Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Så meget vil gratis overfart på Storebælt koste staten

Storebæltsbroen åbnede i 1998. Illustration: A. Hartung.

Skal det være gratis at krydse Storebæltsbroen, så betyder det et hul i statskassen på 28,9 milliarder kroner.

Det oplyser transportminister Trine Bramsen i et svar til Folketinget

I dag går pengene fra afgiften på Storebæltsbroen blandt andet til at betale af på gælden for byggeriet af broen. Det statsejede selskab Storebælt A/S har en gæld på 19,1 milliarder kroner, som staten skal betale, hvis broafgiften blev fjernet.

Gælden er imidlertid kun en del af de samlede statslige udgifter på 28,9 milliarder. Storebæltsbroen skal nemlig også betale 9,8 milliarder kroner i udbytteforpligtelse til staten. Pengene går til forskellige politiske aftaler. Eksempelvis er der afsat 8 milliarder kroner til at medfinansiere den store infrastrukturaftale, Infrastrukturplan 2035, fra 2021.

Udover det tocifrede milliardbeløb vil staten også skulle betale for den daglige drift af Storebæltsbroen. Vedligeholdelse af broen koster årligt et sted mellem 300 og 500 millioner kroner.

Nej til borgerforslag

Debatten om broafgiften blussede op tidligere på året, da et borgerforslag om at afskaffe afgiften opnåede 50.000 stemmer.

Dermed skal forslaget til afstemning i Folketinget senere på året. Allerede nu står det dog klart, at der ikke er politisk opbakning til forslaget på Christiansborg. Ifølge Altinget er det nemlig kun Ny Borgerlige, der har erklæret sig som støtter af at fjerne afgiften.

»Vi er bundet af de aftaler, vi har lavet med de andre partier. Vi har med fuldstændigt åbne øjne sørget for, at vi finansierer fremtidige infrastrukturprojekter med penge fra Storebæltsbroen,« siger Socialdemokratiets transportordfører, Thomas Jensen, til mediet.

Broafgiften og Kattegatforbindelsen

Oprindeligt ville Storebæltsbroen have tilbagebetalt sin gæld i 2022, men datoen er blevet udskudt til 2034, fordi broafgiften gennem tiden også er blevet brugt til at finansiere byggeri af andre infrastrukturprojekter.

Ifølge Altinget vil hverken Socialdemokratiet eller Venstre udelukke, at broafgiften også i fremtiden skal finansiere nye infrastrukturprojekter. Dermed kan der altså være lange udsigter til, at broen bliver gratis at benytte.

Eksempelvis er det ikke urealistisk, at afgiften kan ende med at medfinansiere en fremtidig Kattegatforbindelse. Som Ingeniøren tidligere har beskrevet, har Sund og Bælt allerede regnet på, hvad det vil betyde for økonomien i projektet, hvis der bliver overført midler fra Storebæltsbroen. Beregningerne tyder på, at pengene fra Storebælt kan gøre det muligt at afbetale en forbindelse med både motorvej og jernbane på 40 år, uden yderligere tilskud fra staten.

På nuværende tidspunkt er der ikke taget nogen konkret beslutning om hverken linjeføring eller finansiering af Kattegatforbindelsen.

Storebæltsbroen kunne i 2021 fremvise et overskud på 2,4 milliarder kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... at køre over Storebæltsbroen. Man skulle ellers tro at det blev gratis når gælden på broen er betalt. Men det er klart at hvis man ind i mellem bruger pengene til noget andet end at betale gæld med, så tager det længere tid. Det kan (måske) godt undre mig lidt, at det ikke er forbudt at bruge pengene til noget andet end at betale broens gæld med. Men på den anden side set, så hvis det giver ny / bedre infrastruktur, som man ikke direkte skal betale noget til, så er måske fint nok. På den anden side set er det jo ikke alle, der kører over broen, og for dem der gør, kan der være stor forskel på hvor ofte de gør det. Der kan godt gå år mellem at jeg kører over den og andre år gør jeg det oftere. Det afhænger jo af forskellige ting.

  • 23
  • 5

Storebæltsforliget fra 1986 siger, at når broen er betalt skal aftaleparterne mødes, og diskutere fortsat brugerbetaling. Forligspartierne har senere truffet beslutning om, at broen skal pålægges gæld for andre infrastrukturprojekter.

Det kan man mene om, hvad man vil. Men det er hverken forkert, udemokratisk eller forligsbrud.

  • 37
  • 5

I følge denne undersøgelse bidrager Storebælt til samfundsøkonomien med 379 mia over de første 50 år. https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/TRU... Hvis det blev gjort gratis at passere ville trafikken og dermed broens bidrag til samfundsøkonomien stige.

Det er denne stigning der bør holdes op mod de mangelnde indtægter.

Hvis Kattegat er en god idé, vil den betale sig selv som Storebælt gør det, så det er ikke nødvendigt at overføre penge.

  • 19
  • 8

Hvis brug af Storebæltsbroen bliver gratis, så forsvinder det økonomiske grundlag for diverse færgeforbindelser ud til Sjælland. Sverige vil fortsat sende gods via Storebælt og ikke Fehmarn.

  • 16
  • 3

Vejene imellem danske byer er frit tilgængelige, også dem der er bygget på pæle. Undtagens imellem Nyborg og Korsør. Og i ministerens data mangler oplysning om alle de milliarder Folketinget allerede har trukket ud af broens økonomi, hvorfor gælden er kunstigt høj. Om galt skulle være, kan der ikke moralsk forsvares andet end at den ekstra store vedligeholdelsesudgift pr. km pålægges brugerne, altså en 30-40 kr pr passage. Men også det vil være en forfordeling af de trafikanter der har brug for netop denne vejstrækning. Den var ALDRIG gået i Hovededstadsområdet. Politikerne forsøgte sig imellem Frederikssund og Hornsherred, men lykkeligvis stod borgerne sammen om boykotten indtil fornuften indfandt sig. Hvornår indfinder den politiske fornuft sig på Storebælt ?

  • 24
  • 22

Sådan lidt pseudoagtig over at man nu ikke kan gøre broturen gratis.

Frem til 2009 da VK besluttede at bruge penge fra Storebælt til andre områder- så ville vi snart have kunnet køre gratis over Storebælt.

Men den oprindelige aftale løb politikerne fra.

Nu mener man så ikke at man kan løbe fra de senere indgåede aftaler.

Det er jo blot politik. Hvis man virkelig ville kunne man godt. Og betaling til de rederier som frem til 2009 måtte tro at deres lukrative forretning nok stoppede i 2023 - ja har de krav på noget?

  • 18
  • 2

Det kan godt være, at der ligger et forlig i 86, men jeg husker tydeligt debatten fra før.

Da hed det sig i floromvundne fraser dengang, at broen ville blive at betragte som al anden infrastruktur. Altså gebyrfri.

Som fynbo har jeg aldrig forstået, hvorfor jeg skal betale ekstra for at komme til Djævleøen.

  • 19
  • 10

Jeg glædede mig til at man kunne komme til kaffe en eftermiddag hos venner på Fyn. Jeg ved hvad det kostede at besøge syge forældre der boede på Fyn når man kom fra Sjælland. Broafgiften skal væk og det vil styrke sammenhængskraften i Danmark.

Man kunne lægge en årlig motorvejsafgift på alle, der benyttede motorveje. Også for turister. Bare lavere. Det oplevede jeg i Schweitz. Et klistermærke i vinduet. De 20 km motorvej mellem Fyn og Sjælland ville så bare være en del af vejnettet og det vil fremme Fyn's integration i Danmark,

  • 24
  • 4

Hvis det blev gjort gratis at passere ville trafikken og dermed broens bidrag til samfundsøkonomien stige.

Det er for simpelt at stille det sådan op.

Dit argumet er, at hvis mobilitet bliver billigere, øger det samfundsværdien. I sig selv korrekt, men der tilføres også øgede omkostninger til forurening, tidsspild, slitage, trængsel og så videre. De negative følger skal regnes med, hvis du vil lave en analyse af samfundsgevinsten.

Nu elsker jeg jo metro. Men desværre har metroen en tendens til at tiltrække mange mennesker som før ville gå, tage bussen, cykle eller slet ikke rejse (ny trafik). Meget få bilister vælger metro frem for bilen, selv hvis de får muligheden. Det gør, at metroer ikke helt har den miljø- og samfundsgevinst vi måtte ønske. For letbaner er det endnu værre. Ligeledes kan er gratis Storebæltsbro tiltrække en masse fritidsrejsende og ny trafik, men meget få nye pendlere, som primært vælger arbejdsplads efter andre kriterier end prisen for at pendle (løn, arbejdsvilkår, kollegaer etc.). Så får det ikke stor samfundsgevinst, måske endda negativ hvis for eksempel en masse fritidsrejsende holder i vejen for pendlerne kan komme frem.

  • 21
  • 5

Storebæltbroen Oprindelig pris (1998): 21,4 mia Nuværende gæld: 19,1 mia Det er ikke meget afbetaling, der er sket på det lån over 24 år.

Og prisen for at køre over er som andre har nævnt ikke et nulsumsspil som det aldrig er for offentlig infrastruktur.

  • 15
  • 2

Man skulle ellers tro at det blev gratis når gælden på broen er betalt

Gratis er et både forkert og ladet udtryk, da sådanne gratis ydelser i Danmark jo består i, at de er betalt gennem vores fælles samfund. Denne skæve vinkling starter ud i overskriftens CEPOS-tankegang om gratis overfart på Storebælt - hvilket lige så dumt åbenbart skulle medføre, at fraværet af betaling ville koste staten penge.

Den fortsatte indtjening på de store broer er politisk bestemt, og staten kan mere korrekt beskrevet miste denne indtægt ved at træffe en anden beslutning. Dette koster ikke staten penge, heller ikke at jeg tager en gratis gåtur på mit lokale fortorv. Det er en naturlig og indlysende del af vor "kontrakt" med staten. For som samfund har vi fælles glæde af at kunne komme rundt i landet på bedste vis.

Af hensyn til klima og forurening ville det være mest samfundsøkonomisk, om så mange som praktisk muligt deltes mere om transporten, og derfor fandt sammen i tog, busser og flextrafik. Lige den del funker fortsat ikke så optimalt, da statens tænkemaskiner sætter langt højere pris på spildtid i privatbil, end i tog. Derfor bliver der lagt "gratis" asfalt ud, mens penge til togskinner betragtes som en udgift...

Samt åbenbart bilrejse på de store broer, hvor et bredt politisk flertal fortsat vil malke brokunderne. For mig er det helt OK, ikke mindst da det vel giver Molslinjen en konkurrencefordel, da antallet af færger fra mit hjørne af verden nok ville formindskes, hvis turen over Storebælt blev "gratis".

  • 14
  • 4

I min optik bør de store broer samles i en organisation som står for opførelse og vedligehold - og med fælles økonomi.

I artiklen er der over hovedet ikke tænkt vedligehold. HVIS man gør broen gratis vil det det betyde at politikerne ikke sparer op til vedligehold. Derfor giver det langt mere mening af lade det statslige broselskab hvile i sig selv - eller sælge hele opgave til PFA / ATP / Nordea - eller hvem der nu har lyst.

...men det skal ikke være gratis at bruge broerne!

  • 9
  • 9

Når man køber en vare så betaler man varens pris, og ikke for alt muligt andet. Det ville derfor være korrekt at prisen for broen var i størrelsesorden som vedligeholdelsesudgiften plus en mindre opsparing til en ny bro til udskiftning om 100 år.

Udgiften til en ny bro, vil sandsynligvis nemt være 1/3 af den udgift, vi har betalt indtil nu for afdrag på den gamle.

Vedligeholdelsen vil stige, efterhånden som broen bliver ældre, og der bør sættes ekstra af til vedligeholdelse, i forhold til den nuværende udgift.

Den nuværende gæld skal først afdrages.

Broen vil altid koste penge - gratis er ikke en mulighed. Jeg tror, at den bedste løsning er brugerbetaling som nu, men måske kan den reduceres lidt.

Skal vi have andre broer i landet, vil en gratis bro sandsynligvis ødelægge økonomien for nye.

  • 10
  • 8

Gælden kunne have været betalt for længe siden, men pengene blev brugt til noget andet. Når først borgerne er blevet vænnet til at betale bliver det UTROLIG svært for politikere at undvære pengene.

I Frederikssund blev broen stort set boykottet, og det blev klart at Staten alligevel på et tidspunkt skulle til lommerne for at dække de lånegarantier som var givet.

  • 18
  • 1

Man skulle da tro, at tyngdepunktet på et skib ligger lige præcis på vandlinien, da et skib vel fortrænger samme vægt vand, som hele skibet vejer - eller hvad?

Nu slår min hjerne krøller..

Findes der mon en beskrivende figur/tegning et sted, der forklarer sammenhænget? :)

  • 1
  • 17

nu, er det jo vores bro, derfor er det op til os, at afgører. hvad,som er bedst. hvis borgerne ønsker,det skal være gratis, så må det være gratis. jeg tror broen næppe var bygget. hvis betalingen,blev udlagt, som det,det så er blevet,en ekstra skat. alle afgifter,

må man antage bruges på at forbedrere borgernes forhold.

problemet er når pengene først går ind i husholdningsbudge., er de svære at trække ud, når gælden er betalt, må det derfor være gratis,at køre over den. det skal ikke,være et argument for, at skære ned på andet. i starten, var det historien med frisk mælk. færger skal også vedligeholdes, som så meget andet. hvad ville, man ellers ha gjort uden den? hvis nu regnestykket fik, lidt klima model ind over, hvordan ser sagen ud med færger der tøffer over bæltet. kontra el-biler og el-tog.

  • 0
  • 8

Hr Vægelsindet; vor ærede medkommentator, har "kvantestemt" på dette udmærkede indlæg. Eller også er det en glitch i Drupal CMS?

JO, artiklen nævner faktisk at bedligholdelse årligt løber op i 500-900 mio kr.

Vedligeholdelse af broen koster årligt et sted mellem 300 og 500 millioner kroner.

Hvis man køber andre varer er der ingen, der undre sig over at man betaler mere end produktionsudgifter:

  • afskrivning af produktionsanlæg
  • overskud til ejerne
  • R&D til nye prod.
  • osv, osv

Til de fynboer, der skal betale for at komme til "djævleøen":

I betaler også for at komme i Tivoli, adgangsafgift, ligesom vi sjælenere må betale for at komme af "djævleøen".

Jeg er klart fristet over evne her. Så find selv på flere "landsdels"-afgifter!

  • 7
  • 2

Til de fynboer, der skal betale for at komme til "djævleøen":

Mon ikke prisen vil være mindst ligeså høj, hvis Storebæltsforbindelsen var privat? Jeg syntes ikke, at 194 kr. er specielt dyr for en tur, og 234 kroner, hvis man tager en tur over, og retur samme dag. Fynboer, kan evt. vælge en citybil (Mercedes Smart og Toyota iQ) eller en motorcykel. Så koster det kun 121 kroner, for en tur- retur billet samme dag. Det vil næppe bliver billigere hvis storebælt var privat eje uden staten havde spyttet penge i. Nu kan vi glæde os over, at overskudet går til noget, der ellers skulle betales via skatten eller afgifter. Og en tur over storebælt, er dermed et bidrag, til et godt formål.

  • 10
  • 14

Af hensyn til klima og forurening

hvis nu regnestykket fik, lidt klima model ind over

Hørt! Det vil vil have mere af skal være billigere:

gå, tage bussen, cykle eller slet ikke rejse (ny trafik).

I stedet for at gøre broen gratis for almindelige biler og øge miljø- og klimabelastningen, så bør man gøre broen gratis for tog og nul-emissions køretøjer, herunder biler og busser på el og brint. I overgangsperioden til generel nulemission, kan køretøjer med udfasningsteknologi fortsat betale bropenge til broen er helt betalt.

  • 6
  • 5

Jeg underskrev borgerforslaget i håbet om, at det vil være et opråb til Folketinget om at have en mere fair pris for at benytte Storebæltsbroen.

Jeg ved godt, at nul kroner heller ikke er den korrekte pris. De må såmænd godt holde prisen på det nuværende niveau, såfremt beløbet går til at afbetale gælden, og ikke til at hælde i statskassen og financiere Sund&Bælts øvrige narrestreger.

  • 10
  • 4

I artiklen er der over hovedet ikke tænkt vedligehold. HVIS man gør broen gratis vil det det betyde at politikerne ikke sparer op til vedligehold. Derfor giver det langt mere mening af lade det statslige broselskab hvile i sig selv - eller sælge hele opgave til PFA / ATP / Nordea - eller hvem der nu har lyst.

...men det skal ikke være gratis at bruge broerne!

Det må så også gælde div motorveje, hvad skal det koste at overtage Korsør-Slagelse-Ringsted-Køge stykket, eller Køge -Rødby, de er i dag "gratis" men koster stadig vedligeholdelse.

Hvis logikken skal holde så skal det koste dyrt at bevæge sig ned på motorvejen, eller krydse under eller over bro på tværs af motorvejen, det er jo dyre anlæg der skal vedligeholdes.

Tror ikke du har tænkt på konsekvensern af at sælge det sidste infrastruktur til nyrige Kinesere, Oligarker der i tide har flyttet deres formuer, eller kapitalfonde.

  • 10
  • 5

Jeg ved godt, at nul kroner heller ikke er den korrekte pris.

Helt enig, prisen skal sættes så lavt at det ikke som nu hæmmer sammenhængskraften unødigt, men ikke så lavt at det vil tiltrække kørsel en omvej over Fyn i stedet for færgen til Århus eller en ekstra omvej på 165km hvis der ikke sigtes på Rødby når vi kommer sydfra og destinationen er Sjælland, ellers skal Femern prisen også sættes tilsvarende lavere.

Ejerskabet skal være under statens kontrol, og afgiften politisk bestemt.

  • 5
  • 0

Jeg mener at have læst, at der i EU ikke må vrides midler ud af infrastruktur brugere, i større omfang end omkostningerne der er ved afskrivninger, drift og vedligeholdelse. Det virker også helt rimeligt, at EU ikke medfinancierer pengemaskiner i medlemslandene. Men det er måske blevet ændret?

  • 6
  • 1

Det vil være samfundsgavnligt, hvis dem der bruger broen meget, betaler mindre for det. Hvis man fx kører 4 ture over broen på en måned, så er resten af turene fribilletter.

Det vil ikke have nogen betydning for mig selv direkte, da jeg max kører over 3 gange om året. Men den samfundsmæssige gevindst ved mobnilitet, vil jeg indirekte få glæde af.

Er der flertal for at det skal være gratis for alle at køre over, så er jeg med på den.

I øvrigt bliver det aldrig helt gratis at køre over broen, med mindre man da stjæler sit brændstof. Min største transportudgift er de 100 km på Sjælland, sammen med 200 km på den anden side, så selv med en gratis bro koster det en del.

  • 4
  • 6

Eneste årsag til at Storebæltsbroen ikke bliver gældfri i år, er et statsligt tyveri af Storebæltbroens penge. Broen bliver brugt som en malkeko til at finansiere færger og infrastrukturprojekter, ting der ret beset intet har med Broen at gøre. Alle andre veje, broer og tunnelser i Kongeriget betales over skattebilletten. Brugerne af Storbæltsbroen, dvs. bilisterne og DSBs kunder, har betalt broen ud i år, så den gæld der hidrører fra det statslige tyveri mener jeg staten selv bør hænge på, og det staten også sagtens: Den kan udstede statsobligationer og så betale Storebæltsbroen ud, så den bliver gældfri i år som den ville have været, hvis i ikke staten havde stukket snablen i Broens kasse. Mht. færger der finansieres af Broen, så kan staten finansiere dem, såfremt de mener der er rimeligt at støtte. Med vedligeholdelsen af Broen vil så i fremtiden ikke anerledes end med alle andre veje, broer og tunneler, hvor kommuner og staten betaler, hermed bliver Broen en almindelig del af den infrastruktur, der finansieres over skattebilletten. Bilister og DSBs brugere skal ikke betale broen flere gange.

  • 8
  • 8

Pt. havde Storebæltsbroen været betalt adskellige gange, hvis ikke at den skulle financere andre infrastruktur projekter. Bl.a. underskudet på Øresundsbroen. Hvorfor skal Sjællendere/Fynboer betale for at Københavnerne kan komme billigt til Sverige. Eller div. motorvejsbyggerier der intet har med Storebælt at gøre....? Man kunne jo lige så godt brandbeskatte rødhårede, som Storebælt. Det er jo ikke ting der har noget at gøre med hindanden Men faktum er, at prisen aldrig bliver sat ned, for så kommer det til at øge underskudet på Femern forbindelsen, og ødelægge økonomien i en Kattegat forbindelse. Noget som Storebælt sikkert også kommer til at betale for

  • 7
  • 8

Man kunne på samme måde regne på hvad det koster at motorvejene er gratis!

Samfundsøkonomi er mærkelig idet det meget ofte minder om matadorpenge/fugle på taget. Udgifter og indtægter er ikke rigtige penge ud og ind af kassen, eller det er helt andre gevinster og omkostninger der regnes med.

  • 11
  • 1

Pt. havde Storebæltsbroen været betalt adskellige gange, hvis ikke at den skulle financere andre infrastruktur projekter. Bl.a. underskudet på Øresundsbroen.

Øresund og Storebælt er kun sambeskattet, så overskud kan modregnes i underskud. På lagt sigt så betyder det ikke noget. Og Øresund giver overskud nu. For sambeskatningen inden for Sund og Bælt flytter ikke midler fra det ene projekt til det andet. Det samme gælder Femern-forbindelsen, som også lagt ind i Sund og Bælt.

  • 8
  • 1

Fynboer, kan evt. vælge en citybil (Mercedes Smart og Toyota iQ) eller en motorcykel. Så koster det kun 121 kroner, for en tur- retur billet samme dag.

ja, 121 kroner + leje af køretøj under 3 meter, så bliver det lige så dyrt som at tage den alm. bil, tilbuddet gælder vel fortsat kun i den manuelle bane, ellers fuld pris.

Man skal have stort behov før det kan betale sig at købe en ekstra bil kun til det.

Hvor meget koster de ekstra installationer som kun er sat op for administration?

Bred kørebane frem mod betalings anlæg, glasbure bomme, lamper, betalingssystemer til kreditkort og bonner, brobizz, ansatte og administration af ansatte m.m.

Unanset om selve brobizz er brugerbetalt så er det stadig en omkostning der skyldes administrationen af betalingen.

  • 2
  • 2

Som følge at favoriseringen af privatkørsel, er den offentlige transports brug blevet minimiseret. I en grad så det nu er nødvendigt at have bil udenfor tættere bebyggelse, idet det for mange steder IKKE er muligt at entre offentlig transport. Ta´ ansvar for hvad du slipper ud.

  • 3
  • 1

Derfor - stem på partier med holdninger der matcher det, de aftaler inde på tinget! Fantastisk med brugerbetaling så vi kan få store infrastruktur projekter i søen - knap så fantastisk at de så derefter skal finansiere minkskandaler, manglende udbud i SSI omkring corona osv. osv. - hold nu tingene bare en smule adskilt så os skatteydere har en chance for at se, hvor pengene ender… Er da fedt at vide, at såfremt Storebæltsbroen havde overholdt oprindelige aftaler, så havde den være betalt af i indeværende år… som i nul gæld!

  • 5
  • 3

Vi betaler skat og moms, og pengene bliver brugt til alt muligt i finansloven. Men når der betales benzin-, vægt- og registreringsafgift - så er det nærliggende for bilisterne at forvente, at provenuet går til vejnet og broer. Og når vi betaler for at køre over en bro (som erstatter en færge) er der en umiddelbar logik i at pengene kun skal gå til afdrag, afskrivning og vedligeholdelse. For det kan udregnes! Men det er ikke mere logiske, end hvis en dreng brækker sit ben i skolen, så skal skolen betale gipsbenet. Og dog: Vi har jo bestemt at læger og sygehuse betales af fælleskassen. Faktisk vælger vi i høj grad politikere ud fra hvor de vil opkræve penge og hvor de vil uddele dem.

  • 4
  • 3

Det kostede 38 milliader at bygge broen. Broen har genneret 58 milliader i intægter. Broen har bl.a. bidraget til for udvidelsen af jernbanenettet mellem Ringsted og København. Udvidelsen af E20 over Fyn. Hillerød og Øresundsmotorveje, og en ekstra Limfjors forbindelse. Samlet bidrag for ovenstående 19,3 milliarder. Broens gæld; 18 milliarder. Er vi enige om at hvis ikke Storebælt havde betalt 19,3 milliarder. Så havde den været gældfri ? https://www.tv2fyn.dk/nyborg/overblik-det-...

https://www.information.dk/debat/2019/03/a...

  • 5
  • 2

Man kunne på samme måde regne på hvad det koster at motorvejene er gratis!

Samfundsøkonomi er mærkelig idet det meget ofte minder om matadorpenge/fugle på taget. Udgifter og indtægter er ikke rigtige penge ud og ind af kassen, eller det er helt andre gevinster og omkostninger der regnes med.

Måske burde samfundets penge fungere mere som almindelige penge. Vi bør betale for de ulemper en vare giver på salgstidspunktet, og de samfundsudgifter at varen giver, skal lægges på varen som afgift. Vi bør betale sygehus regningen, og tandlægeregningen, ved at der lægges afgifter på de varer, som medfører sygdommene (f.eksKOL, lungekræft og velfærdssygdomme mv.), og huller i tænderne, således tandlægen er gratis. Vi bør betale for renovation og affald, på det tidspunkt, vi køber varerne der smides ud, således renovation er gratis. Vi bør betale for rejsen over storebælt ud fra udgiften som er ved det, inklussiv vedligeholdelse, og opsparing til at udvide i fremtiden, eller bygge en ny bro, på grund af at den gamle ikke kan klare så meget trafik. Human service, f.eks. kontanthjælp, plejehjem osv. hører under "gode formål", og betales af skatten. Skat, er et beløb, der sættes af efter vores indtægt og formue, og som vi er forpligtet til, at betale for udgifter til et godt formål. Det kan også være forskning i sygdomme, sygehuse, at give fattige børn uddannelse (forstået folkeskolen) mv.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten