Så ruller millionerne ind til Nordeuropas største bio-anlæg i Holstebro
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så ruller millionerne ind til Nordeuropas største bio-anlæg i Holstebro

Den kommende bioethanolfabrik i Holstebro vil producere sprit af landbrugsafgrøder som halm i stedet for raps og fødevarer. Dette betegnes også som 2. generations bioethanol. Illustration: Fabrizio Geraldi

Der er taget endnu et skridt på vejen mod en produktion af 73.200.000 liter anden generations bioethanol.

Energistyrelsen her netop bekræftet at bioethanolfabrikken Maabjerg Energy Concept ved Holstebro får direkte støtte fra EU-kommissionen i form af 293 millioner kroner, skriver fabrikken i en pressemeddelelse.

Dermed rykker byggeriet af Nordeuropas største, planlagte bioethanolanlæg hurtigt fremad mod målet om at sænke det samlede europæiske CO2 udslip.

»Som det ser ud nu, behøver vi med stor sandsynlighed ikke mere supplerende støtte ud over NER-støtten, og vi mangler således alene, at man vedtager ambitiøse nationale iblandingskrav, og en anerkendelse af, at projektet kan gennemføres som et samlet varmeforsyningsprojekt,« siger Jørgen Udby, bestyrelsesformand i Maabjerg Energy Concept, og uddyber:

»EU-støtten er et helt afgørende skridt på vejen. Men vi er nødt til også at sikre os, at vi kan afsætte de 80 millioner liter 2G-bioethanol, som vi forventer at producere. Det kræver, at der er et politisk krav om, at benzin skal iblandes en vis minimumsmængde af 2G-bioethanol. Men vi er vidende om, at en række lande i EU er meget tæt på at fastsætte højere nationale krav,« forklarer Jørgen Udby.

Læs også: Forsker: Bioethanol af majsrester udleder mere CO2 end fossil benzin

Maabjerg Energy Concept ejes af et konsortie bestående af Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S, Nomi I/S, DONG Energy A/S og Novozymes. Det store projekt er blot ét ud af 19 udvalgte energiprojekter, som EU-kommissionen har valgt at kaste penge efter.

I alt fordeler EU-kommissionen 7,5 milliarder kroner i støtte til projekter, der enten lagrer CO2 eller udvikler innovative teknologier for vedvarende energi.

Bioethanolfabrik vil skabe over 1000 nye job

Den kommende bioethanolfabrik i Holstebro vil producere sprit af landbrugsafgrøder som halm i stedet for raps og fødevarer.

Jørgen Udby vurderer, at EU-støtten på kort sigt sikrer varmeforsyningen i Holstebro og Struer de næste 20-30 år. Han tilføjer, at dette kan blive starten på bioøkonomi, hvor Danmark begynder at eksportere viden om at lave landbrugsafgrøder om til grøn energi, ifølge dr.dk.

Projektet Maabjerg Energy Concept er planlagt til at stå færdig i 2017, og hvis planen holder stik, vil fabrikken kunne skabe 1250 job i anlægsfasen fra 2015-2017 og 1000 permanente job, når anlægget står klar.

EU støtter med salg af CO2-kvoter

De mange milliarder kroner, der nu postes i vedvarende energi, stammer fra salg af 100 millioner CO2 kvoter under EUs kvotesystem, og i alt er der reserveret 300 millioner kvoter til projektstøtteordningen under navnet NER300.

De 19 projekter, der investeres i netop nu, er fordelt på 11 andre EU-lande foruden Danmark. Pengene skal bruges fra 2015 til 2018.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "Energistyrelsen her netop bekræftet at bioethanolfabrikken Maabjerg Energy Concept ved Holstebro får direkte støtte fra EU-kommissionen i form af 293 millioner kroner"

Tak for artiklen. Det er rart at vide hvad mine skattekroner går til.

  • 11
  • 1

Herligt citat:
"»Som det ser ud nu, behøver vi med stor sandsynlighed ikke mere supplerende støtte ud over NER-støtten, og vi mangler således alene, at man vedtager ambitiøse nationale iblandingskrav, og en anerkendelse af, at projektet kan gennemføres som et samlet varmeforsyningsprojekt,« siger Jørgen Udby, bestyrelsesformand i Maabjerg Energy Concept"

Oversat:
"Ud over et dejligt tilskud, skal vi blot have afsætningsgaranti og anerkendes som kraftværk med dertil hørende særlige rettigheder."

  • 13
  • 1

...bare at brænde halmen af til varme. Motorer har nu engang bedre af rigtig benzin og rigtig diesel.

  • 11
  • 10

...bare at brænde halmen af til varme. Motorer har nu engang bedre af rigtig benzin og rigtig diesel.

Hej Peter

Det er for dårligt, at vi ikke allerede har SULEV hybridbiler med multifuel (incl. ætanol/sprit og evt. vand) elgeneratorer uden katalysatorer i flertallet af biler i den danske bilpark.

Der burde være lovgivet om fx spritkørsel i EU for mange år siden.

Nogle motorer kan køre på Stroh-rom 80% (kun 70% sprit er nødvendig - resten er vand), selvom de fleste nok hellere vil drikke det:
Ethanol-Water-Mix_Press_Release_5-18-07 (pdf)
Citat: "...
* Reduced fire hazard since it is nearly incombustible outside the engine.
* Reduced emissions to well below the Super Ultra Low Emissions Vehicle (SULEV) standard set by the California Air Resources Board.
* Improved fuel consumption through the use of a higher compression ratio possible with the fuel’s high octane rating.
* Significantly increased engine power through the fuel’s cooling effect on the incoming fuel/air charge.
..."

Aug 10, 2006, Business Wire: Rotapower Engine Achieves SULEV Emissions Goal (pdf)
Citat: "...The 530cc engine tested produced 22 hp at 4500 rpm with an air/fuel ratio of 20 and lambda of 1.35.
The toxic emission levels with ethanol were as follows:
Unburned hydrocarbons (HC) = .5 ppm or .0043 gm/hphr
Carbon monoxide (CO) = 9 ppm or .03 gm/hphr
Nitrous oxide (NOx) = 3 ppm or .016 gm/hphr..."

(SULEV) Super ultra-low emission vehicle:
https://en.wikipedia.org/wiki/Super_ultra-...

.13. december 2013, Rekord mange hybridbiler solgt i 2013:
http://www.hvilkenbil.dk/rekord-mange-hybr...

  • 2
  • 3

Må håbe at det kommer til at gå bedre end det biogasanlæg de har

Maabjerg BioEnergys biogasanlæg har i lighed med så mange andre biogasanlæg vist en foruroligende evne til ikke at kaste noget af sig og vi kan imødese at regningen derfor blot videresendes til forbrugerne. Senest er gasturbinen brudt sammen og man melder ud at indeværende år derfor også resulterer i et millionunderskud
http://www.maabjerg-bioenergy.dk/nyheder/s...

Ah... den konklusion er da ikke helt holdbar. Selve driften af biogasanlægget kører jo fint, men når den ene af de to aftagere af biogas ikke kan modtage gas i ugevis pga. en uforudset hændelse, så er det altså ikke så meget at gøre.

Selve biogas anlægget leverer faktisk over budgettet, som man kan læse i denne pressemeddelelse:
http://www.maabjerg-bioenergy.dk/nyheder/s...

Det er et stort problem, at Maabjerg BioEnergy kun har to reelle aftagere af deres biogas, men dette kan måskeafhjælpes ved at opgradere biogassen til brug i Holstebros Bybusser og direkte til "naturgas-kvalitet" selvom økonomien ikke er den bedste. Holstebro fik de nye bybusser den 30. juni
http://ing.dk/artikel/ti-bybusser-i-holste... og http://www.holstebro.dk/Nyhed-8489.aspx?PI...

Jo, flere strenge Maabjerg Bioenergy har at spille på, jo mindre er risikoen.

  • 6
  • 3

Der har i flere ¨r været forsøgt "bare at afbrænde halmen i Ensted værket ved Aabenraa, men det viste sig at halmafbræn ding ikke bare at sætte en tændstik til. Halmen ødelægger ganske simpelthen kedlerne, og kedlerne er for dyre til den slags.

Så er det bedre at omdanne halmen til bioethanol.

  • 4
  • 0

Derfor er det bedre at den bruges i køretøjer der udleder CO2. Derved speres vi for den CO2 som disse køretøjer ellers ville have udledt.
Dette er så næppe den endelige løsning på CO2 problemet, men det er klart bedre end ingenting at gøre, og det sparer import af olie/respektiv forøger muligheden for eksport

  • 2
  • 0

Projektet Maabjerg Energy Concept er planlagt til at stå færdig i 2017, og hvis planen holder stik, vil fabrikken kunne skabe 1250 job i anlægsfasen fra 2015-2017 og 1000 permanente job, når anlægget står klar.

73.000 M^3 ethanol produceret af 1000 mand til måske 300.000 kr pr år i løn. Alene lønudgiften er 4 kr pr liter. Denne energi skal så omsættes i en bil hvor op til 70 % af energien tabes inden baghjulet på bilen. HVordan mon det samlede energiregnskab ser ud i forhold til at halmen havde været brændt af i et kraftværk til el-produktion..

  • 7
  • 2

Derfor er det bedre at den bruges i køretøjer der udleder CO2. Derved speres vi for den CO2 som disse køretøjer ellers ville have udledt.


Det er nok uden sammenligning den mest elendige og ekstrem bekostelige måde at udfase fossilenergi på!

Input og Output fra anlægget se http://www.maabjergenergyconcept.dk/fakta....

Bare 300.000 ton halm indeholder 1,2 Twh energi. Ethanol har en brændværdi på 25,3 Mj/kg og vel 20,5 Mj/l så indeholder de 73,000 M^3 ethanol 0,41 Twh.

Så må man da håbe de forskellen op til de 1,2 Twh ikke har udledt nævneværdi co2 på anlægget.

  • 4
  • 1

Niels nu et det jo ikke alt der kører på el og varme. Og måske skulle du læse lidt mere der står 1000 mand til opførelsen 400 til driften. Der kommer iøvrigt varme og gødning ud ved siden af. Halm er ikke let at brænde af det ødelægger kedlerne.

  • 2
  • 0

Niels nu et det jo ikke alt der kører på el og varme. Og måske skulle du læse lidt mere der står 1000 mand til opførelsen 400 til driften. Der kommer iøvrigt varme og gødning ud ved siden af. Halm er ikke let at brænde af det ødelægger kedlerne.

  • 0
  • 1

Ciat: Projektet Maabjerg Energy Concept er planlagt til at stå færdig i 2017, og hvis planen holder stik, vil fabrikken kunne skabe 1250 job i anlægsfasen fra 2015-2017 og 1000 permanente job, når anlægget står klar.

Altså 1000 mand når anlægget står klart.

Halm er et fortrinligt brændsel og har nu i snart 20 år været brugt i de store kraftværker som Studstrup, Avedøre mf.

Sandt nok at ikke alt køre på el og varme men langt hoveddelen af landets energiforbrug på 180 Twh/år er netop energi til el og varme herunder procesenergi i industrien. Det havde nok været lidt smartere at omsætte halm ved en industri og erstatte kul, olie eller gas. .

Der kommer iøvrigt varme og gødning ud ved siden af.


Jo men prøv lige og se via linket fra før, hvad der tilføres anlægget af halm, biomasse og affald og se hvad der kommer ud i form af biogas, ethanol og varme.

Det er nu ikke ligefrem nogen effektiv energimaskine.

  • 3
  • 1

Der kører nu temmelig fjernvarmeværker på halm og de ville være rigtig mange flere hvis ikke de af hensyn til DONG og profeterne var blevet tvunget til gas.
Halm kørt højst 10-15 km givende fossilfri varme i randområderne er alt for simpelt og der kommer ihvertfald ikke penge fra migogdigogvito via EF til DONG og NOVO.
Der er brug for en Søren Lund til at forklare hvor jeg tager fejl.

  • 4
  • 1

Ja halm er fint til varme. Men når det skal op i temperatur så begynder det at give problemer grundet masse mængden. På Avedøre er det også et problem at der skal køres mange lastbiler og bruges meget plads til opbevaring. De 1000 mand er næppe på værket selv, mon ikke det er med chauffører og andre afledte Jobs, formentlig noget der ses ved al biomasse. Ethanol har i øvrigt en meget højere salgsværdi end varme og strøm.

  • 2
  • 1

Der er brug for en Søren Lund til at forklare hvor jeg tager fejl.

Bevar os vel for flere halvstuderede røvere i disse debatter!

Vi kommer nok til at leve med at de der ved noget holder deres viden for sig selv for ikke at give den til konkurrenterne.
Desværre medfører det måske også at beslutningstagerne ikke er godt nok klædt på når de beslutter sig for at støtte et projekt som Måbjerg.

For måske er et projekt i Danmark for lille og for dyrt - passer vort intensive landbrug til produktion af ethanol eller skulle sådan en produktion oppe i raffinaderistørrelse ikke snarere ligge i midtvestens store kornarealer i USA (hvad den vel i øvrigt også allerede gør)?

Det virker lidt som om nogen er kommet løbende bagefter og har sagt at sådan en må vi også have, og så i øvrigt har været gode til at skrive ansøgninger om støtte?

  • 4
  • 4

Hvad kan f.eks. sådan en atomreaktor I Olkiluoto-størrelse med en termisk effekt på 5 gw producere af syntetisk fuel pr år.

  • 4
  • 3

73.000 M^3 ethanol produceret af 1000 mand til måske 300.000 kr pr år i løn. Alene lønudgiften er 4 kr pr liter. Denne energi skal så omsættes i en bil hvor op til 70 % af energien tabes inden baghjulet på bilen. HVordan mon det samlede energiregnskab ser ud i forhold til at halmen havde været brændt af i et kraftværk til el-produktion..

Når du begynder på dine hjemmelavede udregninger, så er det lige værd at huske detaljerne.

De 1.000 omtalte mand er inkl. aflede erhverv, og de 1.000 ekstra mand er altså ikke alle sammen på lønningslisten hos Maabjerg Bioenergy. Derimod aftager Maabjerg Energy Concept f.eks. affald fra f.eks. fødevareindustrien, og det laver effektivt affald til penge for producenterne af dette affald.
Flere lokalevirksomheder får altså pludselig penge (eller flere penge) for deres industriaffald, og det gør disse virksomheders produktion mere profitabel.

Samtidig er det ikke kun etanol der bliver produceret. Maabjerg Energy concept til øge produktionen af biogas fra 21 til 50 millioner kubikmeter biogas. Samtidig vil en stor del blive opgraderet til VE-gas.

Den med en lønudgift på 4 kroner pr. liter, den er altså at stramme skruen lige rigeligt.

  • 4
  • 3

Jeg er lægmand, så bær over med et måske dumt spørgsmål.

men hvorfor er vi danskere så forhippet på at koge et tørt restprodukt som halm og hælde ensymer på. Er det ikke mere enkelt at forgasse halmen og raffinere røggassen til gas/flydende brændsel?

Jeg kan forstå at man ikke forgasser et vådt restprodukt (f.eks. sukkerrør), men at kogning og enzymbehandling her er rentabelt. Men hvis udgangspunktet er tørt halm, hvorfor så ikke "bare" forgasse det?

  • 9
  • 0

Allan
Forgasning og efterfoelgende omdannelse af syngas til brændsler er endnu ikke lykkedes i stor skala for biomasse. Der er store udfordringer med især høje mængder af koks. En af grundene er at lignin i biomassen danner termoradikaler som polymeriserer (danner koks) næsten øjeblikkeligt. De bedste reaultater er opnået med træ, mens f.eks halm er meget svært at anvende som feedstock i en BTL proces.

Forgassere er typisk meget store ifald de skal være omkostningseffektive. Ligesom de kræver et stort input af brint. Teknologien har mere end 100 år på bagen baseret på kul, men endnu mangler den sidste bid vej til at lave flydende brændsler fra biomasse i stor skala.
Er produktet derimod blot el, så fungerer forgassere fint også på biomasse.

Vedr. Virkningsgrader så pas på med kun at sammenligne joule. Det er energiydelser f.eks transport og ikke blot varme vi efterspørger. Virkningsgrader bør også sammenlignes på årsbasis, her har et kraft/varme værk en samlet virkningsgrad på ca. 65%, hvorfor mere avanceret anvendelse af biomassen som f.eks i Mårbjerg har en fordel

  • 3
  • 0

Forgasning og efterfoelgende omdannelse af syngas til brændsler er endnu ikke lykkedes i stor skala for biomasse. Der er store udfordringer med især høje mængder af koks. En af grundene er at lignin i biomassen danner termoradikaler som polymeriserer (danner koks) næsten øjeblikkeligt. De bedste reaultater er opnået med træ, mens f.eks halm er meget svært at anvende som feedstock i en BTL proces.

Forgassere er typisk meget store ifald de skal være omkostningseffektive. Ligesom de kræver et stort input af brint. Teknologien har mere end 100 år på bagen baseret på kul, men endnu mangler den sidste bid vej til at lave flydende brændsler fra biomasse i stor skala.
Er produktet derimod blot el, så fungerer forgassere fint også på biomasse.

Vedr. Virkningsgrader så pas på med kun at sammenligne joule. Det er energiydelser f.eks transport og ikke blot varme vi efterspørger. Virkningsgrader bør også sammenlignes på årsbasis, her har et kraft/varme værk en samlet virkningsgrad på ca. 65%, hvorfor mere avanceret anvendelse af biomassen som f.eks i Mårbjerg har en fordel

Hvad mener Claus Felby om bare i et væk, at dræne landbrugsjorden for alt organisk materiale, først for halmen (og hertil kernen fra halmstrået), og så energifagrønder som majs mm. som ender i biogasanlægget og efter biogasprocessen drænes for alt organisk materiale og tilbageleveres som en 'steril' og livsforladt væske til landbrugsjorden. Eller det gylle som tilbageføres fra biogasanlægget til marken, det er mildest talt drænet for alt organisk materiale som regnorme og andet live i jorden kan 'leve af'. Det eneste jorden efterhånden får af organisk materiale, er hvis en fugl eller insekt skulle forvilde sig til at ende livet og lægge sig til at dø på marked. ALt andet fjernes med hård hånd....

  • 3
  • 0

Generelt er den danske landbrugsjord i god tilstand hvad angår kulstoindholdet. De fede jorde på Sjælland/Lolland har et underskud mens der opbygges mere kulstof i jorden i store dele af Jylland. Med et ordentligt sædskifte er det muligt at høste både kerner og biomasse uden at jordens indhold falder.

Afgasset gylle fra biogas er et særdeles godt tilskud til jordens kulstof, da det er mindre nedbrydeligt. Næringsstofferne optages også bedre og dermed reduceres udvasknimgen

  • 3
  • 0

Hvad mener Claus Felby om bare i et væk, at dræne landbrugsjorden for alt organisk materiale, først for halmen (og hertil kernen fra halmstrået), og så energifagrønder som majs mm. som ender i biogasanlægget og efter biogasprocessen drænes for alt organisk materiale og tilbageleveres som en 'steril' og livsforladt væske til landbrugsjorden. Eller det gylle som tilbageføres fra biogasanlægget til marken, det er mildest talt drænet for alt organisk materiale som regnorme og andet live i jorden kan 'leve af'. Det eneste jorden efterhånden får af organisk materiale, er hvis en fugl eller insekt skulle forvilde sig til at ende livet og lægge sig til at dø på marked. ALt andet fjernes med hård hånd....

Helt ærligt - Niels
Har du nogen sinde arbejdet i landbruget ?
Har du end haft en kolonihave ?
For mig lader dine indlæg til at du har haft meget lidt erfaring med jordbehandling.
Jordbehandling og ordentlig jordstruktur kræver følelse og forståelse for den behandling du udsætter naturen for.
Sommetider kan der være tale om få timer for at ramme lige det rigtige tidspunkt for jordbehandling og deraf også håndteringen af organisk materiale

  • 3
  • 0

Jordbehandling og ordentlig jordstruktur kræver følelse og forståelse for den behandling du udsætter naturen for.

OG det opnås altså ved at fjerne alt fra jorden (og kører det hen på et fjernvarmeværk og brænde det af). Og de organiske forbindelser og kulholdige forbindelser som er i dyregødningen de fjernes resolut i biogasanlægget og en gold og nitratholdig væske køres ud på marken. Som i gødningsmæssig henseende er ganske udmærket for nu optager planten bedre gødningsværdien i den afgassede gylle.

  • 0
  • 0

OG det opnås altså ved at fjerne alt fra jorden (og kører det hen på et fjernvarmeværk og brænde det af). Og de organiske forbindelser og kulholdige forbindelser som er i dyregødningen de fjernes resolut i biogasanlægget og en gold og nitratholdig væske køres ud på marken. Som i gødningsmæssig henseende er ganske udmærket for nu optager planten bedre gødningsværdien i den afgassede gylle.

Det opnås bl.a. ved kende sine marker og med jævnlige intervaller lave analyser af jordens indhold.
Igen landmand vil på længere sigt, få noget ud af at "udpine" jorden.
Det er faktisk et professionelt erhverv !

  • 1
  • 0

@ Niels
Ja Niels det kommer jo netop fra det vi alle vil af med CO2, tror du skal tilbage til folkeskolen og lære om fotosyntese igen. Den afgassede gylle/halm/biomasse/køkkenaffald, indeholder de råmaterialer som planter hved hjælp af sol og vand omdanner CO2 til biomasse, ( cellulose)

  • 2
  • 0

Ja Niels det kommer jo netop fra det vi alle vil af med CO2, tror du skal tilbage til folkeskolen og lære om fotosyntese igen. Den afgassede gylle/halm/biomasse/køkkenaffald, indeholder de råmaterialer som planter hved hjælp af sol og vand omdanner CO2 til biomasse, ( cellulose)

Og det mener du altså planten den er så dum at den afsætte al den opmagasinerede kulstof ned gennem roden til jorden. Nej alt kulstoffet som er opmagasineret i planten (fra fotosyntesen) ender henne i fjernvarmeværkets kedel og som co2 ude i skorstenen, og man kan returnere noget værdiløst aske. Eller som delvis fordøjet planterester i koens eller grisens mave og som planterester i gyllen eller møg, og når gyllen eller møget omsættes via biogasanlægget. Biogasanlægget som udtager det sidste kulstof/plantefiber. Kulstof som ender som bundet i metanet via biogasanlæggets proces.

Og igen har man drænet de sidste planterester for kulstof for at binde energien fra dette kulstof i metanet..

Hvem er det lige der skal tilbage på skolebænken?

  • 1
  • 1

@Niels
Hvad taler du om? Dit indlæg er jo det rene vrøvl. Der er da ingen marker der bliver pløjet ned, de bliver høstet og kornet bliver spist, halm bliver til strøelse, brændt, forgasset eller andet. Og hvorfor tror du at aske er værdiløst? Den indeholder uorganiske stoffer som planten skal bruge. Tror du det var for sjov landmændene brændte halmen før i tiden. Du får det til at lyde som om man vil fjerne se øverste 10 cm af jorden hvert år.
Og dit spørgsmål var hvor kulstoffer kommet fra, det kommer fra CO2, carbondioxid, kultveilte d.v.s. Kulstof og ilt bundet sammen. Planten bruger solenergien til at spalte disse 2 fra hinanden, hvorved der frigives ilt ( det skal vi være glade for) kulstoffet går til at opbygge veddet, et træ et et godt eksempel.
Ved afbrænding bruges der ilt til at frigøre den bundne solenergi ( varme og lys) rest CO2 og ikke brændbare stoffer, som træet har optaget under sin vækst.
Det eneste der ikke er i asken er kvælstof som kan optages fra luften via bakterier som lever i symbiose med planten. En klog landmand planter således planter der kan berige jorden med kvælstof.

  • 2
  • 0

Hvad taler du om? Dit indlæg er jo det rene vrøvl. Der er da ingen marker der bliver pløjet ned, de bliver høstet og kornet bliver spist, halm bliver til strøelse, brændt, forgasset eller andet. Og hvorfor tror du at aske er værdiløst? Den indeholder uorganiske stoffer som planten skal bruge. Tror du det var for sjov landmændene brændte halmen før i tiden. Du får det til at lyde som om man vil fjerne se øverste 10 cm af jorden hvert år.
Og dit spørgsmål var hvor kulstoffer kommet fra, det kommer fra CO2, carbondioxid, kultveilte d.v.s. Kulstof og ilt bundet sammen. Planten bruger solenergien til at spalte disse 2 fra hinanden, hvorved der frigives ilt ( det skal vi være glade for) kulstoffet går til at opbygge veddet, et træ et et godt eksempel.
Ved afbrænding bruges der ilt til at frigøre den bundne solenergi ( varme og lys) rest CO2 og ikke brændbare stoffer, som træet har optaget under sin vækst.
Det eneste der ikke er i asken er kvælstof som kan optages fra luften via bakterier som lever i symbiose med planten. En klog landmand planter således planter der kan berige jorden med kvælstof.

En sund landbrugsjord skal ha' organiske planterester som regnorme og andet live i jorden kan behandle. Man kan ikke i en uendelighed fjerne alt plantemateriale fra jorden. Der skal tilbageføres planterester,

EN sund landbrugsjord som virker i samdrift med gylle eller møg-produktion på selve landbrugsbedriften får planterester, som passerer gennem dyrenes maver, tilbageført. Og det er lige præcis de planterester fra dyregødningen som fjernes i Biogasanlægget. Og netop de planterester som er af uvurderlig betydning sammen med halm og andre planterester for at dyrelivet i jorden kan bestå.

Man ønsker altså fremadrettet at fjerne mere og mere af de planterester fra jorden via en voldsom førøgelse af den halm som avles som skal fjernes og via biogasanlægget mm.

  • 1
  • 0

Og hvorfor tror du at aske er værdiløst? Den indeholder uorganiske stoffer som planten skal bruge. Tror du det var for sjov landmændene brændte halmen før i tiden. Du får det til at lyde som om man vil fjerne se øverste 10 cm af jorden hvert år.

Ja man ønsker i sidste end at lave en asfaltplads som man har set i Holland som man er meget påpasselig med i Holland..

Nej aske er ikke værdiløs, der forskeligge grundstoffer og gødningsstoffer i, som jorden skal bruge.

Men det er en grundlæggende fejlslutning at tro at man kan fjerne alt plantemateriale år efter år og kun tilføre de gødningsstoffer og mineraler som jorden skal bruge og så co2 som kulstof via fotosyntese.

  • 1
  • 0

@niels
Jeg glemte vist ordet vekseldrift. Men naturligvis skal man passe på jorden. Det var vist ikke det vi diskuterede. Du ville jo brænde halmen af, jeg ville lave ethanol af den. En god måde at gøre en jord mager på er ved at afgræsse den med kvæg, det er så en 3 måde at høste af kulstoffet på.
Husk at man pløjer rødderne ned.

  • 1
  • 0

Ved almindelig landbrugsdrift f.eks hvede hvor halmen fjernes bliver ca. 30 % af biomassen tilbage i form af rødder og blade. Lades halmen tilbage er det ca. 50% af biomassen.
Hvorvidt det er tilstrækkeligt afhænger af jordtypen. Bruges der efterafgrøder vil der i langt de fleste tilfælde være en nettotilførsel af organisk materiale, også selvom halmen fjernes.

  • 2
  • 0

Jeg glemte vist ordet vekseldrift. Men naturligvis skal man passe på jorden. Det var vist ikke det vi diskuterede. Du ville jo brænde halmen af, jeg ville lave ethanol af den. En god måde at gøre en jord mager på er ved at afgræsse den med kvæg, det er så en 3 måde at høste af kulstoffet på.
Husk at man pløjer rødderne ned.

vekseldrift: Med flere og flere store landbrugsbedrifter som specialisere med dyrehold og plantedrift er det ikke en reel mulighed i mange tilfælde.

Fuld indfasset med maksimal halm og biomasse til fjernvarmeværker og ethanol herunder at biogassen afgasses. Er den eneste kilde til plantemateriale de tilbageværende rødder. Og det er altså ikke nok. Så skal der dyrkes efterafgrøder om efteråret.

  • 0
  • 1

Claus Felby

Forgasning og efterfoelgende omdannelse af syngas til brændsler er endnu ikke lykkedes i stor skala for biomasse. Der er store udfordringer med især høje mængder af koks.

Ok - tak for svar.

Jeg læser dit svar som at produktion af flydende brændsler ved enten forgasning eller fermentering af halm er svært, og at begge teknologier kræver storskala og megen udvikling endnu før at de bliver kommercielt interessante. Men er der reelt nogen der har publiceret studier hvor man objektivt vurderer de to teknologiers potentiale op mod hinanden, herunder hvad der skal til for at komme i mål?

Når jeg betragter det på afstand ser det for mig ud til at vi har valgt at arbejde med enzymer og halm i Danmark fordi det er noget vi har og har forstand på (enzymer). Der er sikkert store eksportmuligheder i teknologi der kan anvendes til at producere alkohol på basis af restprodukter fra sukkerproduktion, så udviklingen af den teknologi er ikke irrelevant. Men er det virkelig den hurtigste og mest effektive vej til udnyttelse af halm?

  • 1
  • 0

Ved almindelig landbrugsdrift f.eks hvede hvor halmen fjernes bliver ca. 30 % af biomassen tilbage i form af rødder og blade. Lades halmen tilbage er det ca. 50% af biomassen.
Hvorvidt det er tilstrækkeligt afhænger af jordtypen. Bruges der efterafgrøder vil der i langt de fleste tilfælde være en nettotilførsel af organisk materiale, også selvom halmen fjernes.

Tak !
Det er standardviden efter kun ganske få uger på en af vores udmærkede landbrugsskoler.
Men mon Niels Hansen nogensinde har gået på sådan en ?

  • 3
  • 1

Halm er ikke let at brænde af det ødelægger kedlerne.

Ja halm er fint til varme. Men når det skal op i temperatur så begynder det at give problemer grundet masse mængden.

Halm er også fint til elproduktion, og det er noget, vi i Danmark har ret godt styr på. Der står rundt omkring i landet en del halmfyrede kedler i størrelser op til lidt over 100 MW, som producerer damp ved mellem 520 og 540 gr. C. Dampen bruges til produktion af el.

540 gr. C er en ret typisk værdi for biomassefyrede kedler til elproduktion, så her har halmkedlerne ikke noget at være kede af. De anlæg, som jeg kender til, har kørt i mange år uden væsentlige korrosionsproblemer, når først den enkelte kedels børnesygdomme blev rettet.

På Avedøre er det også et problem at der skal køres mange lastbiler og bruges meget plads til opbevaring.


Halmen skal vel også køres på lastbiler til en bioetanolfabrik, og man har vel også brug for et bufferlager på en bioetanolfabrik?

  • 4
  • 0

Allan,
Teknisk er det ikke svaert at lave flydende vraebdsler ved fermentering. Udfordringen er at faa god oekonomi. Isaer kapital- og biomasseomkostninger er hoeje. En af de ting som mangler er at faa restprodukterne (lignin) op i vaerdi.

Det er ikke kun i DK at vi satset paa fermenteringsvejen, det sker ogsaa i USA. Brasilien, Italien og Kina.

Der er lavet sammenlignende studier af forgasning og forgaering. Soeg f.eks paa IEA task 39, der boor du kunne finde en del materiale. Jeg ved der er en ny rapport/studie paa vej som samler den seneste viden op, men der gaar nok en maaneds tid foer det bliver offentligt.

  • 0
  • 0

Men mon Niels Hansen nogensinde har gået på sådan en ?

@Jakob

Hvis du ellers kunne forstå det svar du lige har fået, så skal halvdelen af den danske landbrugsjord plantes til med efterafgrøder om efteråret, hvis du fjerner alt hvad fjernes kan, og det for at bevare en god tilstand i jorden. Det er lette sandjorde som er meget udsatte for netop forholdet med at fjerne alt for meget plantemateriale (halm) fra jorden, herunder at pumpe kulstoffer ud af gødningen/gyllen som sendes gennem et biogasanlæg.

  • 1
  • 2

Niels

Sandjordene er de mindst foelsomme. Det er lerjordene som faar strukturproblemer (de "klasker" sammen) ifald kuldtofindholdet bliver for lavt. De sidste mange aar er kulstofindholdet steget paa de lette jorde, se f.eks Dexter indekset.

  • 1
  • 0

Man må spørge sig selv hvad er i det hele taget perspektivet i at kulhydrat (biomasse) skal være en energikilde? Altså i forhold til alle mulige andre muligheder altså fossile brændsler, kernekraft, vedvarende energi som vind og sol mm. Og selvfølelig er spørgsmålet om udledning af carbondioxid af tung vægt.

Men her udmærker fast biobrændsel sig ikke særligt meget og da slet ikke biomasse fra skoven.

Men spørgsmålet er hvor meget carbondioxid reduktion man får ved substitution af fossile brændsler med biomasse (kulhydrat). Den stationære model som Holger Skjering er fortaler for, er lettere at accepterer når fokus er på etårige afgrøder. Er der derimod tale om skovdrift mener jeg at det er mere kompliceret og af større betydning og at den simple stofbalance IND = UD som kan bruges på etårige afgrøder, må erstattes af den mere generelle stofbalance IND + PRUDUCERET = UD + AKKUMULERET. Og samtidig er man nødt til at udvide systemgrænsen fra en enkelt mark eller et enkelt lands grænsen til planeten jorden, altså når man taler skovdrift.

Hvorfor nu det? Af den simple grund at der samlet set høstes mere træ på planeten jorden er der genplantes.

Er der tale biobrændsel fra skovdrift har jeg svært ved at se at afbrænding af biomasse fra skoven, som har stor carbondioxid udledning og lille brændværdi i forhold til kulbrinten metan, bidrager positivt til reduktion af carbondioxid.

Er der tale om biomasse affald fra etårige afgrøder må perspektiveringen være at et flydende brændsel er af langt højere energikvalitet end ren varmeenergi. Det kan anvendes til mange forskellige formål og det er let at lagre.

Når vismændene argumentere for mindre biogas og biobrændsel og mere fastbrændsel af biomassen (kulhydrat) er det fordi at der intet er vundet på hverken energibalancen eller stofbalancen (carbondioxid udledning). Men ser de så perspektivet? Der er store spillere der ser lidt længere f.eks. Novozymes. Men hvad er det Novozymes kan se som vismændene er blinde for? Novozymes kan se at enzymer har samme økonomiske betydning for biokemien som katalysatorer har for den kemiske industri.

Enzymer er biokemiske katalysatorer. Og enzymer kan designes og udvikles og forbedres på samme måde som katalysatorer kan. F.eks. de termotekniske egenskaber som kendes fra enzymer til vaskepulver. Og på sigt betyder det lavere produktionsomkostninger og dermed merværdi.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 0

Sandjordene er de mindst foelsomme. Det er lerjordene som faar strukturproblemer (de "klasker" sammen) ifald kuldtofindholdet bliver for lavt. De sidste mange aar er kulstofindholdet steget paa de lette jorde, se f.eks Dexter indekset.

Nej! Nu må de høre op Hr. Felby.. Det er altså ikke rigtig..

Det er som jeg vist skrev før : Jordbehandling og ordentlig jordstruktur kræver følelse og forståelse for den behandling du udsætter naturen for.
Det fremgår tydeligt at Hr Niels Hansen ikke ved meget om jordbehandling

  • 2
  • 0

Det er som jeg vist skrev før : Jordbehandling og ordentlig jordstruktur kræver følelse og forståelse for den behandling du udsætter naturen for.

Ja! Det gør det da.. Men du skal til at stille dine fjernvarmebrugere i udsigt at de skal betale det dobbelte for Halm eller varme fra halm når landmanden udviser forståelse og følelse og planter efterafgrøder om efteråret, på fjernvarmebrugerne i Odenses regning for at bevare en god landbrugsjord.

  • 0
  • 1

Ja! Det gør det da.. Men du skal til at stille dine fjernvarmebrugere i udsigt at de skal betale det dobbelte for Halm eller varme fra halm når landmanden udviser forståelse og følelse og planter efterafgrøder om efteråret, på fjernvarmebrugerne i Odenses regning for at bevare en god landbrugsjord.

@Niels
Der er jo absolut ingen som siger at halmen kun skal brændes af.
Bl.a. kan den jo også bruges til biobrændstof.
Og der er ingen fare for væsentlige prisstigninger. Markedet skal nok regulere prisen, så halm står i passende forhold til andre produkter - inkl. biobrændsler.

Og lad mig så ellers bare citere formanden for halmlevetandørerne i Danmark - Hans Stougaard ( som forøvrigt ikke bor så mange kilometer fra mig, herude i "udkantsdanmark"
"- Jeg venter stadig på at se den 'slide', der viser, at det er en fordel for udbyttet at nedmulde mere halm, end man gør i dag. Der efterlades allerede en hel del halm på marken og desuden anvender vi efterafgrøder, som forbedrer jorden og i øvrigt holder på kvælstoffet. Endelig sørger landmanden for at have et ordentligt sædskifte, så man derved sikrer jordens kvalitet. I de 47 år, jeg har været landmand, har jeg fjernet halm fra mine marker og mine afgrøder fejler ikke noget, siger Hans Stougaard."

  • 2
  • 0

Jakob jeg kan godt forstå at de er store perspektiver i biomasse. Også biomasse fra skov. Du bruger selv ordet ”entydig“ og det kan jo være at problemet er at det vanskeligt med entydige anskuelser i en flertydig virkelighed?

Med hensyn til biomasse fra skov kan carbon stofbalancen falde ud på tre måde. Biomassen kan være carbondioxid PRODUCERENDE, den være NEUTRAL eller den kan være carbondioxid AKKUMULERNDE. Resultatet er stærkt afhængig hvordan man anskurer problemet herunder valg af balancemodel og systemgrænse. Reelt er det målbart om brug af biomasse er det ene eller det andet. Altså om atmosfærens carbondioxid indhold stiger.

Jeg mener der er størst perspektiv i at biomassen fra skov er carbondioxid AKKUMULERNDE. Fordi så har vi en materiale kilde der er næsten uendelig, om end ikke omfang så i tid. Men det kræver at skoven fødes med carbondioxid og her er fossilt metan det bedste valg. Et kg fossilt metan føder skoven med så meget carbondioxid at der kan høstes 2,3 kg tør træ. Men træet skal lagers f.eks. som bygningsmaterialer eller langtidsholdbare møbler. Og der skal altså høstes træ i relativ stort omfang.

At gå ind på denne tankegang kræver selvfølgelig også at der gøres op med en hel del dogmer.

Maabjerg Energy Concept er et fint eksempel på hvordan teknologier kan orkestreres med henblik på at lukke stofbalancen og energibalancen. Og forhindringen for at Maabjerg Energy Concept bliver en god økonomisk forretning er ifølge deres hjemmeside, rammebetingelserne f.eks. den høje elafgift.

Ud af disse overvejelsen kan man prøve at trække nogle bæredygtigheds principper.

1) Biomasse kan godt anvendes til energi formål men kun hvis biomassen ikke kan anvendes til mere fornuftige eller nyttigere formål.

2) Man kan godt anvende fossile brændsler om end i mindre omfang såfremt stofbalancen er afstemt i forhold til akkumuleringen af carbondioxid. Denne akkumulering kan til dels sker i skovens træ. Men der er jo også andre teknologiske muligheder for lagering.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Peter

Der er grænser for hvor meget carbon et økosystem kan akkumulere. Som i alle andre tilfælde er der også her tale om en ligevægt. Der er kun i begrænset omfang mulighed for at akkumulere mere co2 i økosystemerne. Skulle skovens co2 optag holde trit med det fossile udslip, skulle der hvert år plantes 100-150 mio hektar ny skov. Til sammenligning er Sydamerika's areal ca. 1500 mio ha.

Idald målet er at reducere udslippet af fossilt carbon, er det optimale at vi lader det blive i jorden fremfor at lagre det i noget så ustabilt som en skov.

Skove er fra naturens side dynamiske økosystemer og vi skal passe på med at tro at de er stabile carbonlagre.

  • 0
  • 0

Hej Claus Feldby

Der er faktisk nogle gode argumenter i mine to indlæg. Jeg ville ønske at du tog stilling til hele teksten i begge indlæg. Ser man kun på brændværdien af biomassen fra skoven er der jo reelt tale om recycling af fossilt carbon.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Niels
Det er rigtigt, men det skyldes primært vores efterspørgsel på kød, hvor skov konverteres/ryddestil græsning eller soya (foderprotein).
Almindelig økonomisk teori siger at efterspørges der mere træ så stiger behovet for at bevare skovene også.

  • 0
  • 0