Genbrug af byggematerialer skal tages til nye højder på en ny genbrugsstation i Københavns Kommune. Målet med den nye station, der skal stå klar i Sydhavnen til december, er nemlig ikke bare at få borgerne til genbruge mere ved at aflevere brugbare ting til direkte genbrug i stedet for at smide dem i containerne. Den nye station skal også vise, hvor langt en bygherre kan komme med genbrug af byggematerialer.
Læs også: Genopstanden beton deler vandene
Genbrugsstationen er af arkitektfirmaet BIG udformet som et ottetal, der er omkranset af en høj støttemur, bag hvilken der etableres en tilplantet vold. Siden har først rådgivningsfirmaet Moe og siden Cowi med Krilov Arkitekter som underrådgiver viderebearbejdet designet - men hovedgrebet er stadig det samme. Volden vil formentlig fremstå som det mest iøjnefaldende grønne tiltag, men det er faktisk støttemuren, der er mest revolutionerende, fortæller projektleder Theis Rasmussen fra ARC (Amager Ressource Center, red.) som opfører stationen.
»Vi har fokuseret på at finde så mange genbrugsmaterialer som muligt til byggeriet. Vi undersøger eksempelvis, om man kan genbruge træ i ukurante størrelser som terrassebeklædning, og vi ser på hvordan man kan ombygge gamle lysarmaturer med nye led-lyskilder og drivere. Men det, der fylder mest, er støttemuren med en beton, hvor 100 procent af stenfraktionen er udskiftet med genbrugsbeton.«
100 procent genbrug
I dag tillader de danske standarder kun, at man udskifter 20 procent af stenfraktionen med genbrugsbeton, og betonen må kun bruges til konstruktioner i passiv miljøklasse som indendørs vægge. Men byggeriet i Sydhavnen skal gøre op med begge begrænsninger.
»Det bliver første gang man anvender genbrugsbeton til beton i aggressiv miljøklasse. Det er noget af det, der gør det til et spændende projekt.«
Læs også: Holland har hacket koden for genbrug af beton
ARC har netop sendt en prækvalifikationsinvitation ud på entreprenøropgaven. Men forud er gået et grundigt arbejde med at finde ud af, hvor genbrugsbetonen skal komme fra, og sikre, at den kan holde til de krav, der stilles til byggeriet.
»Når man vil bruge genbrugsbeton - og især, når man vil op i den miljøklasse, som vi har brug for, er det utrolig vigtigt, at man finder den helt rigtige beton.«
Skorsten er ideel kilde
Og når man skal bruge store mængder ensartet beton, er det en god ide at kigge op, fandt ARC og deres rådgivere ud af.
»Skorstene er gode kilder, for der vil ofte være anvendt den samme type beton hele vejen op. Vi har selv en skorsten, der skal rives ned. Den testede vi først og kunne konstatere, at den kunne vi i hvert fald sagtens lave god beton af. Men hvis genbrug skal give mening handler det meget om timing. En del af fordelene forsvinder, hvis man eksempelvis skal køre den nedrevne beton på lager, før man kan bruge det.«
Heldigvis viste det sig, at Hofor planlagde at nedrive en af skorstenene på Amagerværket, fordi værket skal omstilles fra kulfyring til biomasseafbrænding. Og den 47 år gamle betonkonstruktion viste sig også velegnet til at lave ny beton af.
Læs også: Virksomheder lytter nu til affaldsnørderne: Reduce, reuse....rethink
Malingen på den 150 meter høje skorsten var forurenet med tungmetaller, så den er blevet renset af og i begyndelsen af februar begynder entreprenøren efter planen at rive skorstenen ned. Derefter skal de 5.000 m3 beton knuses i to fraktioner: En fin fraktion med kornstørrelser mellem nul og fire millimeter og en grovere fraktion med partikler mellem fire og 25 millimeter. Derefter skal fraktionerne køres til Sydhavnen, hvor ARC i mellemtiden har opstillet et blandeanlæg, så betonen til det nye byggeri kan støbes på stedet uden yderligere transport. Beton består typisk af cement, sten, sand, vand og forskellige tilsætningsstoffer, og den grove fraktion af den nedknuste beton skal bruges som tilslagsmateriale i stedet for sten. Den fine fraktion kan desværre ikke bruges i genbrugsbetonen, men ARC overvejer at bruge den i bærelaget under asfalten på genbrugsstationen.
Renhed er største udfordring
Men selv om betonen er blevet renset grundigt, er Theis Rasmussens største bekymring stadig forurening.
»Den største udfordring er at holde materialet pinligt rent gennem hele processen. Det er sindssygt vigtigt at alle led i processen respekterer, at det skal være et helt rent materiale, hvis det skal kunne genbruges. Det betyder, at entreprenøren ikke må blande anden beton med, at nedknuseren skal være rengjort, inden den begynder at knuse betonen fra skorstenen, og at ladet på lastbilerne er rene. Man kan ikke bare køre fra en anden nedrivning og ud og hente et læs genbrugsbeton.«
Ender andre typer beton eller andre byggematerialer fra nedrivninger i genbrugsbetonen, kan det nemlig ødelægge den nye genbrugsstation.
»Så kan vi få frostsprængninger og forringet levetid. Derfor kommer vi også til at køre et skarpt kontrolregime på betonen,« forsikrer Theis Rasmussen.
Skarp kontrol skal der også være med støbningen. De danske betonnormer tillader nemlig kun, at man bruger genbrugsbeton i passiv miljøklasse. Men på genbrugsstationen skal betonen leve op til kravene til aggressiv miljøklasse og have en trykstyrke på 35 MPa. Og fordi betonen er en bygherreleverance, skal ARC selv bevise, at virksomheden lever op til alle myndighedernes krav til betonen.
»Derfor er vi nødt til at gennemføre et omfattende laboratorieprogram med prøvninger af egenskaber som trykstyrke, kloridindhold, frostbestandighed og den slags.«
Test og tal holder cementforbrug nede
En af de ofte fremførte kritikpunkter i forhold til at genbruge beton som tilslag, er, at man er nødt til at bruge mere cement end til ‘normal’ beton. Årsagen er, at den nedknuste beton har en mere ru overflade end sten. Det gør genbrugsbetonen sværere at bearbejde og derfor vælger nogle entreprenører at tilsætte mere vand. Men når man øger vandindholdet, er man også nødt til at tilsætte mere cement, for at fastholde det ønskede vand/cement-forhold. Det æder af den co2-besparelse man kan opnå ved at genbruge materialer i stedet for at grave sten op fra en grusgrav og køre dem til blandeanlægget. Derfor har rådgivningsvirksomheden Pelcon, som sammen med Lauritzen Advising og totalrådgiveren Cowi hjælper ARC med byggeriet, regnet minutiøst på betonopskriften. Og ifølge Theis Rasmussen kan kombinationen af en betonopskrift, der er specialdesignet til netop dette byggeri og et omfattende testprogram sikrer, at cementforbruget kan holdes på stort set samme niveau som i almindelig fabriksbeton.
»Der ligger måske en indbygget sikkerhed ved nogle betonproduktion, hvor det er bedre at have lidt for meget cement end for lidt, men i og med at vi har det her kontrol- og testprogram sikrer vi de rigtige blandingsforhold. Og deri ligger optimeringen og besparelsen,« forklarer han.
2007: De første planer om at opføre en genbrugsstation i den københavnske Sydhavn bliver lagt.Lang vej til cirkulært byggeri
2010: Genbrugsstationen bliver miljøgodkendt, men afgørelsen bliver påklaget.
2013: Natur- og Miljøklagenævnet afgør at godkendelsen var i orden.
2014: Tegnestuen BIG præsenterer et konceptuelt design
2015: Moe vinder totalrådgiverkontrakten med Gottlieb Paludan og 3XN som underrådgivere
2016: Totalrådgiveren vurderer, at anlægsbudgettet vil blive overskredet med 53 procent. En tredjepartsvurdering underkender den vurdering. Kommunen opsiger aftalen med totalrådgiveren og hyrer Cowi i stedet - med Krilov som underrådgiver.
2018: Projektet bliver sendt i entreprenørudbud. Efter planen skal det stå klart i december 2018.
Københavns Kommune budgetterer nu med, at hele projektet vil ende med at koste 68,8 mio. kr. hvoraf kommunen skal betale halvdelen.
»Det bliver en specialdesignet beton, som lige præcis lever op til vores krav - uden den mindste overdimensionering af cementforbruget.«
ARC forventer at vælge en entreprenør i marts, at begynde byggeriet i april og være færdig med genbrugsstationen i december. Det samlede budget for genbrugsstationen inklusiv alt fra containere til indretning af reparationsværksted, cafe og udstillingslokale for genbrugseffekter, som også er en del af projektet, er ifølge Københavns Kommune sat til 68,8 mio. kr, hvoraf kommunen betaler halvdelen. En stor del af udgiften skyldes en meget langstrakt byggesagsproces, hvor tilladelser flere gange er blevet påklaget, så anlægssummen er betragteligt lavere.
Miljømæssigt sats
Om de penge er en god miljømæssig investering, kan Theis Rasmussen endnu ikke sige.
»Der er ingen tvivl om, at det at genbruge beton, giver mest mening, hvis man har en grund, hvor man skal rive noget ned og bygge noget nyt på samme grund, hvor man kan genbruge betonen. Der vil du have den største besparelse både miljømæssigt og økonomisk. Vi har udført en indledende livscyklusanalyse og økonomiske beregninger, der viser en besparelse, så vi forventer helt klart at opnå en besparelse. Men på nuværende tidspunkt kan vi ikke med sikkerhed sige, om det vi gør her, er en miljømæssig bedre løsning, end at vælge jomfruelige materialer. Det er det, projektet skal eftervise.«
Læs også: Nu skal beton-genbrug være alvor: Virksomhed vil genbruge 300.000 ton årligt
Når byggeriet er færdigt vil ARC og Københavns Kommune udgive en erfaringsrapport, som andre, der overvejer at bruge genbrugsbeton kan bruge.
»Det virker som om, der både blandt entreprenørerne og leverandørerne er mange interesseede. Men de er forståeligt nok nervøse for de økonomiske konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at vi får samlet os nogle erfaringer. Og så kan det godt være, at det viser sig, at det ikke giver mening nu. Men det kan være, at det giver mening om ti år, hvor det ikke er sikkert, at vi har adgang til de samme ressourcer.«
