Sådan er det bare: Du skal betale 50 kroner for tvunget skift af rejsekort
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan er det bare: Du skal betale 50 kroner for tvunget skift af rejsekort

'Du kender situationen: Dit dankort udløber. Du modtager et nyt med posten, aktiverer det, klipper det gamle i stykker, benytter det nye med din eksisterende pinkode og glemmer alt om det, når du har lært kortnummeret udenad til dine internetkøb.'

Indrømmet, den indledning er rendyrket kopi fra en godt et år gammel artikel. Dengang omtalte Ingeniøren første gang rejsekort, der udløber efter fem år.

Læs også: Nu udløber de første rejsekort, og du mister automatisk din rabat

Problemet var, at kunderne blev bonnet 50 kroner for et nyt kort, samtidig med at de mistede den rabat, de havde optjent. Rejsekort A/S, som ejes af bus- og togselskaberne, lovede bod, bedring, et nyt system og gratis kort til dem, der ringer ind.

48.000 kort er udløbet

Nu er ca. 48.000 kort udløbet. Det samme er ordningen, hvor det kan lade sig gøre at ringe ind og slippe for gebyret på et nyt kort. Alle skal betale 50 kr. for nye erstatningskort.
De bliver stadig ikke tilsendt automatisk. Kunderne får en mail, fire uger før kortet udløber. Så skal de selv bestille det nye rejsekort. Det er dog nu muligt at beholde det såkaldte rabattrin på kortet.

Til gengæld kan saldoen fra det gamle kort ikke føres med over på det nye kort, der skal købes og betales for sig. Det skyldes, at Rejsekort A/S venter med at gøre saldoen på det gamle kort op, til det ikke længere er i brug, for at sikre sig, at betalingen for samtlige rejser bliver trukket.

At forny et rejsekort er altså stadig noget mere besværligt end at få nyt dankort.

Rejsekort-direktør: Det giver ingen klagestorm

Ifølge direktøren for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, er det dog intet problem.

'Efter vi har indført den nuværende procedure, har vi fulgt den nøje. Kunderne har benyttet den, uden at det har givet anledning til et antal kundehenvendelser, der særskilt er registreret. Så p.t. er der ingen planer om ændringer,' skriver han i en mail som svar på Ingeniørens spørgsmål om, hvorvidt proceduren i dag er så god, som den skal være.

Bjørn Wahlsten påpeger, at trafikselskaberne har en udgift på over 50 kroner ved at udstede de nye kort. Da Ingeniøren påpeger, at selskaberne også har udgifter ved andre typer af billetter, hvad enten det gælder gammeldags klippekort eller moderne apps, svarer han:

'Det er et spørgsmål til trafikvirksomhederne.'

Se hele Ingeniørens fokus om rejsekort

Gebyret på de 50 kroner kunne kunderne kun slippe for i en kort periode i 2015, da den nuværende procedure for at anskaffe sig nyt kort som erstatning for et fem år gammelt endnu ikke var på plads.

Samtidig er puljen til at udstede gratis rejsekort, som blev indført af den daværende regering i 2012, for længst brugt op. Frem til udgangen af marts er det dog gratis at bestille de nye pendlerrejsekort på Sjælland.

Forbrugerrådet: Det gebyr er urimeligt

Forbrugerådet Tænks afdeling for offentlig transport, Passagerpulsen, har opfordret Rejsekort A/S og trafikselskaberne til at fjerne fornyelsesgebyret.

Afdelingschef Lone Fruerskov Andersen fremhæver, at der lige er sket en takstharmonisering på Sjælland. Den har gjort, at rejsekort som udgangspunkt er billigere end enkeltbillet på alle strækninger, så flere passagerer vælger rejsekort.

»Derfor bør det være så let som muligt både at anskaffe rejsekort og få det fornyet,« siger hun.

»Det er ikke en rimelig løsning at betale et gebyr for at få fornyet sin rejsehjemmel. Rejsekort er ikke anderledes end de andre plastickort, vi har. Så vi kan ikke forstå, at der skal lægges et særligt gebyr på rejsekortet,« tilføjer Lone Fruerskov Andersen.

Emner : RFID
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vores Oisterkort som vi investerede i for en del år siden virker stadigvæk og nu kan vi endog bruge vores kreditkort.

Selvfølgelig har det en økonomisk betydning for Rejsekortet, at miste indtægten, men mon ikke der er mere arbejde i udstede nye kort. Virker som en "DSB løsning" fra gamle dage. Alle i kongeriget Danmark har et sygesikringsbevis, hvorfor kan vi ikke køre på det?

Ingeniøren bør kunne skaffe politiske udmeldinger, så vi kan se hvem som "hænger i fortiden".

  • 37
  • 1

Inden længe sætter de nok fornyelses tiden til 3 eller 1 år - det giver jo penge i kassen.
Pengene bliver nok brugt til at holde Windows XP i live....

  • 11
  • 3

Jeg betaler årligt 150 kr. for mit visa/dankort. 750 kr. over fem år. Herudover skal jeg selv betale for et nyt, hvis jeg mister det, inden det skal fornyes.

Det blegner lidt ift. til 50 kr. for et nyt rejsekort.

Er det i øvrigt ikke også mere gennemsigtigt, at man betaler for et nyt kort? Det koster vel et eller andet. Meget af dankort/visa/mobilepay er inddirekte betaling, som sælger står for. Det kan være ganske heftigt, så vidt jeg er orienteret og det ryger jo bare oven i købsprisen uden nogen form for gennemsigtighed.

  • 8
  • 1

Jeg får aldrig nogensinde et "rejsekort"... Kontanter eller kreditkort - alternativt gratis transport. Den er ganske enkelt ikke længere. Ærligt indrømmet, jeg er gammeldags og sur på det tåbelige system, som jeg aldrig har læst noget som helst positivt om.

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor:
- Måneds- og kvartalskort til pendlere ikke virker
-Klippekort kort til dem tager bussen en gang i mellem ikke virker
-Billet til dem sjældent tager bussen ikke virker.

/Martin

  • 10
  • 6

Til gengæld konfiskerer banken ikke saldoen på dit kort når du får et nyt. Det er jo noget svineri.

  • 12
  • 0

Dette er jo meget i stil med at tømme lommerne på en der ligger død på fortovet, for den døde brokker sig vist heller ikke !
Så Rejsekortet har besluttet at malke den ko, så længe der ikke er massiv kritik i deres personlige indbakke, for dette kort koster ikke mere i produktion og forsendelse end et betalingskort, men på den anden side så er de jo heller ikke blege for at gennemtvinge markante prisstigninger over en kam, til trods for at "folketinget" vedbliver med at fortælle os at vi skal benytte offentlig trafik og at de vil sikre at priserne på offentlig trafik er bedre end bilen, de glemmer bare at ALT har skøjtet kaotisk derudaf i den offentlige trafik i rigtig mange år !

Jeg husker at der for en del år siden blev fremlagt en undersøgelse af offentlig kontra personlig trafik, og at resultatet var at personlig trafik var klart bedre for miljøet end tog og bus, og med tanke på alle de busser der for nylig dumpede spotchecks på udstødning, så er det nok stadigt bedre for miljøet at bruge personlig transport, det nytter jo ikke at elektrificere hvis det er baseret på fossile kraftværker !

Jeg betaler intet gebyr for mit VISA på mit dankort ud over transaktionerne !

  • 12
  • 0

Jeg bliver ikke forgylt med renter. Jeg har kun en alm. lønkonto, ingen lån osv.
Jeg er også medejer af andelskassen og dermed orienteret om dens økonomi.

Hvis I andre ikke betaler for jeres visa/dankort, er jeg sikker på at I betaler inddirekte via lidt højere renter på lån osv. Visa skal nok få deres gebyr på en eller anden måde.

  • 5
  • 2

Det er ret alternativt at gå ind på sit rejsekort for at se hvornår kortet gælder til, jeg fandt til sidst under "rejsekort indstillinger" hvor jeg også fik besked om at min kundetype på kortet ikke passer med alder, men jeg er førtidspensionist og fik udstedt et pensionist kort da jeg startede !
En anden vanvids ting er at hvis jeg vil have et erstatningskort så skal jeg betale for kort 50 kr MEN tvinges også til en 100 kr's optankning, hvilket jeg også skal af med ved nykøb, så op ad lommen ved kortskift/anskaffelse 150 kr her og nu, og oven i det så nægter rejsekortet at tillade at oprette auto-optankning med andet end dankort, nothing else !
Altså de "store gamle hævdvundne" monopoler lever stadigt i bedste velgående !

  • 13
  • 0

Rejsekortet er ikke som et alm. plastikbetalingskort som Dankortet. Javel, det er også et plastikkort, men med indbygget NFC, så det kan læses af de blå lamper. Det koster vel ca. 30 kr i indkøb, og så skal det kodes til dig, inden det sendes til dig. 50 kr. er nok en sandsynlig kostpris.
Jeg har ikke forstået hvorfor det skal skiftes hvert 5' år? Det bliver jo ikke slidt op.

  • 6
  • 0

Nye betalingskort fra banker har også NFC og andet gøjl indbygget idag, så jo det koster det samme +/- 10 øre ;-) !

  • 11
  • 0

Mon den nuværende leder, tidligere DSB-ansat er kompetent nok til at lede firmaet. Rejsekortet er til for KUNDERNES skyld og ikke for lederens skyld. Rejsekortet har været ramt af FIASKO lige fra starten. Kort inudlandet fungerer bedre. Bjørn kommer med undskyldninger og lover forbedring. Mon ikke snart transportministeren kan vise sig som en mand, der tænker på forbrugerne - og så fyre Bjørn.
Man kan lave forbedringer uden at der har været tusindvis af klager.

  • 3
  • 1

En ting der undrer mig ved rejsekortet er at man kan optjæne rabattrin for rejser 'Øst for Storebælt', personligt er jeg på trin 5, men når man så kigger på deres oversigt over priser på nedenstående link, finder man at alle rabattrin i kategorien 'Øst for Storebælt' giver 0% rabat. Så det er fuldstændig overflødig rabattrin, der får folk til at føle at de kan optjene bedre priser, men når man undersøger det nærmere er rabatten helt fiktiv.

Oversigt over priser for rejser:
http://www.rejseplanen.dk/bin/help.exe/mn?...

  • 4
  • 0

Visa/dankort og gode renter kan den smart altid få "gratis".
Man skal da bare finde de rigtige banker ..
Har selv gratis konto og Visa/dankort samt 0.85% på indlån.

Iøvrigt .. Så er rejsekortet en farce uden lige, fatter ikke at man kan lave noget der er så dårligt designet og tungt at bruge.

  • 4
  • 0

Jeg er helt enig i kritikken af rejsekortfornyelsen, men den er faktisk noget bedre end kørekortfornyelsen. Her får du ingen meddelelse.
Jeg følger helt sikkert ikke ordentligt med i alle forordninger, men jeg havde forventet, at jeg ville modtage en standard e-post fra politiet, når mit kørekort var tæt på udløb på 70 årsdagen, og da jeg ikke fik det, regnede jeg med, at reglerne var ændret. Det er de sådan set også, idet man ikke skal til lægen mere, men blot får en administrativ forlængelse af kortet til man er 75. Det kostede mig 1000 kr i bøde, ved stop i razzia, ud over 50 kr til fornyelsen. Det skal siges at mit kort, pga bortkomst, kun var to år gammelt.

  • 2
  • 2

Isoleret set er 50 kr. i gebyr for at have et plastikkort i fem år, ikke meget, og det er formodentlig også Rejsekort selskabet baggrund for at agere som de gør - men jeg kan sørme ikke forstå hvordan de bærer sig ad med at glemme historikken bag netop et betalingskort til den offentlige transport!

Hele modellen med papbilletter, salg af dem fra kiosker og automater, klippeautomater osv. osv. var en meget bekostelig affære for hele den offentlige transport - i forhold til det nuværende rejsekort.
Det kan der slet ikke herske nogen tvivl om!

Derfor forstår jeg simpelthen ikke, at citronen skal presses til det yderste.
Jeg forstår heller ikke at set-uppet med rejsekortet er så uprofessionelt anlagt, hvorfor udskiftes kortet ikke bare automatisk?
Hvem har nogensinde hørt om at et gammelt og et nyt betalingskort kunne bruges sideløbende? Det kunne VEKO kort vist nok i firserne - men det var jo i sidste århundrede!

Kom nu kære Rejsekort selskab - vis nu at I har evnen til at fører dette (der kunne være) et udemærket betalingskort videre.

  • 3
  • 0

Det er bare et supersmart system, at når man skal ud af bussen med al sin baggage og en 3-årig, der er ved at løbe over cykelstien, så skal man lige skynde sig i en helvedes fart at få kortet op ad pungen, hen til den åndssvage lyd, ned i pungen igen, pungen ind i inderlommen, lyne jakken op, handskerne på igen, hanke op i poserne, og håbe junior ikke er kørt ihjel i mellemtiden. Af samme årsag glemmer jeg at chekke ud ca. halvdelen af gangene, fordi jeg sjældent bruger systemet (bor ikke i Aarhus, men kommer jævnligt på besøg).

De, der har fundet på dette system, hader kunderne. Simpelthen.

I Aarhus kunne man førhen køre 2 timer på ét klip til 14 kr. Når man så var kommet ind til byen, og evt fandt på at tage til den anden ende af midtbyen, så kunne man bare hoppe på en af de 5-8 busser, der kørte på denne rute og tage 2-3 stop gratis, for det var allerede betalt. Og hvis ikke man skulle så meget i byen, kunne man nå hjem igen på samme klip, dvs. 14 kr. i alt.

Jeg fik mig en overraskelse, da jeg troede man kunne det samme med rejsekortet. 39 kr. for den samme fornøjelse. For systemet kan ikke finde ud af, at hvis chekker ind - og ud igen 2 minutter senere - for 2. gang inden for en time, så skal det ikke koste en ny billet. Så jeg endte med at betale 3 billetter for det samme som før kostede 14 kr. Man kan godt lave flere påstigninger på samme billet, men så skal man vide på forhånd - inden man stiger ud af den første bus, at man har tænkt sig spontant at hoppe på en anden bus senere...

Jeg kan umuligt være den eneste, der plejede at gøre sådan i Aarhus; langt over halvdelen af borgerne bor inden for Zone 2, og har kunnet bruge busserne på denne måde.

Da jeg havde månedskort var det en udsøgt fornøjelse at lade det ligge i lommen og bare stå af og på om vinteren. Kun når der kom "lører" (kontrollører) skulle kortet op ad lommen. Det kan man ikke i dag, for man skal chekke ind og ud ustanseligt. Og det er noget mere besværligt i en bus der væver sig ind og ud af trafikken og bremser utilregneligt, skulle jeg hilse at sige.

Rejsekortet kunne sagtens have været rigtig godt for brugerne, men det er det ikke.

Jeg hader alle de tåbelige ind- og udcheckninger, og jeg er R#V-ligeglad med deres passagertællinger.

AAAARRGHHH!!!

  • 11
  • 4

Jeg ved ikke om det er ændret nu, men som tidlig bruger af rejsekort oplevede jeg forældelsen for et stykke tid siden. Foruden de latterligheder, der allerede er beskrevet her var det sådan, at man ikke kunne bestille et nyt personligt rejsekort før det gamle var refunderet. Det betød i praksis, at jeg var henvist til kontantbiletter i overgangsperioden - et par uger.

  • 1
  • 1

Man kunne måske også lige bruge lidt tid på reglerne, når man skal bruge et andet/nyt system.

Gu vil jeg da ej læse stolpe og og stolpe ned på en hjemmeside, når jeg bare skal ind til byen som jeg plejer.

Og pointen er, at man har taget noget der virkede rigtigt godt og gjort væsentlig ringere. Dels ved at det bliver (meget) dyrere, og dels ved at det bliver mere besværligt.

Og så har jeg slet ikke taget hul på besværet med at tanke kortet op endnu. Gør det fra din pc, og der går 3-4 dage inden du kan være sikker på det er registreret. UBRUGELIGT!

  • 13
  • 3

Du lyder, som en sur gammel mand, der ikke kan forlige sig med nye tider. ;-)

Tak for det...

Jeg synes ikke jeg er gammel endnu. Og jeg er normalt meget begejstret for nye ting. I tilfældet Rejsekortet, har jeg taget det i brug og konstateret, at det er væsentligt ringere end det det erstatter på stort set alle parametre, der er relevante for mig. Og det er jeg sur over.

Eneste positive jeg kan finde på at sige om det er, at det kan ligge i pungen i månedsvis uden at gå i stykker. Når man så har glemt, hvor mange penge der står på det, så skal man blot stå og famle med NemId et par minutter på et forblæst gadehjørne, så ved man det. Smart... (og ja, jeg ved godt man kan oprette et brugernavn og password og installere en app til at hjælpe med det)

Og så skal jeg retteligt sige, at historien fra Aarhus ikke er rejsekortets skyld som sådan, men Midttrafik der sniger en stigning i priserne ind ad bagdøren. Mht. omstigning inden for en halv time, så havde man tidligere op til 2 timer på samme rejsehjemmel.

Udcheckning er et irritationsmoment hver gang, og mange gange mere besværligt i busser end ved tog, metro og S-tog, men ingen af disse rejseformer er relevant, hvor jeg bor.

PS. Nu husker jeg, at jeg efter den oplevelse med at betale 2½ gange så meget som jeg plejer gjorde en væsentlig indsats for at finde ud af, hvordan rejsekortet fungerer hos Midttrafik og deres prisstruktur. Det var mega-kompliceret. Samme rejse kunne have 35-42 forskellige priser (med de fleste inden for 25%) i et kæmpe skema, alt efter tidspunkt på dagen og rabattrin. Genialt... (de fleste af priserne er højere end det gamle klippekort, og gælder kun for 1:00 time, hvor klippekortet gjalt 2:00-2:15 timer til samme pris).

  • 8
  • 1

Er det så Rejsekortets skyld , eller .... ;-)

Forskellen på de gamle klippekort (kan kun tale for Hovedstadsregionen) og Rejsekort er, at med klippe kort skulle sidste påstigning være inden tidsudløb, men Rejsekort er sidste udcheckning.
(Rejsetid er afhængig af antal zone)


Sådan var det, men de har nu indført yderligere en komplicering. Nu betaler man også for forbrugt tid, dvs. antallet af zoner bliver hævet i takt med at tiden går. Så ved en forsinkelse kan man komme til at betale ekstra. Det er vel en anden måde at kradse pengene for rejsegarantierne ind igen.

  • 3
  • 1

saglig information fra DSB på, hvorfor man ikke bare kan beholde kortet. Hvis det virker fint kan jeg ikke se nogen grund til det. Savner også saglig dokumentation på, hvorfor kontoen fra det gamle kort ikke bare kan videreføres til det nye kort.

Indtil DSB kommer med en god forklaring må man være fri til at antage det værste og samtidigt mest indlysende. Det er efterhånden sjældent man skyder meget forbi på den måde.

På bankkort kan der have været / kan være gode grunde til det. F.eks. I gamle dage da der var foto på burde dette fornys.

Men med DSB - der virker det som om de bare har kopieret "best practice" uden at ane, hvorfor de gjorde det.

  • 4
  • 1

Hver gang der sker ændringer med rejsekortet, så er det næsten altid til fordel for trafikselskaberne, ikke til fordel for passagererne. Takst Sjælland malker os, der enten bor i Nordsjælland - og her er vi jo alle stinkende rige - eller på Stevns.
Tænk om Movia efterhånden kunne lære lidt af succesrige udenlandske trafikselskaber. Én af dem er det iderige flamske De Lijn, hvor et månedsnetkort fås for 300 kr., i Berlin koster det ca. 700 kr. - for alle zoner. Eller hvorfor ikke snart rydde op i resp. forenkle det kaotiske zonesystem. Sammenlignes antallet af takstzoner indenfor et område på 60 x 60 km i hhv. Berlin, Paris, London og København, ses det, at der i Berlin er 3 takstzoner, i Paris og i London hver 6, mens der i hovedstadsområdet er 99 takstzoner. Mener Movia at de mange flere zoner giver bedre kollektiv trafik?
For Movia er Takst Sjælland et 0-sumsspil. Når den ansvarlige bliver spurgt om han ikke er nervøs for, at de voldsomme stigninger i Nordsjælland og på Stevns, vil jage passagerer væk, så er han kyskold, og siger, at så kommer der nok lige så mange nye et andet sted i området. Alene det udsagn viser, at manden (han er centerchef) intet vil øre for at skaffe flere rejsende i busser og tog.
Bare der ikke kommer færre, så er han såmænd tilfreds, og istemmer Grundtvigs "Langt højere bjerge". Den er som skabt til visionsløse husmænd.

  • 3
  • 2

Dankort m.v. har den grundlæggende fejl at hver gang det bruges afleveres adgangsoplysninger (kortnr, udløbsdato, navn og evt cvr koden på bagsiden og pinkoden) til en fremmed, det kunne være en pizzaman, som har kontrol over den terminal som anvendes 24/7. Der kan derfor være installeret udstyr der opsnapper pinkoden og øvrige kortoplysninger hvormed der på ny kan hæve på den tilknyttede konto.

For at lappe lidt på denne grundlæggende designfejl er det bedste da at udskifte kortene med mellemrum så man på den måde en gang i mellem får ugyldiggjort evt. opsnappede kortoplysninger.

Det er trods alt bedre end ingenting.

Rejsekortet har i meget mindre grad dette problem idet kortet ikke bruges i samme grad i ukontrollerede miljøer. Pengene står desuden fysisk på selve kortet og der anvendes kryptografi.

En forklaring på ønsket om periodisk udskiftning er behovet for at opdatere kortteknologien til nye standarter fx fra Mifare Classic-kort til Mifare Plus-kort selvom:
Det har ikke været eksempler på, at man kan udnytte den svage kryptering i Mifare Classic-kortet i Danmark.

  • 2
  • 1

Jeg synes det mest interessant er at høre på saglige augmenter for eller i mod og ikke på latterliggørelse - i ihvertfald ikke i dette forum. Der er ingen der har antydet at det er en skandale.

Fordi at der er andre systemer hvor det kan være svært at se logikken i hvorfor +1 million borgere skal forbruge tid på en udskiftning behøver det næste system ikke også at være uden saglig begrundet udskiftning.

Når det handler om foto id, som fx passet, kan man bl.a. fremføre det argument at billedet skal være nogenlunde opdateret. Nogle rejsekort er med foto; andre er ikke. Andre oplysninger i passet, såsom højden, opdateres også ved fornyelsen.

  • 1
  • 1

Det er så 10 kr om året for at slippe for det tummel med at købe biletter og klippekort eller forny månedskort.

  • 2
  • 3

Det er bare et supersmart system, at når man skal ud af bussen med al sin baggage og en 3-årig, der er ved at løbe over cykelstien, så skal man lige skynde sig i en helvedes fart at få kortet op ad pungen


Ved ikke hvordan rejsekortet virker i en pung med mønter men uden for mange mønter og andet metal og placeret yderst tror jeg at NFC chippen får nok energi fra standeren. Jeg selv har en holder til diverse platkort som jeg køre forbi lampen ved ind og ud check.

  • 0
  • 0

Udenfor min hoveddør er et busstoppested. Jeg behøver helt konkret ikke at tage ti skridt for at træde ind i bussen, - hvis jeg skulle få behovet og modet. Det har jeg ikke gjort een gang i de fire år jeg har boet her. Dels fordi bussen ikke kører i en brugbar retning og dels fordi betalingen for transporten tilsyneladende er blevet en videnskab og ret bekostelig.

  • 1
  • 1

Jeg betaler da også årlig pris for at have dankort. Desuden koster det ekstra, hvis man skal have et nyt i utide, fordi det gamle er gået i stykker.

  • 0
  • 1

Er det i øvrigt ikke også mere gennemsigtigt, at man betaler for et nyt kort? Det koster vel et eller andet. Meget af dankort/visa/mobilepay er inddirekte betaling, som sælger står for. Det kan være ganske heftigt, så vidt jeg er orienteret og det ryger jo bare oven i købsprisen uden nogen form for gennemsigtighed.

Af samme grund har jeg endnu ikke Mobilepay i mit firma, da det koster 1000Kr + moms for oprettelse, + et årligt gebyr til konto i Danske Bank + et gebyr pr. transaktion. Det undrer flere af mine kunder, da de jo kan bruge det gratis i øvrigt. De overraskes over det, og må i stedet henvises til bankoverførsel via netbank, som også kan lade sig gøre som en straksoverførsel.

  • 0
  • 0

Passet skal godt nok kun tvangsskiftes hvert 10. år, men det er da endnu en skandale Ing.dk (og alle de sært forargede læsere) må bore i.

Ja, da jeg for snart 3 år siden, var inviteret med en ven til Puttgarden på indkøbstur, havde jeg blot mit gamle udgåede pas med fra engang i 80erne. Jeg havde kørekort med, hvor der er billede på, mon ikke det burde være nok? Jeg ved det ikke, og hvad skal manhave med til Sverige nu tildags?

  • 0
  • 0

Jeg tænker at i denne forbindelse kunne det være sjovt at vide hvor mange penge Rejsekort liger inde med. Er der nogen der ved det? Der er lige tanket automatisk op på mit kort, så der nu står godt 250,-. I 2016 var der 2 mio. rejsekort hvis de har en værdi af bare 100 kr. per stk. er det en go' kapital at have stående for Rejsekort, kunne den være med til at finansiere ny kort til brugerne?

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten