Skal danskerne slippe for at kildesortere deres husholdningsaffald, kræver det, at renovationsselskaberne maskinelt kan adskille affaldet i brugbare fraktioner, når skraldebilerne dumper dagens høst af på anlæggene.
Derfor har Amager Ressource Center (tidligere Amagerforbrænding) iværksat et forsøg med at genanvende blød plast - dele fra plastfolier og plasticposer.
»Vi har været meget i tvivl om, hvorvidt man kunne lave noget fornuftigt ud den bløde plast. Normalt vil man gerne have en meget ensartet plast, men i affaldsfraktionen er der flere forskellige typer plast. Heldigvis viste forsøget, at man får en plast med fornuftige egenskaber,« fortæller projektleder Frank Ove Hansen fra Amager Ressource Center.
Den bløde plastfraktion består af både polyethylen, polypropylen og PET. Det er slutprodukterne i den såkaldte Renescience-proces, hvor bestanddelene i usorteret husholdningsaffald bliver hældt i et enzymbad, der adskiller det i en række fraktioner: En flydende biologisk baseret fraktion, hårde plastdele, metal, kunstige tekstiler og en blød plastfraktion.
Den flydende fraktion kan bruges til biogas eller indgå i produktionen af andre kemikalier, mens hård plast kan sorteres optisk, og metal kan omsmeltes og bruges i nye produkter. Men de kunstige tekstiler og den bløde plastfraktion er der ifølge Frank Ove Hansen hidtil ikke fundet fornuftige anvendelser til.
Læs også: Dongs affaldsnedbryder skal bestå sin prøve i Trekantsområdet
»Kunstige tekstiler har en stor overflade og samler derfor en stor mængde organisk materiale. Så det har vi ikke fundet nogen anvendelse for endnu. Plastfolier - altså plasticposer og madfolie - er den helt store udfordring, fordi det bliver meget forurenet i enzymprocessen. Biovæsken er jo nærmest at sammenligne med en brun sovs, der forurener og lugter, og den skal du have renset så godt af som muligt.«
Den bløde plast bliver vasket for at få biovæsken af, hvorefter plastfraktionen presses og neddeles til først 40 mm og siden 10 mm. I forsøget er plastfraktionen blevet sendt videre til Teknologisk Institut, som har vurderet, hvad fraktionen kunne anvendes til. Forsøget viste, at det var muligt at omsmelte plasten til plastpiller, som derefter kunne omdannes til blandt andet sprøjtestøbte rør, fortæller sektionsleder Jens Christiansen:
»Selv om fraktionen ikke er 100 procent ren, kan man godt sprøjtestøbe den. Man kan godt lugte, at det er genbrugsplast, men det stinker ikke forfærdeligt. Man skal dog nok ikke regne med at kunne afsætte det til medicinalindustrien, men hellere se på plastemner, der bruges udendørs.«
Parterne har endnu ikke undersøgt, om der er virksomheder, som er villige til at bruge genbrugsplasten. Parterne har beregnet, at alternative jomfrumaterialer koster 10.000-20.000 kroner pr. ton, og Frank Ove Hansen er sikker på, at der findes virksomheder, som kan bruge genbrugsplasten, hvis prisen bliver lav nok.
Læs også: Her er maskinen der kan sortere vores affald
»Det er jo selvfølgelig begrænset, hvad du kan bruge det til. Men der er masser af genbrugsmuligheder for plast, der ikke er 100 procent ren.«
Nu skal Amager Ressource Center til at regne på, hvad udsorteringen af den bløde plastfraktion skal koste, og om det kan betale sig at gøre mere for at forbedre den. Det kan eksempelvis være optisk sortering på plasten, inden den neddeles, eller om man skal gøre mere for at rense kunsttekstiler og aluminium ud af blandingen. Arbejdet er langtfra slut, siger Frank Ove Hansen.
»Der er masser af udviklingsmuligheder,« siger han.
