Så tabte Innovationsfonden igen slaget om millionerne - men minister er glad
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så tabte Innovationsfonden igen slaget om millionerne - men minister er glad

Samtlige partier i Folketinget har torsdag aften indgået en aftale om fordelingen af 555 mio. kr. til forskning i 2017.

Resultatet blev, at i forhold til regeringens udspil er der 46 mio. kr. færre til Innovationsfonden, hvor der sker målrettet forskningssamarbejde mellem universiteter og virksomheder, og 50 mio. kr. flere til Det Frie Forskningsråd, hvor forskerne selv fordeler pengene til ofte mere langsigtede forskningsprojekter, som først senere eventuelt kan have en eller anden form for relevans uden for det akademiske miljø. Derudover er der mindre småjusteringer i forhold til udspillet.

Dermed blev Innovationsfonden i lighed med sidste år igen taber i det politiske spil.

Læs også: Innovationsfonden er taberen ved politisk aftale om forskningsreserven

Det er måske også værd at notere, at der ikke i det samlede offentlige forskningsbudget til næste år bliver en større andel til teknisk forskning, som flere partier - og ikke mindst Socialdemokratiet - har ønsket det skal ske.

Danmark halter markant bagud i forhold til de lande, vi sammenligner os med, når det gælder størrelsen af teknisk forskning.

På et forskningspolitisk topmøde på DTU i oktober erklærede Socialdemokratiets ordfører på området, Christine Antorini, sig endog villig til at skære ned på andre forskningsområder for at skaffe flere penge til teknisk forskning.

Utilfredsheden ulmer

Alle partier erklærer sig tilfredse med fordelingen af pengene, men flere partier har været dybt utilfredse med, at der ikke var flere penge at fordele i år.

Mest markant udtrykker den tidligere minister på området, Sofie Carsten Nielsen (R), det:

»Regeringen har valgt at skære massivt ned på forskningen igen i år. Den prioritering er vi dybt uenige i i Radikale Venstre. Fordelingen af forskningsreserven har været et pest eller kolera-valg. Der bliver skåret ned på alt det, vi skal leve af, og det, der skal sikre os viden, job og nye løsninger i fremtiden.«

Men også Christine Antorini erklærer sig bekymret for 'konsekvenserne for fremtidens forskning, kvaliteten i uddannelserne og dermed job og vækst til gavn for det danske samfund, at der skæres så meget på forskningen.'

På et konference arrangeret af Det Frie Forskningsråd onsdag, dagen før aftalen om fordelingen af forskningsreserven blev indgået, havde Christine Antorini dog en kraftig opfordring til forskningsverdenen.

Skal der på sigt komme flere penge til forskning, har forskerne selv et ansvar for at tydeliggøre over for andre politikere end forskningsordførerne, som alle er positivt indstillet over for forskningsområdet, og befolkningen generelt, at forskning har en betydning.

Det savner hun i dag.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs er 'glad for, at vi har prioriteret Danmarks Innovationsfond, som støtter projekter, der for eksempel kan gøre produktionsgange i virksomheder lettere eller gøre hjælpemidler til ældre eller handicappede endnu smartere.'

Helt glad burde hun dog ikke være, for der er færre penge til Innovationsfonden end i hendes eget udspil og færre penge, end fonden fik sidste år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Større kompetencekrav til ministre, der skal forvalte stillinger, som ledere af store organisationer med forvaltning af komplekse og vitale samfundsopgaver.

Ministres store pensioner burde gøres delvist afhængige af kvaliteten af det udførte lovarbejde (fejl og sjusk burde koste).

Flere uafhængige vismandsråd, f.eks. indenfor følgende områder:

  1. Miljø og klima

  2. Social og sundhed

  3. Infrastruktur og digitalisering

  4. Teknologi og forskning

Uafhængige råd som opposition og andre kunne trække på. Det kunne give kvalificeret med- og modspil til medier, embedsmænd og ministre.

  • 2
  • 1

Bemærk også at energiforskningen næste år formentlig også taber PSO midlerne, som udgør 130 millioner og var tematisk udenfor alt for meget indflydelse fra Christiansborg. Der bliver endnu mere tid spildt på at skrive usuccesfulde ansøgninger for de få resterende penge...

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten