Sådan bidrager den danske radar til kampen mod IS
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan bidrager den danske radar til kampen mod IS

Illustration: Forsvaret

Folketinget gav i denne måned sit samtykke til at sende en dansk radar­enhed til Irak som et bidrag til kampen mod IS i Irak og Syrien.

‘Koalitionen har længe efterspurgt en mobil radar, som kan støtte luftangrebene mod ISIL i både Irak og Syrien. Det er den opgave, den danske radar og de danske operatører skal løse,’ skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Ingeniøren har kigget nærmere på, hvad det danske radarbidrag består af, og hvordan det bidrager til kampen mod IS.

Den danske radarenhed består af flyvevåbnets AN-TPS-77 fra Lockheed Martin, som er en mobilradar med en rækkevidde på op til 750 km. Det er en L-bånds radar, som virker i frekvensbåndet 1 til 2 GHz.

Radaren skal dække koalitionens behov for at overvåge og koordinere indsættelsen af kampfly og holde koalitionens missioner adskilt fra hinanden og fra anden lufttrafik i området. Den skal også bruges til at styre kampflyene til og fra tankfly til lufttankning.

Mere stabilt billede af lufttrafik

TPS-77 blev leveret til det danske forsvar i 2007. Den har siden været udsendt med det danske forsvar i Mazar-e Sharif i Afghanistan, hvor den sammen med forsvarets mindre RAC-3D-radarer har aflastet Natos AWACS-radarfly, der er dyre i drift og meget afhængige af vejret, og som samtidig kun leverer sporadisk radardækning. Koalitionsstyrkerne benytter også i øjeblikket AWACS-fly i indsatsen i Irak og Syrien.

»Radaren er stationær, så den kan principielt være i operativ drift døgnet rundt i årevis. AWACS-fly er derimod begrænsede af, at de skal lande med jævne mellemrum og dermed ikke kan befinde sig i operationsområderne konstant,« siger Brian V. Brøgger, major ved Værnsfælles Forsvarskommandos internationale planlægningssektion.

Læs også: Radar skal erstatte danske F-16 i kamp mod IS

»Vi kan altså levere et mere kontinuerligt og stabilt luftbillede af både vores egne og andre fly, og samtidig over et stort område,« tilføjer han.

Når der ikke er AWACS-fly på vingerne, må koalitionsstyrkerne i områder uden jordbaseret radardækning blandt andet benytte sig af såkaldt procedural control uden radarer. Det baserer sig på radiokontakt og registrerer altså ikke andre fly end koalitionsstyrkernes i området, hvor også russiske, iranske og syriske fly bomber IS.

Hundredvis af sensorer

Radarens væsentligste komponent er systemet Active Electronically Scanned Array (AESA). Systemet svarer til det, der inden længe er at finde i alle de tre kampfly, som deltager i konkurrencen om at afløse de danske F-16. Feltets europæiske kandidat, Eurofighter Typhoon, får i øjeblikket installeret en AESA-radar, mens de to øvrige kandidater, Lockheed Martins F-35 og Boeings F/A-18 Super Hornet, begge har systemet i forvejen.

AESA-radarer har i mange sammenhænge erstattet det ældre system Passive Electronically Scanned Array (PESA), som har vanskeligt ved at opdage stealth-kampfly og andre enheder med lav radarsignatur. Fordelen ved AESA er, at systemet består af hundredvis af små elektronisk styrede transmit/receive-­moduler, hvilket bidrager til et mere sofistikeret radarbillede.

Læs også: Radarer trænger ind på stealth-fly

En AESA-radar kan med de mange sensorer gennemføre flere typer af radaropgaver og følge flere enheder samtidig. Den kan om nødvendigt også guide både jord-til-luft- og luft-til-luft-missiler.

Hvis TPS-77 blev stillet op på Danmarks højeste punkt, ville den ifølge forsvarets egen beskrivelse kunne dække hele det danske luftrum. Radaren kan pakkes ned til at fylde en 20-fods container, og når den adskilles og deles i to, kan den flyttes med to af flyvevåbnets C-130 Hercules.

Erfaringen fra Afghanistan

Den danske TPS-77 skal placeres på en base i Irak, formentlig Al Asad-luftbasen, hvor det danske bidrag til kapacitetsopbygning i forvejen er placeret. Herfra skal den overvåge lufttrafikken i det vestlige Irak og det østlige Syrien. Dermed udvider Danmark for første gang sit engagement mod IS til også at omfatte Syrien.

Under udsendelsen i Afghanistan har det danske luftoperationscenter ifølge forsvarets opgørelse ydet over 10.938 operations­timer, hvilket svarer til en oppetid på 99,50 procent. Og det er netop erfaringen fra Afghanistan, der har affødt ønsket fra koalitions­ledelsen om et dansk radarbidrag.

»Der har været en dialog mellem Danmark og koalitionsledelsen om et dansk radarbidrag, blandt andet på baggrund af det tætte samarbejde med Nato-enheder i Afghanistan, hvor en tilnærmelsesvis tilsvarende opgave blev løst med dansk radarbidrag,« siger major Brian V. Brøgger.

Læs også: Dansk radarproducent vil levere missilforsvar til Danmark

»Vi har ekspertisen, og vores træning herhjemme baserer sig på et tæt samarbejde med de øvrige Nato-lande.«

Det danske radarbidrag omfatter også teknisk og operativt mandskab på op til 30 personer. Det operative mandskab bliver muligvis placeret i koalitionens kontrolcenter i De Forenede Arabiske Emirater.

Radaren udsendes foreløbig i en periode på op til 12 måneder. Forsvaret anslår, at prisen for at udsende radaren sammen med et mandskab på 30 personer udgør op til 35 millioner kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor sidder de ikke bare herhjemme i Danmark og styrer radaren? Det må spare en del udgifter til personale.

Som jeg forstår artiklen, så er der i forvejen tale om at det meste mandskab er placeret relativt langt fra den fysiske radar. Hvis de kan sidde i De Forenede Arabiske Emirater, hvor der er fine muligheder for kommunikation via lysleder og internet, så kan de også sidde herhjemme. Det vil maksimalt give en øget forsinkelse på et par hundrede millisekunder og det er fuldt muligt at skabe redundant forbindelse. Man kommer rigtigt langt for 30 millioner kr.

  • 1
  • 2

Jeg har nu hellere aldrig hørt om en flyveleder der vedligeholder radaren selv. Det er forskellige personalegrupper. Mekaniker og soldater til at bevogte radaren må nødvendigvis være lokale.

Mon ikke sagen er at den ikke kræver vildt meget vedligehold til dagligt og bevogtning foretages af lokale og/eller allierede styrker?

  • 0
  • 0

Der står i artiklen: "Det operative mandskab bliver muligvis placeret i koalitionens kontrolcenter i De Forenede Arabiske Emirater". Det må betyde teknisk personel ved radaren, og operative i Emiraterne, omkring 1600 km derfra.

  • 0
  • 0

Som sædvanligt er Danmarks bidrag ubrugeligt. En radar i nul meters højde der kan se 750 km ud over en krum jord med bjergfuldt terræn og kigge efter en fjende uden fly? Genialt. Så Danmark skal lege skolepatrulje så russiske og tyrkiske fly ikke støder sammen mid air?

  • 1
  • 7