Sådan fik forskere nyt studie ud af gamle rotter

12. marts 2017 kl. 12:00
Sådan fik forskere nyt studie ud af gamle rotter
Illustration: Gilles-Eric Séralini.
Ikke bare genbrug af rotter, men også en omdiskuteret forsøgsmetode ligger bag nyt Roundup-studie.
Artiklen er ældre end 30 dage

Sprøjtemidlet Roundup øger rotters risiko for at udvikle ikke-alkoholisk fedtlever – en ophobning af fedt i leveren, der giver en let øget risiko for kræft.

Det konkluderer forskere fra blandt andet King’s College London, der har undersøgt sprøjtemidlets effekter, efter at rotterne over to år havde fået Roundup i deres drikkevand.

Læs også: Forskere genåbner kritiseret rottestudie

Forskerne har imidlertid ikke draget konklusionen efter et forsøg designet til at afdække, om Round­up kan give fedtlever. Derimod har de taget nye prøver af nedfrosne rotter, som blev brugt til et andet forsøg med Roundup for flere år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter at rotterne fra forsøget enten selv døde eller blev aflivet, blev rotternes lever lynfrosset med nitrogen til minus 80 grader celsius.

Baseret på omics

Det er fra disse levere, at forskerne har taget de nye prøver. Dem har de undersøgt med såkaldte omics-­analyser af proteiner og metabolitter, og i disse analyser viste leverprøverne ifølge forskerne en væsentlig forøgelse af udsving i omics-mønstrene for ikke-alkoholisk fedtlever gående mod betændt fedtlever.

Det beviser ifølge forskerne en sammenhæng mellem meget små mængder Roundup i kroppen og en dysfunktionel lever.

Det betvivler Jan W. Pedersen, specialkonsulent ved DTU Føde­vareinstituttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Omics kan let misbruges, fordi metoden viser forskelle, der nemt kan tolkes i forskellige retninger. Hvis man ikke ved, hvad man specifikt leder efter, kan man risikere at stå med en masse forskelle, hvor der ikke kan drages en entydig konklusion,« siger han.

Fordi omics er så følsom en metode, mener Jan W. Pedersen, at den kun kan bruges til at indikere eventuelle sygdomme. Metoden kan ikke bruges til at konkludere.

Det er Peter Sandøe, professor i bioetik og næstformand i praksisudvalget ved Københavns Universitet, enig i:

Det er ikke altid, at man har helt styr på, hvad resultaterne af omics-­analyser indebærer, fortæller han:

»Omics bruger man på livet løs, men man ved ikke altid helt, hvad resultaterne betyder,« siger han.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger