Sådan fik robotterne ‘syn’ på rekordtid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan fik robotterne ‘syn’ på rekordtid

Det kaldes for VSLAM (Visual Simul­taneous Localization And Mapping), og i akademiske kredse har teknikken været kendt i årtier. Et kamera tager kontinuerligt billeder af miljøet omkring sig og skaber et 3D-kort af omgivelserne.

Men at teknikken allerede nu har bevæget sig ned gennem de forskellige forsknings- og udviklingsstadier, så den i dag kan købes i en støvsugerrobot, overrasker flere af de forskere, Ingeniøren har talt med:

»Nogle gange kan der gå 50 år, fra noget er et koncept i et laboratorium, til vi ser det på markedet. VSLAM var meget umodent for 15 år siden, så det er gået utrolig hurtigt med at få teknologien ud i forbrugerprodukter som støvsugere,« siger Henrik Aanæs, der er lektor i billedanalyse og computervision på DTU.

Læs også: Støvsugere triller visuel robotnavigation ind i hjemmet

Også professor Thomas B. Moeslund fra Aalborg Universitet ser det som et gennembrud:

»Det var jo ikke, fordi det var en umulig ting at udføre, men det er alligevel overraskende, at det nu er muligt at købe et almindeligt produkt med VSLAM indbygget,« siger han og peger på, at ud over nye og mere robuste algoritmer så har større computerkraft og billigere komponenter i høj grad bidraget til denne udvikling.

De to forskere mener samtidig, at det måske ikke er tilfældigt, at det er i en støvsuger, at almindelige forbrugere først stifter bekendtskab med noget så avanceret som en robot med en form for visionsystem.

Startskud i Darpa-konkurrence

Her skal vi lige dreje fokus over på førerløse biler. En del af den voldsomme udvikling inden for kameraer, scannere og sensorer skyldes nemlig det arbejde, den amerikanske hærs udviklingsafdeling, Darpa, satte i gang i 2004. Målet var at udvikle førerløse biler, og de første modeller kørte rundt i ørkenlandskaber med store mængder udstyr monteret på taget.

Siden da er elektronikken blevet pakket ned i små komponenter, og bilerne er blevet sluppet ud på offentlig vej. Google har vist sin ver­sion af en førerløs bil, og rygterne om en Apple ditto er så vedholdende, at ingen bliver overrasket, når den bliver præsenteret.

Centralt har derfor været udviklingen i computerkraft kombineret med effektive og robuste algoritmer, som kan tolke alle de mange informationer, der indsamles. Det forklarer Niels Jul Jacobsen, der er stifter af Mobile Industrial Robots (MiR) og har mere end 20 års erfaring inden for robotudvikling. MiR har netop modtaget årets Automationspris for udviklingen af en selvkørende robot.

Illustration: MI Grafik

»Hele Darpa-konkurrencen var med til at udvikle matematikken og flytte den over, så forskerne kunne bruge den. Sideløbende har udviklingen inden for sensorer og computere gjort, at vi hos MiR i dag er i stand til at bruge den relativt billige i3-processor i vores mobile enhed,« siger Niels Jul Jacobsen.

Virksomhedens enhed hedder MiR100 og er i stand til autonomt at transportere op til 100 kg rundt i en fabrik, på et hospital eller et andet sted med lette transportopgaver.

MiR100 er et godt eksempel på, hvordan relativt billige komponenter er blevet bragt i anvendelse, for centralt i MiR100 sidder en Kinect-enhed, to laserscannere og en gyro. Tilsammen kan de danne et internt billede af, hvor robotten er i et rum.

Lille risiko, hvis robotten fejler

Og så er vi tilbage ved årsagen til, at noget så avanceret som VSLAM i dag er at finde i noget så lavpraktisk som en støvsuger:

»Der jo ikke ikke nogen som dør, hvis en støvsuger gør noget forkert – allerhøjst får vi måske ikke rengjort vores gulv 100 procent. Langt mere alvorligt er det, hvis en førerløs Googlebil mister information og rammer et barn,« siger Henrik Aanæs.

Derfor er forskerne også generelt nervøse for, at visionsystemer bliver ‘oversolgt’. Begrebet vision kan nemlig nemt forveksles med det menneskelige syn, og der er vi slet ikke, siger Henrik Aanæs:

»Selvom vi kan rigtig meget med denne teknologi, er der jo ikke tale om et generelt system, der kan se som det menneskelige øje. Når det gælder forbrugsprodukter, taler vi indtil videre om meget specielle anvendelser, som for eksempel støvsugning,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten