Sådan bliver du fremtidens projektleder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan bliver du fremtidens projektleder

Fokuser på nytteværdien

Hvis det moderne projekt skal opnå succes, er det ikke nok at fokusere på at skabe et godt produkt eller en god ydelse. Du skal også indtænke miljøet omkring. Find ud af, hvad der skaber værdi for dine kunder ved at inddrage brugerne i processen og tilpas produktet - også efter at brugerne har fået det. Det betyder at du både skal sørge for at levere et godt produkt her og nu, men også er bevidst om, at det skal kunne ændres og tilpasses nye kundebehov i fremtiden.

Hav en plan B klar

I stedet for at arbejde med stive fasemodeller, skal du tilegne dig en mere åben opfattelse af dit projekt, hvor du konstant er parat til at tilpasse det nye omstændigheder. Det vil sige, at du udvikler en form for beredskabstænkning, hvor du lægger de klassiske projektmanualer til side og i stedet gør brug af de metoder og værktøjer, der passer til situationen. Det handler om at turde bruge sin intuition i stedet for at holde sig til manualen.

Tal med projektdeltagerne

Lad være med at læne dig op ad statusrapporterne. De giver i mange tilfælde kun falsk tryghed. I stedet skal du kvalitetsikre ved at rådføre dig løbende både med projektmedarbejdere, styregruppe og andre ledere. Den løbende dialog giver dig et godt udgangspunkt for at træffe kvalificerede beslutninger. Samtidig skal du øve dig i at handle - også når du er usikker, for ofte er det først i det øjeblik, du handler, at tingene bliver mere afklarede og nemmere at styre. Det kræver en eksperimenterende tilgang, hvor du opfatter dig selv som en 'lærende' projektleder.

Læs også: Vil du være projektleder? Læs her om du er typen

Tænk som ledelsen

Risikoen ved at eksperimentere er, at ledelsen bliver usikker på dine beslutninger. Du skal derfor sætte dig ind i deres tankegang og spørge dig selv: Hvad kan gøre ledelsen usikker, og hvad har de brug for for at få opbakning fra deres bagland? Orienter dem om, hvad du foretager dig og hvorfor. Ikke for at bede om lov, men for at prøve dine beslutninger af - og kvalitetssikre dem.

Forklar projektets strategiske betydning

For at få accept til en mere eksperimenterende projektledelsesstil, bør projektet ikke opfattes som en isoleret størrelse i organisationen. Funktionscheferne skal kunne se, at projektet kan hjælpe dem med at realisere deres strategi. Kan de ikke det, er det nødvendigt, at du gør dem opmærksom på, at dit projekt er et nyttigt instrument til en større strategisk forandring. Det giver dit projekt højere værdi i ledelsens øjne og dermed større råderum for dig som projektleder.

Emner : Karriereguide
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først