Så skete det igen: To IC4-tog stødte sammen under rangering
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så skete det igen: To IC4-tog stødte sammen under rangering

Her ses skaderne på snuden af litra MG 5646, der holdt stille, da MG 5838 kom trillende med omkring 5 km/h. Illustration: Foto: DSB

Nok en gang er et IC4-togsæt ikke stoppet i tide og er stødt ind i et andet tog ved lav hastighed. Den 19. december skete sammenstødet på rangerterrænet ved Aalborg Station, da et tog skulle bringes til standsning i umiddelbar nærhed af et andet holdende IC4-tog.

DSB bekræfter hændelsen og oplyser, at sammenstødet foregik ved ‘ganghastighed’, omkring 5 km/h. Bortset fra en lokofører i det kørende tog var begge tog tomme ved sammenstødet.

DSB kan endnu ikke oplyse noget om, hvad der har været årsagen, og har igangsat en intern undersøgelse.

»Man skal huske på, at IC4 er konstrueret anderledes end noget af det andet materiel, vi har. Den lange snude af glasfiber er sine steder tom indeni og er indrettet med deformationszoner, som man kender det fra moderne biler. Derfor kan det ofte komme til at se værre ud, end det egentlig er,« forklarer Lars Nordahl. Illustration: DSB

»Når sådan en hændelse sker, håndterer vi den helt efter standardproceduren, hvilket vil sige, at der bliver foretaget interview af den involverede lokomotivfører, vi udtager loggen fra togcomputeren og havariloggen og laver et skrab af skinnerne, som vi sender til undersøgelse på Teknologisk Institut for at få et billede af, hvor glatte de har været,« siger Lars Nordahl, direktør for sikkerhed hos DSB.

Havarikommissionen er ligeledes helt efter bogen blevet orienteret om sammenstødet, men ønsker dog ikke at gå ind i sagen. Kommissionen vil til gengæld modtage DSB’s egen rapport, når den er færdig.

De to implicerede tog, MG 5646 og MG 5838. Toget til venstre (5838) holdt stille, da toget til højre (5646) af indtil videre uklare årsager ikke nåede at standse under rangering. Illustration: DSB

IC4-bremser i fokus

Det er ikke første gang, at et IC4-tog har haft problemer i rangerterrænet. To lignende hændelser fandt i 2013 sted ved Esbjerg station, hvor et IC4-tog først gled ind i en stopbom med mindre skader i snudens glasfiber til følge.

Læs også: IC4-tog glipper stop og kører ind i bom

Godt en måned senere gik det galt, da to IC4-tog skulle kobles sammen, men endte med at ramme hinanden med omkring 15 km/h. Her havde et eller flere hjul angiveligt blokeret. Det blev aldrig afklaret, om skinnerne var glatte.

Læs også: Havarikommission: Hjulblokering bag IC4-sammenstød i Esbjerg

I august 2012 var det ifølge Havarikommissionens undersøgelse på grund af svigtende bremser, at et togsæt med lav hastighed fortsatte ind i et holdende tog ved Kastrup Station.

Læs også: IC4-kørsel indstillet efter sammenstød i Kastrup

Måske mest alvorlig var den såkaldte Marslev-hændelse i november 2011, hvor et IC4-tog umiddelbart ikke kunne bremse og kom få hundrede meter fra at ramme et holdende godstog ved Marslev station på Fyn.

Læs også: IC4-lokofører: »Jeg kan ikke stoppe, for satan da«

Ved tidligere lavhastighedskollisioner med IC4 har svigtende bremser fået skylden for uheldene. Kan I helt udelukke dem som årsag?

»Det er klart, at det er noget, man overvejer ved sådan en hændelse, hvilket også er grunden til, at vi analyserer loggen. Der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at det har været tilfældet, men nu sidder vores ingeniører og analyserer på det, og så kigger vi på udfaldet af den analyse, når den kommer,« siger Lars Nordahl.

Han understreger, at sammenstød under rangering ikke er unikke for IC4, da det fra tid til anden også forekommer med andet materiel.

»Det ligner umiddelbart, hvad jeg vil kalde et hændeligt uheld. Jeg plejer at sige, at det er noget, der sker, når man kører tog, ligesom at biler ude på vejen sommetider kommer til at ‘kysse’ hinanden,« siger han.

Med alle disse hændelser i frisk erindring har Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, stillet et spørgsmål til transportministeren og bedt ham redegøre for omstændighederne ved det seneste sammenstød i Aalborg.

»Grunden til, vi har stillet spørgsmålet til ministeren, er, at det jo er forekommet flere gange tidligere. Ikke mindre end to gange ved Esbjerg og én gang ved Kastrup, hvor det også var under rangering, så der tegner sig et mønster af, at togene ikke kan bremse ved lav hastighed,« siger Henning Hyllested.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...var den dag, hvor de borgerlige partier på Christiansborg gik i medierne med et frafald af kravet om at skrotte IC4 - fordi "DSB har fortalt, at alternativet er 35 år gamle regionaltog".

Samme dag sker så dette uheld - der selv om man nok vil kalde det banalt, alligevel afføder spørgsmål til ministeren, når "Ingeniøren" får gravet nyheden frem i lyset.

Hvis det nu virkelig er så banalt, ville det egentlig klæde DSB, at de selv gik i medierne, når det sker for IC4. Der er meget stor opmærksomhed på de her tog, og DSBs troværdighed ville sikkert ikke blive værre, hvis de stod åbent frem, når "banale" episoder rammer IC4, frem for at vente til medierne graver det frem.

...hvilke "banale" episoder om IC4 får medierne så ikke fat i? "Marslev hændelsen" blev også "opdaget" af medierne først.

  • 8
  • 0

Og igen, igen igen igen igen ..... det vil ingen ende få.

ME er vel ikke en særlig dejlig løsning, men her kan man for et ret fast beløb, få afhjulpet den værste mangel på togsæt, indtil der komme strøm på banen,

DSB skal tvinges til aldrig mere at tænke på IC4, men kun bruge kræfterne fremadrettet - eller også skal vi måske oprette et helt nyt DSB2, hvor al fremtid ligger, og hver de nuværende DSB folk slet ikke kan ansættes.

Lars :)

  • 4
  • 0

Sker der noget på IC3 hvis de har et lignende sammenstød? - Eller tager gummimembranen fra?

Jeg tænker årsagen til det sker hyppigere på IC4 er at den stikker plastsnuden frem, hvor IC3 gemmer sig bag det bløde.

  • 1
  • 0

Nu er IC4 fra starten konstrueret, så det ikke burde kunne ske, det var en teknisk fejl, at det kørte... de arbejder på at løse problemet :-D

  • 8
  • 0

Det bliver spændende at høre om toget bremsede for dårligt fordi bremserne tog for hårdt fat og blokerede hjulene så hjulene gled i stedet for at trille, eller om bremserne gav for lidt bremsekraft og lod hjulene trille næsten uhindret.

Hvor meget bremsekraft nåede lokoføreren at beordre?

  • 2
  • 0

For en del år siden døde en IC3-fører under rangering, han kørte en anelse for hurtigt.
Gummipuderne skaber et voldsomt overtryk, og presser forruden ind mod føreren.
Ruden er meget tung.

  • 0
  • 0

Måske skulle man lige vente og se om der er lighedspunkter med et tilsvarende sammenstød i Esbjerg i decmber 2013. En almindelig fejl er at bremse for svagt så længe, at der ikke er plads til at stoppe i tide.

Pudsigt nok er det seneste HCLJ har skrevet om et tysk BR189 lokomotiv med buler i Padborg.

Kan ing.dk få indsigt i TC-log data, ligesom efter Marslev?

  • 0
  • 0

I følge Lars Nordahl:

> ...det er noget, der sker, når man kører tog...

Nuvel, det kan være. IC3 er nok det materiel der ligner IC4 mest. Givet udbredelsen og den lange service tid må den slags sammenstød også være sket med IC3. Jeg har ledt med lys, lygte, google og wikipedia. Kære ingeniøren, kan I ikke spørge Lars Nordahl om eksempler på lignende hændelser med IC3? Kan han bekræfte det er hændt? Hvor ofte?

  • 1
  • 0

Har en plan om at lave en modeljernbane kun med IC4 tog, behøves ikke sætte strøm til skinnerne, og kan ege ntligt nøjes med at lave rangerpladsen..... Simpelt :-D

  • 0
  • 1

Har en plan om at lave en modeljernbane kun med IC4 tog, behøves ikke sætte strøm til skinnerne, og kan ege ntligt nøjes med at lave rangerpladsen..... Simpelt :-D

  • 0
  • 0

NB: Hæhæ, nu begynder det vist at dæmre!

Man regner med mindst 0.6 m/s^2, så ca 2,3 meter vil jeg tro, men om det kan opnås afhænger af uhyggelig mange flere faktorer, end det rart at tænke på.

For mig ser det ud, som om vi er landet midt i et større international mysterium, som måske ikke er så mytisk endda - hvis man kan leve med, at vi ikke kan vide alt. Jernbanekøretøjsdynamik er lettest at regne på, når køretøjet holder stille - det er klart. Op til den såkaldt kritiske hastighed kan man slumpe sig frem, men over den hastighed råder numerisk kaos - kort sagt. Man kan simulere sig igennem kombinationer af kendte størrelser og sammenhænge, men det kræver stadig et menneskes indsigt og fantasi, at spotte dem, der mangler. Noget mange lader til at glemme i en travl hverdag.

Der synes at være en klasse af problemer, som ikke har en statisk løsning og som er for komplicerede at regne på i real-time, hvorfor man ikke kan gøre så meget mere end at prøve at finde en hurtig (billig) metode til at afgøre til hvilken side man har gættet galt, så man kan nå, at rette ind i tide.

Så er vi tilbage ved software tests, deres afvikling m.m., men klokken er ved at blive mange så ;-)

PS: om ulykker se http://www.toglyde.dk/

  • 1
  • 0

NB: Hæhæ, nu begynder det vist at dæmre!

Man regner med mindst 0.6 m/s^2, så ca 2,3 meter vil jeg tro, men om det kan opnås afhænger af uhyggelig mange flere faktorer, end det rart at tænke på.

For mig ser det ud, som om vi er landet midt i et større international mysterium, som måske ikke er så mytisk endda - hvis man kan leve med, at vi ikke kan vide alt. Jernbanekøretøjsdynamik er lettest at regne på, når køretøjet holder stille - det er klart. Op til den såkaldt kritiske hastighed kan man slumpe sig frem, men over den hastighed råder numerisk kaos - kort sagt. Man kan simulere sig igennem kombinationer af kendte størrelser og sammenhænge, men det kræver stadig et menneskes indsigt og fantasi, at spotte dem, der mangler. Noget mange lader til at glemme i en travl hverdag.

Der synes at være en klasse af problemer, som ikke har en statisk løsning og som er for komplicerede at regne på i real-time, hvorfor man ikke kan gøre så meget mere end at prøve at finde en hurtig (billig) metode til at afgøre til hvilken side man har gættet galt, så man kan nå, at rette ind i tide.

Så er vi tilbage ved software tests, deres afvikling m.m., men klokken er ved at blive mange så ;-)

PS: om ulykker se http://www.toglyde.dk/

  • 0
  • 0

Du skal huske at Ic4 burde være bedre til at bremse end IC3, det har jo altid gået op af bakke for det projekt, tag det med i beregningen :-)

  • 0
  • 1