Så skete det igen: Egon gav seks timer med negative elpriser

Natten til søndag måtte elproducenterne igen betale for at komme af med deres strøm, denne gang dog kun små beløb og kun vest for Storebælt.

Weekendens stormvejr fik igen spotmarkedspriserne på el til at dykke ned under 0 og give negative elpriser som følge af for stor elproduktion i forhold til forbruget.

Læs også: Negative elpriser: Vi forsømmer at bruge strømmen fra vores vindmøller

De negative elpriser, hvor producenterne altså betaler for at komme af med deres strøm, var denne gang ganske lave – mellem minus 1,5 og minus 3 øre pr. kWh - natten til søndag og optrådte kun på Fyn og i Jylland. Op til jul var der tale om negative priser på op til minus 23 øre pr. kWh.

Dermed kommer antallet af timer med negative elpriser i Vestdanmark allerede op på 17 her ganske få dage inde i året. Energtinet.dk har tidligere oplyst, at der i 2014 var i alt var 46 timer med negative priser i Vestdanmark.

Energinet.dk vil ikke gætte på, hvor mange negative elpriser vi vil se i 2015:

»Negative elpriser forekommer typisk i vintermånederne med meget blæsevejr og i perioder med lavt elforbrug, mens det ikke er udbredt resten af året. Men overordnet set tror vi ikke, der kommer færre timer med negative elpriser,« siger markedschef Klaus Thostrup fra Energinet.dk

At Egon kun gav meget små negative elpriser og ingen af dem i Østdanmark, forklarer han med, at der denne gang var fuld transportkapacitet på kablerne til Sverige, og at Østdanmark og Sverige havde samme prisniveau – omkring 17-18 øre pr. kWh - om natten.

I Vestdanmark var sagen, at mange vindmøller måtte stoppe af sikkerhedshensyn på grund af for meget blæst – typisk 25 meter i sekunder i middelvind - modsat den 3. januar, hvor vindmøllerne kunne vælge at stoppe af hensyn til elprisen. Således var samtlige Vattenfalls danske land- og havvindmøller stoppet seks timer fra 0-6 den 3. januar.

Ifølge Thostrup var elpriserne søndag morgen lavere i Tyskland end i Danmark, så vi importerede strøm herfra og eksporterede strøm videre til Norge. Netto eksporterede vi strøm fra Vestdanmark og nordpå, siger Klaus Thostrup.

Han tilføjer, at de negativer priser gerne skulle give incitament til at få forbrug og produktion til at passe sammen, og at Energinet.dk arbejder på den lange bane for at undgå de negative priser ved for eksempel at bygge kabler til udlandet.

»Mere indenlandsk elforbrug i de billigere timer vil bestemt hjælpe. Her kan varmepumper på fjernvarmeværkerne være et velegnet element, ligesom det vil være en fordel, hvis husholdningerne begynder at reagere på elpriserne og indrette deres elforbrug efter det,« siger han.

Kommentarer (38)

Talmæssigt er vistnok ikke den store forskel, men det er ligesom i aktieselskaber. A-aktionærer og B-aktionærer.
Vest for storebælt er lavere rangs -altså b-aktionærer og tæller ikke ret meget.

Havde det så kun været elforbruget, men gælder i stort set alle henseender undtagen - øh, kan ikke komme i tanker om noget.

  • 4
  • 10

På vegne av alle nordmenn, ønsker vi å takke for Danmark sender gratis energi for oss når det er vind. Vi har faktisk masse energi i seg selv, men vi sier ikke nei når det er gratis. Først av alt, sender vi hilsener til de danske skattebetalere som betaler det meste av de mange vindmøller har stilt opp.

Jeg vil gjerne gi oss andre ting også, jeg virkelig må ikke holde deg tilbake. Vi er et lite udmyg nasjon som i likhet akseptere hjelp fra andre.

"#røvrendtedanskeskattebetale"

  • 13
  • 16

Altid sjovt med en sensation - fine overskrifter.
Men hvad skete der egentligt?

Inden forargelse og bedrevidende griber om sig, så er det vigtigt at forstå de faktiske forhold.
Jeg har kun et øjebliksbillede fra midt på lørdagen, men det er ganske givet repræsentativt.
Her var der i Jylland et gennemløb af strøm (import fra Tyskland og eksport til Norge/Sverige på 1500 MW, eller 50% af den samtidige vindmølleproduktion. Hvorfor købte man 900MW i Tyskland og havde negativ pris til vindmøllerne ?

Jo, det gjorde man fordi systemet er baseret på ren prisbørs.
Kan det laves anderledes ? Selvfølgelig. Selvfølgelig kan det besluttes at al indenlandsk produceret vindeffekt skal bruges FØR der købes (måske billigere) udenlandsk kulkraft fra Tyskland.
Bliver det dyrere for forbrugerne ? Sikkert, men hvorfor bidrage til overskud på Tysk kulkraft ?

Jeg er sikker på, at man ved at grave sig ned i tidsstatistikkerne fra Energinet.dk (jeg kan ikke længere finde dem), så kan der fortælles en anden historie end "negative priser".

P.S.: Men derfor kan endnu et kabel under Storebælt godt ønskes; hvorfor skal vi betale overpris for energien ?

P.P.S.: lige nu, mandag kl.1410, produceres 80% af effekten fra vind! og vi betaler stadig overpris i Østdanmark medens der er en heftig transit over Sjælland.

  • 13
  • 5

Der var en del flere kontakter som kunne tændes i mit hjem, hvis den rette information var modtaget :-(

  • 3
  • 1

Hvorfor oplever i disse blæsende dage at der ud af tre opstillede vindmøller kun er gang i 2. Der må vel være behov for grøn energi uanset vejret.

  • 0
  • 3

Under 2 døgn på et år. Er det virkeligt en katastrofe?

Hvor mange penge får vi egentligt som forbruger, når vi bruger af "gratis" strøm'en? Får vi noget?

Det kunne være lækkert, hvis os skattebetalere fik rabat på strømmen. Først og fremmest os der har klima el!!!

Hvem skummer fløden?

  • 9
  • 2

"ligesom det vil være en fordel, hvis husholdningerne begynder at reagere på elpriserne og indrette deres elforbrug efter det"

Hvor kan man som almindelig forbruger få differancieret elpriser over døgnet!?
Jeg har en ny måler, men afregner til samme pris, døgnet rundt. (Nordsjælland)

  • 5
  • 0

Helt rigtigt. Og hvad hører man så, at såkaldt smarte målere skal påtvinges forbrugerne.
Det ville slet ikke være nødvendigt med tvang hvis vores elpriser varierede tilstrækkeligt. Så kunne de fleste nok se ideen i det, og ville efterspørge dem.

  • 6
  • 3

Så kunne de fleste nok se ideen i det, og ville efterspørge dem.

Ganske mange husstande har et meget beskedent samlet elforbrug, og meget lidt der kan reguleres i noget videre omfang. De mange, der bor i mindre lejligheder og måske bruge 11-1700 kWh om året, vil næppe finde det særligt morsomt at ovnen slukkes, kaffemaskinen går i stå eller at stuelyset forsvinder.

Her er hovedparten af elforbruget noget, der skal ske her og nu uanset om det blæser eller er helt stille.
Her er der ikke mening i en smart elmåler og det er helt utænkeligt, at man her kan forsvare blot at betale en enkelt elektrikertime på montagen af et relæ til fryseren.

Det er alt for ofte man drømmer om og forudsætter en regulering i en stor familiehusholdning med en næsten konstant snurrende vaskemaskine og tumbler, med en stor fryser til halve grise og helst også elektrisk guldvarme.

Men hvor mange sådanne husstande er der? - få, ganske få.

Lars :)

  • 4
  • 1

@Henning Therkildsen

Mon ikke et kabel til England af denne type efterhånden ville være en god forretning:


Det kommer nok om 8-10 års tid. Inden da kommer Cobra kablet til Nederland (klar 2019).

I artiklen: "Mere indenlandsk elforbrug i de billigere timer vil bestemt hjælpe. ..."

Et Storebæltskabel 2 vil være en fordel så der er mindre forskel mellem elpris på vest og øst DK. Det ville også sikre redundans i tilfælde af kabelfejl mellem vest og øst.

  • 4
  • 2

Storebæltskablet er ikke en driftsmæssig nødvendighed - det er lavet af politiske grunde med det håb at priserne kunne udjævnes.

Et nyt kabel til Sverige eller til Tyskland kan sandsynligvis give samme prisforbedring.
Lad os se hvad Krigers Flak kan bidrage med.

Desværre giver Krigers Flak ikke en samtidig forbindelse til Tyskland - det vil tyskerne ikke.
Og Sverige - tja, forbindelsen op gennem Sverige er ikke for stærk.

Måske, fordi vi selv kan bestemme, er en Storebælt 2 trods alt en god ide.

  • 3
  • 0

På vegne av alle nordmenn, ønsker vi å takke for Danmark sender gratis energi for oss når det er vind. Vi har faktisk masse energi i seg selv, men vi sier ikke nei når det er gratis. Først av alt, sender vi hilsener til de danske skattebetalere som betaler det meste av de mange vindmøller har stilt opp.

Jeg vil gjerne gi oss andre ting også, jeg virkelig må ikke holde deg tilbake. Vi er et lite udmyg nasjon som i likhet akseptere hjelp fra andre.

I hvor mange timer er der blevet sendt gratis el til Norge fra Vestdanmark, lad os bare sige i dette årti? Det er forholdsvist nemt at regne ud hvis man bruger tilgængelige data.

Ok, det plejer jo ikke at være noget som folk gider finde ud af hverken før eller efter de har skrevet deres sarkastiske sludder her, så jeg kan lige så godt komme med svaret: 35 timer ialt fra 1-1-2010 til 2-1-2015 eller knap en promille af tiden. Heraf 19 timer hvor importen fra Tyskland oversteg eksporten, hvilket betyder at prisen var endnu lavere syd for grænsen og vi blot fungerede som speditører for tysk-norsk handel.

  • 8
  • 0

Der er flere, der gør et stort nummer ud af, at det kun er få timer om året, der er negative elpriser.
Men det er slet ikke priser på nul og negative, der er vigtigst.
Nej, det er de tusind timer (måske to tusind) med kraftig vind, hvor vi sælger overskuds-el til lave priser (0-20 øre/kWh), men køber den (ved vindstille) til højere priser (ofte 20-50 øre/kWh), der giver stort underskud, der kun kan betales af elbrugerne. Som PSO-afgift.
Men det er åbenbart mere spændende, at vi af og til betaler for at slippe af med strøm til vore nabolande. Ja, det er næsten morsomt!

  • 7
  • 4

Olie købes for omkring 40 øre og gas 33 eller også er det omvendt.Det sekund el prisen er billigere er det en nationaløkonomisk forbrydelse at ikke varme med el.Miljømæssigt også iøvrigt

  • 4
  • 2

Anders! - Jeg gentager: Det er næsten ligegyldigt, at prisen somme tider er nul eller negativ.
Det er de mange hundrede timer, hvor den er billig (0-25 øre/kWh), som giver os det store underskud.
Du kan hente tallene.

  • 4
  • 2

I hvor mange timer er der blevet sendt gratis el til Norge fra Vestdanmark, lad os bare sige i dette årti?

Vedkommende har end ikke sat sig ind i hvorledes handlen foregår.

Det forholder sig for det første således at der fra Norsk side betales den norske pris for el ved import.
Hvis prisen i Danmark er lavere end den norske - hvilket skete de seneste dage - så erlægges differencen til fremtidige investeringer i nye forbindelser mellem Danmark og Norge. (Benævnt flaskehalsindtægter)

Den næste misforståelse er at han tror det er skatteyderne der betaler støtte til vind. Det er det som vi godt ved ikke. Det er jo via PSO og dermed en del af prisen for el.

  • 7
  • 1

De seneste ugers (og års) hændelser med lave elpriser viser tydeligt at når det Tysk/Østrigske prisområde "klapper sammen" og giver meget lave elpriser, så kan vi næste ikke undgå at få de samme lave elpriser.
Historikken viser også at når vi har meget vind i DK, så bliver kablet mellem DK1 og DE meget ofte lukket i for eksport, af den simple årsag at der i forvejen er alt for meget el i det nordtyske net. Så kablerne mellem Danmark og Tyskland hjælper ikke så meget til at holde elpriserne oppe når vi har meget vindproduktion - tvært imod hjælper de med at fylde kablerne til Norge og Sverige op, og dermed banke den danske elpris ned. Og ja Tyskerne arbejder (langsomt) på at forbedre mulighederne for at eksportere el fra Nordtyskland sydpå, men mon ikke at de får bygget nye vindmøller i sammen takt som kapaciteten sydpå udbygges....
Samlet set betyder det at vi har set og sandsynligvis fortsat kommer til at se mange timer, med elpriser der er for lave til at elproducenter kan "overleve" uden store subsidier i en eller anden form. Uanset om elproducenten ejer vindmøller, solceller, kraftvarmeværker.

Så hvis vi fortsat vil have investeringskroner til den grønne omstilling, uden at lokke med dyre subsider, så bør vi etablere et stort fleksibelt elforbrug i DK. Derved kan vi øge værdien af vores egen elproduktion og hjælpe Tyskerne, Nordmændene og Svenskerne af med deres el når de har for meget.

Og hvordan kunne vi så gøre det?
- Vi kunne f.eks. ændre lovgivningen, således at elforbrug til elpatroner/varmepumper på kraftvarmeværker blev anset som "en del af processen". I praksis betyder det at hvis et kraftvarmeværk producerer el på biomasse kan kraftvarmeværket konvertere den producerede el til varme i en elpatron, eller en varmepumpe og stadig betale varmeafgift som om at varmen var produceret på biomasse (dvs. ingen afgift). Dette ville give et øget incitament til at etablere elpatroner/varmepumper. Det samme kunne i princippet opnås ved at køre dampen fra kedlen uden om turbinen og direkte i en fjernvarmeveksler eller en dampdrevet varmepumpe. Men så ville man ikke have muligheden for at bruge elkedler/varmepumper som reservelast når kraftvarmeværket var stoppet pga. tekniske problemer eller pga. lave elpriser.
- En anden ting vi kunne gøre var at man som et princip for al lovgivning inden for energiområdet vedtog at afgifter og nettariffer på el skal være sammenlignelige med afgifter og "tariffer" til samme anvendelse. Dvs. afgift/nettarif på el til varmepumpe/elpatron i industrien, private hjem eller fjernvarmeområde skulle være sammenlignelig med afgift/nettarif på gas anvendt til samme formål.

  • 3
  • 0

Anders! - Jeg gentager: Det er næsten ligegyldigt, at prisen somme tider er nul eller negativ.
Det er de mange hundrede timer, hvor den er billig (0-25 øre/kWh), som giver os det store underskud.
Du kan hente tallene.

Og dem der ser det i sig selv som et problem er dem, der ikke har forstået teorien om komparative fordele.

Fat det nu, Norge er blevet tildelt en geografi, som vi skiløbere og elforbrugere kun kan misunde på det groveste. Når vi nogle år har underskud på handlen med el til Norge, så er grunden at de har dette elkabel dingende fra himlen som nærmest blot skal stikkes i stikkontakten. De fleste lande grænser IKKE op til et så heldigt land og som konsekvens må afse en større andel af deres BNP til anskaffelsen af den nødvendige strøm. At vi så OGSÅ nogle år har stort overskud i elsamhandlen med Norge, nemlig de år hvor vejrguderne IKKE tildeler Norge den sædvanlige nedbør, glemmes så også ofte.

Eller sagt på en anden måde: Dette forum er befolket med mennesker der hellere så at vi i Danmark solgte el til Norge for 50 øre/kWh og købte for 40 øre/kWh end at vi solgte til 20 øre/kWh og købte for 25 øre/kWh fordi vi så af en eller anden grund havde “vundet”.

  • 5
  • 0

Har du et præcist link til hvor prisreglen er defineret?

Jeg har ikke et link, men ved import betaler nordmændene den pris for el som er gældende i deres prisområde og den sælges af producenten i Danmark til den pris der gælder her. Forskellen fordeles imellem ejerne af den infrastruktur der muliggører udvekslingen, det vil sige de nationale TSO´er.

Jeg er ikke klar over om/at pengene er øremærket til udbygning af forbindelserne, men idet det giver samfundsøkonomisk god mening (og det derfor med samfundsøkonomisk vinding kunne finansieres af staten), så kan man i praksis betragte den indtægt som en indtægt til staten (da energinet.dk er ejet af staten), øremærket eller ej.

  • 4
  • 0

Det er blot en markedsmekanisme, som, hvilket artiklen og flere indlæg har været inde på, giver incitament til, at justere elproduktionen.
Årsagen til at der, som Klaus Thostrup/Energinet indikerer, kommer flere timer med negative elpriser er at vindkraften fortsat udbygges, uden at der er afsætning er behov herfor.
Årsagen til dette er, if. min formodning, en politisk beslutning om at særligt havvinden skal udbygges uanset hvad, idet det forventes give stemmer. Den årlige milliardstore meromkostning herfor står private og virksomheder for. For elforbrugerne må det vel ses som en ekstra skat, der går til staten (og Goldman S.) gennem DONG. Det samme gælder virksomhederne, hvilke det koster konkurrencekraft og dermed koster det arbejdspladser.
Personligt har jeg svært ved, at se hvordan alt dette gavner Danmark, eller miljøet. Desværre...
Jeg så gerne en dybdegående Ingeniøren-artikel om hvilke tiltag, der reelt sparer mest CO2 per omkostning, inden for el-/energiproduktion, -besparelser osv. Både indenfor og udenfor Danmarks grænser - dvs. også uden hensyntagen til diverse reelt ligegyldige lands- og EU-målsætninger og afgrænsninger.

  • 2
  • 2

Måske det har noget med dette at gøre: http://ing.dk/artikel/finsk-atomkraftvaerk... ;-)

…hvilket er estimeret til at koste de nordiske elkunder 1,2 mia per års forsinkelse i forhøjede elpriser.

http://alturl.com/jmzbi

Hvis vi meget konservativt regner med at den øgede udgift for elkunderne er halvdelen*, så kommer bare den del af de uforudsete udgifter til hele O3 affæren til at koste 600 mio/år * 9 år = 5,4 mia…

…altså Euro!

*Den store forsinkelse har gjort anden udbygning af produktions- og overførselskapacitet mere rentabelt, så det kan ikke udelukkes at det er sket i skyggen af O3. Derfor regner jeg “kun” med halvdelen af skønnet i studiet.

  • 2
  • 1

Kære Karsten. Sørens indlæg er fint, men jeg ser ikke relevansen ift. det jeg skriver. Det samme gælder din kommentar. Mit indlæg oven handler såmænd ikke om udlandsforbindelser.
Jeg fortydliger, omformulerer og forkorter med glæde: Mere (hav)vindkraft (for 0,8-1,3 kr./kWh), evt. som delvis erstatning for landvindkraft (0,25-0,4 kr./kWh) er en samfundsmæssig dårlig forretning.

  • 2
  • 1

Mere (hav)vindkraft (for 0,8-1,3 kr./kWh), evt. som delvis erstatning for landvindkraft (0,25-0,4 kr./kWh) er en samfundsmæssig dårlig forretning.

Det er ikke et absolut.

Hvis havvindkraften produceres når priserne er højere (hvilket er forventningen, når den højere kapacitetsfaktor “flader” produktionskurven ud for de samme antal MWh), så forskellen imellem garantiprisen og spotprisen bliver mindre. Og hvis havmøllerne får garantipris i en mindre andel af deres levetid. Så nej.

  • 3
  • 1

Nja, måske ikke et absolut, men nu var det jo også den forkortede og forenklede udgave.
Hvis man kan etablere landvind for 0,3 kr./kWh så er havvind en dårlig affære, også under hensyntagen til at produktionskurven vil være lidt "fladere" for havvinden, hvilket f.eks. ellers er positivt transmissionsbehovet.
Er det politisk/æstetisk/nabomæssigt umuligt at opstille landvind, selvom den måske erstatter flere ældre møller, bliver situationen mere kompliceret, men så lille synes Danmark nu heller ikke, selvom andelstanken mm., der underlettede spiseligheden af landmøller, desværre virker uddøende.

  • 2
  • 1

Danmark var nettoimportør af el i 2008 (1454 GWh), 2009 (333), 2011 (1318), 2012 (5214), 2013 (1081) og i jan-okt. 2014 (2844). Og Denmark var nettoeksportør i 2007 (960 GWh) og i 2010 (1135 GWh).

Der var et faldende overskud på elhandlen i årene 2007-2010 (fra knap +900 mio. kr. i 2007 og 2010, dog kun +260 mio. kr. i 2009). Der var ’balance’ i 2011 (+70 mio. kr.), stort underskud i 2012 (-2.7 mia. kr.), og et ’pænt’ underskud i 2013 (-223 mio. kr.). Underskuddet i jan-okt. 2014 var på -503 mio. kr. Altså: et moderat underskud på i middel 100 mio. kr. pr. år i løbet af de seneste 8 år (pånær 2 måneder).

Kilder: Energistyrelsens månedstatistik http://www.ens.dk/info/tal-kort/statistik-... og Danmarks Statistik http://www.statistikbanken.dk/SITC2R4M

  • 4
  • 0

enig - sæt iværk... det er for dårligt at man ikke kan diferentiere -

ligeledes burde der være små husholdninganlæg alle steder hvor muligt - noget a la gamle dages halmfyr - hvor man smed en balle i fyret, og så gik der to dage inden den var opbrugt - i med en dypkoger hvor det er muligt

  • 0
  • 1

Næh, Karsten, det tror jeg heller ikke vi kan.

Men disse årsgennemsnitstal dækker jo over allehånde variationer, helt ned på timebasis, i den faktiske udveksling og afregning.

At tidsskalaen betyder noget, ses af, at der på årsbasis er en rimelig signikant tendens (ved simpel lineær korrelation) til, at vi fra jan 2007 til okt. 2014 har bevæget os mod en stigende nettoimport og en med samme signifikans tendens(ligeledes lineær korrelation) til, at vi har bevæget os med et stigende underskud på elhandelsbalancen.

Hvis man derimod kigger på månedsværdierne af elhandelsbalancen, lå 12-mdr.s glidende gennemsnittet på knap +100 mio. kr./måned fra jan. 2008 til efteråret 2011, hvor det dykkede ned til -200 mio. kr./måned i okt. 2012-feb. 2013, hvorefter det rettede sig op mod 0 i jan-feb. 2014 og siden har ligget på -25 mio. kr./måned.

p.s. Det er som altid sværere at beskrive disse ting end at se graferne og de bagvedliggende tabeller. Undskyld for min excel-lyrik.

  • 2
  • 0