Sådan fungerer Nautilus
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan fungerer Nautilus

Selv om Nautilus er en ubåd, var den en meget primitiv en af slagsen. Den kunne ikke sejle under periskopdybde på længere stræk, og var svær at sejle alene, fortæller Flight Director Christoffer Meyer fra Raket-Madsens Laboratorium.

Ubåden Nautilus sank fredag morgen i Køge Bugt. Politiet vurderer i en pressemeddelelse »at ubådens forlis angiveligt er sket som en bevidst handling«.

Læs også: Forsvarets ubådseksperter bekræfter, at Nautilus blev sænket med vilje

Men hvordan kan man egentlig se det?

Ingeniøren har talt med flere kilder, der har sejlet med Peter Madsen i Nautilus, for at høre, hvordan ubåden egentlig fungerer og få svar på nogle af de spørgsmål, der er dukket op i de mange artikler og debatindlæg, der er skrevet om den tragiske sag, hvor den 30-årige svenske journalist Kim Wall stadig savnes, og Peter Madsen sidder varetægtsfængslet.

Primitiv ubåd med store begrænsninger

Nautilus havde kun været i søen i få måneder op til forliset. Derfor var den ifølge Christoffer Meyer nok operationel, men ikke færdig. Eksempelvis havde den ikke monteret lanterner, fordi der ikke var planer om at sejle med den om natten. Derfor var der ifølge Christoffer Meyer intet mystisk i, at ubåden er blevet observeret sejlende uden lys på. I bunden af fronten kan man i øvrigt se hullet op til den forreste ballasttank. Foto: Anja Gaard Olsen / Raket-Madsens Laboratorium

Grundlæggende skal man forstå, at selvom Nautilus er en ubåd, er der tale om en meget, meget simpel en af slagsen. Det fortæller Christoffer Meyer, der har titel af flight director i Raket-Madsens Laboratorium (RML). RML skulle bruge ubåden til at slæbe en flydende affyringsplatform til de raketter, som de frivillige i RML bygger.

Nautilus kunne styres fra tårnet ved hjælp af den lille fjernbetjening, som ses på billedet. Men kontrol og tjek af motor og ballattanke krævede, at man henholdsvis gik ned i maskinrummet eller ud på dækket for at efterse butterflyventilerne i toppen af ballasttankene. Foto: Mia Lindenhann / Raket-Madsens Laboratorium

»Det lyder ikke særligt pænt over for Nautilus. Men man skal tænke på ubåden som et undermotoriseret overfladefartøj, der har mulighed for at dykke lige ned og gå op igen. Det er i realiteten det, hun er.«

Læs også: Hvad sker der med DNA-spor og fingeraftryk i saltvand?

Ubåden blev søsat i maj efter flere års renovering på land. Men hun var ifølge Christoffer Meyer endnu ikke »færdig«.

»Hun var operationel, og vi kunne dykke med hende. Men hun var ikke færdig på nogen måde. Vi havde virkelig sat tommelskruerne på for at få hende klar til at sejle til Bornholm (hvor RML efter planen skulle lave en prøveaffyring af en raket i slutningen af august, red.). Men vi diskuterede meget, om det var den bedste løsning, og vi skulle nok have haft et overfladefartøj med undervejs.«

Ingen lanterner

Ufærdigheden er en af årsagerne til, at der ikke var lanterner på ubåden.

»Før renoveringen havde vi nogle gange brugt aftagelige lanterner, og vi havde lanterner på tegnebrættet. Men da vi ikke normalt tog hende med ud om natten, havde vi ikke nået det endnu, for det er ikke helt let at konstruere lanterner, der kan tåle at komme ned på 30 meters dybde.«

Læs også: Sådan finder politiet et lig til havs

De manglende lanterner har været omtalt i forbindelse med et øjenvidnes beretning om, at det handelsskib, han var på, var tæt på at kollidere med Nautilus ved midnatstid natten til torsdag. Handelsskibet sejlede syd gennem Øresund, da vidnet fik øje på ubåden i måneskinnet: Han var chokeret over, at der ikke var lys på ubåden.

»Det gør man bare ikke. Slet ikke på en så trafikeret rute som den i Øresund,« udtalte han til den svenske avis Aftonbladet.

»Men der var ikke noget lys at tænde og dermed heller ikke noget at slukke,« siger Christoffer Meyer.

Navigerer på landkending

Indvendigt er ubåden meget primitivt indrettet. I kommandorummet er der en pult med en skærm, der viser de billeder, der i realtid sendes fra kameraet i periskopet.

Periskopet på Nautilus er et kamera på toppen af en fastmonteret stang. Billeder fra kameraet vises i realtid på en skærm i ubådens kommandorum. På perioskopet er der desuden en antenne til ubådens VHF-radio, men er perioskopet blot få centimeter under vand, er det ikke længere muligt at kommunikere med radioen. Mobiltelefoner kan ikke få signal inde i ubåden. Foto: Rikke Saltoft Kristoffersen / Raket-Madsens Laboratorium

Kameraet gør det muligt at sejle i overfladen og periskopdybde, men ubåden har ikke installeret andet udstyr til at navigere med.

»Vi har indtil videre kun sejlet i Københavns Havn og nogle gange stukket ud til Flakfortet eller Middelgrunden. Men vi har aldrig været så langt fra land, at vi ikke har landkending at navigere ud fra. Vi har hverken sonar eller noget andet, så selv om ubåden har en elektrisk motor, kan man ikke sejle neddykket over længere stræk. Man kan dykke ned og lægge sig på en fast position på bunden og stige op igen, men ikke meget andet,« siger Christoffer Meyer.

To håndtag styrer dykket

Når Nautilus skal dykke, foregår det også med meget simple værktøjer: To håndtag i kommandorummet er forbundet til store ballasttanke i i ubådens for- og bagende. I bunden af ballasttankene er der mandehulsstore åbninger i skroget, og i toppen af hver tank er der et udblæsningsrør med en stor butterflyventil i. Håndtagene i kontrolrummet er mekanisk forbundet til butterflyventilerne. Som udgangspunkt står håndtagene i ‘lukket’-position. For at åbne ventilerne skal man først åbne en split, der sikrer, at håndtagene ikke bliver åbnet ved en fejl. Derefter kan man justere, hvor åbne ventilerne skal være, og dermed hvor hurtigt vandet kan fylde ballasttankene og reducere ubådens opdrift.

De rød-hvide håndtag styrer butterflyventilerne i toppen af ubådens to ballasttanke. For at åbne ventilerne og dykke, skal man først fjerne splitten, der holder håndtagene fast i 'lukket'-position og så dreje på dem. Foto: Læserfoto

Selvom mekanikken er simpel, er det ikke helt let at styre dykningen, understreger Christian Meyer.

»Det er meget, meget svært at justere ballasttankene.«

Læs også: GRAFIK OG VIDEO: 33 ton amatørubåd fik en lang række forbedringer

Ubådsføreren skal nemlig også holde øje med ubådens trim, altså hvordan ubåden ligger i vandet. Ubåden er ikke større, end at en enkelt ombordværendes bevægelser er nok til at påvirke ubådens retning.

»Hvis man sejler neddykket, og en af passagererne går fra maskinrummet i bagenden til kommandorummet i den anden ende, kan det være nok til at afgøre, om ubåden dykker eller stiger,« fortæller Christoffer Meyer.

For at kompensere for eventuelle vægtforskydninger er ubåden udstyret med to såkaldte trimtanke, der er placeret umiddelbart bag de to ballasttanke. Trimtankene er forbundet til en ventilmatrix, hvor der er en vandindgang fra havet, samt en elektrisk vandpumpe. Det gør, at man kan flytte vand rundt i systemet - eksempelvis tage havvand ind i tankene, eller flytte vand fra den ene tank til den anden. Derudover kan man blæse luft i både trimtanke og ballasttanke fra bådens trykluftsystem.

Her ses ventilen i toppen af ballasttanken og de stænger, der forbinder ventilen til håndtagene i kommandorummet. Foto: Læserfoto

Enmandssejlads er svært

Hvis man skal sejle ubåden alene, som Peter Madsen har gjort, skal man følge med i såvel mekanikken som ubådens placering og trafikken omkring den på samme tid.

»Selv om ubåden ikke som sådan er svær at sejle i overfladetilstanden, så er det ikke let. Peter er nok den eneste, der kan sejle Nautilus alene. Det kræver, at man både er maskinist, og at man har kommandoen over båden samtidig. Det er ikke nogen let bedrift at sejle Nautilus alene.«

Læs også: Peter Madsen: Fejl på ballasttank var skyld i Nautilus' forlis

Derfor mener Christoffer Meyer heller ikke, at der nødvendigvis behøver at være noget mærkeligt i, at Peter Madsen ifølge øjenvidner gik ned i ubåden og kom op i tårnet igen, kort før den sank.

»Skal han ned og tjekke eller betjene maskinen, så er han altså nødt til at gå ned i maskinrummet. Og den eneste måde at komme ud til butterflyventilerne på ballasttankene er ved at gå ud på dækket. Der er ikke adgang til tankene inde fra ubåden. Derfor skal man passe på med at komme med en masse teorier på nuværende tidspunkt,« opfordrer han.

Tekniske undersøgelser afsluttet

Politiet fortalte tirsdag, at de havde afsluttet de tekniske undersøgelser af ubåden. Siden er der ikke kommet nyt om den tekniske del af efterforskningen.

Peter Madsen har siddet varetægtsfængslet siden lørdag, hvor dommeren bestemte, at der var en begrundet mistanke mod Peter Madsen om uagtsomt manddrab på den svenske journalist Kim Wall. Politiet opretholder stadig den oprindelige sigtelse for drab.

Mandag ændrede byretten afgørelsen til 'uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder'. Det skriver nyhedsbureauet Ritzau i et telegram gengivet på jp.dk. Peter Madsen nægter sig skyldig i anklagerne, men har accepteret varetægtsfængslingen.

Torsdag offentliggjorde Københavns Politi en video på Twitter, hvor drabschef Jens Møller fortæller, at politiet på nuværende tidspunkt savner oplysninger om, hvor Nautilus har befundet sig mellem kl. 24 torsdag aften og 10.30 fredag morgen, hvor ubåden blev spottet ved Drogden Fyr. Desuden leder politiet på begge sider af Øresund fortsat efter Kim Wall. Politiet forventer ikke at finde hende i live.

Se et dyk inde fra ubåden. (Video af Kasper Emil Feld fra Raket-Madsens Laboratorium.

"RML skulle bruge ubåden til at slæbe en flydende affyringsplatform til de raketter, som de frivillige i RML bygger."

Hvorfor skal man bruge en ubåd til det?

  • 6
  • 5