Saab stadig lunken på danske kampfly

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) deltog onsdag middag i et møde med topcheferne fra svenske Saab. Det skete som en del af ministerens besøg til alle fire potentielle kandidater på Paris Air Show, hvor han redegør for status i programmet og får en løs snak med kandiaterne.

Noget tyder på, at det kan blive nødvendigt at gøde jorden i tilfældet Saab, hvis man fra ministeriets side ønsker at have Gripen-kampflyet som en kandidat til at afløse F-16. Som tidligere omtalt i Ingeniøren er svenskerne er langtfra sikre på, at de vil tilbyde Gripen, og det har ikke ændret sig.

»Jeg kan ikke give dig et klart svar nu. Hvorvidt vi deltager, vil komme an på, om vi tror, at vi kan tilbyde et konkurrencedygtigt produkt til Danmark,« siger Lennart Sindahl, der er chef for Aerostructures i Saab Group.

Ingeniøren møder ham efter et pressemøde på svenskernes stand på flymessen. Og her fremgår det tydeligt, at tidligere tiders svenske selvtillid om er om ikke væk så dampet betydeligt af, siden den danske konkurrence blev udskudt i 2010.

»Danmark har mere eller mindre valgt F-35 ved at deltage som partner i programmet i gennem flere år. Det samme har Holland, men måske vi kan supplere med Gripen som et alternativ alligevel. Det vil vise sig, når vi er lidt længere fremme i processen,« lyder melding fra Sindahl.

Det er ikke kun amerikanernes favoritværdighed, der spiller ind. Ingeniøren erfarer, at svenskernes tøven også skyldes manglende tillid mellem Saab og danske myndigheder, især efter at svenskerne tabte en dom i Højesteret om Daccis-systemet. En afgørelse, som Saab er meget uforstående over for.

Via den svenske regering

Ingen i Saab ønsker at kommentere til citat på det angiveligt forringende tillidforhold mellem parterne. Noget tyder dog på, at ueninhederne har ført til, at hvis Gripen bliver tilbudt Danmark, bliver det gennem den svenske regerings eksportkontor FXM frem for Saab, som hidtil har haft bolden i den danske konkurrence om at afløse F-16.

For Saab vil gevinsten blandt andet være, at selskabet vil have ryggen fri i forhold til eventuelle uenigheder, som i tilfældet med Daccis-systemet. Endelig er det samme proces, som USA har inden for salg af kampfly.

Eddy de la Motte, chef for Gripen Export, siger, at det vil være op til Danmark, om man vil have den svenske regering som sælger, som både Schweiz og en række andre Gripen-lande har valgt.

»For os spiller det ingen rolle, om vi sælger flyene til den svenske regering, som igen sælger flyene videre eller, om vi sælger direkte til Danmark,« siger Eddy de la Motte.

Han ønsker ikke at kommentere på, om det er den vej, det går.

»Jeg har en fornemmelse, men det må du spørge kunden om,« siger den svenske Gripen-chef til spørgsmålet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der bliver ikke meget spalteplads tilbage til IC4 skandalen, hvis vi anskaffer F-35, som så viser sig at blive for kompliceret at drifte og vedligeholde for et lille land som os.

Drop nu de drømme om stealth first-strike og arktisk patruljering. Hvis vi kan drifte et billigt fly, og deltage internationalt plus vise flaget i Danmark, er det det vi kan.

  • 0
  • 0

I lyset af at vi slet ikke har behov for sådanne fly - uanset fabrikat - ja så bør vi absolut vælge det billigste fly i færrest muligt antal.

Men desværre - ligesom i USA - er der en lobby af personer som mener at vi skal kunne klare et angreb fra Kina, Rusland og Nordkorea - og helst på samme tid! At de pågældende lande næppe angriber Danmark uanset om vi har 1 eller 100 fly er ligegyldigt. At de istedet undergraver den danske velfærdsstat, dansk økonomi og infrastruktur langt mere elegant via internet - ja de bekymrer ikke de pågældende. Bare vi har fly, skibe og kampvogne.

  • 0
  • 0

Køb et minimum af de billigste fly (i dette tilfælde Grippen), således at disse kan udfylde opgaven indtil dronerne taget over. Der kan ikke gå mange årtier før dronefly, sætter bemandede fly til vægs.

Men det er selvfølgelig slet ikke tekniske specifikationer det handler om... det er storpolitik. Teknikken bliver her brugt som undskyldning for at købe det dyre fly. Ingen politiker tør at gå ud og fortælle til befolkningen at JSF bliver købt pga. lefleri for USA og derfor bliver det skjult under "tekniske" specifikationer. Det er det værste, for når vi så får JSF og de ikke virker, så får ingeniørstanden skylden, da flyet jo blev valgt ud fra (seudo) "tekniske" specifikationer.

Jeg er ikke international ekspert. Jeg ved ikke om det rent faktisk er smart at betale prisen for JSF for således at være godt venner med USA. Men jeg kommer heller aldrig til at finde ud af det, så længe at den virkelig agenda bliver gemt væk under paraplyen "tekniske" specifikationer.

  • 0
  • 0

Køb et minimum af de billigste fly (i dette tilfælde Grippen), således at disse kan udfylde opgaven indtil dronerne taget over. Der kan ikke gå mange årtier før dronefly, sætter bemandede fly til vægs.

Men det er selvfølgelig slet ikke tekniske specifikationer det handler om... det er storpolitik. Teknikken bliver her brugt som undskyldning for at købe det dyre fly. Ingen politiker tør at gå ud og fortælle til befolkningen at JSF bliver købt pga. lefleri for USA og derfor bliver det skjult under "tekniske" specifikationer. Det er det værste, for når vi så får JSF og de ikke virker, så får ingeniørstanden skylden, da flyet jo blev valgt ud fra (seudo) "tekniske" specifikationer.

Jeg er ikke international ekspert. Jeg ved ikke om det rent faktisk er smart at betale prisen for JSF for således at være godt venner med USA. Men jeg kommer heller aldrig til at finde ud af det, så længe at den virkelig agenda bliver gemt væk under paraplyen "tekniske" specifikationer.

  • 0
  • 0

Samme koncept har flere Amerikanske producenter også præcenteret for DARPA, bla en medium sized uav baseret på F16. Projektet var kun et papir projekt , og blev aldrig til mere.

  • 0
  • 0

militærtaktiske overvejelser ifm. anskaffelse af krigsmateriel har i århundrede hvilet på nyeste erfaringer fra slagmarken tilsat det aktuelle fjendebillede og i fredstid også økonomiske bindinger.

Resultatet har været ubrugelige fly og flådeskibe f.eks. i 1940, flotte men nytteløse ege- og bøgeskove plantet efter slaget på reden i 1802, ubrugelige fæstningsværker, men gamle forladere i stedet for bagladere (1864), utilstrækkelige PMV'ere i stedet for transporthelikoptere (Irak og Afghanistan), og eneligt i dag hvor der ses på køb af kortdistance jagerfly i stedet for langdistance overvågningsfly eller satelliter (som vi kunne få 1000 af fra AAU til lavere pris).

Når vi står midt i en langvarig krig lykkes det (efter nogle forbiere), at anskaffe relevant materiel eller anvende det vi har relevant til at løse her-og-nu behov, Leopard-kampvognen (Bosnien, Afghanistan), særligt udviklede lastbiler og PMV'ere, små dronefly osv.

Nuværende flyvevåbenteknologi er fuldt tilstrækkelig til at dække behovet ved små og/eller lavteknologiske konflikter som Libyen eller Afghanistan. Det har vores gode gamle F-16 jo netop bevist i Afghanistan i 00'erne og senest i Libyen.

Kunne læren være, at vi ikke kan forudsige vores behov 10-20 år frem, men helt sikkert kan sige, at vi får behov for nyt materiel med kort varsel til specifikke opgaver, som vi først kender når vi står i dem? Måske er det en utrolig stor og nærmest tragisk fejl at købe sig fattig i en flot flyflåde, når behovet er noget andet? Vi har jo et erkendt behov for nogle få dronefly til piratjagt ved Afrikas Horn eller ud for Nigeria fra den iøvrigt bemærkelsesværdigt moderne danske flåde. Den opgave vil jagerflyene aldrig kunne løse så langt væk fra DK. Vi har skam også brug for krigsfly til hævdelse af dansk luftrum og territorium, men... og her er det svære spørgsmål, var det ikke sjovere at lade AAU og DTU udvikle smarte satelitter der kan overvåge både skibs- og flytrafik, fiskeri og olieborringer og olie- kemikaliespild, smuglerbåde og nødstedte i det danske, færøske og grønlandske farvand ?

Helt ærligt så vil det da være både en politisk, økonomisk og teknisk drøm at få udviklet og opsendt nogle hundrede danske satelitter, som kan holde SOK, politi, PET og hvad ved jeg underrettet om alt muligt og dirigere redningshelikopter og skibe til rette position? Måske kan FET også få en snes satelitter til at overvåge områder, hvor danske soldater opererer ude i verden !? Tænk, hvis vi pludseligt havde et forsvar (alt inkl.) der reelt kunne sikre vores farvande mod oliespild, ulovligt fiskeri, nødsstedte osv. ?

Hvis en sådan smart minisatellit koster 10 mio.kr. at udvikle og opsende, kan man få 100 for en mia.kr. Det skulle være fint til en start. Dertil kommer diverse skibsdroner, en snes Gripen, og hen ad vejen opdatering med Gripen-dronen. Der er sikkert også mere brug for flere transporthelikoptere, så vi kan få en langt mere moderne og dynamisk landmilitær slagstyrke. Desuden er moderne artilleri monteret på netop helikoptere og ikke på hjul og larvebånd.

  • 0
  • 0

Når de endelig er blevet enige om en jetjager og har købt reservedele og fået de første fire op at flyve, er selv dronerne allerede forældet teknologi, og afløst af dødsstjerner.

Hvad med et EU udbud på tre dødstjerner til det danske Forsvar!

  • 0
  • 0

På Bornholms Folkemøde var Saab mødt frem med en større delegation af PR-agenter, støttet af den svenske ambassade. Udover Saabs mindre synlige påvirkningsarbejde, var koncernen officiel sponsor for en debat med diverse dyre drenge, om hvad det danske forsvar skal bruge sine penge til. Hvilket da er et meget godt spørgsmål - for hvor kunne Danmark købe meget sikkerhed for alle disse milliarder, i stedet for at binde dem alle fast i et enkelt værktøj med så få muligheder som disse kampfly.

  • 0
  • 0

Har oprettet mig som bruger på ing.dk udelukkende for at skrive dette her. For vi skal ikke købe et hypper avanceret tosse dyrt fly som F-35. Det er helt forkert og udelukket et prestige projekt for det danske luftforsvar. Vi skal absolut satse på højteknologiske produkter udviklet i EU. Vi har flyet inden for en hånds rækkevide nemlig i Sverige. Jeg er hverken fly ingeniør eller kamp pilot, men det afgørende i dag er ikke flyet, men den våbenteknologi det er udstyret med. Og undskyld mig, men en hver kan monterer et højteknologisk våben på en Cesna og trække en ledning op i cockpittet med påskriften "Go".

Det handler ikke om den største "Cock", men om det bedste "pit" ;o)

  • 0
  • 0

Tusind tak Guy.

Så kunne jeg jo svare, at moderne missiler er såkaldte "Fire and Forget" vårben, som gør flytypen mindre vigtig da disse våben kan affyres på meget lang afstand fra målet.

  • Så finder de ud af resten selv.
  • 0
  • 0

Sådan er det ikke helt i virkeligheden selv om "Fire and Forget" godt kan få det til at lyde sådan.

Når vi kigger på luft til luft missiler som AMRAAM og andre missiler i samme dur, så er de på store afstande afhængige af flyets radar der vi datalink sender missilet information om målets position og vector. Missilet vil så flyve ud mod et punkt i luftrummet hvor det forventer at træffe målet. Når så missilet er tæt nok på målet til at dets egen lille radar kan se målet, så bliver det uafhængigt af flyet. Denne afstand er groft fortalt noget mindre end halvdelen af afstanden mellem de to fly ved missilets affyring.

Laser styrede bomber er ligeledes afhængige af at flyet kan designere målet præcist med en laser under hele bombens fald.

De eneste rigtige "Fire and Forget" våben er IR missiler til korte afstande og rene GPS bomber. GPS bomber er dog afhængige af et godt og præcis koordinat fra flyet, som både skal fortælle det hvor det skal hen, men i høj grad også hvor det er på det tidspunkt hvor bomben bliver smidt. Dette er fordi GPS våben som regel også har et INS system til at hjælpe med guidence i tilfælde af bombens egen GPS antenne ikke virker eller hvis GPS systemet bliver jammet.

  • 0
  • 0

Når man går ind og kigger på diverse våbenmanualer, så kan man se at eksempelvis en bestemt type bombe der kan sidde på flere forskellige slags fly, har en forskellig præcision afhængigt af hvilket fly der har droppet det. Det viser bare hvor integreret en del af våbnet selve platformen (flyet) er.

For missiler gælder at jo højere og hurtigere flyet flyver når missilet affyres, jo længere kan missilet nå (kinematisk). Derfor er det også vigtigt med en radar der kan bakke det op på en sådan afstand.

Så en Cessna dur desværre ikke.

  • 0
  • 0

er moderne med biler. Hvorfor ikke også med kampfly. Leverandøren holder dem flyvende. Eneste problem, der skal løses, er, hvad skrotprisen er, hvis det bliver skudt ned - eller piloten står af efter kollision. (fejl 40 ?) Mekaniske havarier er jo producentens pine.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten