menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Thomas Bolander er blevet en eftertragtet mand de senere år. Som ekspert i kunstig intelligens er der bud efter Bolanders indsigt i medierne, hos institutioner og i virksomheder.
»Der er kommet meget større interesse for kunstig intelligens på det seneste. Meget er drevet af de store tech-selskaber, der satser hårdt på det, og markante personer, som udtaler sig i globale medier. Så stiger opmærksomheden jo,« siger Thomas Bolander.
Han sidder på sit kontor på DTU i Lyngby. Bag ham hænger et whiteboard på størrelse med et bordtennisbord, der er dækket af ligninger. I vindueskarmen står en kasseformet legetøjsrobot i dukkestørrelse, der er en replika af robotter fra efterkrigstidens science fiction-film.
Ifølge Bolander er der mange virksomheder, der frygter for konsekvenserne, hvis de ikke stiger på toget nu. Han møder også mange mennesker, som er nervøse for, om deres arbejdsopgaver overtages af computere. Fra hans kontor ser fremtiden dog mere afdæmpet ud, og han forsøger at mane til ro.
»Overordnet set tror jeg slet ikke, at udviklingen går så stærkt, som mange forventer. Samfundet er heller ikke gearet. Samtidig er det svært også at vide, hvad der kommer i stedet. Eksempelvis vil der helt klart være job, som forsvinder, mens andre job kommer til,« lyder det fra Thomas Bolander.
Han peger på, at kunstig intelligens vil føre til markante teknologiske skridt frem mod 2030. Konkrete teknologier som førerløse biler, robotter og bedre søgemaskiner vil rykke som følge af en eksplosion i datamængder og konstant stigende beregningskraft.
En ny og afgørende faktor er en ændring i holdningen til forskning i kunstig intelligens. Det kræver måske en forklaring. I 60 år har to fraktioner hersket: symbolsk og subsymbolsk kunstig intelligens. Det sidste handler om at efterligne processer i den menneskelige hjerne som neurale netværk og bygge systemer op derfra. Symbolsk tilgang, som Bolander selv tilhører, ser på de højeste niveauer af menneskelig kognition som sproglig bevidsthed og forsøger at efterligne det – oppefra og ned så at sige.
Efter, billedligt talt, at have bekriget hinanden i årtier begynder forskerne nu at mødes og kombinere deres viden. Det er blandt andet derfor, at udviklingen inden for førerløse biler nu rykker, ligesom at kunstig intelligens kobles med andre teknologiområder som f.eks. robotter, påpeger Thomas Bolander:
»Deep Mind, der blev opkøbt af Google, har præget denne udvikling blandt andet gennem et system, der kunne lære sig selv at spille gamle arkadespil og brætspillet Go. De har haft succes med at lave et system, der træner sig selv, og nåede op på et højt niveau. Det åbnede øjne for mange, og er helt sikkert et forskningsfelt, der vil præge fremtiden.«
Han mener, at den tekniske udvikling i høj grad vil handle om at skabe bedre interfaces mellem mennesker og maskiner. De fleste, der har brugt Apples Siri, ved, at teknologien langtfra fungerer perfekt. Drevet af kommercielle interesser vil disse teknologier blive langt bedre i stand til at forstå mennesker.
»Interaktionen med maskinerne vil blive mere menneskelig, og det kræver udvikling af kunstig intelligens, fordi vi ofte formulerer os flertydigt eller upræcist. Det forstår maskiner ikke. Hvis jeg spørger Siri, hvordan jeg vasker mine underbukser, finder den måske en hjemmeside til mig. Ringer jeg til min mor, forklarer hun mig om stoffet eller siger, at jeg skal læse snippen bagi. Der er stor forskel i kommunikationen,« siger Thomas Bolander.
Han forventer, at den teknologiske udvikling i høj grad bliver båret af techgiganter som Google, IBM, Microsoft, Fabebook, Amazon og Apple. De vil blive større og bruge deres viden om brugerne og kunstig intelligens til at kaste sig ind på nye teknologiområder, som man allerede ser Alphabet – et holdingselskab skabt af Google, som i dag ejer Google og en lang række af søgegigantens aflæggere – gøre det i dag. Tech-giganterne bliver til globale konglomerater med stigende magt og indflydelse.
»Succesfulde opstartsvirksomheder og specialister vil hurtigt blive opkøbt af de globale giganter. Teknologiniveauet stiger og kan koble mange mennesker af arbejdsmarkedet. Men udviklingen vil også skabe nye behov og mere fritid for mange mennesker. Det vil give nye vækstområder, vi vil måske rejse mere og have mere overskud til arbejde, som vi ikke kan forestille os i dag. Ligesom vi i begyndelsen af 1990’erne ikke kunne forudsige vores brug af nettet i dag,« siger Thomas Bolander.
Markante personer som Elon Musk, Stephen Hawking og Bill Gates frygter, at kunstig intelligens vil løbe af med os og dermed udgøre en eksistentiel trussel for menneskeheden. Det synspunkt køber Thomas Bolander på ingen måde.
»De lægger mere intelligens ind i systemerne, end de har, og fortolker udviklingen som længere fremme, end den er. Studier viser, at forskere inden for kunstig intelligens mener, at vi er mange gange længere fra singulariteten, end den generelle befolkning mener. Måske fordi vi ser alle problemerne,« siger Thomas Bolander med en reference til den situation, hvor en kunstig intelligens når et niveau, hvor den kan forbedre sig selv igen og igen i et tempo, så den kommer til at overvinde den samlede menneskelige intelligens.
»Men der er så mange aspekter af menneskelig intelligens, som vi ikke er i nærheden af at kunne efterligne. Det er ikke et spørgsmål om processorkraft. Flaskehalsen er at få bedre metoder til at forstå eksempelvis koblingen mellem sprog og virkelighed.«
Han afviser derfor også at give sit bud på, hvor kunstig intelligens står sammenlignet med menneskelig intelligens. Det vil svare til at vurdere, hvor god en mursten er i forhold til en bolle. På nogle punkter er murstenen bedre, hvis man eksempelvis vil bygge et hus, men på andre er en bolle bedre. Eksempelvis hvis man er sulten, siger Thomas Bolander:
»Jeg tror desværre, at diverse science fiction-film sidder i kroppen hos mange, når man taler om kunstig intelligens. Det er bare meget langt fra virkeligheden, og det skal man huske i debatten om kunstig intelligens.«
Angsten for kunstig intelligens bunder nok i at erhvervslivet har et dybt ønske om at medarbejderne opfører sig som forudsigelige robotter. Som artiklen også er inde på udnyttes det menneskelige potentiale ikke bare tilnærmelsesvis optimalt! I den situation kan en kunstig intelligens, som virkelig er forudsigelig, jo passende afløse de menneskelige robotter!
Den helt store revolution kom da kapitalismen afløste feudalsamfundet og dermed frigjorde det menneskelige potentiale så enkeltindividerne kunne optimere deres individuelle muligheder gennem handel og produktion.
Den indre struktur i firmaer er desværre fortsat identisk med feudalstrukturen - der er i begge tilfælde en herremand øverst og vasaller i hakkeorden under. Det forventes at alle primært opfylder herremandens/direktørens ønsker!
Når man har indset at der er mange penge at tjene på at lade de enkelte medarbejdere optimere deres egne muligheder (indenfor firmaets rammer), vil kunstig intelligens gå fra at opfattes som en trussel til at være et kærkomment hjælpemiddel hele vejen igennem værdikæden.
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...
....i samfundet, og ser på hvorledes de ser på arbejde, så er er der få industrielle produktioner, der egner sig til , at den enkelte medarbejder udlever sin version af at være på arbejde. Lige løn for lige arbejde vil være en utopi så:)
.......til at klappe i hænderne, hvis hjemmesider blev af en art, så de var nemme at håndtere. Generelt må man sige at de fleste hjemmesider fungerer nogenlunde, men også kun nogenlunde. Kunne disse sider være udstyret med en brugbar AI så de viste de væsentlige søge og acceptpunkter fremfor at man skal lede højt og lavt for at komme videre.
Den sidste af disse, var et spørgeskema fra Canon, hvor man blev ledt igennem spørgeskemaet, af et tydeligt felt med NÆSTE til den næste side, men hvor man så pludselig blev præsenteret for en helt blå skærm, uden tekst elle nogen form for anvisning.....man bliver i tvivl, er dette måden at slutte på, eller dukker der noget op om nogle sekunder.
Man skulle tro at på trods af hjernens enorme kompleksitet , så må den fungere bygget på relativt simple principper. ( Ligesom meget andet i den fysiske verden). De er sikkert ikke helt lette at finde men der er fremskridt, både på den helt basale funktionalitet af neuronerne og på hvordan hjernen som helhed fungerer, fx hvordan den lærer. Opdagelser som er helt nye dukker stadig op og vælter de gamle teorier. Der er mange der tror at når vi først har fundet disse simple principper så vil udviklingen gå ekstremt hurtigt.
Singulariteten afhænger også af processor kapasitet og det peger nok på at det varer op til 2-3 årtier.
Når mange udtaler at sig om faren ved AI så er vi allerede der. Der er en enorm koncentration af magt i øjeblikket i firmaer der udnytter deres forspring på området. Faren kommer idag ikke så meget fra AI rå intelligens som den magt der koncentreres i enkelte firmaer og regeringer, med den nuværende teknologi og den som ligger lige bag vores horisont.
...den menneskelige på visse punkter og derfor ikke vil udgøre en fare er i sig selv bevis for at man antager at der er behov for de elementer, det er der kun for at være menneske.
Det farligste er en intelligens som ikke er menneskelig og ikke behøver spille efter vores spilleregler.
Det eneste artiklen siger, er de tre nederste linjer,- Jeg tror desværre,,,
Det Levende, har altid været 'det Levende', Bevidsthed har altid været bevidsthed, Intelligens har altid været intelligens, og en af bevidsthedens seks (ben) grund-evner.
'Kunstig intelligens' er science fiction, fordi intelligens aldrig nogensinde kan blive kunstig, det er alene 'programmeret bevidsthed' der er tale om.
Der er ikke noget der handler om, der har aldrig været noget, der handler om, der bliver aldrig noget, der handler om.
Der er ikke nogen 'globalisering', der har ikke været nogen 'globalisering', der bliver ikke nogen 'globalisering', der er ikke nogen der taler 'globalsk', det hedder 'Penge-styre', Penge-styre, Penge-styre.
Det kan man sgu' da kalde for, ja netop, 'kunstig intelligens'.
Det der er grundpointen i at forstå dette, er at 'Det Levende' (kan) iklæder sig, 'det døde', men 'det døde' kan umuligt iklæde 'sig' det Levende.
Hvis Vi til lejligheden anvender billedet af 'en bille' som analogi til bevidstheden, (for tydelighedens skyld) så er billen, hele bevidstheden, og et af billens seks ben, er intelligens.
Så 'De kunstigt intelligente', insisterer på at 'det fjerde ben' er hele bevidstheden, og det er ikke specielt intelligent.
Det er med sikkerhed aldrig en god ide at spå om hvad der ikke kan lade sig gøre, uanset hvor velfunderet. Der er også en alvorlig fare for at profetien bliver selvopfyldende.
Kort og godt: man skal aldrig sige aldrig.
I øvrigt er det ikke marionet dukken der er farlig (i første omgang) , men den der trækker i snorene, hvis man må bruge den analogi.
Det er der faren ligger og det er her og nu.
Der er ingen kombination, neurale net vandt rendyrket. Den bayesianske lejr var ligeledes håbløs.
Hvad angår fremtiden, det er både meget tæt på og potentielt langt væk. Det er vitterligt ganske små skridt der mangler men ligesom den nuværende bølge stort set var eksisterende teknikker, således kan meget små skridt hænge i årtier.
Der er dog meget blod i vandet nu og mange der er opmærksomme. Mere end nogensinde før.
Det var mig der startede deep learning i 2002 selvom jeg ikke offentliggjorde det. Måske tager jeg også næste skridt. Det er overraskende simpelt.
Vi er ganske tæt på at kunstig intelligens får reel praktisk styrke. Hvor det at se og køre bil med 100% robusthed er noget man gør fra dag til dag. Dog derefter vil der være yderligere skridt til det afrundede intellekt vi ser blandt mennesker men ligesom nu tror jeg iveren vil vokse i takt med succes.
En afgørende fare er militær og anden regeringsanvendelse når hemmelige kræfter uddeler regler. Både fordi vi har ultra ringe individer ved den tilsyneladende magt såsom Trump, Fjog Rasmussen og Lykke, men endnu værre er den korruption som har eksisteret i mange årtier uden for dagens lys.
Ulig den menneskelige tankeløshed der er soldater, så vil kunstig intelligens ikke pylre over den ondskab den er blevet involveret i. Den vil dræbe uden tøven eller anger. Ingen nerver, ingen mareridt. Ingen PTSD. Og med en præcision tusindvis gange højere end de mindrebemidlede menneskelige soldater som stadig leger første verdenskrigs skyttegravskrig.
Dog vil der nok være et vist opløb og offentlig debat og derudover er vores verden ikke den forældreløse børnehave det kunne se ud til. Der er flere lag af uset magt i det høje som spiller med.
Meget tyder på, at liv og problemer, er to sider af samme sag - måske hjernen er den matematiske løsning til en maskine, som naturen placere, hvor der er problemer som skal løses.
Årsagen til, at vi ser hjernen som kompliceret, er at vi ser på indholdet af hjernen, og ikke problemet som har formuleret hjernen. Problemet er måske også svær at få øje på, hvis det er generelt.
Er hjernen formuleret af "djævlen" Jeg er et problem. Find en maskine, der kan løse mig.
Både det opbyggede og reglerne for deres dannelse er ret kompliceret i hjernen.
Det kan være noget simplere i software idet det logiske rum ikke er begrænset til 3D kemisk layout.
At have flere tusinde forbindelser per neuron plus kompleks funktionalitet til at vokse alle de forbindelser så alt fungerer i biokemi må være et fantastisk virvar.