vandet ude af ballasttanken, og er der mere end 16 m dybt, vil ubåden før eller siden stille sig lodret, med den fyldte tank nederst, hvorefter tanken i den modsatte ende fyldes, fordi "mandehullet" nu ikke længere er nederst ift tanken, og Nautilus synker derefter til bunds.

Dette dog kun såfremt man ikke har et par passende størrelse propper liggende i båden, indenfor hurtig rækkevidde, som man kan gå ud på dækket og proppe i hullet, i det øjeblik man konstaterer fejl på ventilen.

Så det må jeg på det kraftigste anbefale Nautilus' folk at anskaffe sig, hvis de ikke allerede har dem i båden (hvilket jeg selvfølgelig formoder), eller endnu bedre: montere en ekstra backup-ventil i forlængelse af de nuværende, som funktionstestes med mellemrum, for at skabe redundans.

  • 12
  • 3

Hvis håndtagene stod i åben position og man bare kunne lukke for dem, så var det med vilje. Desværre vil politiet formodentlig ikke oplyse om dette.


Hvis fordækslugen stod åben, da politiets dykkere fandt ubåden på havbunden, er det et yderligere indicie for at det var med vilje.

Og det er der jo noget der tyder på at den gjorde, da en af PM's kommentarer lød: "Så tog det cirka 30 sekunder for Nautilus at synke, og jeg kunne ikke lukke lugerne eller noget som helst."

Da jeg ikke kan få øje på mere en to luger i skroget, og PM taler om "luger" i flertal, så må fordækslugen jo være den ene.

Denne luge befinder sig jo normalt kun en halv meter over overfladen, så der skal jo ikke lukkes meget vand ind i tanken, før vandet vælter ind i selve kabinen - og så er det jo ikke så mærkeligt at den synker på kun 30 sekunder.

Hvis hensigten var at bringe Nautilus sikkert i havn, så sejler man jo for det første ikke rundt på åbent hav, med fordækslugen åben, da anseelige mængder vand så vil strømme ind, hver gang en bølge slår ind over fordækket, og i særdeleshed ikke, hvis man samtidig har problemer med at holde vandet ude af en ballasttank.

  • 9
  • 4

Med denne udtalelse, som Christoffer Meyer har givet til flere medier, for (som han selv siger i et andet medie) at "afmystificere", virker det som om Christoffer hverken forstår alvoren, eller folks dybe undren, over at PM overhovedet kunne finde på at sejle rundt, midt om natten, helt uden skibslys, på tværs af landets mest trafikkerede sejlrende.

Mysteriet ligger da ikke i hvorvidt PM havde lys at tænde eller ej, men derimod hvad i alverden, der var så vigtigt at sejle rundt derude efter, på det tidspunkt, vel vidende at han ikke skibslys havde lys på.

Som jeg forstår det med at "afmystificere", så går det på, at det indtryk man (ihvertfald jeg) fik af den oprindelige beretning var, at PM formodedes at havde slukket lanternerne kortvarigt f.eks. et par timer, mens han lavede noget skummelt et hemmeligt sted, for så senere at tænde dem igen, når han var tilbage, hvor han formodedes at have været hele tiden.
PM slukkede altså ikke lanternerne kortvarigt for at gøre sig usynlig. Sådan havde han været hele tiden. Det gør ikke hans nattesejlads mindre hasarderet i et trafikeret farvand, - men altså ikke "mystisk" på en måde, der kan berettige alle de fantasifulde fortolkninger, der cirkulerer lige nu.

  • 8
  • 1

Det ser ud til at hele den første halvdel af kommentarsporet, er blevet slettet.

Jeg husker bl.a. en, fra et besætningsmedlem, som beskriver hvorledes man tidligere har benyttet aftagelige lanterner på Nautilus, når man sejlede om natten.

Det var da ellers et yderst relevant og informativt indlæg, som klart holdt sig indenfor rammerne.

Selv ville jeg gerne have et svar på de spørgsmål jeg stillede til Christoffer Meyer, for at få uddybet hvorfor han ikke selv finder det mystisk at sejle rundt i trafikkeret farvand om natten, når man ikke har lanterner.

  • 8
  • 0

I artiklen er det beskrevet, at selve ventilerne kun er tilgængelige udefra:

»Skal han ned og tjekke eller betjene maskinen, så er han altså nødt til at gå ned i maskinrummet. Og den eneste måde at komme ud til butterflyventilerne på ballasttankene er ved at gå ud på dækket. Der er ikke adgang til tankene inde fra ubåden. ... "

Derfor vil det nu være ekstra interessant at konstatere, om ventilerne kan åbnes og lukkes - eller om den ene eller begge sidder fast i åben position.
Hvis ventilen sidder fast, forklarer det udmærket, hvorfor Peter har åbnet fordækslugen...
Hvis der var et problem med ventilen og han ikke gjorde noget, ville han ende på bunden sammen med ubåden.

  • 2
  • 2

Hvis ventilen sidder fast, forklarer det udmærket, hvorfor Peter har åbnet fordækslugen...
Hvis der var et problem med ventilen og han ikke gjorde noget, ville han ende på bunden sammen med ubåden.


Det må du lige forklare nærmere.

Hvis vandet først vælter ned gennem fordækslugen, er det da langt nemmere at komme ud via tårnlugen, som først kommer under vand senere.

Og som jeg forstår vidneudsagnet, så var det da også den PM kom op af.

Og havde fordækslugen været lukket, så var ubåden jo frem for alt sunket meget langsommere, og han ville formentlig kunne have nået at lukke tårnlugen efter sig, så trykskroget aldrig blev bordfyldt.

  • 6
  • 2

Hej Søren

Det må være sket ved en fejl. Beklager. Jeg har fundet det frem og lagt det på.
Tak for årvågenhed.

vh Henrik Heide
Webredaktør

  • 4
  • 0

Hej Henrik - tak, men der mangler stadig en del. ;-)

Læs f.eks. Jens Olsens indlæg "Lanterner", som pt er nr 4.

Det citerer og besvarer det indlæg om aftagelige lanterner, som jeg talte om, og som stadig mangler.

  • 4
  • 0

@Søren Lund:

Her antages, at det er korrekt at der var et problem med en ventil som Peter fortalte.

Hvis en ventil sidder fast, som du beskrev i dit indlæg om din fejlende søventil, så er der kun adgang til den udefra (via fordækslugen). Der vil også kun kunne sættes en prop i røret udenpå selve ubåden.

Ventilen betjenes via trækstænger indefra trykskroget.
Ved fastsiddende ventil skulle PM derfor ud på dækket, for at finde ud af om fejlen skyldtes trækstængerne eller selve ventilen.

PM har så fortalt, at han forsøgte at afhjælpe fejlen. Hvis han her har forsøgt samme taktik som ved søventilen - åbne helt for derefter at lukke den, og ventilen sidder fast i åben position, vil ubåden synke.

Da det er en ubåd ved PM naturligvis, at fyldt ballasttank er lig sunket ubåd - ligegyldigt om lugerne er åbne eller ej.
PM angav, at han ikke kunne nå at lukke lugerne - måske er det ikke så hurtigt at lukke lugerne, som man kunne ønske sig i en situation, hvor der måske er sekunder til rådighed?

Som jeg forsøgte at beskrive, så vil jeg meget gerne have svar på, om ventilen sidder fast eller om den kan drejes uden problemer indefra ubådens trykskrog...

  • 2
  • 0

Da det er en ubåd ved PM naturligvis, at fyldt ballasttank er lig sunket ubåd - ligegyldigt om lugerne er åbne eller ej.

Men det rejser dog et spørgsmål: Modsat andre både, så kan en ubåd synke uden skader såfremt der er lukket ind til trykskroget. Ville det logiske ikke være at få lukket begge luger og lade den synke? Bagefter sender du en dykker ned og får sat prop i den defekte ventil til ballasttanken. Den kan nu hæves ved simpelthen at føre trykluft ind igennem de store åbninger i bunden.

  • 10
  • 0

Hvis en ventil sidder fast, som du beskrev i dit indlæg om din fejlende søventil, så er der kun adgang til den udefra (via fordækslugen).

Så fordækslugen giver ikke adgang til selve trykskroget, men 'kun' til ventiler m.v. under dækket men over trykskroget?

Hvis det er korrekt, så er der vel kun adgang til trykskroget via tårnet, og så undrer det mig, at PM talte om at han ikke kunne lukke 'nogle af lugerne'?

Eller har jeg misforstået noget?

  • 1
  • 1

Hvis den ene ballasttank (dykketank) er vandfyldt vil en ubåd normalt flyde så tårnlugen er oven vande, og muliggøre evakuering.
Med fyldte dykketanke vil ubåden omtrent være i balance med vandet.
Men hvis PM i det rolige vejr har brugt dækslugen, betyder en alvorlig fejl på en ventil forlis.

  • 3
  • 0

Det er korrekt at der kun findes én ventil til hver ballast tank. Som beskrevet ovenfor er det store butterfly ventiler styret med trækstænger forbundet til to håndtag over styrekonsollen - et håndtag til ventilen for, og en til ventilen agter.

Nautilus er udstyret med to luger til trykskroget - en på fordækket ca. 2 meter bag den forreste ventil og under 50cm over vandlinjen. På videoen der angiveligt viser Nautilus i fuld fart få minutter før hun synker, står dækslugen tydeligvis åben. Den anden luge er udført på samme måde men er ca. en meter højere placeret i tårnet bagtil.

I tilfælde af at én af de to ballast tankes ventiler fejler i åben position, (og forudsat at trykskroget ikke er fyldt med vand!), så vil den pågældende ende af Nautilus synke i vandet og båden vil vende næsen hhv. opad eller nedad, men lugen modstående den fejlede ventil vil forblive over vandlinjen. Det er det indbyggede sikkerhedsprincip der gjorde det rimeligt for Peter at nøjes med en ventil i hver ende - risikoen for en dobbelt fejl har vel syntes tilstrækkelig ringe. I de år båden har opereret har der mig bekendt ikke før nu været bøvl med netop dette system.

Angående emnet om trim og besætningens bevægelser på båden: Ja naturligvis får man ikke båden som sådan til at synke eller hæve sig ved at gå frem eller tilbage. Men som det står skrevet ovenfor så er det korrekt at én persons bevægelser mærkbart kan ændre bådens attitude i vandet, når den er neddykket og helt i trim. Jeg har dykket med Nautilus ved flere lejligheder og selv erfaret dette fænomen ved at stå lige i midten af trykskroget, og læne mig fremad eller tilbage i døren bagest i kabinen og så føle at hele båden flytter sig derved. Fornemmelsen er lidt som at balancere i en metalballon.

Se billeder her. http://imgur.com/a/9ik7P

  • 5
  • 0

http://i.imgur.com/k6fGRy5.jpg

Tilsyneladende. Men ifølge TV2's transcript af Peters kommentarer efter han kom på land:

Citat

Og så tog det cirka 30 sekunder for Nautilus at synke, og jeg kunne ikke lukke lugerne eller noget som helst. Men det var måske også meget godt. Så var jeg måske stadig dernede.

Citat slut.

Det kan vel være at han mente at lugen var løst lukket "på klem" men ikke forseglet med låsemekanismen der opereres med de runde drejehåndtag. Hvis den forreste ventil således åbnede sig mens båden gør fart og forenden synker, kan jeg godt forestille mig at vandet meget pludselig kunne presse sig ind igennem den løst lukkede luge og strømme ind med katastrofal hast.

  • 0
  • 4

Det svenske Aftonbladet havde hele natten mellem lørdag 12/8 og søndag 13/8 en live videotransmission af ilandsætning af Nautilus. Det skete fra en modstående mole med et superbt vidioudstyr, så alle detaljer meget tydeligt kunne iagttages i de ca. 10 timer transmissionen pågik.

Umiddelbart efter Nautilus var anbragt på blokvognen fra BMS forsøgte 2 teknikere fra politiet forgævesat åbne fordæklugen - selv om de tydeligt hev og sled i den i ca. 15 minutter. Men de opgav til sidst at dreje lukkemekanismen.

Nautilus blev da også lænset gennem tårnlugen, selv om det havde været langt lettere gennem den lavere liggende fordækluge. På et af de sidste billeder fra den skæbnesvangre tur forekommer fordæklugen også at være lukket.

Det er mærkværdigt, at tårnlugen formentlig ikke har været lukket. Havde det været min kostelige ubåd, ville jeg som det sidste have lukket tårnlugen. Derved ville ubåden hurtigt kunne hæves uden synderlige indre vandskader (på nær lækvand).

Men i en presset nødsituation, er en rationel handling ikke altid garanteret!

  • 2
  • 0

Nu er jeg forvirret. Det fremgår af artiklen, at Nautilus kun kan gå lige op og ned på stedet. Altså underforstået, at den ikke kan sejle fremad i neddykket tilstand?

Men hvad er så formålet med dybderor, som vel kræver fart for at fungere?


Er der ikke nogen, der gider forklare mig, hvad der er i vejen med mit spørgsmål?

Det her er et citat fra artiklen:
"Det lyder ikke særligt pænt over for Nautilus. Men man skal tænke på ubåden som et undermotoriseret overfladefartøj, der har mulighed for at dykke lige ned og gå op igen. Det er i realiteten det, hun er."

Så her fremgår det, at Nautilus enten kan sejle fremad på overfladen eller dykke/opstige på stedet. Det vil sige ingen fremadsejling i neddykket tilstand.

Er alle jer med de nedadvendte tommelfingre enige eller uenige i, at det er det, artiklen siger?

Fartøjet har dybderor. Det fremgår af den kommentar, jeg svarede på.

Er alle jer med de nedadvendte tommelfingre enige eller uenige i, at dybderor ikke har nogen funktion i en ubåd, der kun kan bevæte sig lodret op og ned?

  • 4
  • 2

"Vi har hverken sonar eller noget andet, så selv om ubåden har en elektrisk motor, kan man ikke sejle neddykket over længere stræk"
Nu har jeg ikke vredet min tommelfinger af led, men du har nok ikke tænkt nærmere over dette.

  • 3
  • 0

Men i en presset nødsituation, er en rationel handling ikke altid garanteret!

Angiveligt var dækslugen lukket vandtæt, der var en fejl på ventilen til en ballasttank og ifølge øjenvidner står PM roligt og passivt i tårnet imens den synker. Det eneste han skal gøre for at rede fartøjet er at lukke tårnslugen udefra uden risiko for sig selv. Men han ser bare til uden noget forsøg på at rede livsværket.

For en anden person måske, men det passer overhovedet ikke med mit indtryk af PM.

  • 5
  • 0

Er der en herinde der kan forklare hvad det var for noget guld-/sølvpapir PM slæbte efter sig på kajen, umiddelbart efter han var reddet i land?

  • 0
  • 0

Det er sådan et "varmetæppe", som redningstjenesten rutinemæssigt pakker folk ind i, når de er blevet fisket op af vandet.

Dette for at minimere varmetab fra kroppen, så de hurtigst muligt kan genvinde en normal kropstemperatur.

PM har dog næppe behøvet dette, da er sommer, og han blev hjulpet ret hurtigt op ad vandet, og formentligt allerede var tør, da ham blev sat i land.

  • 3
  • 0

Angiveligt var dækslugen lukket vandtæt, der var en fejl på ventilen til en ballasttank og ifølge øjenvidner står PM roligt og passivt i tårnet imens den synker. Det eneste han skal gøre for at rede fartøjet er at lukke tårnslugen udefra uden risiko for sig selv. Men han ser bare til uden noget forsøg på at rede livsværket.

Var han stoisk fordi han havde truffet en beslutning, eller var han lamslået fordi han ikke kunne regne ud hvordan han skulle få stoppet lækken? På nuværende tidspunkt, med de få oplysninger politiet har frigivet, synes jeg ikke man kan tillægge det nogen større mening, hverken for eller imod. Hvis man er under voldsomt pres, kan man ikke se skoven for bare træer.

Sammenlign med Air France Flight AF447 hvor de sidder flere mand trænet i den slags situationer og flyver ind i et stall på grund af en målerfejl som kunne være opklaret ved at sammenligne instrumenterne.

  • 0
  • 7

Nautilus' cylinderformede skrog ville ikke have været et praktisk gulv, så ja under dørken var der et ~20cm dybt rum som var opdelt i sektioner. Den forreste sektion - under salonen og kontrolrummet - var tørrum og oprindeligt fyldt med metalskrot som ballast. Det blev fjernet sent i 2016 da en tilsvarende mængde ballast istedet blev påsvejst kølen. Den bageste sektion var et vådrum hvor gråvand fra køkkenvask og afløb i bruseren og vand fra snorkel vandlåsen i maskinrummet og indsivning fra skrue-akslen blev tømt ned i. Der var også en ventil bagest og underst i sumpen med en elektrisk pumpe som kunne fjerne vandet ved snorkeldybde. ( Under langfart blev der også hældt pis i sumpen så det var ikke en specielt lækker båd... )

  • 1
  • 3