Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Så meget koster en barsel på lønkontoen

Den seneste analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd fra Ingeniørforeningen, IDA viser, at barsel, større ledighed og mindre erhvervserfaring overvejende er forklaringen på, hvorfor foreningens kvindelige medlemmer fortsat tjener mindre end deres mandlige kollegaer.

Tjek de nyeste ingeniørjob på Jobfinder

Analysen afslører, at de kvindelige medlemmer i gennemsnit tjener 4,1 procent mindre end mændene. Et tal, der kun har rykket sig ganske lidt siden 2014, hvor en lignende analyse af lønstatistikken for IDAs medlemmer viste, at forskellen lå på 4,3 procent.

Barsel koster anciennitet

I den seneste analyse har IDA forsøgt at finde forklaringen på lønforskellen ved at taget højde for klassiske parametre som anciennitet, uddannelse, branche og bopæl.

IDA er herefter kommer frem til, at den overvejende årsag til lønforskellen mellem kønnene er kvinders tab af erhvervserfaring, mens de er fraværende fra arbejdsmarkedet i forbindelse med fødsel.

‘I den udstrækning at kvinder har mere fravær i forbindelse med børnefødsler end mænd, kan det betyde, at de har mindre relevant erhvervserfaring, selvom de er kandidater fra samme årgang,’ hedder det i analysen fra IDA.

Lønstatistikken viser nemlig, at der er en markant stigende løn i takt med stigende uddannelsesanciennitet. Men at uddannelsesanciennitet ikke nødvendigvis kan sidestilles med erhvervserfaring. År med relevant erhvervserfaring vægtes med andre ord højere end uddannelsesanciennitet, når der skal forhandles løn.

Det er en faktor, der ligeledes spiller ind, når vi snakker ledighed generelt. For her viser det sig, at mens kvinderne i december 2015 havde en ledighed på 2,6 procent, lå ledigheden hos deres mandlige kolleger på kun 1,9 procent. Kvinderne taber altså også i kapløbet om erhvervserfaring, når de ikke er på barsel.

Samme billede hos SFI og DJØF

Hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) tegner lignende analyser fra 2013 det samme billede. Den korrigerede lønforskel ligger i disse undersøgelser mellem fire og syv procent, og udviklingen er stort set uændret, hvis man kigger 5 år tilbage.

En anden vigtig detalje i IDAs analyse er, at 13 procent flere mænd end kvinder i alderen fra 50 til 69 har deltaget i undersøgelsen. Det er vigtigt, fordi det typisk er hos de ældste lønmodtagere man finder både den største erhvervserfaring og den største uddannelsesanciennitet. Hvilket også kommer til udtryk ved, at der er flere mænd end kvinder i lederstillinger, der har svaret på undersøgelsen.

Bed om mere

Ud fra rapporten anbefaler IDA, at kriterierne for at opnå løntillæg fremadrettet udarbejdes på en måde, så kvinder på barsel også kommer i betragtning. Samtidig opfordrer foreningen til, at der tages udgangspunkt i, hvad mændene tjener, når kvinderne skal forhandle løn.

Og så skal kvinderne vænne sig til ved lønforhandlingerne at bede om mere, end de forventer at få, skriver IDA i sin anbefalinger i forbindelse med analysen.

Hvis man ser bort fra analysens forbehold for anciennitet, uddannelse, branche, bopæl med videre og kigger på den faktiske forskel i den løn, der i dag udbetales til medlemmerne hos Ingeniørforeningen, så har mændene i gennemsnit 8,6 procent mere i lønningsposen hver måned end kvinderne, svarende til 4.696 kroner.

FOKUS:
IDA indbyder onsdag den 20 april alle medlemmer til arrangementet Kvinder der styrker. Et arrangement hovedsageligt for kvinder med fokus på fremtidens kompetencer og karrieremuligheder med udnævnelse af Agnes og Betzy-prisen 2016.