Så meget havvind installerede Europa i 2014
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så meget havvind installerede Europa i 2014

Udbygningen af Europas havvindmølleparker fortsætter. Den samlede effekt for Europa er nu oppe på 7.343 MW med en produktionsevne på 27 TWh, viser seneste opgørelse fra vindbranchens europæiske lobbyorganisation EWEA (The European Wind Energy Association).

Den totale kapacitet er nået efter et halvår i 2014, hvor 781 nye megawatt er blevet koblet på de europæiske elnet. Heraf er det Storbritannien, der har været allerflittigst til at få rejst havmøllerne.

Ifølge opgørelsen fra EWEA har britterne rejst 147 møller med en samlet kapacitet på 532 MW.
Herefter følger Belgien med 141 MW fordelt på 47 møller og dernæst Tyskland, der har opført 108 MW.

Illustration: EWEA

Selvom de mange nye megawatt vil glæde tilhængerne af vindenergi, kunne første halvår af 2014 dog ikke måle sig med samme periode i 2013, hvor der blev installeret hele 1045 MW.

Samtidig er det værd at bemærke at stort set alle møllerne er produceret af enten Siemens eller Vestas. Her var Siemens dog den største af leverandørerne med 176 møller. Den eneste mølle opstillet på hav, som ikke stammer fra en af de to vindgiganter, er en testmølle fra Samsung på 7 MW.

Ifølge EWEA skulle der fortsat være 16 nye havmølleparker på vej og under opførelse. De vil i alt give en europæisk udbygning på 4,9 GW, så på trods af nedgangen ift. sidste år, har de europæiske regeringer altså ikke mistet modet på at satse på havvind.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Synes lidt artiklen mangler at sætte tallene i forhold til den samlede produktion af el i Europa.

27 TWh udgør 0.8% af Europas samlede produktion på 3346 TWh [2012, EU kommisionen]

  • 11
  • 3

Bare ved at genåbne et par tyske kernekraftværker kan vi helt erstatte alle europas vindmøller. Brokdorf, som jeg har besøgt, producerede på sine bedste år 13 TWh.

  • 14
  • 15

@ Jesper Ørsted. Ifølge European Wind Energy Association var der i EU i februar 2014 installeret 117,3 GW vindkaft. Barsebäck-kernekraftværket havde en kapacitet på 1200 MW el, da begge reaktorer var aktive. Der skal dermed 97,75 kernekraftværker af Barsebäcks størrelse til at modsvare EU vindkraftkapacitet.

Den samlede kapacitet i EU i slutningen af 2013 vil på et normalt år producere 257 TWh. Ifølge dit produktionstal for Brokdorf svarer det til knap 20 af sådanne kernekraftværker.

http://www.ewea.org/statistics/european/

  • 13
  • 5

Bare ved at genåbne et par tyske kernekraftværker kan vi helt erstatte alle europas vindmøller. Brokdorf, som jeg har besøgt, producerede på sine bedste år 13 TWh.

Bemærk at dette kun er statistik for havvindmøller. Jeg åbnede lige rapporten og der står følgende citat fra en anden rapporten fra slutningen af 2013 angående alle vindmøller:

The wind power capacity installed by the end of 2013 would, in a normal wind year, produce 257 TWh of electricity, enough to cover 8% of the EU’s electricity consumption - up from 7% the year before.

Med andre ord udgør havvindmøllernes elproduktion lidt over 10% af den samlede produktion fra vindmøller.

  • 7
  • 0

Uanset hvor meget vindkraft man investerer i og sætter op, så kan man kun lukke få af de eksisterende kraftværker. Der sker blot det, at deres årlige produktion går ned, men de er nødvendige når vinden ikke blæser. Yderligere så kræver det en stor udbygning af overførselskapaciteten. Det er omkostninger man ikke hører så meget om, når vindkraften prises, og de udgifter er formodentlig større end det der spares i brændstof når vinden blæser. Der er jo en årsag til at el-priserne stiger, trods al den lyksalige og næsten gratis vindkraft.

  • 8
  • 17

@ Jesper Lett Godt nok var det dumt at lukke Barsebäck, men det var to meget små reaktorer. I dag er kapaciteten på et kernekraftværk omkring 1500 MW Derudover bliver det som sædvanligt fejet ind under gulvtæppet at ydelsen fra vindkraft, på trods af det fine navn ”vedvarende”, er meget ustabil og i bedste fald har en rådighedsfaktor på 50 %, der for Europa som helhed er nærmere de 30 % Og så: Hvad vil det koste?

  • 3
  • 14

anset hvor meget vindkraft man investerer i og sætter op, så kan man kun lukke få af de eksisterende kraftværker. Der sker blot det, at deres årlige produktion går ned, men de er nødvendige når vinden ikke blæser. Yderligere så kræver det en stor udbygning af overførselskapaciteten. Det er omkostninger man ikke hører så meget om, når vindkraften prises, og de udgifter er formodentlig større end det der spares i brændstof når vinden blæser. Der er jo en årsag til at el-priserne stiger, trods al den lyksalige og næsten gratis vindkraft.

Det er da meget vaerre, naar TSOerne er ude af stand til at holde transmissionen koerende. Saa betaler forbrugerne baade for at vinden blaeser forbi virkningsloese moeller og for erstatnigsproduktionen. Senest set fra Tyskland, hvor molleejerne kan ende med at faa op mod 90% af normal feed in takst i kompensation for at TSOens HVDC ikke virker ved Bard1 parken. TSOen skal betale, men da de netop har et ansvar der skal opretholdes, saa havner regningen paa de alm. nettaariffer. Det tjener hverken forbrugerne eller miljoeet. De eneste der tjener er moelleejerne der har vaeret kloge nok til at fraskrive sig ansvar for at stroemmen overhovedet kan leveres til forbrugerne.

20 kernekraftvaerker er en fin erstatning for det stoettecirkus. De kan ogsaa levere fjernvarme og dermed hoeste miljoegevinster der ligger ud over moellernes ustabile produktion.

  • 5
  • 14

Nedenfor oplyses vindmølleydelserne for Danmark, Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, UK og Irland i 2013.

Europa vindmølleydelser i 2013: Middel 17,56 GW Maks 54,42 GW Min 1,80 GW

Danske havvindmøller i 2013: Middel 468 MW Maks 1232 MW Min 0 MW

Vindmøllelobbyen skylder os nu som før at forklare, hvor den grønne strøm skal komme fra, når det ikke blæser.

Skulle der blandt læserne være mennesker der ønsker grundigere oplysning, tillader jeg mig at henvise til: www.Vindkraft i Danmark og Europa 2013-REO

Og i øvrigt også

http://www.reo.dk/images/files/Dansk%20ene...

  • 3
  • 16

På kort sig biomasse og vandkraft. På længere sigt brint. Det står alt sammen i de fire rapporter der er udgivet om emnet, så nej, der er ikke nogen lobby der skylder at fortælle om det.

Vandkraft fungerer daarligt som vindbackup. Martsmaaned er garanti for lav vindroduktion paa vores egne. Vinteren er garanti for stor variation af produktionen paa vores egne. Det harmonerer utroligt daarligt med vandmagasiner der hverken kan dimensioneres efter moellernes vinterproduktion eller sikres mod toerloeb i senvinteren eller det vindfattige foraar.

  • 3
  • 19

Vindmøllelobbyen skylder os nu som før at forklare, hvor den grønne strøm skal komme fra, når det ikke blæser.

Det er besynderligt, at man fokuserer udelukkende på vindkraft, når en fungerende model for vedvarende energi skal være en kombination af vind-, sol og evt. bølgekraft, og batterier til langtidslagring.

Hvorfor batterier? Nu har vi set flere modeller for langtidslagring af vindmøllestrøm, bl.a. mekaniske løsninger, men i sidste ende vil en batteribaseret løsning kræve mindst vedligeholdelse, samt kan fungere i et økosystem af brugte batterier fra elbiler.

Der vil snart ske en voldsom stigning i produktionen af batterier til stationære enheder. Tesla vil med deres batterifabrik producere 15 GWh kapacitet om året udelukkende til stationære enheder på mellem 5 og 400 kWh til private hjem og til industribrug, og det er de samme batterier som sidder i deres biler.

Kontrol og styring af op- og afladning er også forlængst et løst problem.

Der sker også en forbedring i kapaciteten af batterier uden ændring af formfaktor, så det bliver gradvist mere økonomisk og mindre pladskrævende at lave opgraderinger af eksisterende faciliteter. Det kan man ikke så nemt med mekaniske løsninger.

Jeg tror på sin vis, det er et langt mindre problem at holde styr på nogle hundrede GWh batterier end nogle atomkraftværker.

  • 8
  • 2

Batterier forudsætter stadig VE. Som du kan læse, så rækker mølleopsætningen ikke. Ifølge IPCC så er dette ikke en gangbar løsning.

  • 2
  • 5

Batterier forudsætter stadig VE. Som du kan læse, så rækker mølleopsætningen ikke. Ifølge IPCC så er dette ikke en gangbar løsning.

  • 0
  • 3

Med hvor stor samlet kapacitetsfaktor ? ;o)

Hvis jeg nu havde undladt, at oplyse både om kapacitet og produktionen, men kun havde oplyst om produktionen, som jeg angav til 257 TWh, ville du så have hæftet dig ved mit budskab?

Budskabet var at det kræver 20 og ikke 2 Brokdorf-kraftværker at producere den elektricitet, som EU's samlede vindmøllepark producerer.

Egentligt ville dit spørgsmål til kapacitetsfaktoren have været mere relevant, hvis jeg havde tilbageholdt det ene af de to tal man skal bruge for at udregne den, f.eks. den samlede kapacitet, som det lader til at folk er sure over, men som jo blot er en serviceoplysning.

Installeret kapacitet: 117,3 GW

Normalproduktion af installeret kapacitet: 257 TWh.

Kapacitetsfaktor: (257 TWh/(117,3 GW x 365 x 24 h)) x 100% = 25,011%

  • 12
  • 0

@Jesper:

Jeg synes min efterlysning af kapacitetsfaktor giver (nogen) mening - i og med du starter med at slynge "97.75 Barsebäck værker" ud ;o) (selv om du senere retter det ned til "20 Brokdorf'er")

Fakta er jo, at al Europas vindkraft i virkeligheden kan lukke meget få "traditionelle" kraftværker, da Europa (ofte) ligger i samme vindområde, hvorfor meget mindre end de gennemsnitlige ca. 25% ofte er forekommende. Så indtil vi bliver bedre til storage, vil dette problem blot vokse.

Tro mig, jeg er ikke (fanatisk) modstander af vindkraft, blot pragmatiker ;o)

mvh Flemming

  • 3
  • 4

Vandkraft fungerer daarligt som vindbackup. Martsmaaned er garanti for lav vindroduktion paa vores egne. Vinteren er garanti for stor variation af produktionen paa vores egne. Det harmonerer utroligt daarligt med vandmagasiner der hverken kan dimensioneres efter moellernes vinterproduktion eller sikres mod toerloeb i senvinteren eller det vindfattige foraar.

I sidste måned var det den lave produktion i februar du gik efter, i denne måned er det så marts... Forstod du slet ikke hvorfor det var uden betydning at en enkelt måned eller to var med lav produktion, når bare der er tilnærmelsesvis samme produktion hen over vinteren??? Har du skiftet fra februar til marts fordi du opdagede at der kun er 28 dage i februar mod 31 i marts??? Eller er marts en være måned end februar, siden du nu skifter??? Venter du til næste måned med at kritiserer den lave produktion i april måned???

Det virker snart som en religiøst betinget modstand mod alt andet end a-kraft :)

  • 8
  • 2

Derudover bliver det som sædvanligt fejet ind under gulvtæppet at ydelsen fra vindkraft, på trods af det fine navn ”vedvarende”, er meget ustabil og i bedste fald har en rådighedsfaktor på 50 %, der for Europa som helhed er nærmere de 30 %

Det nævnes aldrig at Atomkraft producerer konstant for måske 90 % af tiden og så falder det ud og skal vedligeholdes mm.

Men i store dele af produktionstiden skal produktionen enten skaffes af vejen, når forbruget i el-nettet er vigende eller andre produktionskapaciteter skal stå parat til at yde den nødvendige effekt som forbruget i el-nettet behøver når det er stort.

Det der heller aldrig nævens er udbygningen af el-nettet ved atomkraftløsningen hvis denne løsning skal erstatte betydelige energimængder til opvarme af boligmassen. Mølleløsningen kan aftage overproduktionen fra møllerne lokalt og producerer varme som gemmes i vand og den strøm som kan aftages i nettet sendes ud i nettet som ikke behøves at forstærkes.

  • 9
  • 1

Du trænger vist til at læse det hele igen Michael. Længder af månederne er uden betydning. Feb måneder har store variationer med store udfald nogle år. Marts måned har færrest udfald men en garanteret lav produktion hvert år. Læs Søren Lunds link til vindindustriens egne tal.

  • 1
  • 5

Ja. IPCCs AR4 RCP2.6 model. Et scenario der beskriver hvad der skal til at holde klimaet som vi nogenlunde kender det. Dansk enegang med VE fremfor lav emission er et udtryk for erhverv fremfor klima.

  • 3
  • 0

@Lars Andersen

IPCCs AR4 RCP2.6 model

Den rapport er fra 2007? Tallene de benytter kan senest være fra 2006. Et tidspunkt hvor der internationalt var meget lidt vindmølle-kapacitet, næsten ingen sol-PV og mikroskopisk brug af hav-vind. Den rapport trænger til en opdatering, indtil da er det ikke relevant.

  • 6
  • 0

Ja. IPCCs AR4 RCP2.6 model. Et scenario der beskriver hvad der skal til at holde klimaet som vi nogenlunde kender det. Dansk enegang med VE fremfor lav emission er et udtryk for erhverv fremfor klima.

Op imod 90 % af strømproduktionen i Frankrig kommer fra atomkraft eller Hydro, hertil skal man betænke at frankrig modsat Danmark ikke har et så stort varmebehov i vinterhalvåret.

Se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Fra http://www.globalis.dk/Lande/Frankrig/(sho...

JO ikke sådan en overvældende fordel i forhold til et bedre co2aftryk for Frankrig.

Og Atomkraftløsningen tilbyder ikke yderligere co2-reduktion inden for varmeekstoren. Snarere tværtimod hvis atomkraftværkerne erstatter kraftvarmeværker som yder fjernvarme. Fordi atomkraftløsningen tilbyder ikke den ekstra el-kapacitet der skal til i vinterhalvåret for at forsyne boligmasse med el til opvarmning.

Så hvis man vælger atomkraftløsningen så har man reelt afskåret sig fra at udfase den olie og gas som opvarmer boligmassen.

  • 4
  • 2

Lars Andersen, Jeg har ligesom Michael Rangaard bemærket, at det ikke længere er februar, men marts ... æh april måned som du mener er kritisk for vandbeholdningen i de norske reservoirer. Lad os lade det ligge.

Sagen er, at du simpelthen tager fejl eller taler imod bedre vidende, når du frejdigt hævder, at vandkraft fungerer dårligt som vindkraft-backup.

Lad mig minde om, at Søren Lund (i en langvarig debat for nyligt om en bestemt bog) i en kommentar skrev, at svenskerne har opdaget, at de ved at erstatte deres atomkraft med vindkraft kan forlænge lagerkapaciteten i deres vandkraftmagasiner. Det må der være noget om, eftersom at Sveriges vindkraftproduktion er øget fra 250 GWh i januar 2010, 1214 i februar 2014 (og 1585 i dec. 2013).

Lad mig tilføje, at også Norge har fundet ud af egen vindkraft kan bruges til at forøge nytten af deres vandkraftmagasiner. Den norske vindkraftproduktion er øget fra 94 GWh i januar 2010 til 245 i februar 2014 (og 299 i dec. 2013). Dertil kommer, at Norge, i modsætning til Sverige, har ’pumped storage’, hvor man i visse perioder bruger ’billig strøm’ til at pumpe store vandmængder fra et nedre reservoir til et øvre reservoir.

Der bruges strøm til denne oppumpning i alle årets måneder, men den finder navnlig sted fra maj til juli/aug. Dette strømforbrug er betragteligt, idet det svarer til knap halvdelen af netto-elimporten fra Danmark i 2010 og 2012, og to gange som så meget som netto-eleksporten til Danmark i 2011 og 2013.

  • 8
  • 1

Richard, der er ganske rigtigt sket meget siden 2006. CO2 ppm er steget, og nu viser havmølleopstillingen sig at vige på trods af massive PSO-tilskud.

Har du andre budskaber end at vi misser RCP2.6 ved fumle med VE?

  • 2
  • 3

Mads,

Er du uenig med vindindustrien i at feb måned varierer meget år for år?

Er du uenig med vindindustrien i at apr måned varierer meget lidt, men altid er lav?

  • 0
  • 4

Anders N.C., lige min ord: Hvem er vi. Og ja, Karsten H er bestemt ikke opdateret.

Her er en ny henvisning til en interessant rapport, som et par kvikke folk på SINTEF har lavet: http://large.stanford.edu/courses/2012/ph2...

Her bringes de tre første afsnit i konklusionen:

"It is not clear how great the demand for balance power in Europe and Scandinavia will be in the future, but there is definitely a need to balance generation and consumption on time scales ranging from minutes to weeks. An increased proportion of wind and solar power generation will probably create new demands and new market potential for Norwegian hydroelectricity.

Our studies show that it will probably be technically feasible to increase the design power output of Norwegian hydroelectric power stations by 20,000 MW without using new regulated reservoirs or exceeding the current stipulations with regard to highest and lowest regulated water levels (HRWL and LRWL). The main scenario which has been considered consists of twelve new power stations in Southern Norway with a combined power output of 11,200 MW (cf. Table 3.1). It is envisaged that these power stations would be constructed with new tunnels to an upstream reservoir and for downstream outflow into a reservoir, a fjord or the sea. Five of the power plants are pumped storage power stations with a combined output of 5,200 MW, while the remainder are hydro storage power stations with a combined output of 6,000 MW, all but one of which discharge into a fjord or the sea.

None of the selected power stations with increased design power output will result in water level variations exceeding 14 cm per hour in affected upstream or downstream reservoirs. For most upstream reservoirs, it will take 2-4 weeks of continuous power generation before the reservoir is drawn down from HRWL to LRWL, although in many cases there will be stricter restrictions related to a downstream reservoir. For the two largest reservoirs (Blåsjø and Møsvatn), it will take 10 and 7 weeks when power output from the two reservoirs is increased by 2,800 MW and 1,000 MW, respectively. It is assumed that the operation of existing power stations will remain unaffected."

Med andre ord: Der er teknisk potentiale for levering af mere balancekraft til kontinentet og UK. Om det også er rentabelt, er der helt sikkert gæve mennesker, som kigger nærmere på. Det vil vise sig om, at de norske myndigheder er indstillet på at bakse evt. ansøgninger fra Statkraft igennem. Der vil nok opstå lokal modstand af forskellig slags, fordi de to forbundne reservoirer vil blive påvirket, både fysisk (øget kanterosion) og biologisk. Men det kan jo blive en del af prisen for, at man i andre lande kan stræbe efter at få CO2-fri elproduktion uden atomkraft.

  • 1
  • 1

Lars, jeg har ikke kigget på data fra 'Vindkraftindustrien', men fra Energistyrelsens el-månedsstatistik, jan 2000- maj 2014. Jeg har ikke - og har ikke ledt efter - data om udviklingen i den installerede effekt, som er steget og det samme har produktionen, måned for måned, alt andet lige.

Derfor er det faktisk sin sag, dvs. misvisende at sammenligne middeltal M og spredning s (eller skævhedskoefficient= s/M) af vindkraftproduktionen i den ene, den anden eller den tredje måned.

Med dette forbehold kan jeg sige følgende:

middelproduktionen er højst i januar, dec. er nr. 2, marts nr. 3, og februar nr. 4. 'Skævheden' er størst i jan (0,48), nr. 2 er dec.(0,46), nr. 3 er februar (0,45) og nr. 4 er april. (0,43).

Hvis man kigger på udviklingen i månedsproduktionen, vil jeg sige, at følgende måneder skiller sig ud fra de øvrige måneder 'med samme navn': Produktionen var ekstraordinært lav i januar 2001, februar 2003, april 2000, 2001 og 2002 samt april 2008 og 2009. Produktionen i marts har derimod udviklet sig uden nævneværdige drop i den betragtede periode, jan 2000-maj 2014.

Med andre ord: Hvis man endelig skal tale om, at vindkraftproduktionen i en måned skiller sig ud, så er det ikke marts, men muligvis april. Men det gør jo ikke nogen forskel. Det er lige meget, hvornår man vha. oppumpning erstatter en vis del af det vand, som 'man allerede har lavet strøm af én gang'. Det er også lige meget, hvornår man holder vand tilbage i reservoiret, dvs. sparer på vandet til tider med højere priser på at eksportere strømmen ved enten at importere ’billig’ overskudsstrøm fra danske vindmøller eller ved at bruge noget af sin egen vindkraftproduktion.

  • 0
  • 1

Re: Pumped storage Anders N.C., lige min ord: Hvem er vi. Og ja, Karsten H er bestemt ikke opdateret.

Her er en ny henvisning til en interessant rapport, som et par kvikke folk på SINTEF har lavet: http://large.stanford.edu/courses/2012/ph2...

@ Mads Torben - du kan have ret; men skal vi ikke blive enige om, at når vi taler "Pumped-storage" så taler vi om de effekter som pumperne kan smide op i de øvre reservoir igen, og ikke det som tilstrømmende vand er i stand til at afgive.

  • 0
  • 0

Med andre ord: Der er teknisk potentiale for levering af mere balancekraft til kontinentet og UK. Om det også er rentabelt, er der helt sikkert gæve mennesker, som kigger nærmere på. Det vil vise sig om, at de norske myndigheder er indstillet på at bakse evt. ansøgninger fra Statkraft igennem. Der vil nok opstå lokal modstand af forskellig slags, fordi de to forbundne reservoirer vil blive påvirket, både fysisk (øget kanterosion) og biologisk. Men det kan jo blive en del af prisen for, at man i andre lande kan stræbe efter at få CO2-fri elproduktion uden atomkraft.

Man kan installerer endog rigtig meget mere vindkraft og mindske behovet for nordisk balanace-regulering hvis bare disse enorme baceloadenheder i det nordeuropæiske forsyningsområde de lukker ned og lader brændslerne blive i bunken/tanken.

Det må da være lidt oplagt, at afholde sig fra at bruge pumped-storage, så længe navnlig atom- og kulkraftværker afsætter strøm til de nordeuropæiske el-markeder.

  • 1
  • 2

"Vi" er os her i forummett, og hvis du fulgte dine egne links til vejs ende, ville du finde ud af, at pumpedelen på Saurdal er 3 x 2,2 Mw = 6,6 Mw

http://no.wikipedia.org/wiki/Ulla-F%C3%B8r...

Hvor svært er det så at komme med et link til den relevante tråd?

Prøv at læse linket igen. De 3 x 2,2 MW du taler om er Hjorteland pumpestasjon.

Jeg er blevet klogere på Saurdal Det har en pumpekapacitet på 2 x 160 MW. Ikke 640 MW som jeg oprindeligt sagde, men vi er allerede over et par hundrede - og som du har vist med ovenstående link er det ikke det eneste de har i Norge.

  • 0
  • 0

Det er ret bemærkelsesværdigt hvis man omkring de forliggende produktionstal fra Markedsdata på energinet.dk fordobler mølleproduktionen time for time for data et år tilbage, så vil hele 19,5 Twh af de 25,2 Twh møllerne så producere ha' sammenfald time for time med det aktuelle forbrug i nettet og kun 5,7 Twh af møllernes produktion lægger uden for forbruget i nettet.

Se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Det samlede forbrug over det forgangne år er 31,1 Twh så 63 % af produktionen fra møllerne kunne finde en forbruger i det danske forsyningsnet.

  • 0
  • 2

Fair nok.

Jeg fandt endelig en kilde på den samlede installerede pumpekrafteffekt i Norge i 2008: 1486 MW

Stadig ikke meget i forhold til den samlede vandkrafteffekt, men dog noget over de 100 MW nævnt.

  • 2
  • 0

Karsten, SINTEF-holdet har kigget på 12 nye kraftværker, med en samlet installeret effect på 11.2 GW. Fem af disse værker antages at være ‘pumped storage’ med samlet installeret effect på 5.2 GW (abstract). I disse værker regnes med den samme effekt til production og pumpning (side 8).

Man satser på eller overvejer ihvertfald at reducere benyttelsestiden til 2000 timer* ved at installere mere effekt (side 6) end man har overvejet i tidligere studier, fordi det skønnes at have høj værdi i det fremtidige elmarked at kunne tilbyde hurtig balancekraft på tidsskalaer, der strækker fra minutter til uger (side 83).

  • Det er vigtigt, eftersom strømningshastigheden ved pumping antages at være 80% af hastigheden, når den samme vandmængde løber nedad. Det betyder, at det vil tage 20% længere at pumpe en bestemt vandmængde end at lave strøm af det (side 8).
  • 0
  • 0

@Jesper,

Den samlede kapacitet i EU i slutningen af 2013 vil på et normalt år producere 257 TWh. Ifølge dit produktionstal for Brokdorf svarer det til knap 20 af sådanne kernekraftværker.

- du regner forkert og blander MW og TWh sammen - det vil en fysiklærer ikke godtage.

Tyske KK-reaktorer har en lastfaktor på ca. 90% - landbaserede vindmøller ligger på 20-25% Det største problem med vindmøller er da ellers velkendt - at de ikke producerer strøm i vindstille perioder. Ser man bort fra det, så skal der ca. 3 gange mere MW til for samme vindmølleproduktion.

  • 2
  • 4

Så meget havvind installerede Europa i 2014

  • lyder overskriften, men vi er jo blot halvvejs inde i 2014!(?). Brødteksten oplyser da også:

Den totale kapacitet er nået efter et halvår i 2014, hvor 781 nye megawatt er blevet koblet på de europæiske elnet

  • og det gælder vel stadig, at 'ingen kender dagen, før værtshusene har lukket!'? :)
  • 1
  • 1

Niels,

Som du nok har bemærket, så sælges Arabelle-turbinen til samtlige eksport-PWR i 1100MW-klassen. Til Baltic er der bestilt 1100MWe+300MWt. Du mangler at opdatere dine forudsætninger.

Møller kan ikke erstatte de store termiske effekter krævet ved centrale fjernvarmeaftagere. Der skal en termisk effekt til, og i de krævede størrelser er der kun kernekraft der kan levere på en bære dygtig måde.

  • 2
  • 0

@Niels Der skal lige så mange GW som der er termiske værker nu. Men varmeforsyningen kan baseres på de samme forudsætninger som ved et vindmølle senario, baseload med Biobrændsel backup til de koldeste dage, vind og hydro til peak og varmelagring.

  • 1
  • 0

Niels,

Det er KUN dig der siger 10 stk. Fordelen stopper ved N antal reaktorer. Du har endnu ikke medtaget dette i dine forudsætninger. N=3 er et godt sted at regne. Med 90% kapacitetsfaktor.

  • 1
  • 0

Der skal lige så mange GW som der er termiske værker nu. Men varmeforsyningen kan baseres på de samme forudsætninger som ved et vindmølle senario, baseload med Biobrændsel backup til de koldeste dage, vind og hydro til peak og varmelagring.

Se side 14 http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

Der er 7 gw centrale værker.

Tror der bliver god badevand i Odense fjord om sommeren hvis a-værket skal erstatte det nuværende kul-værk, når de 12 - 1500 Mw kondensateffekt skal ud i fjorden, når byen ikke aftager fjernvarme se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

  • 0
  • 1

Lars, jeg kan se, at du bliver ved med at ville tale vindpotentialer, her og der. Jeg vil hellere kigge på, hvor meget strøm der rent faktisk bliver produceret af de møller, som nu engang er stillet op, her og der, herunder hvordan det ser ud med lastfaktoren, dels i denne samme måned, dels fra år til år.

Jeg har nu kombineret udviklingen i vindkraftproduktionen med info, fra Energistyrelsens Statistik 2011, om udviklingen i vindkraftkapaciteten (til og med 2012). Det viser det sig, at januar har den højeste middellastfaktor (33%, 2000-14), dec. nr. 2 (30%, 2000-13), feb. nr. 3 (29.1%, 2000-14), og nov. nr. 4 (2000-13). Det er også januar, som er mest skævt fordelt, mens feb . er nr. 2, dec. nr. 3, og april nr. 4.

Den gennemsnitlige årlige lastfaktor er steget fra 20% i 2000 til 27% i 2013 (29% i 2012). Den gennemsnitlige lastfaktor for de første 5 måneder af 2014 (jan-maj) ligger på 37%, men den vil blive trukket ned (mod 30%), når vi kommer ind i de traditionelt vind-fattige sommermåneder.

  • 0
  • 0

Det er KUN dig der siger 10 stk. Fordelen stopper ved N antal reaktorer. Du har endnu ikke medtaget dette i dine forudsætninger. N=3 er et godt sted at regne. Med 90% kapacitetsfaktor.

I et kraftvarmebasseret energisystem som det Danske: Det er selvfølgelig klart, hvis du kan lave forholdsvis små anlæg, hvor anlæggene yder fjernvarme til byerne, så gør det a-løsningen langt bedre, end et stort atomkraftværk som kun yder strøm og så måske lige fjernvarme til den nærliggende by som kan aftage varmen.

  • 0
  • 1

Gennemsnit betyder intet. Det et fakta at vindkraft ofte svigter i hele fed måned hvor,forbruget er højt, og aldrig leverer ved april måned, hvor vandmagasinerne er lavest. Sådan blæser vinden, og det er strid modvind for vind-vand scenarioet. Du sminker en vindgris med regnearkskunst.

  • 4
  • 5

Gennemsnit betyder intet. Det et fakta at vindkraft ofte svigter i hele fed måned hvor,forbruget er højt, og aldrig leverer ved april måned, hvor vandmagasinerne er lavest. Sådan blæser vinden, og det er strid modvind for vind-vand scenarioet. Du sminker en vindgris med regnearkskunst.

Du har aldrig forstået sammenhængen...

Vandstanden skal være lav i April måned, så al den smeltevand der kommer, kan optages og ikke ledes uden om generatorerne... Den skal selvfølgelig ikke være kritisk lav, men dem der styre vandkraftværkerne ved udmærket godt at de ikke får meget hjælp fra vindmøllerne i april måned.

til gængæld siger statistikken at hvis februar og/eller marts er en vindfattig måned, så har der været tilsvarende meget vind i oktober, november, december og januar... Gennemsnittet over alle vintermånederne ligger ret konstant. Dvs. at når der er meget vind i de første vintermåneder, så er der ikke blevet brugt ret meget af vanddepoterne i denne periode og det er ikke noget problem at vinden er svag i februar og marts måned.

Hvis der er en meget speciel situation hvor der er meget lidt vand allerede i oktober måned, så ved hele systemet at der ikke er meget vandkraft at gøre godt med i denne vinter og derved er vandkraftprisen højere. Det giver mere produktionstid til de dyrere termiske kraftværker og i værste tilfælde (hvis også din elskede a-kraft svigter) så kan man starte de termske kraftværker op som er lagt i mølposen... Skulle der være en situation hvor vandstanden er lav ved indgangen til vinteren og vindproduktionen svigter, så har man ligeledes lang tid til at hive værkerne ud af mølposen...

Hvordan vil du øge produktionen fra et a-kraftværk, der køre 90 % (hvor de sidste 10 % er en planlagt nedlukning om sommeren)? Skal den køre 180 % i et par måneder for at spare på vandkraften eller skal der ligeledes være nogle backupværker i mølposen? Skal der spares så meget på vandkraften at der er overløb hvert år i april måned?

  • 4
  • 2

Det et fakta at vindkraft ofte svigter i hele fed måned hvor,forbruget er højt, og aldrig leverer ved april måned, hvor vandmagasinerne er lavest.

Som jeg forstår situationen så kommer der nærmest ikke noget vand til hele vinteren. Så det er tæt på at være ligemeget om et forbrug falder i december eller april, det tærer på samme reserve.

Der er vist ikke nogen der benægter at det kræver nogle investeringer i at satse på vind, som Energistyrelsens rapporter også påpegede (i rigt mål), men det er altså ikke umuligt, også uden at det går ud over forsyningssikkerheden.

  • 2
  • 1

så kan man starte de termske kraftværker op som er lagt i mølposen.

SOm tager 14 dage, så skulle man vel nok kunne finde ud af hvornår det er hensigtmæssigt at starte henlagte kraftværker, når man ser på den faktuelle vandmængde i vandmagasiner hen på senvinteren.

Skal der spares så meget på vandkraften at der er overløb hvert år i april måned?

Baseload er og bliver kun fornuftig for Baseloadens egen skyld, og ikke andet!

  • 0
  • 1

Ole, det et rigtigt forstået at magasinerne tæres frem til forårets smeltevand. Det er typisk april. Produktionen fra vindkraft er altid lav i April. Der er altså sammenfald mellem lav magasinstand OG vindkraftproduktion. Hvor langt magasinerne er kommet ned afhænger så af vinterens øvrige produktion. Vindkraft svigter ca. hver anden februar måned. De store penge som vandkraftejerne kan tjene på det medfører at de vil sælge alt hvad de kan så tidligt som muligt.

  • 3
  • 1

Niels,

Tak for det. Så er forudsætningerne klare. 3 Stk 1100MWe+300MWt ved 90%cp har du aldrig regnet på.

  • 2
  • 0

Det er åbenbart lidt svært at få styr på det der med reservoirindholdets variation hen over året og fra år til år.

Jeg har fundet to sæt kurver frem fra ENTSO-E (sammenslutningen TSO’er i Europa), som udgiver månedlige oversigter over ’det hele’, spændende fra elforsyningssituationen land-for-land; el-udveksling; døgnkurver over belastninger; større udfald på nettet; højeste og laveste belastning for den 3. onsdag i måneden, og – som rosinen i pølseenden – kurver over reservoirindholdet i vandkraftmagasinerne i Finland, Norge og Sverige.

Første link viser, på side 13, situationen i marts 2011, hvor man ser at det ’aktuelle’ reservoirindhold (den røde kurve i Norge ligger udenfor den laveste indhyldningskurve (baseret på årene 1990-2003), mens kurverne for Finland og Sverige lige akkurat sniger sig indenfor. Disse kurver afspejler at 2010 var et tørår, hvor tilstrømningen til reservoirerne, især i Norge, var ’under middel’ – det ses af den grønne kurve for 2010, som i alle tre lande ligger lavt og som i Norge dykker ned udenfor indhyldningskurven i uge 44.

https://www.entsoe.eu/fileadmin/user_uploa...

Det andet link viser, også på side 13, situationen 3 år senere altså marts 2014, hvor det hele ser mere komfortabelt ud: Den røde (aktuelle) kurve ligger midt i ’båndet’ i Norge og Sverige, mens den sætter ny max-rekord i Finland. Det ses, at de blå kurver for 2012 og de grønne for 2013 trak reservoirindholdet op mod eller over midten af ’båndet’.

https://www.entsoe.eu/Documents/Publicatio...

Bemærk venligst at reservoirindholdet (mellem højeste og laveste tilladte vandspejl i de enkelte vandkraftmagasiner) i Norge svarer til 81.729 GWh, i Sverige til 33.758 GWh og i Finland til 5.530 GWh. Til sammenligning var elforbruget i de tre lande: 128 TWh (Norge), 139 (Sverige) og 85 (Finland).

  • 0
  • 0

Mads,

Som du selv kan se: Der er sammenfald mellem lav vindproduktion og lav vandstsand i april. Jo større andel vindkraft, jo større problemer. Diversifikation med kernekraft hvor du både får fjernvarme og mulighed for at køre refuel præcis når smeltevandet kommer er klart bedre.

  • 2
  • 2

Tak for det. Så er forudsætningerne klare. 3 Stk 1100MWe+300MWt ved 90%cp har du aldrig regnet på.

Det ville passe fortrinligt til 3 byer som Odense, Århus og Ålborg og varmepumper om natten som opbygger varme i tanke til om dagen i spidslastsituationer, når der er koldt.

Men hvad så med resten af landets varmebehov!

Og hvordan med økonomien! Det her er priser fra 1/2 til 1/6 i år se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Af samlet 1350 timer var prisen i 157 timer over 250 kr/mwh og i 840 timer over 200 kr/mwh.

Selv om værdien af fjernvarmeproduktionen repræsentere en betydelig værdi, så skal etableringsprisen meget langt ned for at få økonomi i projektet.

  • 0
  • 1

Den termiske effekt fra kernekraft har en meget lav marginalpris. Den vil komme fjernvarmebrugerne til gavn meget hurtigt.

Det hjælper selvfølgelig ikke fjernvarmeforbrugerne i andre net, men det kan ikke være anderledes. De må finde andre løsninger.

  • 2
  • 0

Den termiske effekt fra kernekraft har en meget lav marginalpris. Den vil komme fjernvarmebrugerne til gavn meget hurtigt.

Et a-værk som i perioder må lukke ned fordi el-nettet ikke kan aftage produktion og herunder at det skal vedligeholdes, hvis det herefter i 7500 timer årligt kan afsætte strøm til igennemsnit 200 kr/mwh. så indbringer et 300 mw atomkraftværk 450 mio om året. Herefter skal det drives, vedligeholdes og afskrives.

Det må ihvertfald ikke koste over 10 mia når det skal bygges..

  • 0
  • 1

Niels,

Der er ikke eksport-PWR med CHP-mulighed i andre klasser end den nævnte. Effektmæssigt svarer det til vores centrale værker plus et par vindparker. Det er hvad en 1100MWe+300MWt kan erstatte. EPR kan også, men den er endnu større.

Alternativt må du få havmøller til 200kr/MWh, held og lykke med det.

  • 2
  • 0

Alternativt må du få havmøller til 200kr/MWh, held og lykke med det.

Det er en meget simpel opgave!

22 Mw møller syd for Samsø og kostede 230 mio og har disse vedligeholdelsesomkostninger se http://ing.dk/artikel/elbiler-og-varmepump...

Altså en gennemsnitsomkostning over de 5 år på 69 kr/mwh til vedligehold.

Ved en gennemsnits produktion på 100.000 Mwh pr år, hvor varmepumper aftager 30.000 Mwh og firdobler denne el til fjernvarme som betales med 200 kr/mwh, før afskrivning og drift af varmepumperne, så altså i praksis at varmepumperne betaler 800 kr/mwh. Og herunder når varmepumperne aftager den strøm som er ubrugelig i el-nettet.

VEd salg af 70.000 Mwh til 200 kr/mwh til el-nettet og salg af fjernvarmen indbringer det samlede salg 38 mio om året.

Og det kan man både vedligeholde møllerne og afskrive dem for. Og det endda mere end rigelig.

Og så har den by hvor dette energisystem opstilles et meget konkurrancedygtig varmesystem, når det kan yde hele byens fjernvarmebehov, sammen med en gasmotor som må træde til med el-produktion i meget få timer over året, når det overordnede el-net er overbelastet i vinterhalvåret, som vil være tilfældet, når de lokale møller ikke yder produktion til varmepumpen og fjernvarmeværkets akkumuleringstank er tom, og el-produktion fra údenlandske og danske kraftværker kan ikke fremføres via el-nettet når det er overbelastet.

  • 1
  • 2

Den "simple" opgave kan de små fjernvarmenet jo bare gennemføre hvis de finder det attraktivt. Det ser vi frem til.

For de større net er 1100MWe+300MWt nok mere attraktivt.

  • 2
  • 1

@Lars

El-produktion for en 3 Mw V112 i Troldhede, Ringkøbing Skjern se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

7800 Mwh på et år.

Møllen Har kostet 30 mio ved etablering for 2 år siden.

Afskreven over 20 år til 4 % er den årlige kapitaludgift 2,2 mio.

Hvis det lokale varmeværk aftage 2500 Mwh til en varmepumpe som betales med 800 kr/mwh, så værket har en 'brændselsomkostning' på 200 kr/mwh fjernvarme. Hvis vedligehold og drift antages 50 kr/Mwh for en landmølle.

De resterende 5300 Mwh kan nu sælges til 111 kr/mwh.

Tiltaget er ikke mulig i dag! Strømmen skal belægges med omkring 800 kr/mwh, til afgifts, PSO forskellige nettariffer mm, inden der betales for møllestrømmen.

Hvis det udrulles til landets mindre og mellemstore byer, og der derfor afsættes meget betydelige el-effekter af den møllestrøm som kan bruges i nettet, når varmepumpen overvejende aftager den ubrugelige strøm.

Minimum i halvdelen af årets timer skal dine atomkraftværker kunne konkurrerer med strøm til under noget der ligner 125 kr/mwh. Kan de det?

  • 2
  • 1

Jeg synes ikke de økomiske betragtninger er interessante. Forudsætningerne er håbløse, derved bliver konklusionerne også.

Hvad der til gengæld er yderst interessant er den mølles produktion i februar. Det var så et af de år hvor der blev slået plat fremfor krone. Efter der er kompenseret for det lavere antal produktionstimer, så er produktionen under 60% af januar og marts. Kan det siges tidligere? Vinden blæser som den vil.

  • 3
  • 2

Hvad der til gengæld er yderst interessant er den mølles produktion i februar. Det var så et af de år hvor der blev slået plat fremfor krone. Efter der er kompenseret for det lavere antal produktionstimer, så er produktionen under 60% af januar og marts. Kan det siges tidligere? Vinden blæser som den vil.

Det har ingen betydning overhovedet, at vinden blæser som den vil, med alle de 'buffer-virkninger' der er i det samlede energisetup omkring møllen, Nordiske vandmagasiner og varmepumper som gemmer energi i vand til opvarmning.

Uanset hvad man vælger af energisetup så vil der skulle bruges brændbart energi som supplement, når det samlede produktionssystem, som skal virke uden at brænde noget, er presset. Herefter er man nød til at brænde noget af for at yde strøm efter behov.

Ved en realistisk effekt fra atomkraft på 4,5 Gw så værkerne overvejende kan forsyne eller så det overvejende passer med forbrug i nettet. Bare en middelmådig effekt til varmepumper på 3 Gw ekstra ud over det alm forbrug, så ser effektbehovet sådan ud se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Og 3 gw det er absolut i småtingsafdelingen hvis der skal virke betydelige individuelle varmepumper i boligmassen og varmepumper ved fjernvarmeværkerne.

Og det er lige præcis når vandmagasiner og atomkraftværker i Norden er presset omkring at yde den alm. el-produktion til nettet.

  • 1
  • 1

Selvfølgelig er mine tal ikke forkerte., Jeg har udtrykkeligt gjort rede for, hvad de beskriver.

Jeg kender ikke de italienske tal, men tror gerne, at Italien har mere vindkraft en Frankrig. Italien har jo lige så barnagtigt som Danmark fravalgt kernekraft.

Til gengæld må det undre, at Frankrig, der i alt væsentligt dækker sit elbehov med kerne- og vandkraft gider spilde ressourcer på vindmøller.

  • 3
  • 5

Niels,

Nå nu kan møllerne så ikke længere forsyne varmepumperne lokalt uden transmission til udlandet ;) Det var nye toner, men tak for realismen. Som det så tydeligt fremgår af møllens produktionsdata, så er det direkte forkert at beskrive møller som højtydende om vinteren.

Din nyvundne realitetssans kan du så passende benytte på produktionsdata for kernekraft. Hvorfor tegner du ikke kernekraften som 3x 1100MWe+300MWt ved 90%cp? Du kan jo passende bruge maj, juni og juli som 3x refuelperioder hvor den elektriske effekt ender på 2200MW.

  • 2
  • 1

@Søren Holst Kjærsgård

Selvfølgelig er mine tal ikke forkerte., Jeg har udtrykkeligt gjort rede for, hvad de beskriver.

Dine tal er forkerte for du kalder dem "Europa vindmølleydelser" og det er de ikke.

Jeg kender ikke de italienske tal, men tror gerne, at Italien har mere vindkraft en Frankrig. Italien har jo lige så barnagtigt som Danmark fravalgt kernekraft.

Italien er blot et eksempel på en udeladelse. Sæt dig ind i emnet i stedet for at komme med en barnagtig kommentar.

Til gengæld må det undre, at Frankrig, der i alt væsentligt dækker sit elbehov med kerne- og vandkraft gider spilde ressourcer på vindmøller.

Frankrig har indset at det er en bedre løsning at reducere deres afhængighed af kernekraft fra nuværende ca. 75% til ca. 50% for elkraft-produktion. I stedet vil de øge brugen af vedvarende energi. En væsentlig del vil komme fra vindenergi, da de har adgang til gode vandressourcer ved Atlanterhavet og ved Ærme-kanalen (La Manche).

  • 2
  • 3

Jeg synes ikke de økomiske betragtninger er interessante.

Er der ikke en interessegruppe omkring atomkraft i Danmark? Hvorfor sætter folk sig ikke ned og regner på tingene ligesom i Energistyrelsens rapport? Hvis man spørger pænt, kan man sikkert få adgang til dataene. Det store arbejde er jo allerede gjort i Energistyrelsens rapport der også medtager transportsektoren. Kunne ikke forestille mig andet end at Ingeniøren gerne ville bringe en nyhed, hvis den er seriøst lavet, og så kunne vi få et ordentligt diskussionsgrundlag.

  • 0
  • 1

Ole,

Det er i sin væsentlighed uinteressant, fordi Energistyrelsen er dybt inkompetente. Se deres notat om kernekraft. De har ikke formået at finde rette data fremfor den reaktor de selektivt udvalgte sig. Er det for meget forlangt at man benytte data fra producenten eller uafhængige regulative myndigheder? Energistyrelsen opfandt egne lave data for kapacitetsfaktor og levetid, for derefter at anvende et urealistisk højt renteniveau. På de vilkår kunne havmøller akkurat præstere en bedre økonomi. Det er useriøst.

  • 5
  • 3

Din nyvundne realitetssans kan du så passende benytte på produktionsdata for kernekraft. Hvorfor tegner du ikke kernekraften som 3x 1100MWe+300MWt ved 90%cp? Du kan jo passende bruge maj, juni og juli som 3x refuelperioder hvor den elektriske effekt ender på 2200MW.

Hvis man for Vest som har den største kapacitet af vindmøller prøver og ser på data for et år tilbage. Se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Samlet er der produceret 9,97 Twh fra møllerne og hele 9,27 Twh kunne finde en forbruger time for time i løbet af året, hvis ikke andre overvejende produktioner som forbruger brændsler afsatte strøm. Kun 710.000 Mwh fra møllerne falder uden for forbruget i nettet.

Og møllerne kunne altså afsætte 50 % af det samlede forbrug på 18,5 Twh, hvis ikke andre el-produktioner som bruger brændsler konfliktede med mølleproduktionen.

Til sammenligning hvis et atomkraftværk skal kunne afsætte hele årsproduktionen kan det afsætte 1320 Mw og har så samlet afsat 10,96 Twh over året, med baggrund i det registrerede data.

Atomkraftværket på 1320 Mw ville ha' afsat 59 % af det samlede forbrug.

  • 0
  • 1

Ved 3300 Mw konstant i løbet af året giver det en samlet produktion på 27,4 Twh og 1,3 Twh falder uden for forbruget i el-nettet ved sammenligning på timebasis. Herefter har a-værkerne afsat 26,1 Twh af et årligt forbrug på 31 Twh.

Da de vestdanske møller yder den bedste årlige produktion. Hvis man time for time 3 dobler denne produktion og hertil lægger produktionen fra de nuværende østlige møller.

Nu yder møllerne samlet 32,5 Twh og time for time er der sammenfald med forbruget for 21,5 Twh, og møllerne overproducerer med 11 Twh.

11 Twh hvor måske 6 Twh kan omsættes i varmepumper og 5 Twh udveksles med udlandet så danske kraftværker herefter skal yde 4,5 Twh el for at afsætte det danske el-forbrug, med baggrund i data for et år tilbage.

  • 0
  • 1

Og for 90% cp?

Hvis a-værkerne har en oppetid på 90 % så afsætter de 24,7 Twh. Når man vil planlægge vedligehold efter de tider på året, hvor el-forbruget er mindst, så ender værkerne måske med at afsætte 23 Twh af landets forbrug på 31 Twh.

Hvor altså møllerne med udgangspunkt i de foreliggende forbrugs- og produktionsdata ved en 3 dobling af den vestdanske møllekapacitet ville yde 21,5 Twh hvor der er sammenfald med forbruget.

  • 0
  • 0

Tak for det. Jeg kan ikke få tallene til at stemme 100%, men tendensen er klar: 3x 1100MWe+300MWt grundlastkernekraft er nemmere at integrere end de møller der skal modsvare den samme produktion.

  • 0
  • 0

Tak for det. Jeg kan ikke få tallene til at stemme 100%, men tendensen er klar: 3x 1100MWe+300MWt grundlastkernekraft er nemmere at integrere end de møller der skal modsvare den samme produktion.

Jeg har taget Forbrugs- og mølledata fra dags-dato. og 365 dage bagud fra Energinet-Markedsdata, og 'talbehandlet'.

Det er sikkert overkommelig af forstærke nettet, hvis 3 stor a-værker skal virke ved de 3 største byer og yde fjernvarme, og så strømmen kommer ud i 'alle kroge' af forsyningsnettet.

Der er 350.000 boliger som har oliefyr, hvis de skal ha' en varmepumpe som bruger 2 Kw når der er koldt så er det en el-effekt på 700 Mw.

Og! NU rækker 300 Mw varme i København ikke særlig langt, det er nok lige til at dække nettabet i hele det overordende storkøbenhavnske fjernvarmenet, så her mangler det lige 6 - 9 Twh fjernvarme årligt afhængig hvor koldt det er.

Og så altså alle landets øvrige kraftvarmeanlæg de er udkonkurreret af a-værkerne, eller de får så få produktionstimer at det vil være meget svært at få økonomi i at opretholde dem. Og hvor skal varmen så komme fra?

  • 1
  • 1

jeg erkender, at min rapport: www.Europæisk Vindkraft 2013 kunne have haft en bedre overskrift, men det bliver de tal jeg oplyser for Danmark, Tyskland, Frankrig, Belgien, Spanien, UK og Irland selvfølgelig ikke forkerte af. Specielt da ingen der læser den medfølgende tekst, kan være i tvivl om, hvad tallene står for. Jeg indrømmer at grafen på forsiden har en misvisende overskrift idet jeg kalden den "Europæisk Vindkraft 2013" til trods for, at den kun dækker ovennævnte lande. Men jeg tvivler på, at inddragelse af flere lande ville reducere indtrykket af vindkraften som en absurditet. Eller give mindre anledning til at spørge, hvad en smart grid skal gøre godt for, idet vindkraften jo over meget store områder svinger i takt. Absurditeten af vindkraft i Frankrig fremgår med al ønskelig tydelighed af side 9 i ovennævnte rapport. Hvad Frankrig skulle opnå ved at reducere sin afhængighed af kernekraft fra 75 til 50% er også helt uklart. Hvis den reduktion skal besørges af vindmøller, må der jo bygges gaskraftværker som back-up ved vindstille. - Måske burde man undersøge hvor mange petrodollars, der anvendes til at påvirke opinionen i Frankrig.

oM Europa. Dette ord er i sig selv uklart. DeGaulle talte om l'Europe a l'Ural, jeg hørte selv for mange år siden en række unge tyrker hævde at Tyrkiet er et europisk land, og EU omtaler sig selv som den Europæiske Union, til trods for at en del europæiske lande ikke er medlemmer af denne.

  • 1
  • 1

Holland kom jo til at love det i sidste valgkamp. Hans første to ministre ville ikke gennemføre det og EdFs direktør Proglio arbejder også mod, så han "forærede" den opgave til ekskonen. Hun har den rette bitterhed og inkompetence. Hun har brugt mere til på at ændre kvindernes dress code til til høj hals, end hun har brugt på at sætte sig ind i energipolitik. Hun har udtalt at fransk kernekraft udgør 17% og ikke 77%.

Loven der skulle "reducere" fransk kernekraft består af en øvre MW-grænse. "Reduktionen" starter med at flytte nogle MW over på en EPR fremfor de to ældste prototype-PWR. Det vil løfte reaktorernes samlede kapacitetsfaktor og lastfølgeevne.

  • 2
  • 1

Niels,

Du får præcis hvad du efterspørger. 3 reaktorer i grundlast der ikke eksporterer, men netop kan løse fjernvarmeopgaven ved 3 hovedaftagere. Samtidig afgives der plads til de små værkers samproduktion, når der er behov for varme.

  • 2
  • 0

3 reaktorer i grundlast der ikke eksporterer, men netop kan løse fjernvarmeopgaven ved 3 hovedaftagere. Samtidig afgives der plads til de små værkers samproduktion, når der er behov for varme.

300 mw til forsyning af København rækker som sagt til ingenting, langt det overvejende varmeforbrug skal stadig fremskaffes på anden vis. Og så kunne der jo netop være en god synergi i at øge fjernvarmeproduktionen til måske 2 Gw på bekostning af el-produktionen, fra atomkraftværket.

Den resterende el-produktion ud over 3,3 Gw fra atomkraft, giver ikke basis for nogen fjernvarmeproduktion fra kraftvarme. Det er så få timer om året, der kan produceres, så byerne kan ikke ha' kraftvarmeanlæg stående for at producerer de få timer.

Så ved en atomkraftløsning skal byerne/boligmassen uden for Atomkraftværkernes fjernvarmeforsyningsområde lige finde i størrelsesordnen 50 Twh varme, årligt.

  • 0
  • 1

Produktionen fra de tre kernekraftværker kan ultimativt køre ren fjernvarme i de kritiske perioder. Deres produktion kan altid optimeres til maksimal nyttevirkning ift. de decentrale værker. Du får aldrig lagring og varmepumper nok til at dække de største fjernvarmenet med møllestrøm.

Et fravalg af en 3400MW termisk kilde der kan producere fra fuld fjernvarme til 1100MWe+300MWt lyder fuldstændigt tosset, når alternativet er at sejle biomasse herover fra et andet kontinent.

  • 1
  • 0

Du får aldrig lagring og varmepumper nok til at dække de største fjernvarmenet med møllestrøm.

Korrekt det er urealistisk at gemme store varmemængder i vand.

Atomkraft til forsyning af de store fjernvarmenet ved storbyerne, er ikke en realtisk mulighed sammenlignet med varmepumper, fordi varmepumpen kan varetage hele forsyningen hele året.

Man vil ikke lagre varmen fra varmepumpen i form af fjernvarme, men derimod strømmen som termiske energi ved meget høje temperaturer, så dampsystemer senere kan omsætte denne højtemperatur energi til akseleffekt efter konceptet her se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use...

Når møllerne yder strøm omsættes el via el-motor og varmepumperne yder fjernvarme når der fryses is. Når møllerne yder strøm opvarmes et termisk lager med termisk varme ved op til 600 c'. Når møllerne ikke forsyner omsættes energien via et dampsystem som yder akseleffekt.

Nu omsættes måske 40 % af varmen i lagret til mekanisk arbejde og de 60 % ender som fjernvarme sammen med varmepumpernes produktion. Afhængig af fremløbstemperaturen til byen kan det samlede system nu 3-doble den møllestrøm som medgik til at opvarme lagret. Og det er meget tilfredsstillende!

Ved en meget stor opvarmning og senere afkøling af dette termiske lager er energitætheden meget stor og der kan produceres fjernvarme i mange dage ved manglede møllestrøm.

Varmelager ved Molten Salt se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

  • 0
  • 1

Et fravalg af en 3400MW termisk kilde der kan producere fra fuld fjernvarme til 1100MWe+300MWt lyder fuldstændigt tosset, når alternativet er at sejle biomasse herover fra et andet kontinent.

Bare du er helt på det rene med, at når du har opstillet de 3400 Mw atomkraft, som yder fjernvarme til et afgrænset område, at så stiger biomasseforbruget eksplosivt, når alle andre kraftvarmebyer skal omlægge deres varmeforsyning, hvor det eneste valg er, at brænde biomasse, herunder skal boligmassen uden for fjernvarmeområdet forsynes med varme, som kun kan ske via biomasse på en eller anden måde.

Den oplagte løsning i stedet for at sejle biomasse ind fra den vide verden var derimod hurtigt og effektivt, at stoppe afbrænding for at lave varme, og så kun brænde biomasse af til el-produktion når der er brug for el. OG det er netop mulig når hele varmesektoren omlægges til varmepumper.

Det nuværende forbrug på 30 Twh biomasse og affald årligt, kan meget hurtigt reduceres til det halve, når der kun brændes biomasse for at yde den strøm der er brug for, når hele varmeforsyningen kommer fra varmepumper og møllenstrøm, og kun i 'nødstilfælde' forsynes varmepumpen med kraftværksproduceret strøm. Herefter kan 15 Twh brændsler sammen med en udbygning af møllekapaciteten yde landet varme og el-forsyning, når kun kraftværkerne de forsyner, når der faktuelt er brug for strøm.

  • 1
  • 1

Bare du er helt på det rene med, at når du har opstillet de 3400 Mw atomkraft, som yder fjernvarme til et afgrænset område, at så stiger biomasseforbruget eksplosivt, når alle andre kraftvarmebyer skal omlægge deres varmeforsyning, hvor det eneste valg er, at brænde biomasse, herunder skal boligmassen uden for fjernvarmeområdet forsynes med varme, som kun kan ske via biomasse på en eller anden måde.

Bare sådan en middelstor by som Randers, her afsættes 600.000 Mwh fjernvarme fra kraftværket om året se http://www.aet-biomass.com/en-GB/Home/Refe... Hvor skal de fjernvarmeeffekter komme fra, hvis 3300 Mw atomkraftværker stort set lægger beslag på alle produktionstimerne omkring den strøm som skal tillfyde el-nettet. Skal man så bare i Randers lukke el-produktionen ned, og så forsætte med at brænde træ, eller hvad skal man gøre i Randers, når atomkraft lægger beslag på hele landets el-produktion og der så iøvrigt ikke er nogen ekstra effekt i vinterhalvåret til at forsyne varmepumper i Randers.

Ved varmepumpeløsningen kan de 10 stk 1,5 Mw møller her øst for byen http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... erstattes af 6 Mw møller og der kan føres et kabel ind til Kraftværkets nettilslutning. Varmepumper aftager nu den overvejende strøm som er ubrugelig i nettet og den brugbare strøm tilflyder el-nettet.

  • 1
  • 1

Bare du er helt på det rene med, at når du har opstillet de 3400 Mw atomkraft, som yder fjernvarme til et afgrænset område, at så stiger biomasseforbruget eksplosivt, når alle andre kraftvarmebyer skal omlægge deres varmeforsyning, hvor det eneste valg er, at brænde biomasse, herunder skal boligmassen uden for fjernvarmeområdet forsynes med varme, som kun kan ske via biomasse på en eller anden måde.

Jeg har ikke diskuteret hvorledes de andre byer skal forsynes. Jeg skrev at kernekraft ved de store varmeforbrugere kan spare den biomasse de ellers planlaegger at omstille til. Det er muligt at du mener at med andre metoder er bedre end biomasse, men den diskussion kan du tage med andre. Ved en hoejere fjernvarmeeffekt end 300MWt er det muligt at ofre elvirkningsgrad frem mod 3400MWt. Det er jo netop hvad du efterspoerger. Masser af MWt paa bekostning af MWe.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten