Så er det officielt: 7. periode i det periodiske system er komplet
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så er det officielt: 7. periode i det periodiske system er komplet

De hidtil unavngivne grundstoffer i 7. række eller periode af det periodiske system skal nu have rigtige navne. Illustration: www.sciencenews.org

International Union of Pure and Applied Chemistry (IUPAC) har meddelt, at organisationen har verificeret opdagelsen af grundstofferne 113, 115, 117 og 118, som nu kan blive udstyret med rigtige navne og forkortelser.

'Den 7. periode i det periodiske system er nu komplet,' skriver IUPAC i en pressemeddelelse.

Det er det japanske Riken-laboratorium og Kosuke Morita, der bliver anerkendt for at have fremstillet grundstof nr. 113, og som dermed også får retten til at foreslå et navn for grundstoffet.

Læs også: Japanske forskere: Vi har vundet kampen om at fremstille grundstof 113

Kosuke Morita oplyser i en pressemeddelelse, at han nu vil gå i tænkeboks for at finde et passende navn til grundstof nr. 113. Det har tidligere forlydt, at tre navne har været i spil.

Japonium (efter Japan), rikenium (efter laboratoriet) og nishinanium efter den japanske fysiker Yoshio Nishina (1890-1951).

Nishina anses som grundlæggeren af den moderne fysik i Japan. Han var gæsteforsker ved Niels Bohrs institut i København i 1920’erne og lærte dansk under et længerevarende ophold.

Læs også: Japansk fysiker var 'Onkel Nishina' for Niels Bohrs børn

Grundstofferne 114 og 116 blev for fire år siden opkaldt efter henholdsvis det russiske Flerov-laboratorium, som på sin vis er opkaldt efter fysikeren Georgiy N. Flerov, og det amerikansk Lawrence Livermore laboratorium - som er opkaldt efter Ernest Lawrence, til ære for hvem grundstof nr. 103 lawrencium er opkaldt.

Det mundrette rikenium vil passe godt ind i den linje. På den anden side er de fleste af de kunstigt fremstillede grundstoffer i den tunge ende af det periodiske system opkaldt efter personer. Det taler til fordel for nishinanium.

Amerikanerne og russerne skal samarbejde om navneforslag

Retten til at foreslå navne til grundstofferne 115 og 117 går i fællesskab til det russiske Joint Institute for Nuclear Research i Dubna og til Lawrence Livermore National Laboratory og Oak Ridge Laboratory i USA.

Læs også: Svenske fysikere bekræfter eksistens af nyt grundstof

Læs også: Eksistensen af grundstof 117 endelig bekræftet

Langeveium efter Paul Langevin eller moscovium har været nævnt som muligheder for grundstof nr. 115.

Det er alene Joint Institute for Nuclear Research i Dubna og Lawrence Livermore National Laboratory, der skal komme med forslag til navn for grundstof nr. 118.

Læs også: Nu ER grundstof nr. 118 en realitet

IUPAC vil tjekke de foreslåede navne og de tilhørende tobogstavsforkortelser. De vil herefter blive sendt i offentlig høring, før IUPAC endeligt vil godkende navnene.

Grundstoffer kan navngives efter mytologiske koncepter, mineraler, steder eller lande, egenskaber eller videnskabsfolk. Nye retningslinjer for navngivning af grundstoffer er for tiden i høring.

Ud over de nævnte laboratorier i Japan, Rusland og USA er Tyskland med i forskningen vedrørende kunstigt fremstillede grundstofffer.

Før 114 og 116 fik deres navne, var det seneste grundstof, der fik navn, nr. 112, som IUPAC i 2010 navngav copernicum efter opfording fra GSI Helmholtzzentrums für Schwerionenforschung i Darmstadt i Tyskland, hvor det blev fremstillet første gang i 1996.

Alle disse steder søger man at skabe endnu tungere grundstoffer, hvoraf man formoder nogle kan have lang levetid i modsætning til grundstofferne nr. 112-118, der alle henfalder meget hurtigt.

Læs også: Turen går til Island of Stability

Alle de "nye" grundstoffer er IKKE blevet "discovered", opdaget, dvs. fundet i naturen. De er blevet fremstillet, laboratoriesyntetiseret. Kun få atomkerner, og med kort levetid. Så man "har" ikke en klump af dem, eller en væske eller gas af dem i en kolbe

  • 0
  • 2

Er "grundstof" ikke et stof der findes naturligt?
Vi taler om ting der er skabt kunstigt - dermed ikke sagt at de kan eksisterere, måske andre steder i universet.

Men er de naturlige?

Jeg er med på at "grund" er fordi det er de dele andre ting er lavet af, men ville der være en ide i en betegnelse for stoffer der ikke er naturlige?
Fx 118 eksisterer ikke ret længe. Måske kan vi endag skabe 200, men ville man kunne bruge det til noget?

  • 0
  • 1

118 er sikker lige så naturligt som alle andre, bare meget kortlivet.

Alle tunge grundstoffer kommer sandsynligvis fra supernova eksplosioner, og 118 dannes sikkert lige som alle andre i en supernova. Men pga. den korte halveringstid kan vi ikke længere finde det.

  • 2
  • 2

Så længe de ikke finder på at kalde et af dem unobtanium, hvilket var det imaginære grundstof de fæle forretningsmænd var ude efter i filmen Avatar. Det var så tåkrummende, nærmest pinligt at høre på. Uanset hvor svære de end måtte være at fremstille.

  • 0
  • 0

Halveringstiden er under 2 millisekunder.

Ja, halveringstiden.
For det første, bliver der vel skabt så store mængder, at der er noget tilbage efter flere millisekunder.
For det andet, er området hvor syntesen foregår nok, nogle lyssekunder i udbredelse.
For det tredje, er der sikkert henfaldsprodukter, som burde kunne registreres.

  • Well! Det var bare en tanke.... :-)
  • 1
  • 0

Ja, halveringstiden.
For det første, bliver der vel skabt så store mængder, at der er noget tilbage efter flere millisekunder.

Hvis vi regner med en halveringstid på 2 millisekunder:
Efter 20 millisekunder er der ca. 1/1000 tilbage.
Efter 40 millisekunder er der ca. 1/1000.000 tilbage.
Efter 60 millisekunder er der ca. 1/1000.000.000 tilbage.
Efter 80 millisekunder er der ca. 1/1000.000.000.000 tilbage.
Osv.

For det andet, er området hvor syntesen foregår nok, nogle lyssekunder i udbredelse.

Korrekt, men når vi opdager supernovaen er der nok gået mere end bare nogle få sekunder, og syntese perioden er forbi (det ved vi fra neutrino detektorer). Selve syntesen af tunge grundstoffer er meget energikrævende, og de dannes derfor kun i meget små mængder i forhold til de lette (op til jern).

For det tredje, er der sikkert henfaldsprodukter, som burde kunne registreres.

Det er tænkeligt.

  • 2
  • 2

Selve syntesen af tunge grundstoffer er meget energikrævende, og de dannes derfor kun i meget små mængder i forhold til de lette (op til jern).

Det er fordi alle grundstoffer op til jern, er dannet i stjernen før den bliver supernova.
Tungere end jern dannes i de sekunder supernovaeksplosionen varer.

(det ved vi fra neutrino detektorer)

Fra neutrinodetektorer? Er du sikker på det, Peter?
Så vidt jeg ved, er de få neutrinoer detekteret fra SN1987A de eneste som har kunnet påvises, at stamme fra objekter uden for Solsystemet.

  • 1
  • 0

Der er hidtil kun fremstillet 3(!) atomer af grundstof nr. 118, så ingen har kunnet verificere, at det er en ædelgas. Men elektronstrukturen i atomet indikerer utvetydigt, at det BØR være en ædelgas.

  • 1
  • 0

Det er fordi alle grundstoffer op til jern, er dannet i stjernen før den bliver supernova.

I en kæmpestjernes kerne ja, men eksplosionen antænder fusion i de ydre lag også, og her er der ikke dannet jern forud.

En supernova af type Ia starter som en hvid dværg. Den får pga. overførsel af brint fra en nabostjerne en masse større end Chandra Sekar grænsen (ca. 1,4 solmasse) og eksploderer når grænsen overskrides. Den hvide dværg har ikke haft masse nok til at danne jern før eksplosionen (den blev en hvid dværg fordi fusionen døde ud), men tunge grundstoffer inkl. jern dannes når den eksploderer.

  • 2
  • 2