Sådan blev 40 ulve til 23 for at ende med 4
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan blev 40 ulve til 23 for at ende med 4

En ulv på vandring på en skovvej i en midtjysk skov. Illustration: Naturstyrelsen og Naturhistorisk Museum

Det er ikke nogen simpel opgave at bestemme, om afføring fundet i naturen stammer fra en ulv, en hund eller ræv - selv ikke i disse tider, hvor dna-teknologi bruges i mange sammenhænge.

Dels er prøverne gamle, dels er forskellen i dna mellem hunde, ulve og ræve ikke stor, og faren for krydskontamination er stor - især hvis man ikke er vant til benytte teknikken.

Det er forklaringen på, at Aarhus Universitet nu har måttet trække i land med deres et år gamle udmelding fra juni 2015 om, der har været 40 ulve i Danmark.

Det mest overraskende nok, at dette først sker nu, da forskerne ved Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) siden 16. december 2015 har kendt til, at deres samarbejdspartner i Tyskland, forskningsinstitutionen Senckenberg, på baggrund af analyser af danske prøver, konkluderede, at der kun var sikkert belæg for, at fire ulve har været i Danmark - alle hanner.

I en email sendt til Naturstyrelsen 22. februar oplyser Carsten Nowak fra Senkenberg, at det ikke kan udelukkes, at der har været flere ulve i Danmark, men de tyske forskere er ret sikre på, at tallet ikke kan være så stort, som Aarhus Universitet angav på dette tidspunkt, idet det ville havet givet flere sikre spor af deres tilstedeværelse.

Biolog Hans Erik Svart fra Naturstyrelsen havde rettet henvendelse til Carsten Nowak, da forskere ved Statens Naturhistoriske Museum i Københavns Universitet havde rejst tvivl om antallet af ulve i Danmark.

Alligevel udsendte DCE et notat dateret 9. februar 2016 med angivelse af, at der kan have været op til 23 forskellige ulveindivider i Danmark i perioden fra 2012 til foråret 2015.

Hvor de tyske forskere gav et nedre estimat, gav de aarhusianske forskere et øvre estimat. Det er en del af forskellen mellem de to tal. Men det er ikke hele forklaringen på kontroversen.

De forskningsinstitutioner benytter nemlig forskellige metoder. Tyskernes metode kan skelne klart mellem hund, ræv og ulv, mens den danske metode kun har kunnet skelne mellem hund og ulv; mange af ‘ulvene’, som Aarhus Universitet fandt, var i virkeligheden ræve, forklarer de tyske forskere.

Læs også: Hunden stammer fra gråulve i Mellemøsten

De tyske forskere gør eksplicit opmærksom på, at metoden, som blev benyttet i Aarhus, i princippet burde være mere følsom - altså lettere kunne identificere ulv i de meget dårlige prøver - men at den også er mere udsat for problemer med krydskontamination, som er et at de allerstørste problemer inden for analyserne.

The lab is well capable of performing all wolf analyses, without any doubt. But they had no experience in handling these samples and the data resulting from them and were too enthusiastic about their 'sensational' findings, then there was no way out anymore. Citat: Carsten Nowak, Senckenberg om analyserne ved Aarhus Universitet (email 22. februar 2016)

Nyt monitoringsprogram sættes i gang

I en pressemeddelelse har DCE nu meddelt, at de trækker deres påstande om de mange ulve tilbage. Hele forskningsprojektet omorganiseres, nye folk er sat på opgaven, og samarbejdet med tyskerne vil blive intensiveret.

Alt dette er ulvene dog sikkert ligeglade med. Og som Carsten Nowak skrev til Naturstyrelsen i februar, er betingelserne i Danmark for ulve så gode, at egentlige ulvekobler med stor sandsynlighed vil etablere sig i Danmark inden for de næste par år.

»Det er en storslået nyhed, men det vil også resultere i konflikter mellem mennesker og den vilde natur (som det kendes fra andre steder i Skandinavien og Tyskland), som kun kan løses med udgangspunkt i et solidt ulvemonitoreringsprogram,« skriver han.

DCE og Naturhistorisk Museum i Aarhus vil nu sammen igangsætte en aktiv eftersøgning efter ulve tre-fire steder i Jylland med opsætning af vildtkameraer og systematisk eftersøgning på ekskrementer.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vildtforskning er jo en uddøende disciplin herhjemme, havde det ikke været for jægernes jagttegnsmidler og Åge V Jensen overdådige tildeling af midler, kunne de godt have drejet nøglen rundt. Så effekten af en fast bestand af ulve i Danmark kan næsten ikke overvurderes. Ulven, kult dyret over dem alle, kunne have udløst utallige forsknings- og
moniteringsprojekter. Man må bære over med at ingen forskere har kunnet få sig selv til at underestimere populationen af ulve.

  • 10
  • 2

Jeg har stor respekt for personer, der indrømmer at have lavet fejl. Fejl bør indrømmes så hurtigt og ikke skjules. Derefter kan man starte på en frisk. Det har Århus Universitet gjort. Respekt for det.

I øvrigt har Københavns Universitet, der i denne sag har optrådt noget så højrøvet, sine egne sager at slås med. Behøver jeg at nævne dem ?

Der gælder én regel i al ledelse, nemlig, at man aldrig hænger medarbejdere ud offentligt for fejl. Chefen må tage dem på sig udad til. Det kan godt være, at de ansvarlige får sig en ordentlig intern skideballe, men så er luften også renset og man kan komme videre.

Der er én medarbejder, der har levet en fejl, men det har chefen også !

  • 5
  • 2

Betyder det så, at vi ikke får så stor en ulve bestand, at løsgående hunde "forsvinder"?

  • 3
  • 0