Sådan blev fyrværkeriet til: Fra bambus-knald til farverig raket
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan blev fyrværkeriet til: Fra bambus-knald til farverig raket

Foto: Wikimedia

To brag i verdenshistorien har formentlig på hver sin måde markeret starten på fyrværkeriets udvikling frem til i dag. Det første brag fandt sted i Kina omkring 200 år før vor tidsregning og opstod formentlig, fordi en kineser smed et stykke bambus ind i et bål i mangel af bedre brænde.

På grund af hulrummet i bambus udvidede luften sig i varmen og sprængte med et brag et hul i siden.

Eftersom disse knald forskrækkede både mennesker og dyr, rationaliserede kineserne sig frem til, at de også måtte skræmme onde ånder væk. Derfor blev det en tradition at smide bambuspinde på ilden under festligheder og ritualer, blandt andet under fejringen af det kinesiske nytår.

Men der skulle gå omkring 800 år, fra det første brag lød i Kina, til mennesket for alvor kunne begynde at lege med krudt.

Det andet centrale brag i fyrværkeriets historie opstod nemlig omkring 600-900 år efter vor tidsregning i Kina under Sui- og Tangdynastiet. Om det skete ved en fejltagelse i et feltkøkken eller i en alkymists værksted, er uklart. Flere kilder peger dog på, at en alkymist i et forsøg på at lave en livseleksir blandede svovl, salpeter, honning og arsensulfid.

Alkymisterne nedskrev omhyggeligt deres blandinger, og netop denne blanding blev ved et tilfælde antændt og frembragte en stor lysende flamme, der forbrændte alkymistens hænder og ansigt.

Trods advarsler om blandingens virkning begyndte flere alkymister at eksperimentere med blandingen, og snart blev pulverblandingen proppet ind i bambusrør og antændt med et stort brag.

Dét var verdens første fyrværkeri, og teknikken blev hurtigt udviklet til de små stykker fyrværkeri, som vi her i Danmark meget passende har døbt 'kinesere'.

Basmbusrør med ild i skabte skræk blandt fjender

Frem mod det 11. århundrede blev blandingsforholdet forfinet til det, vi kender i dag som 75 procent saltpeter, 15 procent trækul og 10 procent svovl.

Men i samme periode fik også militæret øjnene op for det nye vidundermiddel. Bueskytter begyndte at binde bambus med krudt fast til deres pile. Krudtfyldte bambusstænger med hul i den ene ende blev også kastet mod fjenden. Så stængerne for rundt med ild ud af den ene ende - ikke specielt farligt, men til stor skræk for modstanderen.

Omkring år 1200 begyndte kineserne også at proppe krudt ind i stive paprør og lave lunter af papirstrimler. Eksempelvis blev forløberen til den i dag så kendte Jumping Jack til, hvor et hul i røret får fyrværkeriet til at danse rundt på jorden til stor skræk for især heste.

Røret blev dog ikke altid liggende på jorden. Nogle gange skød det højt op i luften, og det gav militærfolk ideen til at proppe finner på røret - raketten var født.

I samme periode opdagede kineserne også, at det var muligt at få ting til at flyve meget langt, hvis de blev proppet ind i bambusrør sammen med krudt, og snart blev de første kanoner, der ret hurtigt blev udformet i jern, taget i brug og spredte sig fra Asien og ind i Mellemøsten.

Munk skjulte opskriften til krudt i en kode

I 1292 kommer fyrværkeriet til Europa med Marco Polo, og i midten af det 13. århundrede er der også fortællinger om, hvordan munke overleverede eksempler på fyrværkeri til franciskanermunken Roger Bacon, der underviste ved Oxford University.

Munkens frygt for, at verden skulle udnytte det farlige krudt, fik ham til at nedskrive opskriften i kodeform, og der skulle gå omkring 100 år, før koden blev brudt.

Krudtet fik enorm betydning for militærudviklingen i Europa, og i for eksempel Italien begyndte videnskabsmænd at udforske blandingsforholdet yderligere. Snart blev fyrværkeriforestillinger almindelige ved royale fester.

Italienerne gav fyrværkeriet farver

Men først i det sydlige Italien i 1830 begyndte fyrværkeriet at bliver til den vifte af farver, vi ser på himlen i dag. Indtil da bestod fyrværkeriets farver kun af orange gnister fra sort krudt og hvide gnister fra metalpulver.

Det var fyrværkerimestrene, de såkaldte pyroteknikere, der fandt hemmeligheden bag farverne. Kobber giver blåt lys, natrium giver gult lys, barium giver grønt lys, og strontium giver rødt lys.

Frem til i dag har den kemiske revolution givet pyroteknikerne et væld af pulvere at arbejde med for at ramme den helt rigtige farvekombination. Eksempelvis kan salpeter udskiftes med kaliumklorat KCLO3 for at give farverne mere dybe.

Så når vi ser på nattehimlen nytårsaften, ser vi også et resultat af en udvikling, der tog sin begyndelse med to brag i Kina, lang tid før verden skålede i champagne.

Godt nytår!

Kilder: Artiklen er stykket sammen af en række danske og udenlandske artikler om fyrværkeri, hvor det blandt andet er værd at nævne 'History of Fireworks' af Colin Bradley, der driver forummet Pyrouniverse og er uddannet kemiker fra Western Washington University.

Nu har jeg opfundet krudtet, og så er det allerede opfundet i forvejen.
Jeg led samme tort med den dybe tallerken og det varme vand.

  • 16
  • 1

Jeg tænker at det vi har med at gøre er kemiske reaktioner af en art som alle ville råbe op om hvor forfærdeligt det er hvis vi spreder de stoffer og reaktionsprodukter i naturen.

Der bliver købt flere 1000 tons pr år som fyres af. Barium og Strontium er giftige og brugen af f.eks pvc som chlorkilde danner dioxin i forbrændingen. Og jeg tør slet ikke tænke på NOx, SOx og økologisk råds partikeltæller.

Var det i totals boremudder at man var rasende over 40 ppm Uran?

Er fyrværkeri-branchen, dvs fabrikant og distributør underlagt samme miljøkrav som andre erhvervsdrivende, og hvordan føres der mon tilsyn?

PS. Har lige købt en håndfuld store raketter så jeg håber at skidtet ikke falder ned i min baghave.
PPS. Her er for mig selv en stor portion dobbeltmoral, men jeg er kommet i tvivl om det i virkeligheden ikke er noget rigtig skidt med fyrværkeri.

  • 13
  • 1

jeg er kommet i tvivl om det i virkeligheden ikke er noget rigtig skidt med fyrværkeri.

Alt andet end speltbrød, hvedeklid og steriliseret skummetmælk er djævelens værk!

Desværre medfører det, at omkring 99,9999999% af alle menneskelige aktiviteter bør fordømmes og helst forbydes :-) så brænd du bare dit fyrværkeri af uden at have dårlig samvittighed (desuden kan du altid købe dig aflad ved at indsætte et par tusinde kroner på min bankkonto) :)

  • 2
  • 7