Sådan forhandler du dig til en højere løn

Illustration: AntonioGuillem/Bigstock

Træning styrker dine chancer

Når du vil være bedre til noget, er det første skridt ofte at øve sig. Det gælder også, når du skal forhandle løn.

Nye jobtilbud hver uge. Tjek Jobfinder.

Nogle gange er den sværeste del at bringe emnet op og fastholde sine lønkrav, men netop det kan du træne. Hver gang du er ude at rejse til et land, hvor du får lejlighed til at krejle om prisen, bør du derfor udnytte muligheden.

Du kan også øve dig i at forhandle herhjemme i Danmark, når du tager ud at spise eller tager i byen, hvis du vil have en større udfordring.

Kort sagt skal du bare komme i trænning inden din næste lønsamtale.

Hav selvtilliden i orden

Din chef har brug for at mærke, at du er sikker på dine arbejdsgaver, og vide at du leverer en strålende indsats hver gang.

En måde at vise det på er faktisk er at være bevidst om det selv. Hvis du udstråler, at du er guld værd for firmaet, vil din chef mærke din selvtillid og blive tryggere ved dig som medarbejder.

Stor efterspørgsel på it-udviklere. Se dine muligheder.

Og netop derfor vil han/hun måske være villig til at forøge din løncheck for at holde dig i folden. Du skal selvfølgelig kvitterer med godt arbejde, men det siger sig selv. Hvis din selvtillid halter på jobbet forværrer det dine chancer for at forhandle dig til en lønstigning.

Så hvis din selvtillid skraber kontorgulvet, bør du hengive dig til at løfte dine præstationer. Når du udfører dine arbejdsopgaver med bravur, vil dit selvværd vokse, og så er du klar til at gå til lønforhandling.

Kom forberedt

Der er intet, som taber dine muligheder for lønforhøjelse på gulvet, som hvis du ikke kan argumentere for din sag. Derfor er det afgørende, at du forbereder dig.

Design- og udviklingsingeniører er fortsat i høj kurs. Find dit drømmejob.

Du skal vide, hvorfor du fortjener en højere løn, så du kan overbevise din leder. Et godt tip er således at forberede dig på forhandlingen. Find ud af, hvordan du tilfører værdi og fremhæv det under forhandlingen.

Det kan for eksempel være, at du henter flere kunder til virksomheden med dine kreative ideer, at du reducerer omkostningerne til produktion eller noget helt trejde.

Hvis du kan få fat i tal, der underbygger dine påstande, står du allerede bedre i lønsamtalen.

Sørg for at timingen passer

Det handler ikke kun om, hvornår en lønstigning passer dig. Før du beder om lønforhøjelse skal du derfor lige overveje, hvorvidt det er det rette tidspunkt for virksomheden.

Stort behov for fagfolk inden for drift og tilsyn. Se dine muligheder.

Har dit firma netop haft et skuffende kvartal, kæmper i med underskud eller har I lige udvidet medarbejderstaben?

Hvis det er tilfældet, kan det være, at du skal vente med at forlange højere løn. Bryder du denne regel, kan du til at virke krævende, og dermed minimere dine chancer for at nå et højere lønniveau i den nærmeste fremtid.

Hold personlige forhold langt væk fra forhandlingerne

Det overbeviser næppe din chef, at du har sat dig for dyrt i dit hus. Lad være med at argumenter for en lønforhøjelse ved at pointere, hvor meget du har brug for den, fordi din privatøkonomi sejler.

Eller fordi du gerne vil have et større budget til din voksende familie. Hold dine følelser langt fra forhandlingsbordet og fokuser i stedet på dine bedste argumenter for at stige i løn - din arbejdsindsat og præstationer. Det er det, som sikrer dig et højere lønloft.

Artiklen er inspireret af karrieresitet Glassdoor.