Så ruller millionerne ind til Nordeuropas største bio-anlæg i Holstebro

Verdens samlede energiforbrug i 2008 er 144.000 Twh se https://en.wikipedia.org/wiki/World_energy_consumption

Det samlede skovareal i Rusland er 883 millioner ha se https://nhsoft.dk/work/FG25/Maj/http.htm Den gennemsnitlige vedtilvækst i Ruslandsskove er 1,2 m^3/ha pr år.

Samlet vedtilvækst i de russiske skove er 1.060 mio m^3 årligt. Denne træmængde indeholder skønsmæssigt 2.100 Twh energi.

Niels Det er rigtigt, men det skyldes primært vores efterspørgsel på kød, hvor skov konverteres/ryddestil græsning eller soya (foderprotein). Almindelig økonomisk teori siger at efterspørges der mere træ så stiger behovet for at bevare skovene også.

Hej Claus Feldby

Der er faktisk nogle gode argumenter i mine to indlæg. Jeg ville ønske at du tog stilling til hele teksten i begge indlæg. Ser man kun på brændværdien af biomassen fra skoven er der jo reelt tale om recycling af fossilt carbon.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

Der er grænser for hvor meget carbon et økosystem kan akkumulere. Som i alle andre tilfælde er der også her tale om en ligevægt. Der er kun i begrænset omfang mulighed for at akkumulere mere co2 i økosystemerne. Skulle skovens co2 optag holde trit med det fossile udslip, skulle der hvert år plantes 100-150 mio hektar ny skov. Til sammenligning er Sydamerika's areal ca. 1500 mio ha.

Verdens skovareal mindskes med 5 mio ha årligt se side 7 https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/SkovensDag.pdf

Peter

Der er grænser for hvor meget carbon et økosystem kan akkumulere. Som i alle andre tilfælde er der også her tale om en ligevægt. Der er kun i begrænset omfang mulighed for at akkumulere mere co2 i økosystemerne. Skulle skovens co2 optag holde trit med det fossile udslip, skulle der hvert år plantes 100-150 mio hektar ny skov. Til sammenligning er Sydamerika's areal ca. 1500 mio ha.

Idald målet er at reducere udslippet af fossilt carbon, er det optimale at vi lader det blive i jorden fremfor at lagre det i noget så ustabilt som en skov.

Skove er fra naturens side dynamiske økosystemer og vi skal passe på med at tro at de er stabile carbonlagre.

Jakob jeg kan godt forstå at de er store perspektiver i biomasse. Også biomasse fra skov. Du bruger selv ordet ”entydig“ og det kan jo være at problemet er at det vanskeligt med entydige anskuelser i en flertydig virkelighed?

Med hensyn til biomasse fra skov kan carbon stofbalancen falde ud på tre måde. Biomassen kan være carbondioxid PRODUCERENDE, den være NEUTRAL eller den kan være carbondioxid AKKUMULERNDE. Resultatet er stærkt afhængig hvordan man anskurer problemet herunder valg af balancemodel og systemgrænse. Reelt er det målbart om brug af biomasse er det ene eller det andet. Altså om atmosfærens carbondioxid indhold stiger.

Jeg mener der er størst perspektiv i at biomassen fra skov er carbondioxid AKKUMULERNDE. Fordi så har vi en materiale kilde der er næsten uendelig, om end ikke omfang så i tid. Men det kræver at skoven fødes med carbondioxid og her er fossilt metan det bedste valg. Et kg fossilt metan føder skoven med så meget carbondioxid at der kan høstes 2,3 kg tør træ. Men træet skal lagers f.eks. som bygningsmaterialer eller langtidsholdbare møbler. Og der skal altså høstes træ i relativ stort omfang.

At gå ind på denne tankegang kræver selvfølgelig også at der gøres op med en hel del dogmer.

Maabjerg Energy Concept er et fint eksempel på hvordan teknologier kan orkestreres med henblik på at lukke stofbalancen og energibalancen. Og forhindringen for at Maabjerg Energy Concept bliver en god økonomisk forretning er ifølge deres hjemmeside, rammebetingelserne f.eks. den høje elafgift.

Ud af disse overvejelsen kan man prøve at trække nogle bæredygtigheds principper.

1. Biomasse kan godt anvendes til energi formål men kun hvis biomassen ikke kan anvendes til mere fornuftige eller nyttigere formål.

2. Man kan godt anvende fossile brændsler om end i mindre omfang såfremt stofbalancen er afstemt i forhold til akkumuleringen af carbondioxid. Denne akkumulering kan til dels sker i skovens træ. Men der er jo også andre teknologiske muligheder for lagering.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

Ja! Det gør det da.. Men du skal til at stille dine fjernvarmebrugere i udsigt at de skal betale det dobbelte for Halm eller varme fra halm når landmanden udviser forståelse og følelse og planter efterafgrøder om efteråret, på fjernvarmebrugerne i Odenses regning for at bevare en god landbrugsjord.

@Niels Der er jo absolut ingen som siger at halmen kun skal brændes af. Bl.a. kan den jo også bruges til biobrændstof. Og der er ingen fare for væsentlige prisstigninger. Markedet skal nok regulere prisen, så halm står i passende forhold til andre produkter - inkl. biobrændsler.

Og lad mig så ellers bare citere formanden for halmlevetandørerne i Danmark - Hans Stougaard ( som forøvrigt ikke bor så mange kilometer fra mig, herude i "udkantsdanmark" "- Jeg venter stadig på at se den 'slide', der viser, at det er en fordel for udbyttet at nedmulde mere halm, end man gør i dag. Der efterlades allerede en hel del halm på marken og desuden anvender vi efterafgrøder, som forbedrer jorden og i øvrigt holder på kvælstoffet. Endelig sørger landmanden for at have et ordentligt sædskifte, så man derved sikrer jordens kvalitet. I de 47 år, jeg har været landmand, har jeg fjernet halm fra mine marker og mine afgrøder fejler ikke noget, siger Hans Stougaard."

Det er som jeg vist skrev før : Jordbehandling og ordentlig jordstruktur kræver følelse og forståelse for den behandling du udsætter naturen for.

Ja! Det gør det da.. Men du skal til at stille dine fjernvarmebrugere i udsigt at de skal betale det dobbelte for Halm eller varme fra halm når landmanden udviser forståelse og følelse og planter efterafgrøder om efteråret, på fjernvarmebrugerne i Odenses regning for at bevare en god landbrugsjord.

Hvorfor nu det? Af den simple grund at der samlet set høstes mere træ på planeten jorden er der genplantes.

@Peter Vind Hansen Det er ikke en entydig opfattelse af forholdet.https://politiken.dk/udland/ECE199277/rapport-verdens-skovareal-vokser/Og desuden ved vi at vedmassen i skovene i Danmark, Europa og Nordamerika er kraftigt voksende. Og desuden ved vi at der er store potentialer også i andre biomasserhttps://www.danskenergi.dk/~/media/Uddannelse/Biomasse_Temadag_10_09_13/Anders_Evald.ppt.ashx

Sandjordene er de mindst foelsomme. Det er lerjordene som faar strukturproblemer (de "klasker" sammen) ifald kuldtofindholdet bliver for lavt. De sidste mange aar er kulstofindholdet steget paa de lette jorde, se f.eks Dexter indekset.</p>
<p>Nej! Nu må de høre op Hr. Felby.. Det er altså ikke rigtig..</p>
<p>

Det er som jeg vist skrev før : Jordbehandling og ordentlig jordstruktur kræver følelse og forståelse for den behandling du udsætter naturen for. Det fremgår tydeligt at Hr Niels Hansen ikke ved meget om jordbehandling

Man må spørge sig selv hvad er i det hele taget perspektivet i at kulhydrat (biomasse) skal være en energikilde? Altså i forhold til alle mulige andre muligheder altså fossile brændsler, kernekraft, vedvarende energi som vind og sol mm. Og selvfølelig er spørgsmålet om udledning af carbondioxid af tung vægt.

Men her udmærker fast biobrændsel sig ikke særligt meget og da slet ikke biomasse fra skoven.

Men spørgsmålet er hvor meget carbondioxid reduktion man får ved substitution af fossile brændsler med biomasse (kulhydrat). Den stationære model som Holger Skjering er fortaler for, er lettere at accepterer når fokus er på etårige afgrøder. Er der derimod tale om skovdrift mener jeg at det er mere kompliceret og af større betydning og at den simple stofbalance IND = UD som kan bruges på etårige afgrøder, må erstattes af den mere generelle stofbalance IND + PRUDUCERET = UD + AKKUMULERET. Og samtidig er man nødt til at udvide systemgrænsen fra en enkelt mark eller et enkelt lands grænsen til planeten jorden, altså når man taler skovdrift.

Hvorfor nu det? Af den simple grund at der samlet set høstes mere træ på planeten jorden er der genplantes.

Er der tale biobrændsel fra skovdrift har jeg svært ved at se at afbrænding af biomasse fra skoven, som har stor carbondioxid udledning og lille brændværdi i forhold til kulbrinten metan, bidrager positivt til reduktion af carbondioxid.

Er der tale om biomasse affald fra etårige afgrøder må perspektiveringen være at et flydende brændsel er af langt højere energikvalitet end ren varmeenergi. Det kan anvendes til mange forskellige formål og det er let at lagre.

Når vismændene argumentere for mindre biogas og biobrændsel og mere fastbrændsel af biomassen (kulhydrat) er det fordi at der intet er vundet på hverken energibalancen eller stofbalancen (carbondioxid udledning). Men ser de så perspektivet? Der er store spillere der ser lidt længere f.eks. Novozymes. Men hvad er det Novozymes kan se som vismændene er blinde for? Novozymes kan se at enzymer har samme økonomiske betydning for biokemien som katalysatorer har for den kemiske industri.

Enzymer er biokemiske katalysatorer. Og enzymer kan designes og udvikles og forbedres på samme måde som katalysatorer kan. F.eks. de termotekniske egenskaber som kendes fra enzymer til vaskepulver. Og på sigt betyder det lavere produktionsomkostninger og dermed merværdi.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

Niels

Se:https://www.ifro.ku.dk/fotos/media_library/foi/docs/publikationer/rapporter/eksterne_rapporter/ti_mio_tons_plan/bpl6

Side 11 og 12 samt kilderne der refereres til.

Sandjordene er de mindst foelsomme. Det er lerjordene som faar strukturproblemer (de "klasker" sammen) ifald kuldtofindholdet bliver for lavt. De sidste mange aar er kulstofindholdet steget paa de lette jorde, se f.eks Dexter indekset.

Nej! Nu må de høre op Hr. Felby.. Det er altså ikke rigtig..

Så må man da håbe de forskellen op til de 1,2 Twh ikke har udledt nævneværdi co2 på anlægget.

Niels

Sandjordene er de mindst foelsomme. Det er lerjordene som faar strukturproblemer (de "klasker" sammen) ifald kuldtofindholdet bliver for lavt. De sidste mange aar er kulstofindholdet steget paa de lette jorde, se f.eks Dexter indekset.

Men mon Niels Hansen nogensinde har gået på sådan en ?

@Jakob

Hvis du ellers kunne forstå det svar du lige har fået, så skal halvdelen af den danske landbrugsjord plantes til med efterafgrøder om efteråret, hvis du fjerner alt hvad fjernes kan, og det for at bevare en god tilstand i jorden. Det er lette sandjorde som er meget udsatte for netop forholdet med at fjerne alt for meget plantemateriale (halm) fra jorden, herunder at pumpe kulstoffer ud af gødningen/gyllen som sendes gennem et biogasanlæg.

Allan, Teknisk er det ikke svaert at lave flydende vraebdsler ved fermentering. Udfordringen er at faa god oekonomi. Isaer kapital- og biomasseomkostninger er hoeje. En af de ting som mangler er at faa restprodukterne (lignin) op i vaerdi.

Det er ikke kun i DK at vi satset paa fermenteringsvejen, det sker ogsaa i USA. Brasilien, Italien og Kina.

Der er lavet sammenlignende studier af forgasning og forgaering. Soeg f.eks paa IEA task 39, der boor du kunne finde en del materiale. Jeg ved der er en ny rapport/studie paa vej som samler den seneste viden op, men der gaar nok en maaneds tid foer det bliver offentligt.

Halm er ikke let at brænde af det ødelægger kedlerne.

Ja halm er fint til varme. Men når det skal op i temperatur så begynder det at give problemer grundet masse mængden.

Halm er også fint til elproduktion, og det er noget, vi i Danmark har ret godt styr på. Der står rundt omkring i landet en del halmfyrede kedler i størrelser op til lidt over 100 MW, som producerer damp ved mellem 520 og 540 gr. C. Dampen bruges til produktion af el.

540 gr. C er en ret typisk værdi for biomassefyrede kedler til elproduktion, så her har halmkedlerne ikke noget at være kede af. De anlæg, som jeg kender til, har kørt i mange år uden væsentlige korrosionsproblemer, når først den enkelte kedels børnesygdomme blev rettet.

På Avedøre er det også et problem at der skal køres mange lastbiler og bruges meget plads til opbevaring.

Ved almindelig landbrugsdrift f.eks hvede hvor halmen fjernes bliver ca. 30 % af biomassen tilbage i form af rødder og blade. Lades halmen tilbage er det ca. 50% af biomassen.
Hvorvidt det er tilstrækkeligt afhænger af jordtypen. Bruges der efterafgrøder vil der i langt de fleste tilfælde være en nettotilførsel af organisk materiale, også selvom halmen fjernes.

Tak ! Det er standardviden efter kun ganske få uger på en af vores udmærkede landbrugsskoler. Men mon Niels Hansen nogensinde har gået på sådan en ?

Claus Felby

Forgasning og efterfoelgende omdannelse af syngas til brændsler er endnu ikke lykkedes i stor skala for biomasse. Der er store udfordringer med især høje mængder af koks.

Ok - tak for svar.

Jeg læser dit svar som at produktion af flydende brændsler ved enten forgasning eller fermentering af halm er svært, og at begge teknologier kræver storskala og megen udvikling endnu før at de bliver kommercielt interessante. Men er der reelt nogen der har publiceret studier hvor man objektivt vurderer de to teknologiers potentiale op mod hinanden, herunder hvad der skal til for at komme i mål?

Når jeg betragter det på afstand ser det for mig ud til at vi har valgt at arbejde med enzymer og halm i Danmark fordi det er noget vi har og har forstand på (enzymer). Der er sikkert store eksportmuligheder i teknologi der kan anvendes til at producere alkohol på basis af restprodukter fra sukkerproduktion, så udviklingen af den teknologi er ikke irrelevant. Men er det virkelig den hurtigste og mest effektive vej til udnyttelse af halm?

Jeg tror landbruget klarer den opgave bedre end os.

Jeg tror landbruget klarer den opgave bedre end os.

Jeg glemte vist ordet vekseldrift. Men naturligvis skal man passe på jorden. Det var vist ikke det vi diskuterede. Du ville jo brænde halmen af, jeg ville lave ethanol af den. En god måde at gøre en jord mager på er ved at afgræsse den med kvæg, det er så en 3 måde at høste af kulstoffet på.
Husk at man pløjer rødderne ned.

vekseldrift: Med flere og flere store landbrugsbedrifter som specialisere med dyrehold og plantedrift er det ikke en reel mulighed i mange tilfælde.

Fuld indfasset med maksimal halm og biomasse til fjernvarmeværker og ethanol herunder at biogassen afgasses. Er den eneste kilde til plantemateriale de tilbageværende rødder. Og det er altså ikke nok. Så skal der dyrkes efterafgrøder om efteråret.

@Niels Kompost er vel ikke andet end enzym behandlet organisk affald. Om det sker i orme eller i en tank er vel ligegyldigt. Et biogas/ethanolanlæg leverer vel en form for kompost?

Ved almindelig landbrugsdrift f.eks hvede hvor halmen fjernes bliver ca. 30 % af biomassen tilbage i form af rødder og blade. Lades halmen tilbage er det ca. 50% af biomassen. Hvorvidt det er tilstrækkeligt afhænger af jordtypen. Bruges der efterafgrøder vil der i langt de fleste tilfælde være en nettotilførsel af organisk materiale, også selvom halmen fjernes.

@niels Jeg glemte vist ordet vekseldrift. Men naturligvis skal man passe på jorden. Det var vist ikke det vi diskuterede. Du ville jo brænde halmen af, jeg ville lave ethanol af den. En god måde at gøre en jord mager på er ved at afgræsse den med kvæg, det er så en 3 måde at høste af kulstoffet på. Husk at man pløjer rødderne ned.

Og hvorfor tror du at aske er værdiløst? Den indeholder uorganiske stoffer som planten skal bruge. Tror du det var for sjov landmændene brændte halmen før i tiden. Du får det til at lyde som om man vil fjerne se øverste 10 cm af jorden hvert år.

Ja man ønsker i sidste end at lave en asfaltplads som man har set i Holland som man er meget påpasselig med i Holland..

Nej aske er ikke værdiløs, der forskeligge grundstoffer og gødningsstoffer i, som jorden skal bruge.

Men det er en grundlæggende fejlslutning at tro at man kan fjerne alt plantemateriale år efter år og kun tilføre de gødningsstoffer og mineraler som jorden skal bruge og så co2 som kulstof via fotosyntese.

Hvad taler du om? Dit indlæg er jo det rene vrøvl. Der er da ingen marker der bliver pløjet ned, de bliver høstet og kornet bliver spist, halm bliver til strøelse, brændt, forgasset eller andet. Og hvorfor tror du at aske er værdiløst? Den indeholder uorganiske stoffer som planten skal bruge. Tror du det var for sjov landmændene brændte halmen før i tiden. Du får det til at lyde som om man vil fjerne se øverste 10 cm af jorden hvert år.
Og dit spørgsmål var hvor kulstoffer kommet fra, det kommer fra CO2, carbondioxid, kultveilte d.v.s. Kulstof og ilt bundet sammen. Planten bruger solenergien til at spalte disse 2 fra hinanden, hvorved der frigives ilt ( det skal vi være glade for) kulstoffet går til at opbygge veddet, et træ et et godt eksempel.
Ved afbrænding bruges der ilt til at frigøre den bundne solenergi ( varme og lys) rest CO2 og ikke brændbare stoffer, som træet har optaget under sin vækst.
Det eneste der ikke er i asken er kvælstof som kan optages fra luften via bakterier som lever i symbiose med planten. En klog landmand planter således planter der kan berige jorden med kvælstof.

En sund landbrugsjord skal ha' organiske planterester som regnorme og andet live i jorden kan behandle. Man kan ikke i en uendelighed fjerne alt plantemateriale fra jorden. Der skal tilbageføres planterester,

EN sund landbrugsjord som virker i samdrift med gylle eller møg-produktion på selve landbrugsbedriften får planterester, som passerer gennem dyrenes maver, tilbageført. Og det er lige præcis de planterester fra dyregødningen som fjernes i Biogasanlægget. Og netop de planterester som er af uvurderlig betydning sammen med halm og andre planterester for at dyrelivet i jorden kan bestå.

Man ønsker altså fremadrettet at fjerne mere og mere af de planterester fra jorden via en voldsom førøgelse af den halm som avles som skal fjernes og via biogasanlægget mm.

@Niels Hvad taler du om? Dit indlæg er jo det rene vrøvl. Der er da ingen marker der bliver pløjet ned, de bliver høstet og kornet bliver spist, halm bliver til strøelse, brændt, forgasset eller andet. Og hvorfor tror du at aske er værdiløst? Den indeholder uorganiske stoffer som planten skal bruge. Tror du det var for sjov landmændene brændte halmen før i tiden. Du får det til at lyde som om man vil fjerne se øverste 10 cm af jorden hvert år. Og dit spørgsmål var hvor kulstoffer kommet fra, det kommer fra CO2, carbondioxid, kultveilte d.v.s. Kulstof og ilt bundet sammen. Planten bruger solenergien til at spalte disse 2 fra hinanden, hvorved der frigives ilt ( det skal vi være glade for) kulstoffet går til at opbygge veddet, et træ et et godt eksempel. Ved afbrænding bruges der ilt til at frigøre den bundne solenergi ( varme og lys) rest CO2 og ikke brændbare stoffer, som træet har optaget under sin vækst. Det eneste der ikke er i asken er kvælstof som kan optages fra luften via bakterier som lever i symbiose med planten. En klog landmand planter således planter der kan berige jorden med kvælstof.

Ja Niels det kommer jo netop fra det vi alle vil af med CO2, tror du skal tilbage til folkeskolen og lære om fotosyntese igen. Den afgassede gylle/halm/biomasse/køkkenaffald, indeholder de råmaterialer som planter hved hjælp af sol og vand omdanner CO2 til biomasse, ( cellulose)

Og det mener du altså planten den er så dum at den afsætte al den opmagasinerede kulstof ned gennem roden til jorden. Nej alt kulstoffet som er opmagasineret i planten (fra fotosyntesen) ender henne i fjernvarmeværkets kedel og som co2 ude i skorstenen, og man kan returnere noget værdiløst aske. Eller som delvis fordøjet planterester i koens eller grisens mave og som planterester i gyllen eller møg, og når gyllen eller møget omsættes via biogasanlægget. Biogasanlægget som udtager det sidste kulstof/plantefiber. Kulstof som ender som bundet i metanet via biogasanlæggets proces.

Og igen har man drænet de sidste planterester for kulstof for at binde energien fra dette kulstof i metanet..

Hvem er det lige der skal tilbage på skolebænken?

@ Niels Ja Niels det kommer jo netop fra det vi alle vil af med CO2, tror du skal tilbage til folkeskolen og lære om fotosyntese igen. Den afgassede gylle/halm/biomasse/køkkenaffald, indeholder de råmaterialer som planter hved hjælp af sol og vand omdanner CO2 til biomasse, ( cellulose)

Det opnås bl.a. ved kende sine marker og med jævnlige intervaller lave analyser af jordens indhold.
Igen landmand vil på længere sigt, få noget ud af at "udpine" jorden.

I holland måller man indhold af organisk materiale og kulstoft i jorden, fordi man ved hvor uoprettelige konsekvenser det har at udpine jorden.. Jeg mener ikke gør det samme i danmark...

OG det opnås altså ved at fjerne alt fra jorden (og kører det hen på et fjernvarmeværk og brænde det af). Og de organiske forbindelser og kulholdige forbindelser som er i dyregødningen de fjernes resolut i biogasanlægget og en gold og nitratholdig væske køres ud på marken. Som i gødningsmæssig henseende er ganske udmærket for nu optager planten bedre gødningsværdien i den afgassede gylle.

Det opnås bl.a. ved kende sine marker og med jævnlige intervaller lave analyser af jordens indhold. Igen landmand vil på længere sigt, få noget ud af at "udpine" jorden. Det er faktisk et professionelt erhverv !

Afgasset gylle fra biogas er et særdeles godt tilskud til jordens kulstof,

Er du helt sikker på det! Det kulstof som findes i den producerede metan, hvor kommer det mon fra...

Jordbehandling og ordentlig jordstruktur kræver følelse og forståelse for den behandling du udsætter naturen for.

OG det opnås altså ved at fjerne alt fra jorden (og kører det hen på et fjernvarmeværk og brænde det af). Og de organiske forbindelser og kulholdige forbindelser som er i dyregødningen de fjernes resolut i biogasanlægget og en gold og nitratholdig væske køres ud på marken. Som i gødningsmæssig henseende er ganske udmærket for nu optager planten bedre gødningsværdien i den afgassede gylle.

Hvad mener Claus Felby om bare i et væk, at dræne landbrugsjorden for alt organisk materiale, først for halmen (og hertil kernen fra halmstrået), og så energifagrønder som majs mm. som ender i biogasanlægget og efter biogasprocessen drænes for alt organisk materiale og tilbageleveres som en 'steril' og livsforladt væske til landbrugsjorden. Eller det gylle som tilbageføres fra biogasanlægget til marken, det er mildest talt drænet for alt organisk materiale som regnorme og andet live i jorden kan 'leve af'. Det eneste jorden efterhånden får af organisk materiale, er hvis en fugl eller insekt skulle forvilde sig til at ende livet og lægge sig til at dø på marked. ALt andet fjernes med hård hånd....

Helt ærligt - Niels Har du nogen sinde arbejdet i landbruget ? Har du end haft en kolonihave ? For mig lader dine indlæg til at du har haft meget lidt erfaring med jordbehandling. Jordbehandling og ordentlig jordstruktur kræver følelse og forståelse for den behandling du udsætter naturen for. Sommetider kan der være tale om få timer for at ramme lige det rigtige tidspunkt for jordbehandling og deraf også håndteringen af organisk materiale

Generelt er den danske landbrugsjord i god tilstand hvad angår kulstoindholdet. De fede jorde på Sjælland/Lolland har et underskud mens der opbygges mere kulstof i jorden i store dele af Jylland. Med et ordentligt sædskifte er det muligt at høste både kerner og biomasse uden at jordens indhold falder.

Afgasset gylle fra biogas er et særdeles godt tilskud til jordens kulstof, da det er mindre nedbrydeligt. Næringsstofferne optages også bedre og dermed reduceres udvasknimgen

Forgasning og efterfoelgende omdannelse af syngas til brændsler er endnu ikke lykkedes i stor skala for biomasse. Der er store udfordringer med især høje mængder af koks. En af grundene er at lignin i biomassen danner termoradikaler som polymeriserer (danner koks) næsten øjeblikkeligt. De bedste reaultater er opnået med træ, mens f.eks halm er meget svært at anvende som feedstock i en BTL proces.</p>
<p>Forgassere er typisk meget store ifald de skal være omkostningseffektive. Ligesom de kræver et stort input af brint. Teknologien har mere end 100 år på bagen baseret på kul, men endnu mangler den sidste bid vej til at lave flydende brændsler fra biomasse i stor skala.
Er produktet derimod blot el, så fungerer forgassere fint også på biomasse.</p>
<p>Vedr. Virkningsgrader så pas på med kun at sammenligne joule. Det er energiydelser f.eks transport og ikke blot varme vi efterspørger. Virkningsgrader bør også sammenlignes på årsbasis, her har et kraft/varme værk en samlet virkningsgrad på ca. 65%, hvorfor mere avanceret anvendelse af biomassen som f.eks i Mårbjerg har en fordel

Hvad mener Claus Felby om bare i et væk, at dræne landbrugsjorden for alt organisk materiale, først for halmen (og hertil kernen fra halmstrået), og så energifagrønder som majs mm. som ender i biogasanlægget og efter biogasprocessen drænes for alt organisk materiale og tilbageleveres som en 'steril' og livsforladt væske til landbrugsjorden. Eller det gylle som tilbageføres fra biogasanlægget til marken, det er mildest talt drænet for alt organisk materiale som regnorme og andet live i jorden kan 'leve af'. Det eneste jorden efterhånden får af organisk materiale, er hvis en fugl eller insekt skulle forvilde sig til at ende livet og lægge sig til at dø på marked. ALt andet fjernes med hård hånd....

Den med en lønudgift på 4 kroner pr. liter, den er altså at stramme skruen lige rigeligt.

Prøv og se hvad der tilføres anlægget for at yde 50 mio M^3 gas og 80 mio l ethanel: vil årligt forarbejde 300.000 tons halm, 800.000 tons biomasse (til biogasproduktion) og 100.000 tons affald.

Det er jo enormt i forhold det som kommer ud af anlægget.

Det finder vi vist aldrig ud af, A-kraft laver jo baseload strøm, og det er jo Fy Fy ( i følge dig selv )

Så kunne det jo netop veksle med el-forbruget i nettet hvis reaktor i en driftssituation producerede damp til el-produktion og når der ikke var brug for el producerede reaktoren højtemperaturenergi til syntetisk benzin.

Altså ikke altødelæggende baseload...

Allan Forgasning og efterfoelgende omdannelse af syngas til brændsler er endnu ikke lykkedes i stor skala for biomasse. Der er store udfordringer med især høje mængder af koks. En af grundene er at lignin i biomassen danner termoradikaler som polymeriserer (danner koks) næsten øjeblikkeligt. De bedste reaultater er opnået med træ, mens f.eks halm er meget svært at anvende som feedstock i en BTL proces.

Forgassere er typisk meget store ifald de skal være omkostningseffektive. Ligesom de kræver et stort input af brint. Teknologien har mere end 100 år på bagen baseret på kul, men endnu mangler den sidste bid vej til at lave flydende brændsler fra biomasse i stor skala. Er produktet derimod blot el, så fungerer forgassere fint også på biomasse.

Vedr. Virkningsgrader så pas på med kun at sammenligne joule. Det er energiydelser f.eks transport og ikke blot varme vi efterspørger. Virkningsgrader bør også sammenlignes på årsbasis, her har et kraft/varme værk en samlet virkningsgrad på ca. 65%, hvorfor mere avanceret anvendelse af biomassen som f.eks i Mårbjerg har en fordel

Jeg er lægmand, så bær over med et måske dumt spørgsmål.

men hvorfor er vi danskere så forhippet på at koge et tørt restprodukt som halm og hælde ensymer på. Er det ikke mere enkelt at forgasse halmen og raffinere røggassen til gas/flydende brændsel?

Jeg kan forstå at man ikke forgasser et vådt restprodukt (f.eks. sukkerrør), men at kogning og enzymbehandling her er rentabelt. Men hvis udgangspunktet er tørt halm, hvorfor så ikke "bare" forgasse det?

@Niels Det finder vi vist aldrig ud af, A-kraft laver jo baseload strøm, og det er jo Fy Fy ( i følge dig selv )

73.000 M^3 ethanol produceret af 1000 mand til måske 300.000 kr pr år i løn. Alene lønudgiften er 4 kr pr liter. Denne energi skal så omsættes i en bil hvor op til 70 % af energien tabes inden baghjulet på bilen. HVordan mon det samlede energiregnskab ser ud i forhold til at halmen havde været brændt af i et kraftværk til el-produktion..

Når du begynder på dine hjemmelavede udregninger, så er det lige værd at huske detaljerne.

De 1.000 omtalte mand er inkl. aflede erhverv, og de 1.000 ekstra mand er altså ikke alle sammen på lønningslisten hos Maabjerg Bioenergy. Derimod aftager Maabjerg Energy Concept f.eks. affald fra f.eks. fødevareindustrien, og det laver effektivt affald til penge for producenterne af dette affald. Flere lokalevirksomheder får altså pludselig penge (eller flere penge) for deres industriaffald, og det gør disse virksomheders produktion mere profitabel.

Samtidig er det ikke kun etanol der bliver produceret. Maabjerg Energy concept til øge produktionen af biogas fra 21 til 50 millioner kubikmeter biogas. Samtidig vil en stor del blive opgraderet til VE-gas.

Den med en lønudgift på 4 kroner pr. liter, den er altså at stramme skruen lige rigeligt.

Hvad kan f.eks. sådan en atomreaktor I Olkiluoto-størrelse med en termisk effekt på 5 gw producere af syntetisk fuel pr år.

Der er brug for en Søren Lund til at forklare hvor jeg tager fejl.

Bevar os vel for flere halvstuderede røvere i disse debatter!

Vi kommer nok til at leve med at de der ved noget holder deres viden for sig selv for ikke at give den til konkurrenterne. Desværre medfører det måske også at beslutningstagerne ikke er godt nok klædt på når de beslutter sig for at støtte et projekt som Måbjerg.

For måske er et projekt i Danmark for lille og for dyrt - passer vort intensive landbrug til produktion af ethanol eller skulle sådan en produktion oppe i raffinaderistørrelse ikke snarere ligge i midtvestens store kornarealer i USA (hvad den vel i øvrigt også allerede gør)?

Det virker lidt som om nogen er kommet løbende bagefter og har sagt at sådan en må vi også have, og så i øvrigt har været gode til at skrive ansøgninger om støtte?

Ja halm er fint til varme. Men når det skal op i temperatur så begynder det at give problemer grundet masse mængden. På Avedøre er det også et problem at der skal køres mange lastbiler og bruges meget plads til opbevaring. De 1000 mand er næppe på værket selv, mon ikke det er med chauffører og andre afledte Jobs, formentlig noget der ses ved al biomasse. Ethanol har i øvrigt en meget højere salgsværdi end varme og strøm.

Der kører nu temmelig fjernvarmeværker på halm og de ville være rigtig mange flere hvis ikke de af hensyn til DONG og profeterne var blevet tvunget til gas. Halm kørt højst 10-15 km givende fossilfri varme i randområderne er alt for simpelt og der kommer ihvertfald ikke penge fra migogdigogvito via EF til DONG og NOVO. Der er brug for en Søren Lund til at forklare hvor jeg tager fejl.

Ciat: Projektet Maabjerg Energy Concept er planlagt til at stå færdig i 2017, og hvis planen holder stik, vil fabrikken kunne skabe 1250 job i anlægsfasen fra 2015-2017 og 1000 permanente job, når anlægget står klar.

Altså 1000 mand når anlægget står klart.

Halm er et fortrinligt brændsel og har nu i snart 20 år været brugt i de store kraftværker som Studstrup, Avedøre mf.

Sandt nok at ikke alt køre på el og varme men langt hoveddelen af landets energiforbrug på 180 Twh/år er netop energi til el og varme herunder procesenergi i industrien. Det havde nok været lidt smartere at omsætte halm ved en industri og erstatte kul, olie eller gas. .

Der kommer iøvrigt varme og gødning ud ved siden af.

Det er nu ikke ligefrem nogen effektiv energimaskine.

Niels nu et det jo ikke alt der kører på el og varme. Og måske skulle du læse lidt mere der står 1000 mand til opførelsen 400 til driften. Der kommer iøvrigt varme og gødning ud ved siden af. Halm er ikke let at brænde af det ødelægger kedlerne.

Niels nu et det jo ikke alt der kører på el og varme. Og måske skulle du læse lidt mere der står 1000 mand til opførelsen 400 til driften. Der kommer iøvrigt varme og gødning ud ved siden af. Halm er ikke let at brænde af det ødelægger kedlerne.

Derfor er det bedre at den bruges i køretøjer der udleder CO2. Derved speres vi for den CO2 som disse køretøjer ellers ville have udledt.

Input og Output fra anlægget se https://www.maabjergenergyconcept.dk/fakta.aspx

Bare 300.000 ton halm indeholder 1,2 Twh energi. Ethanol har en brændværdi på 25,3 Mj/kg og vel 20,5 Mj/l så indeholder de 73,000 M^3 ethanol 0,41 Twh.

Så må man da håbe de forskellen op til de 1,2 Twh ikke har udledt nævneværdi co2 på anlægget.

Projektet Maabjerg Energy Concept er planlagt til at stå færdig i 2017, og hvis planen holder stik, vil fabrikken kunne skabe 1250 job i anlægsfasen fra 2015-2017 og 1000 permanente job, når anlægget står klar.

73.000 M^3 ethanol produceret af 1000 mand til måske 300.000 kr pr år i løn. Alene lønudgiften er 4 kr pr liter. Denne energi skal så omsættes i en bil hvor op til 70 % af energien tabes inden baghjulet på bilen. HVordan mon det samlede energiregnskab ser ud i forhold til at halmen havde været brændt af i et kraftværk til el-produktion..

Ifølge pressemeddelelsen, så får et svensk projekt 1.5 milliarder DKK til 2G biogas...https://ec.europa.eu/clima/policies/lowcarbon/ner300/docs/c_2014_xxx_annex_en.pdf(side 5: SE BIOd Bio2G)

fra deres funding hjemmesidehttps://www.ner300.com/

Er der nogen, der kender de andre projekter og ved om der er noget interessant?

Derfor er det bedre at den bruges i køretøjer der udleder CO2. Derved speres vi for den CO2 som disse køretøjer ellers ville have udledt. Dette er så næppe den endelige løsning på CO2 problemet, men det er klart bedre end ingenting at gøre, og det sparer import af olie/respektiv forøger muligheden for eksport

Der har i flere ¨r været forsøgt "bare at afbrænde halmen i Ensted værket ved Aabenraa, men det viste sig at halmafbræn ding ikke bare at sætte en tændstik til. Halmen ødelægger ganske simpelthen kedlerne, og kedlerne er for dyre til den slags.

Så er det bedre at omdanne halmen til bioethanol.

80 millioner liter bioethanol på årsplan.

Det er vel ca. 200 tons pr. døgn. Der skal noget biomasse til.