Så meget fylder solceller, der kan dække 5 pct. af elforbruget i 2020
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så meget fylder solceller, der kan dække 5 pct. af elforbruget i 2020

Hvis solceller – som i de seneste år er faldet rasende meget i pris – skal producere 5 procent af vores elforbrug i 2020 vil det kræve 125.000 private taganlæg, 2.000 anlæg på industrier og institutioner og 200 større, jordbaserede solcelle-kraftværker på hver 5 MW. Sidstnævnte vil i alt fylde et areal svarende til lidt mindre end sydhavsøen Femø.

Læs også: Solcelleanlæg leverer næsten lige så billig strøm som havmølleparker

Det fremgår af beregninger, som brancheforeningen Dansk Solcelleforening har udført i 2014 i forbindelse med brancheforeningens ’vision’, som de kalder den:

»Vi ville gerne prøve at vise, hvad der arealmæssigt skal til for at få solceller til at levere for eksempel 5 procent af elforbruget i 2020, som ifølge fremskrivningerne vil være på 37,5 TWh, hvilket er noget mere end i dag,« siger formand for Dansk Solcelleforening Flemming Kristensen.

Han tilføjer, at buddet ligger tæt på den europæiske solcellebranches vurdering, og at brancheforeningen betragter 5 pct. af elforbruget som et absolut realistisk mål.

Læs også: Effektivisering gør solceller til billigste VE-teknologi

Ifølge beregningerne udgør de anvendte tagarealer på private huse således 10 pct. af det tagareal, der skønnes velegnet til solceller.

For industrianlæggene gælder det, at 7,2 pct. af de egnede tagarealer udnyttes i forslaget. Ifølge foreningen udgør markarealerne 0,6 pct. af det areal, der i 2013 blev tilsået med industrifrø, hovedsagelig raps.

Solcelleekspert og rådgiver for IEA Peter Ahm finder brancheforeningens beregninger fornuftige, men mener ikke, at målet for privatmarkedet er særlig ambitiøst:

»I dag har vi omkring 70.000 solcelleanlæg på private tage. Jeg tror sagtens, at det tal kan fordobles inden 2020, hvis der åbnes for flere puljer,« siger han.

Tidligere beregninger har i øvrigt vist, at hvis hele det danske elforbrug skal klares med solcelle-kraftværker, så vil man få brug for et areal svarende til Langeland til de mange markanlæg.

Koster 455 mio. om året

I dag støttes solceller direkte med PSO-betaling for den solgte el og indirekte ved at solcelleejeren ikke betaler moms, afgifter og nettarif for egetforbruget af solcellestrømmen.

Rådgiver Jan Vedde, specialist i silicium og solceller, har prøvet at regne videre på økonomien i forslaget for at fastslå størrelsen af udgiften for staten ved 5 pct. solcellestrøm – ud fra de gældende rammebetingelser.

»Det vil koste staten og Energinet 455 mio. kroner om året i 10 år at få dækket 4 pct. af vores elforbrug i 25 år med solceller,« forklarer han.

De 4 pct. fordeles på henholdsvis industrielle taganlæg, der dækker 1,3 pct. af forbruget, og kraftværker, der dækker 2,6 pct.

»Hertil kommer så omkostningerne til at støtte de små private anlæg, der producerer 1 pct. af elforbruget. Disse omkostninger er meget vanskeligere at estimere, da anlæggene jo vil være tilsluttet under meget forskellige ordninger,« siger han og tilføjer, at nogen er på nettomåling, nogen kører med forhøjet afregning og nogen få får 60 øre/kWh for overskudsproduktion.

Jan Vedde har prøvet at sammenligne med udgifterne til Horns Rev 3 havmølleparken, hvor han når frem til, at solcellerne kan gøre det samme arbejde for 60 pct. af omkostningerne til Horns Rev 3.

Beregnet ud fra fuldlasttimer på 4.500 MWh/MW; en årsproduktion på 1,8 TWh og et tilskud på den garanterede afregning minus markedspris (77 øre - 35,5 øre) hvilket giver 41,5 øre/kWh.

Det giver således et årligt provenutab (i 10-12 år) på 747 mio. kr., der skal holdes op mod et tab på 455 mio. kr til solcellerne.

Ifølge den seneste opgørelse fra Energinet.dk er der pr. 23. februar etableret 616 MW solcelle-effekt, fordelt på i alt 93.158 anlæg.

Dansk Solcelleforening har regnet på, hvor meget plads det vil kræve at opsætte solceller, der kan producere 5 pct. af Danmarks elforbrug i 2020. Illustration: Dansk Solcelleforening (grafik)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en mulighed, der vil glæde Lolland Kommune.
De prøver nemlig med salamimetoder at gøre livet på øen så besværligt som muligt; så solceller i stedet for stædige øboere vil glæde administrationen!

  • 4
  • 4

Hvorfor placere solceller på private tage, når det er meget mere energieffektivt at anbringe solcellerne i store parker, hvor de kan vende den rigtige vej, og vedligeholdes enkelt. Brugerne kan så købe anparter i solcelleparkerne, som man gjorde med vindmøller. Så slipper man også for problemer med tagkonstruktioner, som ikke kan bære, og brandvæsenets bekymringer om at slukke brande i huse med solceller på taget.

  • 13
  • 1

De to tal kan vel ikke sammenlignes da havmøllerne er fuldt finansieret under den ordning men solcellerne jo bare er regnet ud fra statens tab af indtægter, men der er ikke betalt for solcellerne, eller har jeg misforstået?

Derudover skal de private anlæg lægges til de 455 mio kr.

  • 1
  • 0

Hold da op, det fløjter rundt med MWh, MW og procenter i en skøn forvirring, og dernæst støtte og afgifter, tilskud og skatter så man bliver helt rundtosset.
Noget interessant er dog at gennemsnitsanlægget er tæt på 6kW.
Dette udsagn ville jeg gerne have omregnet til kr/kWh: »Det vil koste staten og Energinet 455 mio. kroner om året i 10 år at få dækket 4 pct. af vores elforbrug i 25 år med solceller,«
Jeg kan i hvert fald ikke forholde mig til det.

  • 5
  • 3

Solceller kan levere strøm til elnettet for omkring 40 øre/kWh iflg. Gaia Solar og 66 øre/kWh ifl.g EA som tilsammenligning har beregnet prisen på Horns Rev 3 til 55 øre/kWh.
Jeg gætter på at der er tale om levetidsberegninger.

Når tallene virker fjerne fra det vi ellers høre, er det muligvis fordi støtten til vindkraft gives for en periode på 8-10 år hvorefter den helt bortfalder.

Det kan undre, at man ikke ser på værdien ved decentrale anlæg, der jo ikke kræver udbygning af transmissions- eller distributionsnettet, fordi strømmen anvendes på stedet. Desuden vil batterier indenfor 3 - 10 år kunne fjerne al "eksport" fra produktions- og forbrugsstedet.

Skal man se lidt optimistisk på sagerne kan det argumenteres, at sol og vind i nogen grad komplimenterer hinanden, idet solceller yder mest i sommerhalvåret (og aldrig om natten) og vindmøller mest i vinterhalvåret.

Samlet set må det dog være af interesse at få inkluderet nabogener mv. så vi ikke får et uskønt land med "usigt" til mølletårne langs hele kysten eller solceller plastret til på alle hustage i klondyke-stil, og ikke mindst ødelagte boliger pga. møllestøj.

  • 2
  • 0

..at sætte disse solceller op enkeltvis på danske tage. Det må være den allerdyreste fremgangsmåde man kan forestille sig.

Hvad med at lave en større park i Spanien eller Grækenland som kan fodre det paneuropæiske net?

Så skinner solen betydelig mere om vinteren også. Og der er store udyrkede områder.

Men selvfølgelig er det mere vanskeligt for danske politikere at pudse deres grønne glorier på den måde...

  • 5
  • 5

Niels Vinding, du skriver "Samlet set må det dog være af interesse at få inkluderet nabogener mv. så vi ikke får et uskønt land med "usigt" til mølletårne langs hele kysten eller solceller plastret til på alle hustage i klondyke-stil, og ikke mindst ødelagte boliger pga. møllestøj." Jeg er ikke uenig, men hvad stiller vi så op, for jeg er ikke sikker på at havmøller er sagen.

Med relation til dit sidste afsnit, så har det længe undret mig - som i mere ned en halv menneskealder har haft havet som arbejdsplads, at næsten alle mennesker synes, at det er helt i orden, at vi som samfund skaffer os energi ved hjælp af teknologi anbragt på søterritoriet.

For mig ser det ud som om vi er tilbage i tiden, hvor alt spildevand blot skulle ledes to meter ud fra strandkanten, så var alle problemer løst! Ude af syne - ude af sind! Realiteten er, at alle strømførende kabler omgives af et magnetfelt, at der er udført undersøgelser som påviser, at fisk reagerer på disse strømførende kabler, men at ingen kender til problemets størrels/ reelle omfang!

Stort set alt erhvervsfiskeri har fået påstemplet "overfiskeri og ikke bæredygtigt", og det internationale samfund vælger at indtage holdningen "forsigtighedsprincippet", som kommer til udtryk i kvælende kvoter.Jeg finder det tankevækkende, at ingen synes at indtage den samme holdning til strømførende søkabler, hvoraf der kommer flere og flere.Er samfundet på vej mod en upåagtet havmiljøkatastrofe?

  • 4
  • 6

har læst frem og tilbage og det er svært at finde et tal der siger hvor meget ... de der solceller fylder.
og det er endda overskriften der bærer atiklen.

Info ala

xx m2 på et areal på yy m2
zz% effektivitet

så man ligesom kan forholde sig lidt til det.

mvh

  • 5
  • 0

Når nettet tilføres nye energikilder, er der andre udgifter (”Integrations-omkostninger”), der normalt ikke medregnes når energikildernes økonomi diskuteres.
Udover det der betales til kraftværkerne er der andre udgifter, der normalt betales af nettet:
– Backup.
– Net-stabilitet.
– Net-tilslutning.
– Forstærkning af nettet.
Disse udgifter, der ofte bliver ’fejet ind under gulvtæppet’, oplyses af OECD Nuclear Energy Agency http://www.oecd-nea.org/ndd/reports/2012/s... der har givet et væld af data for Finland, Frankrig, Tyskland, Korea, UK og USA.
Selv om der er meget store variationer fra land til land, nøjes jeg her med gennemsnitlige værdier for de samlede udgifter:
Kernekraft:. 1,83 €/MWh
Kul:. . . . . . . 0,84 €/MWh
Gas: . . . . . . 0,43 €/MWh
Vind: . . . . . .14,9 €/MWh
Sol: . . . . . . .23,9 €/MWh
Ved nærlæsning af kilden kan det ses hvorledes disse udgifter, for sol og vind, vil stige med 40 % hvis markedsandelen øges fra 10 % til 30 % (højere penetration). Til gengæld er udgifter til net-stabilitet faldende ved øget udbygning med kernekraft.

  • 5
  • 8

@ Torstein Dehli: du rammer jo hovedet på sømmet (selvom jeg ikke skal fortsætte overvejelserne om fiskerikvoter i denne tråd).

Jeg ser ingen problemer i landmøller - heller ikke 250m høje møller, i industrikvartere, eller tæt på industrihavnearealer eller større lystbådehavne. På samme måde ser jeg flere fordele ved solcelleanlæg på industribygningers tage og andre arealer f.eks. omkring på renseanlæg mv.

Eksempler på begge dele findes - blot tvivler jeg på, at der er tilstrækkeligt med den type egnede arealer til at dække det samlede behov.

Vi har jo siden 70'erne fået adskillige boreplatforme 200km ude i nordsøen hvor ingen landkrabbe se dem, og der er vel ikke direkte problemer i en offshore vindkraftværker. Tilmed har jeg forstået, at der er tendens til øget fiskeliv/yngel i og omkring de eksisterende offshore vindmølleparker.

Mht. søkabler er jeg ikke helt med. Der har været masser af søkabler i havene omkring Danmark siden Tietgen i 1890'erne fik gjort Danmark til knudepunkt for teletrafik mellem alle landene i Skandinavien, landene omkring Østersøen og Nordsøen. Kan du ikke uddyde lidt?

Generelt tænker jeg, at det ville være godt med en samlet national (og let tilgængelig) plan for VE i 2050 og 2075, så vi kan se og forholde os til nogle overordnede mål, som over tid kan modnes og blive til bedre løsninger end det rædselsfulde "hovsa-vi-skal-lige-have-en-testplads-i-Østerild".

  • 2
  • 0

Pointe: Grundlæggende mener jeg at solceller skal placeres på områder der er "brugt i forvejen.

Forslag til detaljer:
Tage er i bruger plads på jorden og fylder ikke ekstra i landskabet! Der e vi igang.

Hvis man overdækker motorvejen fra Kbh. til Esbjerg og fra Århus til Herning med solceller får man plads til omtrent 15 km2 solceller. (Femø er i godt 11 km2 stor).

Eller overdæk alle vest-østgående cykelstier og sæt lameller på som vægge der sørger for at der altid er medvind på cykelstien.

  • 1
  • 4

Realiteten er, at alle strømførende kabler omgives af et magnetfelt, at der er udført undersøgelser som påviser, at fisk reagerer på disse strømførende kabler, men at ingen kender til problemets størrels/ reelle omfang!

Torstein - og hvad sker der så? Graver de i havbunden og prøver at bide kablet over? Svømmer fiskene med bugen i vejret efter at have passeret kablet? Dør de? Eller?

Skal vi virkelig stoppe hele verdens udbygning af havmøller fordi at nogle har registreret at fisk reagerer på kablernes magnetfelt og derefter svømmer ufortrødent videre?

  • 5
  • 2

Der regnes på, at solcellerne skal kunne levere 5% af vores forbrug. Da vi fra en parallel tråd ved at de kun er effektive i ca. 950 ud af de 24 * 365 timer om året, skal de i middel levere omkring 46 % af vores samlede forbrug når de er effektive! Hvem skal så levere disse 46 % i de resterende ca. 90% af tiden? Hvad siger disse leverandører til at de pludseligt skal standse deres produktion når solen skinner? Hvor meget koster det at have denne kapacitet til rådighed? Hvordan skal denne kapacitet så betales? Det viser helt klart en af solcellernes akilleshæl. De leverer alt for uregelmæssigt. Vi bor i et land højt mod Nord, hvor skyerne kommer drivende ind fra Nordsøen. Ja, vi skal have reduceret vores CO2 udledning, men der kan opnås væsentligt mere CO2 reduktion ved at bruge midlerne på en anden måde.

  • 1
  • 4

...Dække vores forbrug 100% med solceller - ligesom man ikke kan det med vindstrøm. Der skal være en god gammeldags synkrongenerator et eller andet sted der står og snurrer med for at sikre at det ikke bare er jævnspænding der skifter hurtig imellem + og -, men at det rent faktisk er "ægte" vekselspænding med blindeffekt og det hele.

Eneste løsning er at konverterer hele nettet til jævnspænding, hvilket sikkert vil få Tesla til at vende sig i graven og Edison til at klappe i hans benede hænder. Så kan vi bare sætte solceller i stikkontakten og vindmøller direkte på højspændingskablerne!

Det er fint at supplerer vores primære energikilder med vind og sol, men det er urealistisk at tro at man kan erstatte en god gammeldags synkron AC-generator 100%.

  • 1
  • 2

"...solcelleejeren ikke betaler moms, afgifter og nettarif for egetforbruget af solcellestrømmen".

Dette skal desværre modificeres, for flere elselskaber er begyndt at introducere rådighedsbetaling og tariffer og det sker desværre med Energitilsynets billigelse.

  • 2
  • 0

Der regnes på, at solcellerne skal kunne levere 5% af vores forbrug. Da vi fra en parallel tråd ved at de kun er effektive i ca. 950 ud af de 24 * 365 timer om året, skal de i middel levere omkring 46 % af vores samlede forbrug når de er effektive! Hvem skal så levere disse 46 % i de resterende ca. 90% af tiden? Hvad siger disse leverandører til at de pludseligt skal standse deres produktion når solen skinner?


Størstedelen af vores produktionskapacitet er termisk. Som du ved, så producerer solcellerne mest om sommeren, hvor behovet for fjernvarme er minimal. Jo mere solcellerne producerer i dagstimerne, jo mindre behøver de termiske værker at producerer i den periode. Solcellerne producerer minimalt om vinderen, hvor behovet for den termiske varme er høj.

Vi er så heldige at vi har en overkapacitet af termisk kraftvarme. Faktisk er der dobbelt så mange GW installeret, som der reelt er behov for, for at leverer under spidsbelastningen. Dette betyder i sagens natur at der ikke findes nogen decentrale kraftvarmeværker der producer 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen...

De decentrale kraftvarmeværker er kun glade for at de ikke behøver spilde brænde på at opretholde en sommerproduktion, derfor ses der også flere og flere solfangeranlæg i fjernvarmenettet, til at klare den minimale sommerproduktion.

Solcellerne passer fint sammen med vores termiske produktion, vindmøllerne passer bedre med vores nordiske venners vandproduktion... Der er fordele og ulemper ved alle produktionsformer...

  • 4
  • 0

Niels Vinding, nej det er egentlig ikke fiskekvoter, som også du skriver, jeg var ude på at skabe debat om her i tråden. Men alene det faktum at ålebestanden har været aftagende siden 1950 ´erne, og de afledte tanker om årsagen, herunder om spændingsførende søkabler har stor, lille eller ingen virkning på ålens vandring mod Sargossohavet, der vakte min interesse.Jeg har ikke hørt at nogen foretager sådanne undersøgelser før kabellægning til søs.Findes der nogen VVM redegørelser for påvirkning af det marine miljø i den retning?

Jeg har for mange år siden hørt om et svensk forskerhold,som udførte forsøg med mærkede ål, som skulle svømme hen over et søkabel med / uden spænding, og at der var tydelig forskel på genfangsten. Det synes jeg naturligvis er uhyre interessant, set i lyset af de mange nye og kraftigt spændingsførende søkabler. Øges magnetfeltets styrke med spændingens styrke? Desværre er det ikke lykkedes mig finde oplysninger om forsøget.

Som Karsten Henneberg skriver længere nede i tråden "Skal vi virkelig stoppe hele verdens udbygning af havmøller fordi at nogle har registreret at fisk reagerer på kablernes magnetfelt og derefter svømmer ufortrødent videre?"

Er der måske nogen, der er vidende om, at ål svømmer ufortrødent videre? Godt nok har Karsten Henneberg en humoristisk, eller endog en lidt vel sarkastisk tilgang til emnet. Men skal menneskenes energibehov maximeres uden hensyn,før konsekvenserne fuldt og helt kendes?

Jeg har på fornemmelsen at Karsten Henneberg ikke syntes at at vi skal stoppe udbygningen af havvindmøller, men vi skulle måske tænke os grundigt om!

  • 1
  • 0

Så længe de selv bruger strømmen er det nogenlunde OK, men når de smider strøm ud i nettet eller selv har brug for strøm, så skal de betale for adgangen til denne infrastruktur, lige som os andre, i bund og grund i begge tilfælde.

  • 1
  • 4