Saab afslører det nye Gripen E

Illustration: Saab

Svenske Saab har afsløret sit nyeste kampfly, det højteknologiske Gripen E. Det er, som navnet antyder, den nyeste generation af producentens JAS 39 Gripen, som har været anvendt af det svenske luftvåben siden 1993, og som indtil 2014 også var kandidat i den danske kampflykonkurrence.

Den nye E-version blev præsenteret i sidste uge ved Saabs fabrik i Linköping, og flyet er i forvejen bestilt af det svenske og det brasilianske forsvar. Saab betegner selv flyet som et af de mest avancerede multirollekampfly i verden. Gripen E flyver både hurtigere og længere end forgængeren Gripen C/D, og det er i stand til at medbringe mere brændstof og flere våben. Og så bliver det bevæbnet med meget af det samme udstyr, som findes på de mest sofistikerede fjerde- og femtegenerations kampfly på markedet i dag.

AESA-radar

Herunder radaren af typen ES-05 Raven. Det er en såkaldt AESA-radar (active electronically scanned array-radar), som med et stort antal elektronisk styrede sensorer kan følge mange mål og guide flere luft-til-luft- eller luft-til-jord-missiler simultant, og som i øjeblikket vinder udbredelse hos de fleste moderne kampfly.

Læs også: Eurofighter vil indhente forspring hos F-35 og Super Hornet med ny radar

Eurofighter Typhoon, som stadig formelt er en af de tre slutkandidater i den danske kampflykonkurrence, får i øjeblikket installeret AESA-radar, mens feltets to øvrige kandidater, Boeings F/A-18 Super Hornet og Lockheed Martins femtegenerations kampfly F-35, som regeringen har indstillet som vinder af konkurrencen, begge i forvejen har AESA-radarer.

Udfordrer stealth

Gripen E bliver også udstyret med infrarød optik, som skal gøre flyet i stand til at opfange stealth-fly som F-35 og F-22. Teknologien hedder Infrared Search And Track System (IRST), og de infrarøde billeder lader piloten udpege og låse et mål ved hjælp af fjendens varmesignatur frem for radarsignatur. F-35 og Eurofighter har allerede IRST-systemer, og teknologien bliver i øjeblikket også installeret i Super Hornet.

Endelig har også våbenkapaciteten altså fået et løft i forhold til Gripen C/D. Det giver det nye kampfly en fordel på markedet i forhold til eksempelvis F-35, som for at bibeholde sin lave radarsignatur må bære alle våben indenbords og derfor tilbyder begrænset våbenkapacitet. Gripen E har i alt 10 våbenstationer og måler sig dermed næsten med Super Hornets 11 våbenstationer.

Læs også: Infrarød måludpegning i Super Hornet i 2017

Blandt de mest avancerede våben på det nye kampfly er det nye MDBA Meteor-missil. Det er et såkaldt BVRAAM-missil (active radar guided beyond-visual-range air-to-air missile), som er udviklet til at kunne skyde fjendtlige fly ned på lang afstand, og som også vil være at finde på Eurofighter, franske Rafale og F-35, når missilet er færdigudviklet.

Læs også: Hvad skal Danmark med et femtegenerations kampfly?

I vanlig stil for den internationale forsvarsindustri var der skruet helt op for effekterne under afsløringen af det nye kampfly i Linköping:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor er det ærgerligt at vi allerede har besluttet os. Hér havde vi måske mulighed for noget der ikke vil udarte sig til en økonomisk katastrofe...

  • 41
  • 3

"Gripen E bliver også udstyret med infrarød optik, som skal gøre flyet i stand til at opfange stealth-fly.."

'Fjenden' kan vel det samme. Så hvor(-for) er stealth-funktionen egentlig berettiget?

  • 23
  • 0

Man må jo formode, at flere andre udbydere af jagerfly også har en mulighed for at opdage "stealth" fly vha. IRST. Dermed vil F-35 jo lyse op som et juletræ, da den ikke kan supercruise (altså flyve hurtigere end lydens hastighed) uden hjælp af efterbrænder i modsætning til de andre kandidater.

Det ville ihvertfald være en forkert begrundelse, at bruge stealth egenskaberne, som en årsag til at købe kampfly på.

  • 23
  • 1

Måske jeg har misforstået noget, men som jeg opfatter situationen, så har man vist endnu kun indstillet F-35 som ønsket fly, mener ikke der er sat nogen underskrift endnu...

Men det ændre vist desværre ikke meget ved situationen, for hvis man begynder at kigge efter Gripen, så bliver der sikkert en masse juridisk slåskamp om "udbudsrunde" osv.

  • 15
  • 0

stealth er mere kompliceret som så - det vil give stealth-jagerne fordele first look, shoot and kill (det sidste er jo ikke garanteret, da fly kan forsvare sig mod missiler), og det vil kunne bringe dem tættere på landmål inden detektion.

Infrarød tracking har ikke samme rækkevidde som en kraftfuld aesa radar, men kan omvendt heller ikke spores, når den bruges. Pta. manglende supercruise mener jeg at have læst, at F35 designerne også tænker i at reducere varmestrålingen fra den massive pratt&whitney motor.

Men til et land, der takker nej til ressource/ulovlige angrebskrige så er Gripen NG et fint valg. Prisen er jeg dog usikker på - det kan være alt mellem 1.1 og 4.6 mrd kr for et fly inkl 30 life cycle costs. F35A kan være alt mellem 3 og 6-7 mrd kr? Da den danske administration har flere penge en Norge og vil deltage i denne verdens brændpunkter med kampfly sammen med USA så er Gripen NG naturligvis ikke et relevant kampfly.

  • 5
  • 8

Det afhænger af øjnene der ser på de 2 flytyper: F 35 og Saab Gripen. Laver Saab imidlertid fly lige så godt som de lavede biler, ville valget jo være oplagt( ved godt at fly- og bildivision er to forskellige foretagender), men desværre, valget er sikkert allerede foretaget, så vi fortsat kan følge de "store amerikanere" i alverdens ulykker!! Og så får vi jo Italienerne, der leverede vores skandaletog IC4 til at vedligeholde F35-flyende, så katastrofen kan blive total!!! Hvor herre bevares. Tænk på det danske omdømme ude i verden.

  • 21
  • 6

Bortset fra emotionelle argumenter (som jeg selv har nogle stykker af), så savner jeg lidt konkret viden, som jeg håber, at nogen her med mere indsigt vil være så hjælpsom at levere:

Et af de stadige underforeståede argumenter for Gripen (og jeg ved godt, at den ikke er en kandidat!) har været, at det er et allerede fungerende fly, mens F35 er et risikabelt udviklingsprojekt.

I hvor høj grad er Gripen-E i den nuværende stand et udviklingsprojekt, og i hvor høj grad er det "bare" en udvikling af det eksisterende fly? Med andre ord, hvor stor usikkerhed ville der være i at vælge Gripen-E ud fra "det, der står i brochuren" i forhold til det samme for F35?

/Bo

  • 12
  • 0

Ja indstillet. I mine øjne hedder det pro forma, da det har været aftalt i årevis. Hvorfor mon Lars Løkke og Obama pludselig var bedste venner for nogle dage siden.

  • 9
  • 0

Husk Danmark er det mindst korrupte land i verden. Vil dog nævne salget af Dong og nu valget af kampfly. Man må da håbe skidtet virker når det skal, og ikke bliver en flyvende ligkiste.

  • 17
  • 1

I hvor høj grad er Gripen-E i den nuværende stand et udviklingsprojekt, og i hvor høj grad er det "bare" en udvikling af det eksisterende fly? Med andre ord, hvor stor usikkerhed ville der være i at vælge Gripen-E ud fra "det, der står i brochuren" i forhold til det samme for F35?

Den slags er altid svært at vurdere. Selvom Gripen E ligner Gripen C ved en overfladisk betragtning, der der betragtelig forskel, meget få dele (vinger, canards haleror mm.) er ens. Selve fuselage er forstørret for at gøre plads til en større AESA radar, den større GE-F414G motor og flytning af main gear ud i en ny vingerod så der er plads til mere intern brændstof. Motoren er low risc da det en let modificeret motor af den der sidder i F-18 E/F, radaren er low risc da den laves parallelt med den der skal sidde i Typhoon (Gripens er lidt mindre), og ændringerne til fuselage er ikke rocket science.

Størst risiko ligger der nok i softwaren og smart helmet.

  • 16
  • 0

De er within time and budget (selvom tidslinjen blev forskudt efter Schweiz processen). Som jeg forstår det, så er de klar til at producere og levere fly - men om flyet er 100% færdigudviklet ved jeg ikke. Alle moderne jagerfly opgraderes vel løbende?

  • 4
  • 0

Det store problem med F35 er at det skal kunne en masse, men det kan det ikke endnu, og det er meget svært at se hvornår det vil kunne det. Der er masser af 'krop', men ikke ret meget 'hjerne'. Det store problem er at udviklingen af denne funktionalitet hele tiden bliver forsinket, senest i dag! Forsinkelserne er nu så alvorlige at Amerika overvejer at genstarte produktionen af F-22 for at dække over manglende tilgang af F35. Indtil videre er JSF hverken et angrebs- eller et forsvarsfly, men et papirsfly. M.h.t. Gripen så står 'J' i JAS for 'jakt' d.v.s. angrebsfly.

  • 14
  • 0

@Christian Holmen - jeg er enig mht. IC-sammenligningen udover det Italienske er der ikke rigtig noget sammenligningsgrundlag.

Og ja Gripen NG er mere et forsvarsfly hvilket understreger, at det burde være det rette fly til Danmark.

  • 12
  • 1

Jakt (air-to-air), Attack (air-to-surface), and Spaning (reconnaissance), indicating a multirole, or swingrole, fighter aircraft that can fulfill multiple roles during the same mission.

så Jakt er luftkamp, som er essentielt i selvforsvar/territorialforsvar. A - Attack er angreb - grundet manglende stealth og mindre bærevne er det ikke et angrebsfly, og slet ikke en first striker i et høj-teknologisk miljø.

Gripen har et lille tværsnit og vil fra visse vinkler være vanskelig at se på radar og det vil stadigt være giftigt i angreb fra lav højde med høj hastighed. Men den er ikke en bomb-truck som Viggen, F4 eller F35A - og som sagt har den ikke samme grad af stealth.

Platformen er manøvredygtig og kratffuld motor med god T/W ratio. Dette har man ikke villet ofre.

F35A prøver at modvirke denne mangel med at kunne skyde sidewinderen derhen hvor piloten kigger - og ja piloten kommer til at kunne se gennem gulvet på cockpittet.

På sigt vil man sikkert kunne finde en lignende feature med off-bore sight i Gripen NG - men så stiger prisen.

  • 6
  • 1

Hvor er det ærgerligt at vi allerede har besluttet os. Hér havde vi måske mulighed for noget der ikke vil udarte sig til en økonomisk katastrofe...

Der er vist en del, der pga. F16 flyenes succes i dansk regi, gerne havde set et F16 af nyere aftapning som afløser for de gamle. Da det tilsyneladende ikke er realistisk, var det oplagt at kigge på et fly bygget efter lignende grundopskrift. Altså et let, agilt kampfly, som er relativt billigt i drift. Af de fly, der har været i spil, er det vist kun Gripen, som har samme overordnede designkriterie.

  • 18
  • 0

At købe for 27 mia. kr. uden skyggen af bevis for at isenkrammet virker - har vi ikke oplevet det før ? og skulle der ikke indføjes i kontrakten : hvis ikke samtlige vigtige mål er nået - bortfalder købet. Mindre detaljer kan klares med et prisnedslag + en definition på hvad mindre & vigtige detaljer er.

  • 16
  • 1

Hej Bent

Godt fanget. Faktisk skulle der stå både luft-til-luft- og luft-til-jord-missiler, om end AESA-radarer rent faktisk også bruges i jord-til-luft, for eksempel i forbindelse med Natos ballistiske missilforsvar.

Venlig hilsen Steffen

  • 4
  • 0

Hej Birger, Niels, Lars og Frans

Tak for relevante indspark. Debatten om radarsignatur og varmesignatur er yderst relevant og afgørende i spørgsmålet om de operative muligheder med femtegenerationskampfly. Vi har tidligere behandlet spørgsmålet om stealths berettigelse i lyset af nye VHF- og UHF-systemer samt IRST, og selv blandt internationalt førende forskere på området hersker der ikke enighed om meget mere, end at decideret radarusynlighed er en myte. Heller ikke US Air Force og US Navy er enige om hvor stor betydning, man bør tillægge stealth.

Mere her: https://ing.dk/artikel/radarer-traenger-in...

Venlig hilsen Steffen

  • 11
  • 0

Der er vist en del, der pga. F16 flyenes succes i dansk regi, gerne havde set et F16 af nyere aftapning som afløser for de gamle. Da det tilsyneladende ikke er realistisk

Hvorfor er det egentligt ikke muligt for DK at købe nye F16 ligesom Irak netop har købt F16? F16 er ved at få AESA radar, alt logistikken og reservedels-lageret kan genbruges. Det giver ingen mening at købe en helt ny 4.gen platfom(F-18), når også F16 er 4.gen. F-35 og "stealth"-netværks-opkobling og IC4-consortiet til vedligehold - Lyder som en rigtig uklog beslutning! En ansvarsfuld regering ville sikre, at valget var mellem F16 og Gripen NG!!

  • 8
  • 3

Jakt (air-to-air), Attack (air-to-surface), and Spaning (reconnaissance), indicating a multirole, or swingrole, fighter aircraft that can fulfill multiple roles during the same mission.

Ja, det er ikke rigtig at Gripen er designet til forsvar! "Attack" (air-to-surface) har haft største prioritet for alle svenske kampfly lige siden 21-serien som blev designet midt under krigen efter at svenskerne havde købt et meget uheldigt italiensk kampfly først under krigen. Erfaringerne under krigen havde vist at selv en kraftig marine med mange store krigsskibe (som man faktisk havde!) og et udbygget kystartilleri på ingen måde kunne sikre den svenske østkyst fra en sovjetisk landstigning. Derfor var det vigtig at kunne ramme både landstigningsfartøjer til havs og selve udskibningshavnene på den sovjetiske side (der er ikke så mange; den baltiske kyst er meget lavvandet!) I alle serierne, 21, 29 ("Tunnan"), 32 (Lansen), 35 (Draken), 37 (Viggen) og 39 (Gripen), har "attack"-versionen været prioriteret. I 1950'erne blev raket/bombe-lasten for et "attack"-fly regnet som ækvivalent med en "bredside" fra en destroyer. Man regnede på det tidspunkt med at man kunne lukke en udskibningshavn eller en strategisk beliggende militær lufthavn med et tab på mindre en 5 fly. Sverige havde på dette tidspunkt mere 1000 operative kampfly spredt ud over landet, på ca. 15 militærlufthavne. Disse fly kunne i tilfælde af krise operere fra hundredevis af særlige landevejsstrækninger over hele Sverige. Prisen var dog høj" Svjh blev ca 100 piloter dræbt under træning alene for 29's vedkommende!

John Larsson

  • 13
  • 0

Fordi sælgeren ikke vil sælge dem til DK.

Skulle vi så ikke finde en anden mere troværdig og venlig indstillet samarbejdspartner/købmand at handle hos? Bare Gripen NG kan bære den samme type ammunition som de alierede fly, lyder Gripen NG som et bedre køb alt taget i betragtning. Hvis det passer at flyet kan være gentanket og i luften på kort tid, blot at én befalingsmand og én menig har serviceret flyet, så lyder det meget effektivt, taget i betagtning at vi nu kun har én operationel flyvestation. Flyene kunne så spredes rundt i landet med et mindre groundcrew. F35 skal være afskrækkelse mod russerne og skal flyve over vores imperie i Nord. Hvad med at prøve at blive gode venner med Russerne igen istedetfor, - det ville også gavne vores landbrugseksport.

  • 7
  • 3

Laver Saab imidlertid fly lige så godt som de lavede biler, ville valget jo være oplagt( ved godt at fly- og bildivision er to forskellige foretagender).

Da vi havde Draken i det danske flyvevåben (1970-1993), var der i hvert fald stor tilfredshed med dette fly. Både blandt dem der fløj dem - piloterne. Og dem der servicerede det - teknikerne.

Gætter på, at mange i Flyvevåbnet gerne havde set Gripen som den nye afløser til F-16 ...

  • 11
  • 2

Forstår ikke at man kan gøre et fly nogenlunde usynlig for radar, og samtidig uden tvivl være overbevist om at missiler står tydeligt frem. De burde da være langt lettere at gøre glatte og kantløse og dermed vanskelige at få på radarskærmen.

  • 3
  • 4

JAS 39E/F kan bærer og benytte alle de normale våben der er udstyret med en MIL-STD-1760 interfacebus At et moderne fly kan serviceres af 2 mand er bare ikke korrekt, Hvis det skal have nye bomber eller missiler samt kanon ammunition kræver det et oplade hold på 4-6 personer, samt et hold der bygger ammunitionen. Der skal også bruges en tankvogn med fuel, samt briefes og debriefes inden at flyet er klar til at gå i luften igen. Vi har stadig 3 operationelle flyvestationer i Danmark, Skrydstrup, Karup og Aalborg. Vi deployerer netop nu et antal fly til det sydlige Europa hvor de skal opererer de næste 6 måneder,så at deployerer til et andet sted i Danmark er ikke noget problem, og vi vil uden problemer kunne opererer fra Beldringe eller Roskilde lufthavn inden for 48 timer efter at vi begyndte flytningen.

  • 4
  • 0

Søren Laursen

Der er vist en del, der pga. F16 flyenes succes i dansk regi, gerne havde set et F16 af nyere aftapning som afløser for de gamle.

F-16 var under sin udvikling udsat for massiv kritik. Ligesom F-35. Men det viste sig i sidste ende at være en særdeles god idé at købe et fly der skal produceres i massevis.

Da det tilsyneladende ikke er realistisk, var det oplagt at kigge på et fly bygget efter lignende grundopskrift. Altså et let, agilt kampfly, som er relativt billigt i drift. Af de fly, der har været i spil, er det vist kun Gripen, som har samme overordnede designkriterie.

F-16 var skam ikke det eneste fly der var let og agilt, men det var det eneste der endte med at blive produceret i så store styktal, og samtidigt udgjorde en hovedhjørnesten i USA's luftforsvar, at det fik en så massivt strøm af opdateringer og levetidsforlængelser.

Det er derfor vi går efter F-35 og ikke een af de de gamle platforme eller små-styktals-slæder som Gripen.

  • 1
  • 2

Morten Vind

Da vi havde Draken i det danske flyvevåben (1970-1993), var der i hvert fald stor tilfredshed med dette fly. Både blandt dem der fløj dem - piloterne. Og dem der servicerede det - teknikerne.

Gætter på, at mange i Flyvevåbnet gerne havde set Gripen som den nye afløser til F-16 ...

Mon? Draken's afløser, Viggen, var inde over som alternativ til F-16 i sin tid, men Flyvevåbnet var tvivlende overfor bl.a. hvorvidt Viggenproduktionen ville nå et tilstrækkeligt volumen, og - allerede dengang - også om Saab's elektroniske platform.

Tvivl der i bakspejlet vel viste sig velbegrundede.

  • 3
  • 2

Hvilken plads i flyet, der er mest behagelig. At gratis tøj er bedre, end noget man selv har betalt. At sko koster mindst 2000,-

Hvis man har råd, altså!

  • 1
  • 4

John Johansen

Jamen, er de 27 mia ikke kun for fly ab fabrik? Den samlede regning skulle vist nærmere ligge mellem 50 og 60 mia.? Det er fandeme mange penge, for en lille økonomi som den danske. :-0

For et essentielt våbensystem fordelt over flere årtier? For et par år siden rundede vi 1000 mia om året i offentlige udgifter. I 2016 runder vi 1100 mia om året. Bare den stigning kunne på eet år mere end dække de samlede udgifter til hele programmet's levetid.

  • 3
  • 1

Ja men på grund af det begrænsede antal brugere (1) blev det ikke opgraderet og blev udfaset fra 1994. Danmark havde været virkelig på røven hvis vi havde købt Viggen i stedet for F 16.

  • 4
  • 3

Ja men på grund af det begrænsede antal brugere (1) blev det ikke opgraderet og blev udfaset fra 1994. Danmark havde været virkelig på røven hvis vi havde købt Viggen i stedet for F 16.

På røven? Hvorfor det?

Jeg siger ikke, vi skulle have købt Viggen fremfor F-16, men de danske F-16 var i lang tid teknologisk bagefter de svenske Viggen.

Hvornår fik de danske F-16 AIM-120 missiler? Hvornår kunne to danske F-16 bruge hinandens radar til at få missillås via datalink?

Viggen blev opgraderet frem til år 2000, og blev erstattet af Gripen i 2005. Det danske flyvevåben havde formodentlig været mere kapabel med Viggen og Gripen C end F-16, men det havde formodentligt også krævet en større indsats fra vores side af ift. EPAF samarbejdet.

  • 5
  • 2

Claus

På røven? Hvorfor det?

Vi havde næppe været totalt "på røven", men vi var endt med et fly med en meget lille installeret base. Viggen ligger - operationelt - i sin grav på 10. år, mens F-16, i kraft af det omfattende opdateringsprogram, sandsynligvis lever i årtier fremover. Ihvertfald til nogle formål.

Hvornår fik de danske F-16 AIM-120 missiler? Hvornår kunne to danske F-16 bruge hinandens radar til at få missillås via datalink?

Det var vel intet med F-16 som platform at gøre. De første AIM-120 blev introduceret i '91, og i '92 blev det brugt i kamp første gang. Affyret fra en F-16....

Viggen fik først AIM-120 (AMRAAM) kapabilitet i 1997. Altså 5 år efter det allerede havde været brugt operativt fra en F-16.

Det danske flyvevåbens indfasning af våbensystemer er - til dels - uafhængigt af hvad platformen kan.

Viggen blev opgraderet frem til år 2000, og blev erstattet af Gripen i 2005. Det danske flyvevåben havde formodentlig været mere kapabel med Viggen og Gripen C end F-16, men det havde formodentligt også krævet en større indsats fra vores side af ift. EPAF samarbejdet.

Det kan jeg simpelthen ikke se. Udover de manglende fordele med fælles platform som vi fik på tværs af NATO med F-16, så ville dit alternativ havde fordret at vi også havde en ekstra generation af fly.

Hverken Viggen eller Gripen er dårlige fly. Det var - og er - bare ikke det vi reelt har brug for, jvf. bl.a. empirien med F-16.

  • 1
  • 1

Mon? Draken's afløser, Viggen, var inde over som alternativ til F-16 i sin tid, men Flyvevåbnet var tvivlende overfor bl.a. hvorvidt Viggenproduktionen ville nå et tilstrækkeligt volumen, og - allerede dengang - også om Saab's elektroniske platform.

Tvivl der i bakspejlet vel viste sig velbegrundede.

En dansk Nato-officer som jeg omgikkes med en del i 70'erne fortalte mig at Viggen blev fravalgt af to grunde. Den officielle og militært faglige var at F16 var langt mere modulopbygget og at man derfor i praksis ville have flyene mere til rådighed mens "ekstra moduler" blev vedligeholdt. En anden grund var at Nato på dette tidspunkt var begyndt at stramme hele sin forsyningskæde op med Nato-specifikationer på alt fra akkumulatorer til køretøjer til bivuak-telte og særligt certificerede leverandører, og her passede Viggen og et fortsat samarbejde med SAAB ikke særlig godt ind.

Man skal passe på med at sammenligne med den svenske udfasning af Viggen. Svenskerne udfasede Viggen fordi SAAB kunne stille et mere moderne fly til rådighed og dermed kunne man demonstrere en fortsat slagkraft mod en besættelse østfra. Selv om Sovjetunionen var ved at krakelere politisk, var der jo ikke noget i vejen med dens flyindustri og luftvåben, så derfor havde man fra svensk side aldrig kunnet accepteret et luftforsvar på fx. F16-niveau. Vi må jo også indrømme at Warszawa-pagtens opløsning var dét der gjorde det muligt for os at vente med den nyanskaffelse som vi nu diskuterer!

John Larsson

  • 5
  • 1

John

Jeg er meget enig i de to punkter - den med modulairseringen ("lego-klods-princippet" ) synes at have været en stor operativ fordel, ihvertfald ihht. de flymekanikere jeg har hørt diskutere det.

Jeg ved dog ikke hvad du mener med "luftforsvar på fx. F16-niveau"? Der er to område hvor F-16 ikke passede til svenske forhold - STOL evnerne, og et neutralt lands ønske om selvproduktion og -udvikling. Men på de andre områder har F-16 jo vist sig at være et formidabelt fly til luftforsvarsopgaver.

  • 2
  • 0

Det danske flyvevåbens indfasning af våbensystemer er - til dels - uafhængigt af hvad platformen kan.

Skal vi deraf udlede, at det danske flyvevåben fik AIM-120 på et senere tidspunkt end det svenske flyvevåben? Vi havde med andre ord ikke savnet noget med Viggen.

Viggen var i øvrigt tænkt som en tung jagerbomber/intercepter i modsætning til den lette F-16 dagjager.

Bonous fact: F-16 var oprindeligt udset til at blive udfaset i 1999, dvs. før Viggen. Man valgte dog en MLU til F-16, og sparede afløseren væk.

Kan en dansk F-16 overhovedet med link 16 få missillås med tracks fra en radar på en anden dansk F-16?

  • 3
  • 2

Jeg ved dog ikke hvad du mener med "luftforsvar på fx. F16-niveau"?

Det skal ikke opfattes nedsættende på nogen måde! Det skal bare forstås sådan at svenskerne aldrig kunne have brugt et fly i 40 år til at matche russernes ret omfattende udvikling. Da Gripen blev projekteret var truslen jo stadig en besættelse over Østersøen og derfor var svenskernes mål med luftforsvaret stadig at slå udskibningshavne og luftbaser ud med i princippet "first strike"! Svenskerne kunne sikkert have brugt F16 (Viggen og F16 er jo lidt tidsforskudt lige som Gripen og fx. Eurofighter!) indtil Gripen (eller tilsvarende) var operationelt, men altså ikke indtil nu!

Man skal se kampflyudviklingen i lyset af at "dogfights" reelt var outdated i 1960'erne og erstattet med missiler som opererer på 30 km afstand og med hastigheder på mach 3 eller mere. Det gør et fly som Draken (som ellers kunne flyve stærkt nok!) meget sårbart. Det eneste (passive) forsvar mod sådanne missiler er at sørge for at man ikke der er hvor missilet tror man er, når det skal ramme. Det kan man gøre ved diverse dysearrangementer (Harrier-princippet) eller man kan nå lidt af den samme egenskab med en forvinge som Viggens. Den ultimative konstruktion er dog Gripens, hvor hele forvingen kan forandre deltavingens bæreevne (+/-) på et splitsekund og flyet kan foretage krumspring eller "harehop", mens missilet med sine små styrefinner suser en kilometer forbi! Styringen af denne forvinge er dog ikke nem, og den kan slet ikke styres uden et potent computersystem. Man kan se noget af vanskelighederne her https://www.youtube.com/watch?v=1GfDskvgJag med to ret kendte havarier med den tidlige Gripen, det sidste over "Riddarfjärden" midt i Stockholm under en opvisning!

John Larsson

  • 1
  • 1

Claus

Skal vi deraf udlede, at det danske flyvevåben fik AIM-120 på et senere tidspunkt end det svenske flyvevåben? Vi havde med andre ord ikke savnet noget med Viggen.

Jo, 5+ års operativ erfaring. Med præcis den platform vi valgte at bruge.

Viggen var i øvrigt tænkt som en tung jagerbomber/intercepter i modsætning til den lette F-16 dagjager.

Fordelen ved F-16 - og det store styktal - er at det blev en platform der kunne bruges til langt flere opgaver. I dag er dagjager kun een af mange opgaver platformen løser.

Bonous fact: F-16 var oprindeligt udset til at blive udfaset i 1999, dvs. før Viggen. Man valgte dog en MLU til F-16, og sparede afløseren væk.

Det er jo een af fordelene ved et stor-volumen program. Jo flere fly i omløb, jo større motivation for at holde platformen i live. Præcis min pointe.

Kan en dansk F-16 overhovedet med link 16 få missillås med tracks fra en radar på en anden dansk F-16?

Jeg ved ikke hvordan det danske FLV anvender Link-16, men F-16 platformen var een af de første der fik Link-16 opdateringen så kapabiliteten er der.

Men din oprindelige pointe var at "Viggen var i årtier langt mere avanceret end F-16.". Kan du ikke forklare hvori det teknologiske forspring bestod?

  • 1
  • 0

John,

Det skal ikke opfattes nedsættende på nogen måde! Det skal bare forstås sådan at svenskerne aldrig kunne have brugt et fly i 40 år til at matche russernes ret omfattende udvikling. Da Gripen blev projekteret var truslen jo stadig en besættelse over Østersøen og derfor var svenskernes mål med luftforsvaret stadig at slå udskibningshavne og luftbaser ud med i princippet "first strike"! Svenskerne kunne sikkert have brugt F16 (Viggen og F16 er jo lidt tidsforskudt lige som Gripen og fx. Eurofighter!) indtil Gripen (eller tilsvarende) var operationelt, men altså ikke indtil nu!

Viggen var tidsforskudt i forhold til F-16 ja, men jeg tror nu stadigt at de kunne have løst deres forsvarsudfordringer med at indfase f.eks. F-16 på bagkant af netop Viggen. Tidsmæssigt ville det passe med at de udvidede varianter af F-16 var til rådighed, og med moderne våben kunne de springe Gripen-skridtet helt over, for - hvis det var det de ville - at gå til en 5. generationsudvikling i stedet for. De seneste F-16 varianter er næppe ret meget bagud for selv de mest avancerede Gripen-udgaver der kommer, da design og platform stadigt har rødder i slut-70'erne. Men det er selvfølgelig set i bagklogskabens etc.

Man skal se kampflyudviklingen i lyset af at "dogfights" reelt var outdated i 1960'erne og erstattet med missiler som opererer på 30 km afstand og med hastigheder på mach 3 eller mere. Det gør et fly som Draken (som ellers kunne flyve stærkt nok!) meget sårbart. Det eneste (passive) forsvar mod sådanne missiler er at sørge for at man ikke der er hvor missilet tror man er, når det skal ramme. Det kan man gøre ved diverse dysearrangementer (Harrier-princippet) eller man kan nå lidt af den samme egenskab med en forvinge som Viggens. Den ultimative konstruktion er dog Gripens, hvor hele forvingen kan forandre deltavingens bæreevne (+/-) på et splitsekund og flyet kan foretage krumspring eller "harehop", mens missilet med sine små styrefinner suser en kilometer forbi! Styringen af denne forvinge er dog ikke nem, og den kan slet ikke styres uden et potent computersystem. Man kan se noget af vanskelighederne her https://www.youtube.com/watch?v=1GfDskvgJag med to ret kendte havarier med den tidlige Gripen, det sidste over "Riddarfjärden" midt i Stockholm under en opvisning!

Evasion - som den du beskriver - er stadigt en god ting at kunne, men mod moderne missiler er det en svindende fordel. Et moderne - men trods alt ikke engang spritnyt - russisk missil som R-77 kan nå op på en drejningshastighed på 150°/s (!) fordi de ikke længere forlader sig på "små styrefinner" alene. Uanset hvor meget en Gripen danser rundt med sine forvinger, er det ikke i sikkerhed mod den slags teknologier. Andre (elektroniske og fysiske) modforholdsregler får en stedse større betydning.

  • 0
  • 1

Det er altså trættende at læse om Viggen vs. F-16. Det er to vidt forskellige fly med to vidt forskellige opgaver fra to vidt forskellige perioder. Skal Viggen endelig matches mod noget er det F-35, men Viggen er for længst hugget op og F-35 kan endnu ikke flyve operationelt - og kommer ikke til det før tidligst 2018, mindst ti år forsinket og 100% over budget. Det var Viggen (eller Gripen) altså ikke. Gripen projektet endte altså med at betale 10% af budgettet tilbage til staten fordi de ikke kunne bruge pengene. Får vi 10% tilbage fra Lockheed-Martin efter vi har betalt 100% overpris?

Og kan vi så ikke slippe for myten om Gripen crash. Den ene faldt ned pga. af en klokkeklar pilotfejl (pilot induced oscillation) og det andet var så en reel softwarefejl.

  • 7
  • 1

Kan du ikke forklare hvori det teknologiske forspring bestod?

Viggen gjorde sig bemærket bl.a. pga.:

The computer, called CK 37 (centralkalkylator [central calculator] 37), was the world's first airborne computer to use integrated circuits. (AJ 37)

The primary sensor was the Ericsson PS-46/A medium-pulse rate, pulse-Doppler, X-band, multi-mode radar, with a range of about 48 kilometers (30 miles) and an all-weather "look down / shoot down" capabilities, to allow it to find and target low-altitude intruders trying to hide in ground clutter as well as the ability to track two targets while scanning. It was a state-of-the-art system at the time of its introduction. (JA 37)

In 1985, the "fighter link" went into service, permitting encrypted data communication between four fighters; this enabled one fighter to "paint" an airborne enemy with guidance radar for the Skyflash missiles of the three other fighters in a group while they had their search and guidance radar switched off. This system was operational ten years before any other country's. (JA 37)

A SAAB-Honeywell SA07 digital automatic flight control system (AFCS), one of the first digital flight control systems to enter production. (JA 37)

The Viggen is the only aircraft to get an acknowledged radar lock on the SR-71.

Igen, Viggen og F-16 er to forskellige fly, men vi havde nok klaret os meget fint med Viggen og Gripen, hvis Viggen var blevet det foretrukne fly i EPAF gruppen fremfor F-16.

  • 3
  • 2

Men din oprindelige pointe var at "Viggen var i årtier langt mere avanceret end F-16.". Kan du ikke forklare hvori det teknologiske forspring bestod?

Viggen havde et af de mest avancerede on-board radarsystemer, da det kom frem. Det lykkes således en Viggen, som det eneste jagerfly nogensinde, at "fange" en SR-71 (USA's mach 3 rekognosceringsfly) på radaren.

  • 4
  • 2

Et moderne - men trods alt ikke engang spritnyt - russisk missil som R-77 kan nå op på en drejningshastighed på 150°/s (!) fordi de ikke længere forlader sig på "små styrefinner" alene. Uanset hvor meget en Gripen danser rundt med sine forvinger, er det ikke i sikkerhed mod den slags teknologier. Andre (elektroniske og fysiske) modforholdsregler får en stedse større betydning.

Ja, sådan har den branche altid været, nye våben=>modforanstaltninger=>nye våben! Hvis man skal forstå diverse designs eller designelementer, må man bare vide noget om den historiske udvikling. Det er fx. interessant at tænke på at den perfektionerede aerodynamik (som giver lavt brændstofforbrug og lang rækkevidde) ikke altid er en fordel for kampfly. Allerede under den første verdenskrig blev man klar over at en mulighed for "stalle" og komme i spin var en vigtigere egenskab og lidt af det samme gør sig jo gældende, når Harrier eller Gripen laver deres "rejehop"!

John Larsson

  • 0
  • 2

Claus

Viggen gjorde sig bemærket bl.a. pga.:

Viggen var først med mange ting - men det er i sig selv ikke sammenligneligt med F-16, da mange af Viggen's "firsts" kom længe før F-16 overhovedet fløj. Da F-16 blev lanceret var IC'er, digital flight control etc, allerede standard. F-16 blev også "født" med AN/APG-66 (en iøvrigt særdeles kompetent radar for sin tid, med en rækkevidde på op til 150 km).

The Viggen is the only aircraft to get an acknowledged radar lock on the SR-71.

Det er en vandrehistorie. Viggen var nok det første fly det lykkedes for, hvor det blev erkendt offentligt, men andre fly har gjort det. SR-71 var godtnok svært at se, men dens stealth var absolut allerførste generation og Sovjet fandt ud af teknikker til at tracke den. MIG-31'erne havde tit lock på den:

https://theaviationist.com/2013/12/11/sr-7...

Igen, Viggen og F-16 er to forskellige fly, men vi havde nok klaret os meget fint med Viggen og Gripen, hvis Viggen var blevet det foretrukne fly i EPAF gruppen fremfor F-16.

Jeg tror nok vi havde klaret os, men dels var F-16 et bedre fly, dels gav den os adgang til en massivt større mænge updates og endeligt behøvede vi ikke at skifte generation.

  • 1
  • 0

Michael

Det er altså trættende at læse om Viggen vs. F-16. Det er to vidt forskellige fly med to vidt forskellige opgaver fra to vidt forskellige perioder. Skal Viggen endelig matches mod noget er det F-35, men Viggen er for længst hugget op og F-35 kan endnu ikke flyve operationelt - og kommer ikke til det før tidligst 2018, mindst ti år forsinket og 100% over budget.

"ti år forsinket"? I henhold til hvilken plan?

Det var Viggen (eller Gripen) altså ikke. Gripen projektet endte altså med at betale 10% af budgettet tilbage til staten fordi de ikke kunne bruge pengene. Får vi 10% tilbage fra Lockheed-Martin efter vi har betalt 100% overpris?

Øeh.... den reelle pris for Gripen har været genstand for meget hemmelighedskræmmeri. Oprindeligt i '82 priser var programomkostningerne anslået til ca 25 mia SEK i 1982 priser. Den totale udgift - per 2006 - blev 99 mia SEK. Selvom vi antager at en del af udgifterne er kommet sent i projektet og derfor skal korrigeres for inflation, så er KPI i Sverige kun steget en faktor ca 2,5 fra 1981 til 2006, så selv med den mest optimistiske fordeling (store dele sidst i programmet), så er der tale om en voldsom overskridelse af det oprindelige budget.

  • 1
  • 2

Et moderne - men trods alt ikke engang spritnyt - russisk missil som R-77 kan nå op på en drejningshastighed på 150°/s (!)

Jeg ved ikke om du har tænkt på det Thomas, men når du har ændret din kurs 150 grader på 1 sekund (sådan er det jo ikke "effektivt", men lad nu det ligge!), hvor meget af dine 3 mach har du så tilbage at fortsætte jagten med, mens Gripen på det tidspunkt er tæt på mach 2 i en anden retning?

John Larsson

  • 0
  • 0

Jeg har næppe de fulde mach 3 tilbage, men en Gripen laver heller ikke de nævnte rejehop med mach 2....

Nej, der går nok nogle sekunder efter "hoppet", men uanset hvad så bevæger sig Gripen væk fra missilet. Dine 150 grader/sekund er slet ikke en effektiv kursændring. Dyserne på missilet får næsen til at pege mod Gripens nye opholdsted, mens selve missilet stort set beholder sin fart i en lidt håbløs retning!

John Larsson

  • 1
  • 2

Om missilet ændre kurs eller kun aspect i det første sekund efter manøvren påbegyndes er afhængig af mange forskellige faktorer: luftens tykkelse, missilet udformning,finnernes placering,finnernes udformning, jet vanes alene, eller i kombination med finner osv.

  • 1
  • 0

Intet fly kan trække max G ved mach 2 og derover. Alle fly har en max manøvrehastighed der sjældent oplyses til brug for den gemene hop. Det gælder for F16 der kan trække 9 G ved max manøvre hastighed....hvad den så er.

John, raketten skrider godt nok i svingene, men den kan sagtens kompensere for denne "udskridning" og har den brændstof nok, kan den sagtens blive et ubehageligt bekendtskab for det angrebne fly, al den stund at raketten flyver meget hurtigere, end et jagerfly der manøvrerer med max manøvrehastighed. Fidusen er, at blive ved med at sidde med 9 G ved max manøvrehastighed indtil raketten løber tør for brændstof. Man skal så bare skifte underbukser når man lander :)

  • 2
  • 0

John

Nej, der går nok nogle sekunder efter "hoppet", men uanset hvad så bevæger sig Gripen væk fra missilet. Dine 150 grader/sekund er slet ikke en effektiv kursændring. Dyserne på missilet får næsen til at pege mod Gripens nye opholdsted, mens selve missilet stort set beholder sin fart i en lidt håbløs retning!

Forudsat at Gripen overhovedet når at ændre kurs så hurtigt at det undgår missilet i første omgang. En "overshoot" på et locked mål sker kun hvis Gripen skifter retning så hurtigt - og i en uforudset retning - at R-77'eren ikke kan nå at reagere. Hvilket med de 150 grader i sekundet kræver både kunnen og en gevaldig portion held fra piloten. Og med en rækkevidde på 80-200 km afhængigt af model, er der masser af tid til et forsøg mere, selvom den skal svinge rundt en gang eller to eller tre mere. Og ikke nok med det, men missilet behøver ikke ramme Gripen direkte. Proximity sensoren skal nok fyre den, bare den kommer tæt nok på een eneste gang.

Uden elektroniske modforholdsregler er det - no pun - russisk roulette at prøve at udmanøvrere et moderne missil.

  • 0
  • 0

Et par eksempler:

hvor bindende var svarene til Request for Binding Information egentlig? Tyskerne leverede bindende prisoplysninger. Men gjorde andre også det? Og bliver de holdt fast på de bindende priser?

hvorfor regner man ud fra en stellevetid på 6.000 timer, når nu man skrev 8.300 timer i RBI’en.

Hvordan påvirker pooling and sharing-konceptet hos F-35 kravet om at Danmark skal kunne klare sig i fire uger uden reservedelsleveringer?

http://nytkampfly.dk/archives/8726

  • 1
  • 0

Øeh.... den reelle pris for Gripen har været genstand for meget hemmelighedskræmmeri. Oprindeligt i '82 priser var programomkostningerne anslået til ca 25 mia SEK i 1982 priser. Den totale udgift - per 2006 - blev 99 mia SEK. Selvom vi antager at en del af udgifterne er kommet sent i projektet og derfor skal korrigeres for inflation...

Det er decideret datafusk. Saab betalte de 10% tilbage engang meget først i 90'erne da A/B modellerne var i produktion, men endnu ikke operationelle. At hive et fiktivt 2006-tal frem for en C/D version er ikke hæderligt.

Produktionen af F-35 startede i 2001 og var forventet operationel i 2008-2009. Det er på ingen måde nogen hurtig proces og ikke en urimelig tidsramme for noget der skal produceres i stort styktal. Men F-35A bliver altså først klar i 2018-2019, næsten 20 år efter produktionen startede.

  • 3
  • 2

Produktionen af F-35 startede i 2001 og var forventet operationel i 2008-2009. Det er på ingen måde nogen hurtig proces og ikke en urimelig tidsramme for noget der skal produceres i stort styktal. Men F-35A bliver altså først klar i 2018-2019, næsten 20 år efter produktionen startede.

Nonsens. X-35 demo'en fløj i 2001, men F-35 produktionen startede først længe efter. X-35 og F-35 var og er to forskellige fly. Produktionen af de første air frames begyndte i 2003, men det var jo meget tidligt i udviklingsforløbet. F-35 har aldrig været forventet operationel i 2008-9.

Og tag Gripen som modeksempel. Sverige startede JAS studiet i 1979, og valgte i 1980. 2105 som det oplæg man ville arbejde videre med. Hvor mange år gik der derfra til den første Gripen indgik i det svenske flyvevåben?

  • 1
  • 1

Sverige startede JAS studiet i 1979, og valgte i 1980. Hvor mange år gik der derfra til den første Gripen indgik i det svenske flyvevåben?

Gripen indgik i det svenske flyvevåben i 1997, altså ca. 18 år

F-35 begyndte som Advanced Strike Technology (JAST) program i 1993 Indgår i det amerikanske flyvevåben i 2016 (forhåbentligt), altså ca. 23 år. Medmindre vi skal regne med FOC for USAF, så er det nærmere 28 år.

Oprindeligt var IOC sat til 2010 for USMC og 2011 for USAF.

Man forventede dog at kunne opfylde USMCs krav til IOC allerede i 2008 med BF-1

Side CRS-2, CRS-8 og CRS-9 http://www.dtic.mil/cgi-bin/GetTRDoc?AD=AD...

  • 2
  • 1

Claus

F-35 begyndte som Advanced Strike Technology (JAST) program i 1993 Indgår i det amerikanske flyvevåben i 2016 (forhåbentligt), altså ca. 23 år. Medmindre vi skal regne med FOC for USAF, så er det nærmere 28 år.

Hvis du regner hele opstarten under JAST med, så skal du også længere tilbage end JAS studiet for at få en tilsvarende timeline for Gripen. Sverige startede deres program med en række forundersøgelser før JAS. helt som JAST startede før JSF.

Og så er det heller ikke helt sammenligneligt - JSF var ikke et F-35 projekt før senere. Eftersom DOD havde en prototypekonkurrence skudt ind i forløbet.

  • 0
  • 1

så skal du også længere tilbage end JAS studiet for at få en tilsvarende timeline for Gripen.

Tænker du her på A20 eller B3LA studiet fra 1976?

B3LA er ikke direkte forbundet til JAS som, jeg forstår det. B3LA fortsatte som A 38/Sk 38 og endte som Aeritalia-Aermacchi-Embraer AMX (minder lidt om Gripen med halefinner og uden canardvinger ).

Som Gripen direkte oprindelse henvises der normalt til Flygplan 80 fra 1979.

JAST programmet skiftede navn til JSF i 1995, men fortsatte som det samme program.

Hvorfor mener du ikke, at JSF og F-35 er det samme? JSF er vel bare navnet på udviklingsprogrammet og X/F-35 navnet på flyet, som designes og bygges i dette program.

Selve prototype/koncept fasen startede i 1997.

Det var i øvrigt i 1995, Gripen opnåede IOC. I 1997 fik det FOC.

  • 2
  • 2

Claus

Tænker du her på A20 eller B3LA studiet fra 1976?

B3LA er ikke direkte forbundet til JAS som, jeg forstår det. B3LA fortsatte som A 38/Sk 38 og endte som Aeritalia-Aermacchi-Embraer AMX (minder lidt om Gripen med halefinner og uden canardvinger ).

Som Gripen direkte oprindelse henvises der normalt til Flygplan 80 fra 1979.

Ja, men det er (også) fordi processerne ikke er direkte sammenlignelige. JSF var et program til først at finde den rette kandidat, og derefter forhandle og definerer det endelige produkt. X-35 adskiller sig fra F-35 på masser af områder. JSF var også andet og mere - herunder Boeings udbytte af deres deltager i konkurrencen.

  • 1
  • 1

Pointen er vist, at det bare har taget noget længere at gå fra ønske til (næsten) færdigt fly med F-35 end, det har taget med Gripen. Det er der vel ikke noget overraskende i når, man tager kompleksiteten af JSF programmet i betragtning. Der er ingen tvivl om, at F-35 ville havde været et imponerende fly, hvis det havde været færdigt til tiden.

  • 1
  • 1

Claus

Pointen er vist, at det bare har taget noget længere at gå fra ønske til (næsten) færdigt fly med F-35 end, det har taget med Gripen.

Jovist, men det er stadigt ikke helt sammenlignelige forløb. Gripen projektet - med de fordel og ulemper der er - skulle ikke igennem en fase med flere flyvende prototypeeksempler. Ulempen er at man lægger alle sine æg i een kurv fra dag 1, men fordelen er selvsagt at man får et meget mere linært udviklingsforløb. På trods af det sidste gik der jo alligevel ca. 18 år før Gripen indgik.

Der er ingen tvivl om, at F-35 ville havde været et imponerende fly, hvis det havde været færdigt til tiden.

Gripen ville også have været et imponerende fly hvis det var blevet færdigt til tiden. Men ting tager tid og moderne kampflyprogrammer er blandt de mest komplicerede og krævende. Og der ser vi igen og igen forsinkelser.

  • 2
  • 1

Claus

Det er simpelthen forkert. Der var fem Gripen prototyper, 39.1-5. Du har ret i, at der ikke var flere prototyper fra forskellige leverandører, men der er ikke mange steder, udover USA og Rusland, hvor man har mere end én national producent af jagerfly.

"Flere" er her "Flere forskellige". Ja, det er korrekt at det kun er USA og Rusland kører med den her CDA-fase, men det gør så stadigt også at man ikke kan lave en direkte sammenligning med single-fly programmerne.

  • 1
  • 1

det gør så stadigt også at man ikke kan lave en direkte sammenligning med single-fly programmerne.

Det, finder jeg, er et underligt argument. Du har ret i, at det ikke er en æble-til-æble sammenligning, men det er jo underordnet i en frugt sammenligning, som omhandler forskellige frugter såsom banan, pære eller æble osv. En gang imellem bliver man spurgt om, man vil have et æble eller en banen og ikke blot hvilken type af æble, man foretrækker.

Naturligvis kan man sammenligne, hvor lang tid det har taget for amerikanerne at nå frem til et (måske snart) færdigt F-35 ift. svenskernes process med Gripen.

Forskellige frugter, ja, men stadig en frugt (jagerfly) og ikke bombefly (æbletræer?) eller lufttankere (regnskyer?).

  • 1
  • 1

Claus

Det, finder jeg, er et underligt argument. Du har ret i, at det ikke er en æble-til-æble sammenligning, men det er jo underordnet i en frugt sammenligning, som omhandler forskellige frugter såsom banan, pære eller æble osv. En gang imellem bliver man spurgt om, man vil have et æble eller en banen og ikke blot hvilken type af æble, man foretrækker.

Det er jeg sådan set ikke uenig i, men hvis man alligevel ønsker at lave en sammenligning, så er man også nødt til at have en idé om hvad det rent faktisk er man sammenligner.

Naturligvis kan man sammenligne, hvor lang tid det har taget for amerikanerne at nå frem til et (måske snart) færdigt F-35 ift. svenskernes process med Gripen.

Ja, det kan man, men det kræver man laver en række antagelser og ret firkantede definitioner som ikke nødvendigvis er helt sammenlignelige. Eet af problemerne her er at definere hvornår F-35 programmet egentligt startede? Dele af programmet kan føres tilbage til JAST, men andre dele af F-35 er noget der først kom efter X-35 CDA'en. Så hvor starten af Gripen med rimelighed kan sættes til 1979, så kan F-35 sættes til såvel 1993 som 2001, fordi CDA-forløbet giver en ulinearitet.

  • 1
  • 1

Hvis man bruger de første fly efter prototype fasen, AA-1 (F-35) og 39101 (Gripen), vil tiden til færdige fly være:

AA-1: 13 år 39101: 5 år

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten